Danskcolin: Mandag den 15. juni 2015

Min første prioritet i formiddag er at klippe hækken ved siden af havegangen i bunden af baghaven. Hækken er meget overgroet under vores fravær i Danmark, og havegangen er næsten ufarbar – du godeste, snart vil vi ikke kunne nå til skuret og nyde den nye bolt og hængelås, jeg i går installerede på skurets dør! Vores have ligner den skov i Tornerose-historien!

Vores baghave (2015)

Jeg får to underlige emails fra Virginmedia. Den første siger, at de ikke kan sende mig den smartphone jeg i går bestilte, ”på grund af min kreditvurdering” – du godeste! Er de sindssyge? Men de siger, at jeg kan bestille andre smartphones fra dem. (?????)

Den anden email (der blev sendt to minutter senere) siger, at min ordre går fremad, og vil være færdig om et par dage: de vil ringer til mig ”på den dato og tid, vi aftalte” (??????). Er de sindssyge (igen) ???!!!! Jeg har ikke aftalt nogen dato eller tid med dem !!!!

Det er ikke nødvendigt at sige, at jeg ikke er imponeret af Virginmedia, det er der ikke nogen tvivl om! Jeg overvejer allerede at bruge et andet netværk! Richard Branson, du er virkelig bare spild af plads, er du ikke???!!!!

Klokken er 12. Jeg sætter mig på sofaen og ser lidt fjernsyn. De viser en interessant dokumentarfilm, der handler om Komet 67P og det Philae rumfartøj, der landede på kometen for nogle måneder siden. Philaes batterier stoppede med at fungere en time efter landingen, men nu rykker kometen nærmere til solen: Philaes solpaneler er i gang ved at varme op, og rumfartøjets batterier begynder at virke igen – hurra! Jeg synes, Philae er ligesom en halvdød flue, der vågner i soveværelset, da foråret er på vej – du godeste! Desværre er en af programmets to studieværter Maggie Aderin-Pocock, som jeg holder ikke ret meget af: hun bliver forsat meget meget spændt på (og tændt på) små trivialiteter – du godeste! Tag det roligt, kvinde – dette er bare en dokumentarfilm om en komet, for helvede!

Maggie Aderin-Pocock, en BBC4 studievært, der bliver tændt på små trivialiteter!

Vi spiser frokost og derefter går jeg i seng og tager mig en lang lur – zzzzz ! Da jeg står op, går Lois hen rundt om hjørnet: hun smutter ind hos vores naboer Frances og Stephen. Hun vil tjekke, at det er ok, hvis vi besøger Danmark igen i to uger i august: vi vil have dem til at passe på Alisons og Eds kat, mens vi er væk hjemmefra.

Klokken er 16,30. Lois kommer tilbage. Hun siger, at Francis og Stephen er klar til at passe på Minx i to uger i august. Efter aftensmad, sætter jeg mig på min bærebare computer og jeg reserverer på nettet vores flybilletter til Danmark. Jeg opdager, at det vil være umuligt at flyve direkte fra Birmingham til København og tilbage i de to weekends: vi ville måtte flyve via Amsterdam, og fly-tider ville være lange og ikke bekveme. Vi skal så undgå weekenderne!

Vi beslutter at vi så skal til Birmingham søndag den 9. august og overnatte der i et lufthavnshotel. Vi flyver til København tidligt mandag den 10. juni, og flyver fredag den 21. august tilbage til Birmingham. Vi skal overnatte igen på lufthavnshotellet den 21. august og køre den følgende dag tilbage til Cheltenham.

Under vores ophold i København har vi aftalt at passe på Alisons og Eds tre børn i nogle dage, mens Alison og Ed fejrer Alisons 40. fødselsdag i Oslo. Det er svært at tro, at vores ældre datter allerede fylder 40 år! Vi må selv være meget meget gamle, det ved vi med sikkerhed!

Klokken er 20,30. Vi bruger aftenen på at se lidt fjernsyn. De viser en interessant dokumentarfilm, der handler om Thomas Chatterton, en digter, der døde i 1770, på 17 år. I det 19. århundrede voksede en myte op omkring Chatterton, som ”den dødsdomte digter”, misforstået af samfundet, der begår selvmord på grund af fortvivlelse. Hans død var skildret af Henry Wallis i et berømt maleri fra 1856. I virkeligheden var det ikke sandt at Chatterton begik selvmord: ved en fejltagelse tog han en nat for meget medicin mod den kønssygdom, han dengang led af – du godeste!

"The Death of Chatterton" af Henry Wallis (1856)

Da Lois og jeg først blev kærester (1970), sagde hun ofte at jeg lignede Chatterton og de andre ”dødsdomte” digtere af det 19. århundrede, på grund af mit langt hår og min dårlige kropsholdning – du godeste! Men mine solbriller var lidt anakronistiske, det er sikkert!!!