Thursday 27 July 2017

Onsdag den 26. juli 2017 kl 16:30 indtil torsdag den 27 juli 2017 kl 08:00

18:00 Lois og jeg spiser aftensmad og bagefter slapper jeg af i sofaen med et glas vin. Men stakkels Lois skal sætte hun sig foran computeren igen for at klare sine administrative opgaver i forbindelse med sin kirkes pop-up shop i bymidten, der bemandes af kirkemedlemmer.

Hun har forsøgt at finde to personer, der kan indvillige i at dække fredag formiddag, men hidtil uden succés. Det vil være den første gang, at shoppen skal holde lukket, siden de først blev åbnet i starten af måneden, hvilket er lidt af en skam, men hun kan ikke gøre det umulige muligt. Stakkels Lois!!!!


Også en forfatter, der hedder Peter, som vi ikke kender, er i kontakt med Lois, fordi han gerne vil indeholde detaljer om hendes fars liv i en bog, han er i gang med at skrive, og Lois skal fodre ham med oplysninger. Lois’s far var en af kirkens mest kendte prædikanter.  Igen, stakkels Lois!!!!!

21:00 Lois er færdig med sine pop-up shop opgaver, og vi ser lidt fjernsyn, en dokumentarfilm, der handler om den spanske borgerkrig (første del af to). Programmets vært er den charmerende Michael Portillo, der var én af Maggie Thatchers tidligere ministere i 1980’erne.




Du godeste – et katastrofalt fejlskøn fra vores side at beslutte at se dette program lige før vi går i sengen, fordi historien viser sig at have været så blodig , voldsom og tragisk. Michael Portillo, programmets vært, har en personlig interesse i historien, fordi hans spanske far blev involveret i krigen, og blev forvist til Storbritannien som et resultat.



De vigtigste konklusion, jeg drog af programmet, er, at enhver side i borgerkrigen (nationalisterne og  republikanerne) var så dårlig som den anden, når det kom til grusomheder osv, og Storbritannien og andre demokratiske lande havde den bedste idé, dvs de modstod fristelsen til at blive involveret. Og jeg er overrasket over at høre, at nogle naive intellektuelle fra den vestlige verden, for eksempel George Orwell og Ernest Hemingway, syntes, de kunne bidrage med noget, ved at rejse til Spanien og spille en eller anden rolle.

22:00 Vi går i seng og vi har heldigvis ikke svært ved at falde i søvn på trods af Michaels tragiske dokumentarfilm ha ha ha – zzzzzz!!!!

05:30 Jeg står op, og laver en af mine rutinemæssige danske ordforrådtest. Jeg kigger lidt på nettet.

En god nyhed for mit vedkommende: regnvejr i morgen i badebyen Bournemouth, hvor vi rejser til i dag for at deltage i morgen i Julias bryllup. Lidt af en skam fra Julias synspunkt, men det kunne betyder, at de planlagte udendørs lege skal aflyses, og måske kan gæsterne slappe af i pubben i stedet for at bevæge sig i pubbens have – hurra! Men jeg må ikke være egotisk ha ha ha.

Det minder mig om min skolegang – jeg havde til vane om torsdagen at bede om regn, så jeg ikke skulle deltage i cricket og rugby. Du godeste, jeg er sikke et pivehoved ha ha ha!!!!!

udendørs lege – yikes !!!

selvom vejrpigen siger det kommer til at regne kraftigt!!!

07:45 Jeg hopper tilbage op i sengen til Lois og vi drikker vores morgenté. Vi skal tage til afsted kl 10 for at køre sydpå og tjekke ind på vores gæstehus i badebyen Barton-on-Sea.....


English translation

18:00 Lois and I have dinner and afterwards I relax on the couch with a glass of wine. But poor Lois has to sit down in front of the computer to finish off her administrative duties in connection with her church's pop-up shop in the town centre, which is manned by church members.

She has tried to find two people who can agree to cover Friday morning but so far without success. It will be the first time that the shop has had to stay closed, since it was first opened at the beginning of the month, which is a bit of a shame, but she cannot do the impossible. Poor Lois !!!!


Also, an author named Peter, whom we do not know, is in contact with Lois because he would like to include details about her father's life in a book he is writing, and Lois has to feed him with information. Lois's father was one of the church's most famous preachers. Again, poor Lois !!!!!

21:00 Lois has finished her pop-up shop assignments and we watch a bit of television, a documentary about the Spanish Civil War (first part of two). The host of the program is the charming Michael Portillo, who was one of Maggie Thatcher's former ministers in the 1980s.



Good grief - a disastrous mistake on our part to decide to watch this programme just before we go to bed because the story turns out to be so bloody, violent and tragic. Michael Portillo, the host of the program, has a personal interest in the story because his Spanish father was involved in the war and was expelled to Britain as a result.



The main conclusion I drew from the program is that each side in the civil war (nationalists and republicans) was as bad as the other when it came to atrocities etc. and Britain and other democratic countries had the best idea, in resisting the temptation to get involved. And I'm surprised to hear that some naive intellectuals from the western world, such as George Orwell and Ernest Hemingway, thought they could contribute something by travelling to Spain and playing some or other role.

22:00 We go to bed and we are lucky to be able to fall asleep in spite of Michael's tragic documentary ha ha ha - zzzzzz !!!!

05:30 I get up and do one of my routine Danish vocabulary tests. I take a little look on line.

A piece of good news for me: rainy weather tomorrow in the seaside resort of Bournemouth, where we travel today to attend Julia's wedding tomorrow. A bit of a shame from Julia's point of view, but it could mean that the planned outdoor games have to be cancelled, and maybe guests can relax in the pub instead of running about in the pub's garden - hurrah! But I must not be selfish ha ha ha.

It reminds me of my school days - I had the habit on Thursdays of praying for rain so I did not have to do cricket or rugby. My goodness, what a whinger I am ha ha ha !!!!!

outdoor games - yikes !!!

....although the weather girl says it's going to rain heavily !!!

07:45 I hop back into bed with Lois and we drink our morning tea. We have to leave at 10 o'clock to drive south and check in at our guesthouse in the seaside resort of Barton-on-Sea .....

Wednesday 26 July 2017

Tirsdag den 25. juli 2017 kl 16:30 indtil onsdag den 26 juli 2017 kl 16:29

17:00 Lois og jeg snakker lidt om, hvad vi i morgen er nødt til at gøre for at forberede os på vores rejse sydpå på torsdag – de sædvanlige spørgsmål: vi må pakke vores ting, men ”hvad størrelse kuffert?”, og ”en kuffert eller to?”, og jeg må tjekke op på bilen og på trykket i bilens dæk osv.

Generelt er spørgsmålet om påklædning til bryllup nemt for mit vedkommende (mit lysgrå ”tropiske” jakkesæt, som Storbritanniens skatteydere betalte for, da jeg i 1990’erne gik til Maryland på forretningsrejse), og svært for Lois’s, men denne gang har vi begge et problem, fordi det her ikke er et konventionelt bryllup.  Julia og Roy har bedt gæsterne om, at klæde sig ud i  ”noget sjovt og farveligt” – hvilket er lidt af et problem for mig. Jeg gør normalt ikke sådan noget!!!!


Julia og Roys påklædningsråd til gæsterne – skræmmende!!!!

Og dagen lyder meget skræmmende også og anstrengende, med ”udendørs lege” om eftermiddagen og diskotek om aftenen. Jeg håber bare, jeg vil kunne finde et eller andet roligt sted, hvor jeg kan slappe af i fred og ro, og hvor der er mulighed for at slippe for alle de sjove aktiviteter – det ved jeg med sikkerhed!!!


Den eneste farver, jeg gør, er normalt grå (helst mørkegrå), sort, og blå, så jeg skal tage den ”blå” option. Det er lidt af en skam, at alle mine jeans er i ganske dårlig stand, så jeg har intet andet valg, end at tage mine lysgrå bukser med – pokkers!!!

18:00 Lois og jeg spiser aftensmad og bagefter sætter hun sig foran computeren for at tjekke sine mails. Hun har ansvar for at tildele tidsrum i sin kirkes ”pop-up shop” projekt i bymidten – shoppen skal bemandes 6 dage om ugen af kirkemedlemmer, der indvilliger i, at hjælpe til.

Kirkens pop-up shop i bymidten

Der er opstået problemer i at tildele tidsrum, fordi et overentusiastisk ægtepar oprindeligt indvilliget i at dække en masse tidsrum i shoppen, og så blev syge, og trak sig fuldstændigt ud af projektet. Så dermed har de skabt store problemer for Lois, fordi hun må overtale en masse andre mennesker til at dække disse tidsrum i stedet for. Stakkels Lois!!!

Steve, min amerikanske svigerbror, har sendt mig en mail med detaljer om et massivt bibelmuseum, der er blevet planlagt i Washington DC – et massivt projekt i en enorme bygning, der gør Lois’s pop-up shop til at se lidt begrænset ud, for at sige mildt!!!  Det er hvad jeg altid siger - amerikanerne altid gør tingene ordentligt – ingen tvivl om det!!!!

det massive bibelmuseum, der er blevet planlagt
i Washington DC – du godeste!
Amerikanerne nøjes ikke med at gøre noget halvt, for at sige mildt!!!

21:00 Vi smækker benene op foran fjernsynet, men tirsdag aftens programmer er desværre lidt tynde, som sædvanligt.  Vi ser endnu et afsnit af ”Hotel Inspector”, en serie, hvor programmets charmerende men rapkæftede vært, Alex Polizzi, besøger hoteller, der ikke laver en fortjeneste, og råder ejerne til, hvad de skal gøre, for at vende forretningen til det bedre.



Det er altid interessant, at se hvor ynkelige så mange hotelejere er, og Sean er en af de værste eksempler, vi nogensinde har set. Han har før i tiden fyret en masse hotelmanagers af grunde, som ikke bliver forklaret i programmet (hvorfor?), og han prøver at spille rollen selv, selvom han ikke har en masse tid (på grund af sine andre forretningsinteresser) og ikke har den fjerneste idé om, hvordan man skal styre hotellets personale.

Efter Alex, programmets vært, skælder Sean ud et par gange, lægger han en passende indsats på at forbedre sin ledelse, men Lois og jeg er helt sikre på, at han vil gå tilbage til sine gamle vaner, så snart Alex træder ud af døren.

Vores råd til Sean: ”GIV OP, Sean” – du er i det forkerte job!!!”. Men vores råd ville ikke have givet seerne et time-langt program.

Kort sagt er dette ”Hotel Inspector”  en time af vores liv, som vi aldrig vil have igen ha ha ha!!!

22:00 Vi går i seng – zzzzzzz!!!!!

04:45 Jeg står tidligt op og laver én af mine rutinemæssige danske ordforrådtest.

08:00 Jeg hopper tilbage op i sengen til Lois og vi drikker vores morgenté. Vi står op og spiser morgenmad.

09:30 Lois går hen rundt om hjørnet – hun har en aftale hos Billy Shears, den lokale damefrisør. 

Billy Shears, den lokale damefrisør 

Jeg går op på loftet og får fat i to kufferter – en mellemstor til Lois, og en lille til mig. Jeg går i gang med at pakke mine ting. Derefter går jeg ud foran huset og tjekker på trykket i bilens dæk.

Jeg kigger på nettet, og finder ud af, hvilke postnumre at give Roger Moore, stemmen af vores GPS-enhed, en stemme, jeg for 2 år siden købte fra internettet – prisen var 7,50£, et godt tilbud, syntes vi, i betragtning af filmstjernens beroligende tonefald.

10:30 Vi har haft en masse problemer for nylig med vores desktop computers anti-virus program fra AVG – opdateringer mislykker af og til, og programmet tilbyder ikke nogle løsninger. Jeg prøver igen at løse problemerne uden succes. Jeg bliver til sidst godt gal i skralden på AVG.  Jeg beslutter at stoppe mit abonnement og installere et nyt sæt programmer fra Kaspersky, som min ”Which” forbrugermagasin anbefaler som bedste køb – hurra!

11:00 Vi taler lidt med Sarah, vores datter i Australien, og hendes små tvillinger, Lily og Jessica, der i dag fylder 4 år. Vi ser dem åbne fødselsdagskort og gaver, og de fortæller os om den ny serie dramaklasser, som de begyndte på tidligere på dagen.


Vi taler lidt med Sarah, vores datter i Australien
og med hendes 4-årige tvillinger, Lily og Jessica.
I dag har de fødselsdag. Lily er blevet en rigtig lille pige nu, Jessica også

En af vores 3 børnebørn i Danmark, Isaac, har også fødselsdag i dag – han fylder 7 år. Vi har foræret ham en ukulele som fødselsdagsgave – Alison, vores datter og Isaacs mor, sender mig en sms. Hun siger, at Isaac er ”meget meget glad” for at få den. Jeg føler mig inspireret til at grave min egen ukulele frem og prøve at mestre den.

Isaac, vores barnebarn i København, fejrer sin 7. fødselsdag
med en Minion-kage på ferie i Holland.

Klaveret er min yndlingsinstrument, men for  ca. 1 år siden vi udskiftede vores gamle klaver med et mindre, der desværre ikke er så komfortabel at sidde på. Vi troede, at den nye klaver ville være nemmere at rykke, men faktisk er det ikke lettere, end det gamle, og højden af klaviaturen er for lav for mig, selvom den er ok for Lois. Men bestemt ikke et ”bedste køb” for mit vedkommende – pokkers!

13:00 Vi spiser frokost og bagefter går vi i seng for at tage os en gigantisk eftermiddagslur.  Nu, hvor vi sover i dobbeltsengen i Sarahs gamle værelse, der har udsigt over vores stille og rolige baghave, får vi mere og mere fornøjelse af at tage eftermiddagslure derinde. Det var bestemt en dårlig beslutning at skifte klaver, men en god beslutning at skifte soveværelse og seng. Vi vinder på punkter ha ha ha!

16:00 Vi står op og vi slapper af med en kop te på terrassen.


English translation

17:00 Lois and I talk a little about what we need to do tomorrow to prepare for our trip south on Thursday - the usual issues: we have to pack our stuff but "what size suitcase?" and " one suitcase or two? ", and I have to check up on the car and the pressure in the car's tires etc.

Generally, the issue of wedding attire is easy for me (my light grey "tropical" suit that Britain's taxpayers paid for when I went to Maryland on business in the 1990s) while being difficult for Lois, but this time we both have a problem because this is not a conventional wedding. Julia and Roy have asked the guests to wear "something fun and colourful" - which is a bit of a problem for me. I do not usually do that !!!!

Julia and Roy's dress code advice to the guests - scary !!!!

And the day sounds very scary and strenuous, with "outdoor games" in the afternoon and disco in the evening. I just hope I'll be able to find some quiet place where I can relax in peace and quiet and where I can escape all the fun activities - that's something I know for sure !!!


The only colours I do are usually grey (preferably dark grey), black and blue, so I have to take the "blue" option. It's a bit of shame that all my jeans are in a bad state, so I have no choice but to take my light grey trousers with me - damn !!!

18:00 Lois and I have dinner and afterwards she sits down in front of the computer to check her emails. She is responsible for allocating time-slots in her church's pop-up shop in the town centre - the shop has to be manned 6 days a week by church members who volunteer to help out.

The church's pop-up shop in the town centre

Problems have arisen in allocating time-slots because an over-enthusiastic married couple originally volunteered to cover a lot of time-slots in the shop and then became ill and completely withdrew from the project. So, they have created big problems for Lois because she has to persuade a lot of other people to cover those time-slots instead. Poor Lois !!!

Steve, my American brother-in-law, has sent me an email with details of a massive Bible Museum that has been planned in Washington DC - a massive project in a huge building that makes Lois's pop-up shop look a little limited to say the least !!! It's what I always say - Americans always do things properly - no doubt about that !!!!

The massive Bible Museum, which has been planned
in Washington DC - good grief!
Americans do not do things by halves, to put it mildly !!!

21:00 We stick our feet up in front of the television, but Tuesday evening programmes are unfortunately a little thin, as usual. We see another episode of the "Hotel Inspector", a series where the programme's charming but foul-mouthed host Alex Polizzi visits hotels that do not make a profit and advises the owners on what to do to turn the business around.


It is always interesting to see how pitiful so many hoteliers are and Sean is one of the worst examples we have ever seen. He has in the past fired a lot of hotel managers for reasons not explained in the programme (why not?) and he tries to take on the role himself, although he does not have a lot of time (because of his other business interests) and does not have the slightest idea about how to manage hotel staff.

After Alex, the host of the program, bawls Sean out a couple of times, he puts in an effort to improve his management, but Lois and I are quite sure he will go back to his old ways as soon as Alex steps out the door .

Our advice to Sean: "GIVE UP, SEAN" - you're in the wrong job !!! ". But our advice would not have given viewers an hour-long program.

In brief, this "Hotel Inspector" is an hour of our lives, which we sadly will never get back ha ha ha !!!

22:00 We go to bed - zzzzzzz !!!!!

04:45 I get up early and do one of my routine Danish vocabulary tests.

08:00 I jump back into bed with Lois and we drink our morning tea. We get up and have breakfast.

09:30 Lois walks around the corner - she has an appointment with Billy Shears, the local ladyies' hairdresser.

Billy Shears: the local ladies' hairdresser

I get up to the loft and grab two suitcases - a medium one for Lois, and a little one for me. I get going packing my stuff.

I look online and find out which zip codes to give Roger Moore, the voice of our GPS device, a voice I bought 2 years ago from the internet - the price was £7.50, a good deal, we thought, considering the movie star's soothing tones.

10:30 We have had a lot of problems recently with our desktop computer's anti-virus program from AVG - updates fail occasionally and the program does not offer any solutions. I try again to solve the problems without success. In the end I get mad at AVG. I decide to stop my subscription and install a new set of Kaspersky programs, which my "Which" consumer magazine recommends as best buy - hurrah!

11:00 We talk a little on Skype with Sarah, our daughter in Australia, and her little twins, Lily and Jessica, who turned 4 years old today. We watch them opening birthday cards and presents, and they tell us about the new series of drama classes that they started earlier in the day.


We talk a little with Sarah, our daughter in Australia
And with her 4-year-old twins, Lily and Jessica.
Today it's their birthday. Lily has become a proper little girl now, Jessica too

One of our 3 grandchildren in Denmark, Isaac, also has a birthday today - he has turned 7 years old. We have given him a ukulele as a birthday present - Alison, our daughter and Isaac's mother, sends me a text message. She says Isaac is "very very happy" to get it. I feel inspired to dig my own ukulele out and try to master it.

Isaac, our grandson in Copenhagen, celebrates his 7th birthday
with a Minion cake on holiday in Holland.

The piano is my favourite instrument, but about 1 year ago we replaced our old piano with a smaller one which unfortunately is not so comfortable to sit at. We thought the new piano would be easier to move, but actually it's not easier than the old one and the height of the keyboard is too low for me, even though it's okay for Lois. But certainly not a "best buy" from my viewpoint - damn it!

13:00 We eat lunch and afterwards we go to bed and take a gigantic afternoon nap. Now that we sleep in the double bed in Sarah's old room, which overlooks our quiet and tranquil back garden, we get more and more pleasure out of having afternoon naps in it. It was certainly a bad decision to change pianos, but a good decision to change bedrooms and beds. So we win on points ha ha ha!

16:00 We get up and relax with a cup of tea on the terrace.


Tuesday 25 July 2017

Mandag den 24. juli 2017 kl 16:30 indtil tirsdag den 25 juli 2017 kl 16:29

17:00 Idag er det hitsange fra 1947, jeg hører mens jeg tilbagelægger mine sædvanlige 6 miles (10 km) på min kondicykel og stirrer ud af vinduet på vores dejlige baghave. Jeg prøver at huske året 1947, men jeg er sikker på, jeg på 1 år ikke brugte en masse tid på at lytte til radio for at nyde disse slags store romantiske ballader. Jeg kan ikke undgå at bemærke, at mange af årets hitsange først lød i periodens musikale film. Sangene virker ganske kedelige nu – krigstidens Big Bang lyd var stadig populær.

Jeg kan ikke huske min afdøde lillesøster Kathys fødsel i november 1947 – jeg var kun 20 mdr gammel. Jeg tror, at der var en lidt større aldersforskel i Lois’s tilfælde, og hun kan huske sin mor komme hjem fra hospitalet med Lois’s afdøde lillebror, Andrew.

Krigen var sluttet for 2 år tidligere og der må have været en meget afslappet stemning, da mine forældre tog mig, som enebarn, på ferie til badebyen Bournemouth i september. Hvordan føltes det at gennemleve 6 års krig og bombekampagner? Lois og jeg vil aldrig virkelig vide svaret på dette spørgsmål, selvom vi nu og da prøver at forestille os det.

1947Bournemouth: jeg sidder, som hvidhåret enebarn, på min mors skød
på stranden i badebyen Bournemouth, sammen med min far.
I forgrunden ser vi familiens ven, Margaret Twelves, og hendes 2 sønner,
Peter og Timothy. Min mor var 7 mdr gravid med Kathy, min kommende lillesøster.

18:00 Lois og jeg spiser aftensmad og bagefter ser lidt fjernsyn. De viser tv-quizzen University Challenge, et af de få tv-programmer, der ikke er egnede til meget dumme mennesker ha ha ha.


I aften dyster et hold bestående af 4 studerende fra Bristol University dyster mod et lignende hold fra Trinity College, Cambridge.


Det er meget vigtigt for Lois og mig at ”dyste” selv mod begge hold, ved at svare så mange svar rigtigt som muligt, fordi det giver os lidt selvtillid, at vi endnu ikke lider af demens – uha! Hvordan spotter man, at demens begynder at være et problem? Det ved vi ikke. Et ”problem” med alderdom er, tror jeg, at man bliver lidt mere afslappet, og det uudtalte spørgsmål ”hvad rager det mig?” gør én lidt mere ligeglad med ting, som man bekymrede sig over, da man var yngre. Så man nogle gange ikke gider at forpligte ting til hukommelsen måske.

Ved slutningen af aftenens quiz er vi ganske tilfredse med vores ”præstation” mod disse 2 unge hold, og der er mindst et spørgsmål, vi svarer rigtigt på, som begge hold ikke kan: identitet af floden, hvor Wolf-øen og resten af den såkaldte ”1000 øer”-gruppe ligger – Lois og jeg ved, at det rigtige svar er St Lawrence floden – hurra! Selvfølgelig må vi indrømme, at vi i 1984 har besøgt floden, men det er små triumfer som disse, der holder vores hoveder over vandet ha ha ha. Stakkels os!!!!!

disse 8 unge hjerner mislykkes at svare spørgsmålet rigtigt
en stor katastrofe for dem, og en lille triumf for 2 gamle krager som Lois og mig
– du godeste, vi er blevet så overfladiske!


Tilbageblik til 1984. Vi besøger St Lawrence floden i Canada.
Hvor ser Lois dog ung ud – du godeste, tiden flyver!

21:00 Vi fortsætter med at se lidt fjernsyn. De viser en interessant dokumentarfilm, der handler om Prins William og Prins Harry og deres minder om deres mor, Prinsesse Diana.


En meget rørende film, selvom mange af programmets ”afsløringer” allerede er blevet lækket til pressen. Filmen er meget lange (90 minutter), så vi beslutter kun at se den første time, og optage resten for at se i morgen.

Programmet fremviser de to prinsers syn på deres mor, en syn, der selvfølgelig er meget positiv. For vores vedkommende er det meget rørende at blive mindet om Dianas forfriskende venlighed og charme, og hendes jordnære egenskaber. Igennem de to prinser har hun bidraget med noget godt og frisk til den kongelige families gener, synes vi, og hjulpet den med at overleve fremtidens kriser forhåbentlig.

Lois og jeg var nogle gange kritiske overfor prinsessen. Hun kritiserede pressens påtrængende karakter, men hun udnyttede også pressen af og til, når det tjente hendes formål.

22:00 Vi går i seng. Jeg læser 9 sider af min sengetidbog om James, hertugen af Monmouth, før jeg glider over i søvnen – zzzzz!!!!

04:30 Jeg står tidligt op og laver én af mine rutinemæssige danske ordforrådtest.

Jeg kigger lidt på nettet. Alison, vores datter i København, og Ed, hendes mand, har lagt et charmerende billede af familien op på Facebook. De spiste aftensmad for 2 dage siden – deres sidste aften i England, før de i går rejste til Holland for at tilbringe en uge i et feriehus ude på landet.

Alison, Ed, og deres 3 børn om deres sidste aften
i England, før de rejste til Holland.

De har lige tilbragt en dejlig uge i grevskabet Norfolk. Lois og jeg håber, at ugen vil få dem til at genoverveje deres plan om at flytte andetsteds i verden, når Eds job i København ophører ved slutningen af året. Kan det være, at de er blevet forført til at flytte tilbage til England – det håber Lois og jeg, men det er sandsynligvis kun ønsketænkning – pokkers!!!

08:15 Jeg hopper tilbage op i sengen til Lois og vi drikker vores morgenté. Vi går i bad og bagefter spiser vi morgenmad.

10:00 Min ven, ”Magyar” Mike, kommer og vi lærer ungarsk i en time. Vi læser en interessant lektion i vores nuværende lærebog, men jeg er helt sikker på, at Mike finder det sværere og sværere at forstå bogens ordforråd og grammatik – uha! Jeg foreslår, at vi skifter lærebøger og prøve at bruge noget lidt nemmere – du godeste!

Vores nuværende lærebog var udgivet først i 1960’erne, og det er interessant at se, hvor meget rygning dengang spillede en stor rolle i personlige møder og andre sociale kontekster. Tre unge mænd mødes og snakker i en lejlighed, og der er en morsom scene, hvor de fucker det op da de prøver at tænde deres cigaretter – de kan først ikke finde tændstikker, de taber tændstikker på gulvet, de samler dem op osv. Idéen af scenen er at forklare brugen af positionelle præpositioner og adverb, og er meget opfindsom.


Der er en morsom samtale, hvor en af de unge mænd tilbyder sine venner nogle bulgariske cigaretter. Hans venner siger nej tak – de ryger kun et bestemt (ungarsk) mærke:  Kossuth. Mike og jeg finder det meget komisk, at der skulle være en mærke, der hedder Kossuth – Lajos Kossuth var en velanset ungarsk politiker. Det ville være det samme med for eksempel hypotetiske engelske cigaretter, der kan hedde måske Cromwell-cigaretter, eller Gladstone-cigaretter. Er dette virkelig komisk? Nå, Mike og mig, vi er enkle mænd med enkle hjerner – uha!

11:00 Mike skal af sted. Jeg graver min eksemplar af Gunnlaugs saga frem og læser et par sider på det oprindelige oldislandsk. Gunnlaug, sagaens helt, deltager i en rutinemæssigt møde af landets folketing, hvor han udfordrer Hrafn, sin kærlighedsrival, til en duel på en speciel ø, hvor disse kampe finder sted.

Gunnlaug var før i tiden forlovet med Helga, Islands smukkeste kvinde, men Hrafn benyttede muligheden, under Gunnlaugs fravær i England, for at gifte sig med Helga (med hendes fars tilladelse naturligvis). Helga havde ikke ingen medbestemmelse i sagen – Island var en mands verden ha ha ha! Men hun hævner sig på Hrafn ved at afvise ham sex, så det er Helga 1 Hrafn 0 på det nuværende tidspunkt. Stakkels Hrafn!!!!

Helgas hævn - Hrafn har giftet sig med Helga mod hendes vilje, men hun hævner sig
mod sin mand ved at afvise sex med ham – stakkels Hrafn!!!!!

13:00 Vi spiser frokost på terrassen og vi snakker om Sarahs seneste Whatsapp-besked. Sarah, vores datter i Australien, har sendt os et charmerende billede af sine (næsten) 4-årige tvillinger på deres første kunstklasse, som Lois og jeg har betalt for, som fødselsdaggave – de fylder 4 år i morgen, den 26.

Sarahs tvillinger, Lily og Jessica, vores børnebørn
deltager i deres første kunstklasse i Australien

Sarah vil have Lois og mig til at flytte til Australien, hvilket er en idé, vi ikke holder ret meget af. Men Lois siger i dag, at det imidlertid rører hendes hjerte, hver gang hun ser billeder af tvillingerne eller taler med dem på Skype.

Men vi bliver pludselig klar over, at hvis vi flyttede til Australien, ville vi have et stort problem med Minx, Alisons 17-årige kat, som flyttede ind hos os, da Alisons familie for 5 år siden bosatte sig i Danmark.

14:00 Jeg går i seng for at tage mig en kort eftermiddagslur.

15:00 Jeg står op og vi kører ind i landsbyen. Vi smutter ind hos apoteket for at hente Lois’s kolesterolpiller. Det er underligt at tænke, at jeg selv ikke mere skal tage regelmæssig medicin. I 8 år tog jeg blodtrykpiller, men sidste måned fortalte min læge mig, at det ikke længere var nødvendigt, ”hvilket sker ikke ret ofte”, sagde hun. Det virker lidt som en drøm – det er ganske svært at tro.

16:00 Jeg kigger lidt på nettet. Alison, vores datter i København, har lagt nogle charmerende billeder af deres hollandske sommerhus op på Instagram.

det hollandske feriehus, hvor Alison i denne uge
bor sammen med sin familie

Lois og jeg spekulerede for nogle dage siden på, at Alison og Ed havde valgt det centrale Holland at bo i en uge i, fordi de gerne ville udforske området – Ed har muligheden for at påtage sig et job i det centrale Holland. Men nu kan jeg se, at sommerhuset er i nærheden af byen Enspijk, der er ikke ret tæt på Zwolle, hvor Eds potentielle job ville være. Så endnu en teori bider i græsset – uha!!!

Lois og jeg vil bare måtte se kendsgerningerne i øjnene – Eds næste job kunne være hvor som helst i verden, og vi vil bare måtte være tålmodige – yikes!!!!


English translation

17:00 Today it's hit songs from 1947 that I listen to while I'm clocking up my usual 6 miles (10 km) on my exercise bike and staring out of the window at our lovely back garden. I'm trying to remember the year 1947, but I'm sure that at 1 year(s) of age I did not spend a lot of time listening to the radio to enjoy these kinds of great romantic ballads. I cannot help noticing that many of the year's hit songs were first heard in the period's musical films. The songs seem pretty boring now - the war time's Big Bang sound was still popular.

I do not remember my late younger sister Kathy being born in November 1947 - I was only 20 months old. I think there was a slightly greater age difference in Lois's case and she can remember her mother coming home from the hospital with her late younger brother, Andrew.

The war had ended two years earlier and there must have been a very relaxed atmosphere when my parents took me as an only child on holiday to the seaside resort of Bournemouth in September. How did it feel to live through 6 years of war and bombing raids? Lois and I will never really know the answer to this question, even though we occasionally try to imagine it.

I sit, a snowy-haired only child, on my mother's lap
on the beach at the seaside resort of Bournemouth, along with my father.
In the foreground we see the family's friend, Margaret Twelves, and her 2 sons,
Peter and Timothy. My mother was then 7 months pregnant with Kathy, my future little sister.

18:00 Lois and I have dinner and afterwards watch a little television. The TV quiz "University Challenge" is on, one of the few television programmes that are not suitable for very stupid people ha ha ha.


Tonight a team of 4 students from Bristol University takes on a similar team from Trinity College, Cambridge.


It is very important for Lois and myself to compete ourselves against both teams, by answering as many answers correctly as possible, because it gives us some confidence that we are not yet suffering from dementia - oh dear! How do you spot that dementia is beginning to be a problem? We don't know. One "problem" of old age is, I think, getting a little more relaxed, and the unspoken question, "What's it to me?" makes one a little more indifferent to things that you worried about when you were younger. So sometimes you do not always bother to commit things to memory perhaps.

At the end of the evening's quiz we are quite happy with our "performance" against these 2 young teams, and there is at least one question we answer correctly, that both teams cannot: the identity of the river where Wolf Island and the rest of the so-called "1000 islands" group lies - Lois and I know the right answer is the St Lawrence River - hurrah! Of course, we have to admit that we visited the river in 1984, but it is little triumphs like these that keep our heads above water ha ha ha. Poor us !!!!!

These 8 young brains fail to answer the question correctly
A big disaster for them (???) and a little triumph for 2 old crows like Lois and me
- good grief, we have become so shallow!



Flashback to 1984. We visit the St Lawrence River in Canada.
How young Lois looks - my goodness, time flies!

21:00 We carry on watching a bit of television.

An interesting documentary is on, all about Prince William and Prince Harry and their memories of their mother, Princess Diana.


A very moving film, though many of the programme's "revelations" have already been leaked to the press. The film is very long (90 minutes), so we decide to see only the first hour and record the rest to see tomorrow.

The programme shows the view the two princes have of their mother, a view that of course is very positive. For us, it is very touching to be reminded of Diana's refreshing kindness and charm and her down-to-earth qualities. Through the two princes she has contributed something good and healthy to the genes of the royal family, we think, and will perhaps help it to survive future crises hopefully.

Lois and I were sometimes critical of the princess. She attacked the intrusive nature of the press, but she also used the press occasionally when it served her purpose.

22:00 We go to bed. I read 9 pages of my bedtime book about James, Duke of Monmouth, before I drift off to sleep - zzzzz !!!!

04:30 I get up early and do one of my routine Danish vocabulary tests.

I take a little look online. Alison, our daughter in Copenhagen, and Ed, her husband, have posted a charming picture of the family up on Facebook. They were eating dinner 2 days ago - their last night in England before they travelled to Holland yesterday to spend a week in a holiday home in the country.

Alison, Ed, and their 3 children on their last night
in England before they travelled on to Holland.

They have just spent a lovely week in the county of Norfolk. Lois and I hope that the week will make them reconsider their plan to move elsewhere in the world when Ed's job in Copenhagen finishes at the end of the year. Could it be that they have been seduced into moving back to England - that's what Lois and I are hoping, but it's probably only wishful thinking - damn !!!

08:15 I jump back into bed with Lois and we drink our morning tea. We go in the shower and afterwards we eat breakfast.

10:00 My friend, "Magyar" Mike, comes and we study Hungarian for an hour. We read an interesting lesson in our current textbook, but I'm sure that Mike is finding it harder and harder to understand the book's vocabulary and grammar - oh dear! I suggest to him that we change textbooks and try to use something a little easier - my goodness!

Our current textbook was published in the early 1960s, and it is interesting to see how much smoking played a major role then in personal meetings and other social contexts. Three young men meet and talk in an apartment and there is a fun scene where they try to light their cigarettes - they cannot find any matches, then they drop the matches on the floor, they pick them up, etc. The idea of the scene is to explain the use of positional prepositions and adverbs and is very inventive.


There is a fun conversation where one of the young men offers his friends some Bulgarian cigarettes. His friends say no thanks - they only smoke a particular (Hungarian) brand: Kossuth. Mike and I find it very comical that there should be a brand called Kossuth - Lajos Kossuth was a well-known 19th century Hungarian politician. It would be the same with, for example, hypothetical English cigarettes, which might be called Cromwell cigarettes, or Gladstone cigarettes. Is it really amusing? Well, Mike and me, we are simple men with simple minds - oh dear !

11:00 Mike has to leave. I dig out my copy of Gunnlaug's saga and read a few pages in the original Old Icelandic. Gunnlaug, the hero of the saga, attends a routine meeting of the country's parliament, where he challenges Hrafn, his love rival, to a duel on a special island where these fights take place.

Gunnlaug was himself previously engaged to Helga, the most beautiful woman in Iceland, but Hrafn used an opportunity, during Gunnlaug's absence in England, to marry Helga himself (with her father's permission of course). Helga had no say in the matter - Iceland was a man's world ha ha ha! But she revenges herself on Hrafn by refusing him sex, so it's Helga 1, Hrafn 0 at the present moment. Poor Hrafn!!!!

Helga's revenge - Hrafn has married Helga against her will, but she takes
her revenge on her husband by refusing him sex - poor Hrafn!!!!!

13:00 We eat lunch on the terrace and we talk about Sarah's latest whatsapp message. Sarah, our daughter in Australia, has sent us a charming picture of her (almost) 4-year-old twins at the first session of their art class, which Lois and I have paid for as a birthday present - they turn 4 years old tomorrow, the 26th.

Sarah's twins, Lily and Jessica, our grandchildren
attending their first art class in Australia

Sarah wants Lois and me to move to Australia, which is an idea we do not much care for. But Lois says today, however, that it touches her heart every time she sees pictures of the twins or talks with them on Skype.

But we suddenly realise that if we moved to Australia, we would have a big problem with Minx, Alison's 17-year-old cat, who moved in with us when Alison's family settled in Denmark 5 years ago. Oh dear!

14:00 I go to bed and take a short afternoon nap.

15:00 I get up and we drive into the village. We drop in at the pharmacy to pick up Lois's cholesterol pills. It's strange to think that I myself do not need to take regular medicine any more. For 8 years I took blood pressure pills, but last month my doctor told me that it was no longer necessary, "which does not happen very often," she said. It seems a bit like a dream - it's pretty hard to believe.

16:00 I take a little look online. Alison, our daughter in Copenhagen, has posted some charming pictures of their Dutch cottage on Instagram.

the Dutch holiday house, where this week Alison
is staying with her family

Lois and I wondered a few days ago that Alison and Ed may have chosen central Holland to stay in for a week because they wanted to explore the area - Ed has the opportunity of a job in central Holland. But now I can see that the cottage is actually near the town of Enspijk, which is not that close to Zwolle, where Ed's potential job would be. So another theory bites the dust - oh dear!!!

Lois and I will just have to face the facts - Ed's next job could be anywhere in the world and we will just have to be patient - yikes !!!!