Tirsdag 08/12 kl 1630 til onsdag 09/12 kl 1629

17:00 Jeg sender en email til Sarah, vores yngste datter, der for 8 dage siden flyttede til Australien sammen med sin mand, Francis, og deres 2-årige tvillinger, Lily og Jessica. Jeg siger, at den ejendomsmægler i Evesham, der arrangerede lejen af deres lejehus i byen fra marts til november 2015, i dag ringede til mig. Han sagde, at han havde tilbagebetalt parrets sikkerhedsdepositum på Sarahs bankkonto. Han vil have at Sarah bekræfter, at hun har modtaget pengene. Det vil være en lettelse for Sarah, at pengene er blevet tilbagebetalt – det er der ikke nogen tvivl om! Sarah og Francis har for tiden en masse store udgifter – det ved jeg med sikkerhed !!!!

18:00 Vi spiser aftensmad og derefter bruger aftenen på at se lidt fjernsyn. De viser en interessant dokumentarfilm (første afsnit af tre), ”Blood and Gold” (Blod og guld), der handler om Spaniens historie.

Lois får et telefonopkald lige før programmet starter, og jeg skal prøve at forstå programmets første halvdel ved at læse underteksterne for de svagt hørende – du godeste! Men vi beslutter at se programmet igen en anden aften på BBC iPlayer. Lois og jeg ved begge to meget lidt om Spaniens historie, undtagen at landet, som verdens største katoliske magt, var, i hundredvis af år efter reformationen, Englands store fjende.  ”Rain rain, go to Spain” var de engelske børns rim – du godeste, vi hadede dem dengang – ingen tvivl om det!!!!

Lois’s telfonopkald er lidt af et chok for os. For omkring 10 dage siden døde vores gamle ven, Tina, pludselig og uden varsel. Hun havde en aneurisme og døde, da hun var alene derhjemme, og hendes mand, Michael, fandt hende på gulvet, da han kom hjem. Han forsøgte at genoplive hende, men uden succés.

Nu har Tinas familie en ny krise. Michaels søn, Stephen, smuttede ind hos sin far i går og fandt ham bevidstløs på gulvet. Michael ligger nu på hospitalet. Det lader til, at han har mavesår, og lider af blødninger. Han har brug for regelmæssige blodtransfusioner. Han vil ikke kunne deltage i sin kones begravelse, som er er bestemt til tørsdag.

22:00 Sikke en aften !!! Vi går i seng – zzzzz !!!!

03:45 Jeg står tidligt op og skynder mig ud på badeværelset for at veje mig: 10 sten 3 pund igen (143 pund eller 64,9 kg). Hurra! Min slankekur er tilbage på sporet – ingen tvivl om det!!! Men jeg skal være forsigtig i dag, fordi vores tidligere U3A franske gruppe holder dens julefrokost i dag på en fransk restaurant i byen, ”Cote Brasserie”.

 

 

Jeg går stille og roligt ned ad trappen så jeg ikke forstyrrer Lois, der ligger og sover. Jeg kigger på internettet og finder restaurantens spisekort. De har julemad på spisekortet, men Lois og jeg fortrækker ikke at spise julemad indtil jul – ha ha ha! Jeg vælger champignonsuppe til forret og kyllingebryst til hovedret – nam nam nam! Valget af dessert udsætter jeg til sidste øjeblik. Beslutninger beslutninger...  ha ha ha!

 

 

 

Jeg har fået en email fra Sarah. Hun beder mig om, at ringe til ejendomsmægleren i Evesham og fortælle ham, at hun har modtaget sikkerhedsdepositummet på sit bankskonto. Hun siger, at hun og Francis har meget travlt, og hun savner os. Hvor er hun dog sød !!! Selvfølgelig savner vi hende også, og hendes lille familie. Hun siger, at hun ønsker at arrangere vores første Skype-opkald: Perth er 8 timer foran engelsk tid, og tvillingerne er oppe hver dag til kl 20. Hun spørger mig om, hvornår ville være den bedste tid til at tale med familien på Skype. Hurra! Men det skal jeg diskutere senere med Lois. I dag har vi vores tidligere U3A fransk gruppes julefrokost, og i morgen (tørsdag) har vi Tinas begravelse og derefter mødes gæsterne til gravøl på Rising Sun, en stor pub, der ligger på Cleeve Bakke, hvor der er et smukt udsyn over dalen.

Jeg begynder at  tænke på den julefrokost, der finder sted i dag. Jeg er bange for, at gruppens nuværende medlemmer vil bede Lois og mig om, at lede deres møder igen, nu hvor Sarahs familie er flyttet til Australien. Jeg må udtænke en god undskyldning om, hvorfor vi kan det ikke – ha ha ha! Jeg kan måske fortælle dem, at Lois og jeg stadig er meget trætte efter de to seneste år, og vi må passe på os selv lidt længere. Hvilket er sandt – ingen tvivl om det!!!

11:45 Vi tager bussen ind til byen, og forsætter til restauranten til fods. Vi bliver 14 i alt, også to franske kvinder – hurra! Det er meget sjovt at snakke med tidligere medlemmer og møde nye medlemmer.

Maden er meget lækker, men restauranten er fyldt til bristepunktet med gæster, og det er svært at høre og forstå, hvad gruppens medlemmer sager til os og til hinanden. De spørger os om, om vi vil melde os ind i gruppen igen eller ej. Lois siger, hun gerne vil gøre det, måske i januar måned. Jeg lyver, og siger, at jeg er enig med Lois! Faktisk skal jeg prøve at undgå flere gruppeaktiviteter, hvis muligt. Det vil sige, jeg ønsker ikke at melde mig ind i gruppen. At være en medlem af en U3A gruppe er så tidskrævende – du godeste! Mit problem er, at hvis jeg melder mig ind i en gruppe, føler jeg, at jeg altid må gøre en stor indsats, hvilket er meget tidskrævende. Hvis jeg deltager i noget, føler jeg, at jeg må blive meget dygtig til det. Jeg er altid bange for at være middelmådig – du godeste! Jeg er min egen værste fjende – det ved jeg med sikkerhed!

16:00 Vi siger farvel og kommer hjem med bussen. Sikke et langt måltid, men det er et typisk fransk koncept at bruge 3,5 timer på at spiser frokost!

16:20 Vi kommer hjem. Vi opdager, at Sarah har efterladt en besked på vores fastnettelefon. Hun siger, at de nu har et nyt telefonnummer, men hun fortæller os ikke, hvad nummeret er – uha! Hun siger, at familien for tiden tilbringer en masse tid i Perth byen. De søger et nyt legehus og de begynder at kende byen meget godt! Tvillingerne hygger sig meget der for tiden, både på de lokale legepladser, og i de lokale soft-play områder. Vi vil prøve at tale med hende på Skype på lørdag eftermiddag....