Onsdag den 25. marts
I formiddag pakker vi vores ting og vi sætter
vores kuffert ind i bilen, fordi vi har reserveret et værelse på et gæstehus på Chipping Campden, en lille landsby, der
ligger ikke ret langt herfra. Vi vil bo der i to nætter for at genoplade vores
batterier og fejre min 69-års fødselsdag. Vi er meget trætte - du godeste!
Terry, vores handyman, kommer og fikser vores nedenunder-toilet - hurra!
I eftermiddag har vi et møde af vores danske gruppe, og straks efter kører vi over til vores gæstehus, Badgers Hall ude på landet, dvs på Chipping Campden. Vi spiser aftensmad på en lokal pub, The Lygon Arms og vi går i seng – zzzzz !!!!!
Terry, vores handyman, kommer og fikser vores nedenunder-toilet - hurra!
I eftermiddag har vi et møde af vores danske gruppe, og straks efter kører vi over til vores gæstehus, Badgers Hall ude på landet, dvs på Chipping Campden. Vi spiser aftensmad på en lokal pub, The Lygon Arms og vi går i seng – zzzzz !!!!!
Torsdag den 26. marts
I dag er min 69-års fødselsdag – du godeste,
jeg bliver virkelig gammel! Vi ligger inde i sengen og jeg læser fire sider af
min sengetidbog. Lois laver en kop te. Jeg pakker mine gave op og vi går ned og
spiser morgenmad i hotellets café. Efter morgenmad går vi en spadseretur i
denne smukke landsby. Vi kigger ind i forskellige café engang imellem og spiser
snacks. Lois køber mig hendes fødselsdaggave: tre skjorter fra The Oxford Shirt
Company – hurra! Vi spiser aftensmad på en anden lokal pub, The Eight Bells. Pubbens
restaurant har en ”priest hole” i gulvet, en luge eller hemmelig dør, som
katolike præster brugte for at gemme sig under den protestantiske reformation –
du godeste! Vi går tilbage til gæstehuset og vi går i seng – zzzzz !!!
Jeg sidder ved siden af landsbyens gamle markedhal
Vi går en spadseretur på landsbyens hovedgade:
på den anden side af gaden ser vi vores gæstehus, Badgers Hall
Jeg står i vores værelse på gæstehuset. Jeg har min nye skjorte på
(en fødselsdaggave fra Lois), og jeg holder den bog, vores datter Alison gav mig.
Vi fejrer min fødselsdag på en lokal pub, The Eight Bells
Fredag den 27. marts
Vi vågner op. Jeg går ned og jeg spiser
morgenmad. Lois har desværre lidt ondt i maven. Hun bliver i vores værelse og
spiser kun 2 stykke toast – du godeste! Vi kører tilbage til Cheltenham og Lois
går i seng. For mit vedkommende hjælper jeg Francis, Sarahs mand, med at passe
på tvillingerne – Sarah er på arbejde i Evesham.
Jeg snakker lidt med Francis. Det er svært at tro, men han kun lige nu har fundet frem til, at der er ringe mulighed for at forfølge sin nuværende "karriere" i Australien, på grund af den anderledes situation i husmarkedet derovre - du godeste! Francis er bedre til at drømme, end at klare virkeligheden, synes jeg! Hans plan er nu at blive hjemme derovre og passe på tvillingerne, mens Sarah skal på arbejde. Om weekenden vil han begynde at etablere en forretning som fotograf, og han vil udvikle videre denne forretning, når tvillingerne begynder at gå i skole derovre, synes han - du godeste!
Jeg snakker lidt med Francis. Det er svært at tro, men han kun lige nu har fundet frem til, at der er ringe mulighed for at forfølge sin nuværende "karriere" i Australien, på grund af den anderledes situation i husmarkedet derovre - du godeste! Francis er bedre til at drømme, end at klare virkeligheden, synes jeg! Hans plan er nu at blive hjemme derovre og passe på tvillingerne, mens Sarah skal på arbejde. Om weekenden vil han begynde at etablere en forretning som fotograf, og han vil udvikle videre denne forretning, når tvillingerne begynder at gå i skole derovre, synes han - du godeste!
Jeg hjælper Francis, Sarahs mand, med at passe på tvillingerne.
Du godeste, hvor er de dog livlige !
Midt på dagen får Francis en
telefonopkald. Det lader til, at Buddy, hans hund, har det ikke ret godt.
(Buddy bor for tiden hos en ”plejer”, der bor ude på landet i en lille landsby,
Naunton.) Francis ringer til Sarah og beder hende om, at komme hjem fra arbejde,
så han kan bruge bilen. Han må køre over til Naunton for at hente Buddy og tage
ham med til dyrlægen på Cheltenham – du godeste!
Sarah kommer hjem og Francis skal af
sted. Tvillingerne går i seng for at tage sig en lang lur. Jeg snakker lidt med
Sarah. Hun siger, at hun og Francis nu har siden i går haft nøglerne til deres
nye lejehus på Evesham. I går aftes (dvs i torsdags) kørte Francis 3-4 gange
over til Evesham for at transportere en masse ting fra vores garage til deres
lejehus. Men Francis er desværre forsinket med sit nye projekt, og familien
skal blive lidt længere hos os, så Francis kan arbejde hårdt på sit projekt –
du godeste!
Sarah beder mig og Lois om, at passe på
tvillingerne igen på mandag, mens hun er på
arbejde. Hendes familien kan ikke flytte ud før tidligst tirsdag eller
onsdag, lader det til. Du godeste! Lois og jeg er meget trætte. Vi elsker højt
Sarahs familie, men vi håber, de snart kan flytte ud. Og de vil være meget
lykkeligere derovre i sit egne lejehus sammen med sin kærlige hund, Buddy. Men
de må få fat i et par ting, før de kan flytte ind, herunder en fryse-køleskab, en
internetforbindelse, en dobbelt madras osv osv osv – du godeste! Jeg synes, det er
heldigt, at Francis så højt elsker sin hund, Buddy: denne kærlighed vil måske motivere
Francis, til at flytte så hurtigt som muligt ind i lejehuset. Eller det håber
jeg!
Tvillingerne vågner op og vi leger med
dem i stuen. Lois har det lidt bedre og kommer ned ad trappen. Vi giver
tvillingerne aftensmad. Francis kommer tilbage. Han har leveret Buddy hos
hundens ”plejer” på Naunton. Dyrlægens regning var som frygtet - 200£ igen - du
godeste!
Jeg venter for næsten episoden i den her meget interessant eventyr! Vi tænker meget om du og Lois og håber at situationen blev snart "normalt" igen. Jeg kan godt lide at læse din blog særligt når vi ikke tale så meget i øjeblikket (jeg forsætter at have meget travlt hos arbejde, som normalt). God weekend svigefar!
ReplyDeleteTusind tak. Vi sætter stor pris på jeres moralsk støtte !
ReplyDelete