Vi vågner begge to meget tidligt
(04:00). Det er midsommer, og det bliver allerede meget lyst - uha! Jeg læser 7 sider af min sengetidbog, ”William Pitt den Yngre” af
William Hague. Lois falder i søvn igen, men jeg beslutter at stå op.
Jeg sætter mig på min bærebare computer
og jeg prøver at få adgang til min Virgin Mobile konto, men webstedet
accepterer ikke min adgangskode, og siger også, at mit svar på
sikkerhedsspørgsmålet (hvad er min mors pigenavn?) er ”forkert” og så ”ugyldigt”!!!!
”En sådan frækhed er uacceptabelt!”, råber jeg tilbage til skærmen, men dette
hjælper desværre ikke!
I formiddag kører vi med bus ind i byen,
for at fejre Fars Dag (hvilket er blevet forsinket tre dage for vores
vedkommende – uha!). Vi smutter ind i M&S og Lois køber min farsdaggave, et
par jeans. Og vi spiser vores ”farsdag frokost” på en turkisk restaurant
”Turkish Grill” på Winchcombe Street. Vi tager også muligheden for at smutte
ind i vores bank, fordi vi har begge to haft problemer med at bruge vores
betalingskort, når vi bestiller ting on line: men bankassistenten forstår ikke,
hvorfor der har været problemer. Du godeste! Hun råder os, den næste gang vi
har problemer, til at ringe med det samme til bankens helpdesk. Du godeste
(igen)!
Mens vi er inde i byen, benytter vi også
lejligheden til at købe et par små fødselsdaggaver til Sarah, fordi hun desværre
skal vente på hendes stor gave fra os, en bog om det australske skattesystem
(gab gab gab!), der måske vil tage tid at blive leveret. Vi køber hende i dag en
dagbog og en journal, hun kan bruge for at notere vigtige kendsgerninger om
tvillingernes udvikling osv.
Klokken er 14. Vi kommer hjem og vi går i
seng i to timer. Vi står op og jeg ringer til Virgin Medias helpdesk. De løser
de problemer, jeg havde i morges med min adgangskode og min mors pigenavn –
hurra! Jeg ser, at jeg ikke kan bruge min mors pigenavn som
sikkerhedsspørgsmål, fordi hendes pigenavn er mindre end 6 bogstaver – hvor er
det dog latterligt!!! Jeg vælger et anderledes sikkerhedsspørgsmål, altså mit
fødestad.
Jeg logger ind på min Virgin Media konto.
Jeg kan se, at jeg dagligt er begyndt at uploade og downloade alt for meget
data, og jeg snart vil nå min grænse – du godeste! Jeg beslutter at ændre min
tarif, men ændringen bliver ikke gyldig til den 23. juli – pokkers! Jeg må være
forsigtig de næste 4 uger, det er jeg sikker på!
Mens Lois og jeg tidligere var i seng,
afleverede Amazon.co.uk min bog, ”Samsung Galaxy S5 for Dummies” – hurra! Nu
bliver jeg snart ekspert, med garanti!
Jeg kigger på internettet. Jeg ser at
Lars Løkke Rasmussen, Venstre-formand, der gav Lois, mig og Alison hånden midt
i København for et par uger siden, fortsætter med at prøve at danne en blå blok
koalitionsregering. I dag taler han med Anders Samuelsen, Liberal Alliances
leder. Bliv ved med at prøve, Løkke! Aldrig giv op, min gode ven!
Det er sankhansaften i aften i Danmark.
Jeg er sikker på, at mange danskere vil holde fester i aften i deres
sommerhuse. Det bliver mørkt kun meget sent i Danmark om sommeren og mange vil
gå ned til stranden, tænde bålet, sidde omkring det og synge sange om den
danske sommer, først og fremmest, ”Vi elsker vores land”. Men jeg har hørt, at
vejrpigen siger, det kommer til at regne i aften i Danmark. Det er der,
vanskeligheden ligger! Pokkers! Sikke uheld!!!!
Vi bruger aftenen på at se lidt
fjernsyn. De viser en interessant dokumentarfilm (2. og 3. del af 3), der
handler om Napoleon. Studieværten er Andrew Roberts, en berømt historiker.
Roberts tilbeder nærmest Napoleon, fordi han var en stor general i krigens første del, hvilket er fair nok, men også ”fordi Napoleon regerede uden at være opmærksom på den offentlige mening”, hvilket Roberts finder ”forfriskende”! Uha! Sikke en mærkelig historiker! Men i denne dokumentarfilm må selv Roberts indrømme, at Napoleon begik mange alvorlige fejl under denne lange krig. Hans største fejl: han invaderede Rusland bare på grund af, at russerne ophævede deres blokade af britiske skibe og handel. Napoleon syntes, at det var en personlig fornærmelse mod ham selv, og begynde på sin katastrofale invasion. Sikke et fejlskøn fra Napoleons side!!
Efter slaget ved Waterloo foretrak
Napoleon at overgive sig til de britiske, end til sine andre fjender. De
britiske behandlede ham med anstændighed og forviste ham til St. Helena i
stedet for at halshugge ham. Han døde endelig af mavekræft - stakkels mand!
No comments:
Post a Comment