Tirsdag den 30. juni 2015

For nøjagtig 10 år siden, faldt min mor og brækkede hoften derhjemme. Jeg vil altid huske datoen, fordi jeg skulle notere det i mange officielle skemaer og formulaer, jeg skulle udfylde efter ulykken – uha! Denne ulykke dannede efter 85 år enden af min mors uafhængighed, og dette beviser, hvor vigtigt det er at undgå at falde, når man bliver gammel (lettere sagt end gjort!) – du godeste! Jeg var i gang med at lede et ”vigtigt” møde på arbejde, da jeg modtog et telefonopkald fra Lois om ulykken. Min mors hoveddør var låset, så to håndværkere, der tilfældigvis kom forbi huset, hjalp Lois. De gik ind i huset ved hjælp af en stige, fordi der heldigvis var et åbent vindue på anden sal – du godeste, sikke en dag! Hun var i tre måneder på hospitalet efter ulykken – uha!

Klokken er 4:30 og jeg står tidligt op, som vanligt. Vejrpigen siger, at varm luft kommende nordpå fra Spanien giver os (og danskerne) årets hidtil varmeste dag i dag – uha! Temperature kan tilsyneladende nå 30 grader i dag (86F) – uha (igen)! Jeg beslutter kl 6 at gå ud i køkkenhaven for at fjerne ukrudt. Jeg vil benytte lejligheden til at arbejde mens det ikke er ret varmt.

Klokken er 9. Sarah sender mig en sms. Hun spørger, om Lois vil køre i dag til Evesham og hjælpe hende med tvillingerne – hun vil tager dem med til en legegruppe på den lokale Methodist kirke. Jeg formoder, at Francis, hendes mand, har bedt hende om at tage en fridag, så han kan koncentrere sig derhjemme om sin nuværende projekt – uha! Men Sarah har glemt, at vi diskuterede dette emne med hende for et par dage siden. Lois fortalte hende, at hun ikke ville gå ud på tirsdag på grund af det forventede vejr. Lois kan ikke klare meget varm solskin.

Efter frokost går vi i sengen. Mens vi ligger inde i sengen, sender Sarah kl 15 en anden sms. Hun vil have Lois til at spise aftensmad kl 17 med hende og tvillingerne på en lokal pub, The Kings Arms. Lois er ikke frisk på denne idé, fordi vi allerede har spist en stor frokost, det er også meget meget varmt, og hun skal også til Brockworth kl 18:30, fordi en bibelseminar finder sted der i aften, som hun vil hjælpe med at organisere – du godeste, en masse grunde! Men Lois har sådan en sød personlighed, at hun ikke vil sige nej til Sarah, uha! Hun er en sand helgeninde, det er der ikke nogen tvivl om!!!! Sarah aftaler, at hente hende kl 16:30 hos os.

Klokken er 18:30 og Lois skal af sted, selvom jeg senere bliver klar over, at hun har forladt sin taske herhjemme ved en fejltagelse. Tasken indholder hendes mobiltelefon, punge, bibel, og den arbejdsbog/projektmappe, der går hånd i hånd med seminaren. Du godeste – det vil hun ikke være glad for, når hun bliver klar over, at hun har forladt alle disse ting herhjemme - det ved jeg med sikkerhed!

Jeg bruger aftenen på at meditere lidt. Jeg vil se, ommmmmm jeg kan lukke af for ommmmmverdenen – ha ha ha! Når det pludselig bliver varmt om sommeren, har jeg tendens til at blive hele tiden lidt doven og træt (TATT syndrom – ”tired all the time”).

Ommmmmm lyde bliver hurtigt til zzz lyde !!!!

Mandag den 29. juni 2015

En enkel dag hos os: formiddagen bruger vi på at fjerne ukrudt, Lois i blomsterbedene, jeg i køkkenhaven under Victoria-blommetræet.

Eftermiddagen bruger vi på at ligge inde i sengen – du godeste! Jeg læser 7 sider af min sengetidbog, ”William Pitt den Yngre” af William Hague. Lois læser 10 sider af sin bog, ”Out of Africa” af Karen Blixen. Vi besøgte Karen Blixen-museet for 3 uger siden, mens vi var i Danmark.

Mens vi ligger inde i sengen, ringer dørklokken, men vi er meget slemme: vi gider ikke stå op – du godeste (igen)! Vi finder senere frem til, at en mand iført en gul jakke ville aflevere en pakke hos os: fordi vi ikke besvarede døren, bad han vores nabo, Bob, om at tage pakken på vores vegne. Det viser sig, at det er den bog ”Australian Tax Handbook 2015” (Australske Skattehåndbog 2015), som vi bestilte på internettet fra Australien som fødselsdaggave til Sarah – hurra! Pakken er meget tung : 2 kg (4,4 pund) står på kvitteringen – uha! Ikke en sengetidbog, det ved jeg med sikkerhed!

Jeg kigger på internettet og jeg ser, at Løkkes ny ministre overtager i dag deres ministerier – hurra! Jeg synes, de snart vil begynde at ændre tingene! Gode tider kommer igen, danskere! 

Jeg ser Løkke give Thorning en selfie-stang som afskedsgave. Han mindes den berømte selfie, hun tog med Obama og Cameron for 2 år siden, og han beviser, han ejer en humoristisk sans – det er der ikke nogen tvivl om!

Løkke giver Thorning en selfie stang som afskedsgave -

han mindes den berømte selfie hun tog med Cameron og Obama i 2013 - ha ha ha!

Vi bruger aftenen på at lytte til radio: en koncert på BBC Radio 3, bestående af sangene fra Pirates of Penzance af Gilbert og Sullivan. Min søster Kathy sang i denne operette, da hun var en 10-årig skolepige – skide gode sange: det må jeg indrømme!

Søndag den 28. juni 2015

Klokken er 10. Lois skal af sted. Der er to gudstjenester, der i dag finder sted i Tewkesbury, som hun vil deltage i. På vej skal hun hente sin veninde, Ursula, der bor i Churchdown. Dette er en eksempel på Lois’ varmhjertede personlighed, at hun er helt villig til at ulejlige sig med at køre en enorm omvej, for at hjælpe Ursula. Hun har ondt af Ursula, fordi hendes mand er en ubehagelig mand, der ikke synes, at Ursula går i kirke – uha, sikke et menneske!

Lois skal først til Churchdown og så til Tewkesbury for at tage 

Ursula med til deres kirke i byen - du godeste, hvor er Lois dog sød!

Lois skal køre en stor omvej i formiddag for at hente Ursula, og en anden stor omvej i eftermiddag for at køre hende hjem. Jeg vil være 6 timer alene i huset – min oprindelig plan var at bruger dagen på at fjerne ukrudt i baghaven, men vejrpigen siger, det kommer til at regne – uha!

Jeg beslutter i stedet at sætte mig på min bærebare computer og organisere mine fotos fra  maj måned og fra vores ferie i juni i Danmark. Jeg har allerede uploadet disse billeder på www3.snapfish.co.uk, og i formiddag går jeg i gang med at slette alle de værdiløse fotos (der er desværre mange af disse – du godeste!). Derefter er der 100 tilfredsstillende fotos tilbage, der bliver til 5 fotobøger (bøgerne har dimensioner 7”x5”) .  Det er svært at tro, men jeg bruger ca 3 timer på at fremstille disse 5 små fotobøger. Snapfish-webstedets software indholder mange fejl – og for en sikkerheds skyld beslutter jeg at klikke på ”save”-ikonet efter enhver ændring jeg laver – uha!

Mine 5 fotobøger

Klokken er 16. Lois kommer tilbage og vi slapper af med en kop te på sofaen. Jeg kigger på internettet og jeg ser at Lars Løkke Rasmussen, der for 3 uger siden gav os hånden midt i København, har valgt sine ministre – hurra! Han har udpeget 17 ministre, herunder kun 5 kvinder: Lois er ikke imponeret, men jeg tror, at David Cameron ikke har noget at prale af, når det kommer til at udpege kvinder!

Løkke sammen med sine ministrer - en masse kvinder, 

men mænderne gemmer sig måske bag aviser???

Hans højre hånd binder mig til Dronningen! 

Det jeg gerne vil vide, er, om Løkke måske nu har kysset Dronning Margrethes hånd. Har han måske givet Dronningen den hånd, han for 3 uger siden gav os???

Klokken er 17. Vi har aftalt at tale på Skype med vores datter Alison, og hendes tre børn, der bor i København. Det er meget sjovt at snakke med dem. På fredag skal familien af sted på ferie, først til Tyskland, derefter til Holland og til sidst til England med båd. De skal bo hos os 3-4 dage: de ankommer den 24. juli hos os, og de skal af sted den 28. Når de endelig kommer tilbage til deres hus i København, skal de flytter ud ind i et andet hus, der ligger ca. 200-300m væk. Det nye hus er lidt mindre end deres nuværende hus, så de har haft travlt de sidste 6 uger med at rydde op og fjerne så mange ting som muligt, som de ikke længere har brug for – uha!

Familiens nuværende hus, som set i februar 2013

Familiens nye hus

Lørdag den 27. juni 2015

Klokken er 10. Vi kører over til Evesham for at besøge vores yngre datter, Sarah, hendes mand, Francis, og deres tvillinger, Lily og Jessica, og hjælpe Sarah med at tage tvillingerne med til det lokale bibliotek.

Vi ankommer kl 10:30 hos familiens hus, men vi kan ikke af sted til kl 12:30, fordi familiens rutine endnu engang er meget forsinket, og den er 11, da tvillingerne spiser morgenmad – uha!

Jessica tager min hat på

Lily og Jessica elsker deres nye solbriller!

Tvillingerne elsker at hjælpe Sarah med at organisere familiens vasketøj!

Francis vil blive hjemme i dag, fordi han skal arbejde på sit nuværende projekt. Det er varmt og solen skinner. I sidste øjenblik, da vi er ved at gå ud af huset, insisterer Francis på, at tvillingerne gå med solbriller og solhatte. Det hele skaber en ny forsinkelse, og som resultat glemmer Sarah sin punge (kreditkort og kontanter) og sit bibliotekskort – du godeste!

Klokken er 12:30. Lois, Sarah og jeg tager tvillingerne med til det lokale bibliotek. Vi giver tilbage de bøger, tvillingerne sidste gang lånte, men de kan ikke låne flere bøger, fordi Sarah ikke har sit bibliotekskort på sig – uha!

Vi går hen til ”Health Hub and Play Café”, en soft-play klub til små børn, der ligger inde midt i byen, men klubben holder desværre ikke åbent i dag – du godeste! Tvillingerne er meget skuffede. Især havde Jessica et stort raserianfald. Tvillingerne fylder snart 2 år, og de skjuler ikke længere deres følelser, det ved jeg med sikkerhed! Dette er hidtil ikke en god dag, det er der ikke nogen tvivl om!

Vi smutter ind hos en lokal bager, og vi køber Cornish pasties og pizzaer (yum yum yum!) og vi går ned til en stor park, der ligger ved siden af floden. Vi spiser vores madpakker på et picnicbord, og derefter går Lily og Jessica i gang med at lege i parkens legeplads. Mens de leger der, kommer Francis forbi.

Vi spiser frokost i en park, der ligger ved siden af floden

Det bliver indlysende i eftermiddag at Francis har et meget tættere forhold til Lily og Jessica, nu da han 4 dage om ugen passer på dem. Tvillingerne er meget glade for at se ham komme forbi i parken, og de klemmer hans ben, hvilket er meget rørende! Det er sandt, at han stadig arbejder på et projekt, men han siger, dette projekt vil være sit sidste, og derefter vil han udelukkende bruger hverdagene på at passe på sine søde små børn. Det vil være hans fuldtidsjob, siger han!

Klokken er 16. Vi kommer tilbage til Sarahs hus, og så kører Lois og jeg tilbage til Cheltenham. Vi er totalt udmattede – du godeste!

I aften kigger jeg på internettet og jeg ser, at Lars Løkke Rasmussen, Venstre-formand, der for 2-3 uger siden gav os hånden inde midt i København, har tidligere været i gang med at diskutere med sin partikollegaer i sin lejlighed i Nyhavn (i det indre København) om at hvordan Løkke skal fordele ministerposterne mellem sine kollegaer i den kommende Venstre mindretalsregering i Danmark. Hurra!  Han er ved at nå dertil, med garanti!

Fredag den 26. juni 2015

Vores første prioritet i dag er at deltage kl 13 i en begravelse i den anglikanske kirke i Longlevens, en forstad til Gloucester. Den afdøde er Chris Rowe, en 31-årig søn af en af Lois’ venindere, Jane, et medlem af Lois’ kirke.

Vi kører over til Longlevens, og parkerer bilen i kirkens parkeringsplads. Gloucester ligger ikke ret langt fra Cheltenham (8-10 miles?), men vi kører dertil næsten aldrig – du godeste! Men Roger Moore, den tidligere James Bond, giver os retninger med sin søde, beroligende stemme på vores Tomtom enhed – hurra! Vi kommer i god tid (kl 12) og vi bliver siddende i bilen og spise vores madpakker.

Chris døde af lungekræft i en alder af kun 31. Han var en sund ung mand, der aldrig havde røget. Han gik 5 gange i løbet af 6 måneder til sin læge, fordi hun led af en vedværende hoste, men lægen sagde, Chris led af en almindelig virus, og rådede ham til at tage almindelig medicin, som for eksempel Ibuprofen. Chris tilkaldte endelig en ambulance og blev taget til skadestuen, hvor de diagnosticerede en aggressive lungekræft, der ikke kunne behandles.

Historien ledte til artikler i den nationale presse, for eksempel, http://www.dailymail.co.uk/health/article-3048406/Father-31-told-six-month-cough-harmless-FIVE-TIMES-dying-lung-cancer.html

Kræften var aggressive og voksede hurtigt. Chris’ kone var gravid, men familien håbede, at Chris ville overleve længe nok, til at se sin søn blive født, men til ingen nytte. Chris døde den 31. maj, og hans lille søn blev født 3 uger senere, på Fars Dag.

Efter begravelsen mindes Lois sin tidligere arbejdskollega, Shirley. Hun led også i flere måneder af en vedværende hoste, og hendes lægeklinik (samme klinik, som Lois og jeg) tog det ikke alvorligt. Hun døde endelig også af lungekræft. Livet er skrøbeligt.   

Klokken er 20. Jeg kigger på internettet, og jeg ser, at Lars Løkke Rasmussen, der for et par uger siden gav os hånden midt i København, holder i aften måske sin sidste møde med de andre tre ”blå” partiers ledere. Det mest sandsynlige udfald er nu tilsyneladende en mindretalsregering, dvs en ren Venstre-regering, (selvom jeg formoder, at de andre tre partier for det meste vil støtte Venstre – uha, sikke et valgsystem!!!!).

Sarah ringer til os. Hun vil have os til at mødes i morgen i Evesham med hende og tvillingerne, og gå alle til det lokale bibliotek, hvor en Baby Bounce and Rhyme session for forældre/bedsteforældre/små børn finder sted.

Vi bruger resten af aftenen på at se lidt fjernsyn. De viser det andet snit af ”The Saboteurs” (Sabotørene), en norske dramaserie, der handler om nazisternes forsøg på at bygge en atombombe, og de desperate britiske forsøg på at forhindre det i 1940 ved at sabotere en  tungtvandsfabrik i Norge, som tyskerne bruger i deres projekt.

Briterne er i gang med at uddanne en gruppe af nordmænd i en militær lejr i Skotland så de kan hjælpe den britiske hær til at sabotere fabrikken. I mellemtiden mødes den tyske fysiker, Werner Heisenberg med sin danske mentor, Niels Bohr, i København. Heisenberg prøver at overtale Bohr til at hjælpe til med sit projekt. Men Bohr, der hemmeligt samarbejder med den britiske efterretningstjeneste afslår, og prøver at overtale Heisenberg af moralske grunder til at opgive at hjælpe den tyske hær til at bygge en atombombe. Du godeste, de befinder sig her i lidt af et dødvande, det ved jeg med sikkerhed!

I Skotland uddanner den britiske hær en gruppe nordmænd, 

så de kan hjælpe Storbritannien til at sabotere den norske/tyske tungtvandsfabrik

Heisenberg, den tyske fysiker, mødes med sin danske mentor, Niels Bohr,

i København og prøver at overtale ham til at slutte sig til det tyske atombombeprojekt, 

men Bohr afslår - du godeste!

Et britisk fly, med britiske kommandosoldater om bord, styrter desværre ned i Norge på grund af dårlig vejr, og tyskerne skyder de overlevende: derudover bliver tyskerne nu klar over, at det britiske hold havde til hensigt at sabotere fabrikken. Du godeste! Ikke en god start!

Torsdag den 25. juni 2015

Sarah forslog forleden at vi kører over til Evesham i dag og tage tvillingerne med til en legegruppe til små børn, der ligger inde midt i byen. Legegruppen samles hver tørsdag kl 13-15. Men hun ringede til os i aftes og aflyste denne plan. Det synes som om kilden til problemet er Francis, Sarahs mand – han hører til den slags mennesker, der ikke kan lide at stå tidligt op. Han giver ikke tvillingerne morgenmad til kl 11, og han er ikke villig til at ændre sin rutine. Hvis vi tog tvillingerne med til legegruppen, ville de måtte vente 4 timer på deres frokost, hvilket er uacceptabelt, siger hun – uha! Sarah siger, han vil reflektere over dette problem og kontakte os senere – du godeste!

Klokken er 4 og vi vågner begge to tidligt op. Lois siger, hun har et maveproblem igen – uha! Hun bliver liggende i sengen og sover, da jeg kører kl 9 over til den lokale Sainsburys-supermarkedet for at købe ind. Derefter smutter jeg for første gang ind i Sainsburys-tankstationen og jeg fylder tanken op. Vi har hidtil afslået at bruge denne tankstation, som supermarkedet kun for nylig har bygget, fordi vi ville støtte de nuværende tankstationer i området. Men jeg må sige, at denne nye tankstation er meget bekvem at bruge. Man kan betale med kreditkort ude ved pumpen, hvis man ikke har lyst til at smutte ind i kiosken – sikke en verden! Meget moderne! Uha!

Jeg kører hjem og jeg går i gang med at klippe den sidste hæk i baghaven – hurra! Vejrpigen siger, det kommer til at regne i morgen, men senere i weekenden skal jeg fortsætte med at rydde op i køkkenhaven og fjerne en masse ukrudt. Køkkenhaven blev en sand jungle, mens vi var i Danmark, det er der ikke nogen tvivl om!

Jeg kigger på internettet, og jeg ser at Kristian Thulesen Dahl, formand for Dansk Folkeparti, siger i dag, at hans parti ikke lige nu kan gå i regering. Kom nu i gang, Thulesen – stop med at spille spil, min gode ven! Jeg vil få en blå regering dannet i landet, og jeg ønsker ikke at vente længe på den!

Det hele bliver til en episode af "Borgen" - Kom tilbage, 

Birgitte Nyborg Christensen (Babett Knudsen, til højre), alt er tilgivet !!!!

Det lader til, at Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, der gav os hånden inde midt i København for et par uger siden, er blevet i løbet af dagen præsenteret for ”stærke ønsker” fra de andre blå partier. For mit vedkommende er dette helt uacceptabelt! Det bliver til et afsnit af ”Borgen” – du godeste! Kom tilbage, Birgitte Nyborg Christensen – alt er tilgivet!!!

Klokken er 18. Lois har det lidt bedre, Gud ske lov! Hun spiser en kogt æg og to stykker brød, første mad siden i går aftes. Hurra!

John Steed (Patrick Macnee) 

med Tara King (Linda Thorson) iført typisk påklædning fra 1960'erne.

Vi bruger aftenen på at se lidt fjernsyn. Vi ser en gammel afsnit af "The Avengers" med Patrick Macnee som John Steed og Linda Thorson som Tara King på en kabelkanal. Vi har ikke set dette programme i 20-30 år. Det er lidt underligt (og spooky), at jeg læser den følgende dag, at Patrick Macnee døde samme dag i Californien. Han var 93 år gammel. Tusind tak, Patrick, for de mange lykkelige timer, du gav os i 1960'erne! Og farvel!

Onsdag den 24. juni 2015

Vi vågner begge to meget tidligt (04:00). Det er midsommer, og det bliver allerede meget lyst - uha! Jeg læser 7 sider af min sengetidbog, ”William Pitt den Yngre” af William Hague. Lois falder i søvn igen, men jeg beslutter at stå op.

Jeg sætter mig på min bærebare computer og jeg prøver at få adgang til min Virgin Mobile konto, men webstedet accepterer ikke min adgangskode, og siger også, at mit svar på sikkerhedsspørgsmålet (hvad er min mors pigenavn?) er ”forkert” og så ”ugyldigt”!!!! ”En sådan frækhed er uacceptabelt!”, råber jeg tilbage til skærmen, men dette hjælper desværre ikke!

I formiddag kører vi med bus ind i byen, for at fejre Fars Dag (hvilket er blevet forsinket tre dage for vores vedkommende – uha!). Vi smutter ind i M&S og Lois køber min farsdaggave, et par jeans. Og vi spiser vores ”farsdag frokost” på en turkisk restaurant ”Turkish Grill” på Winchcombe Street. Vi tager også muligheden for at smutte ind i vores bank, fordi vi har begge to haft problemer med at bruge vores betalingskort, når vi bestiller ting on line: men bankassistenten forstår ikke, hvorfor der har været problemer. Du godeste! Hun råder os, den næste gang vi har problemer, til at ringe med det samme til bankens helpdesk. Du godeste (igen)!

Mens vi er inde i byen, benytter vi også lejligheden til at købe et par små fødselsdaggaver til Sarah, fordi hun desværre skal vente på hendes stor gave fra os, en bog om det australske skattesystem (gab gab gab!), der måske vil tage tid at blive leveret. Vi køber hende i dag en dagbog og en journal, hun kan bruge for at notere vigtige kendsgerninger om tvillingernes udvikling osv.

Klokken er 14. Vi kommer hjem og vi går i seng i to timer. Vi står op og jeg ringer til Virgin Medias helpdesk. De løser de problemer, jeg havde i morges med min adgangskode og min mors pigenavn – hurra! Jeg ser, at jeg ikke kan bruge min mors pigenavn som sikkerhedsspørgsmål, fordi hendes pigenavn er mindre end 6 bogstaver – hvor er det dog latterligt!!! Jeg vælger et anderledes sikkerhedsspørgsmål, altså mit fødestad.

Jeg logger ind på min Virgin Media konto. Jeg kan se, at jeg dagligt er begyndt at uploade og downloade alt for meget data, og jeg snart vil nå min grænse – du godeste! Jeg beslutter at ændre min tarif, men ændringen bliver ikke gyldig til den 23. juli – pokkers! Jeg må være forsigtig de næste 4 uger, det er jeg sikker på!

Mens Lois og jeg tidligere var i seng, afleverede Amazon.co.uk min bog, ”Samsung Galaxy S5 for Dummies” – hurra! Nu bliver jeg snart ekspert, med garanti!

Jeg kigger på internettet. Jeg ser at Lars Løkke Rasmussen, Venstre-formand, der gav Lois, mig og Alison hånden midt i København for et par uger siden, fortsætter med at prøve at danne en blå blok koalitionsregering. I dag taler han med Anders Samuelsen, Liberal Alliances leder. Bliv ved med at prøve, Løkke! Aldrig giv op, min gode ven!

Det er sankhansaften i aften i Danmark. Jeg er sikker på, at mange danskere vil holde fester i aften i deres sommerhuse. Det bliver mørkt kun meget sent i Danmark om sommeren og mange vil gå ned til stranden, tænde bålet, sidde omkring det og synge sange om den danske sommer, først og fremmest, ”Vi elsker vores land”. Men jeg har hørt, at vejrpigen siger, det kommer til at regne i aften i Danmark. Det er der, vanskeligheden ligger! Pokkers! Sikke uheld!!!!

Vi bruger aftenen på at se lidt fjernsyn. De viser en interessant dokumentarfilm (2. og 3. del af 3), der handler om Napoleon. Studieværten er Andrew Roberts, en berømt historiker.

Roberts tilbeder nærmest Napoleon, fordi han var en stor general i krigens første del, hvilket er fair nok, men også ”fordi Napoleon regerede uden at være opmærksom på den offentlige mening”, hvilket Roberts finder ”forfriskende”! Uha! Sikke en mærkelig historiker! Men i denne dokumentarfilm må selv Roberts indrømme, at Napoleon begik mange alvorlige fejl under denne lange krig. Hans største fejl: han invaderede Rusland bare på grund af, at russerne ophævede deres blokade af britiske skibe og handel. Napoleon syntes, at det var en personlig fornærmelse mod ham selv, og begynde på sin katastrofale invasion. Sikke et fejlskøn fra Napoleons side!!

Efter slaget ved Waterloo foretrak Napoleon at overgive sig til de britiske, end til sine andre fjender. De britiske behandlede ham med anstændighed og forviste ham til St. Helena i stedet for at halshugge ham. Han døde endelig af mavekræft - stakkels mand!

Tirsdag den 23. juni 2015

I formiddag skal Lois til Churchdown. Hun kører med sin veninde og tidligere-arbejdskollega, Rose. De skal besøge Sheila, en anden tidligere arbejdskolleger, for at drikke en kop kaffe og spise et stykke kage i Sheilas baghave.

Jeg er alene i huset igen. Jeg går i gang med at klippe endnu en anden hæk. Du godeste, hvornår bliver jeg færdig med alle disse hække? Ingen ulykker i dag, jeg klipper kun grene og intet andet – det er heldigt!

Jeg skynder mig ud på køkkenet og jeg laver to madpakke. Jeg forventer, at Lois omkring kl 13:30 kommer hjem.

Klokken er 13. Jeg er meget sulten. Jeg beslutter at gå i gang med at spise min madpakke. Mens jeg sidder og spiser, ringer Sarah til mig. Hun kører lige til Cheltenham sammen med tvillingerne. Hun vil møde Lois og mig på King’s Arms, en lokal pub, for at spise frokost alle sammen. Jeg forklarer, at Lois ikke er hjemme og jeg er i gang med at spise en madpakke. Jeg fortæller hende, jeg tror, at Lois omkring kl 13:30 kommer hjem, og jeg vil bede hende om, at ringe tilbage.

Lois kommer hjem og ringer til Sarah. De aftaler, at Sarah vil hente Lois og de vil kører inde i landsbyen og spise frokost på King’s Arms sammen med tvillingerne. Sarah kører kl 13:45 forbi, og jeg går i seng for at tage mig en lang lur – zzzzz !!!!!

Jeg står op og jeg drikker en kop te i fred og ro på terrassen. Solen skinner og alt er fint – hurra for mig, jeg er i fred med verden!

Solen skinner og jeg sidder på terrassen med en enorm kop te - hurra!

Klokken er 16:15. Sarah afleverer Lois hos os og kører tilbage til Evesham sammen med tvillingerne. Lois og jeg slapper af med en anden kop te på terrassen. Lois siger, at efter at de spiste frokost, kørte de til en lokal legeplads i Noverton, så tvillingerne kunne hygge sig med at svinge på gyngerne osv.

Lois er meget træt og hun vil ikke til Brockworth i aften. En bibelseminar finder sted der om tirsdag aftenen, og hun hjælper generelt til. Men dagen har været for trættende for hende: snak, snak og snak, og derudover to timers børnepasning – stakkels kvinde! Hun ringer til sin veninde, Marie-Ann for at fortælle hende, hun desværre ikke kommer til Brockworth i aften. Så går hun i seng for at tage sig en lang lur – zzzzz!!!!

Jeg kigger på internettet. Jeg ser, at Lars Løkke Rasmussen, der gav os hånden i København for et par uger siden, holder en hvildag i dag. Han har ikke forhandlet regering i dag med de andre borgerlige (dvs blå blok) partier. Stakkels mand, øj, han må være udmattet!

Engang imellem i løbet af dagen eksperimenterer jeg med min nye smartphone, for at se, hvad jeg kan med den. I aften får jeg en besked fra Virgin. Jeg har brugt 75% af min månedlige kvoter – du godeste, jeg har valgt den forkerte kontrakt, det er jeg sikker på! Hvor er jeg dog dum!!!!

Mandag den 22. juni 2015

I formiddag er der en uheldig ulykke med min elektriske hækklipper. Jeg er i gang med at klippe den hæk, der ligger mellem vores hus og vores nabos, Bobs hus umiddelbart nær husene. Jeg bemærke ikke, at Bobs tv antenne-kabel har viklet sig ind i hækken – du godeste! Desværre klipper jeg kablet, før jeg bemærker det – uha! Jeg undskylder til Bob – han siger, han vil udskifte det.

Bob siger, at hans kone, Di, vil blive udskrevet fra hospitalet senere i dag. Hun har stadig vejrtrækningsproblemer, og lægerne vil låne hende en iltmaskine, hun kan bruge hjemme, hvis det bliver nødvendigt. Stakkels kvinde!

Efter frokost afleverer Virgin-Media min nye smartphone – hurra! Lige som en ekspert går jeg i gang med at indsætte SIM-kortet og batteriet, og jeg begynde at oplade batteriet. Men jeg har ikke den fjerneste anelse om, hvordan man bruger en smartphone – du godeste!

En Samsung smartphone som min

 - uha, jeg er ikke sikker på, at jeg kan klare den!

Klokken er 16. Francis, vores svigersøn, ringer på døren. Han er kommet for at hente tvillingernes sandkasse, som han glemte at tage med, da familien flyttede ud fra vores hus for et par måneder siden. Tvillingerne bliver siddende på hans bils bagsæder, mens Francis henter sandkassen, så Lois og jeg snakker lidt med dem, men de er meget søvnige: de tager sig generelt en lang lur om eftermiddagen, stakkels piger! Deres mor, Sarah, vores yngre datter, fylder 38 år i dag – du godeste, det synes ikke muligt! Jeg husker stadig så godt den dag, jeg så hende komme til verden, og hendes små strålende øjne kigge for første gang rundt omkring i værelset!

I aften kigger jeg igen på internettet. Jeg ser, at Kristian Thulesen Dahl, formand for Dansk Folkeparti, nu giver nye signaler: måske vil han være klar til at gå i regering sammen med Lars Løkke Rasmussen og hans Venstreparti – hurra! Måske skal Danmark have en blå blok regering, når det kommer til stykket!

Jeg begynder at afprøve min nye smartphone. Jeg kigger på internettet og finder dens online manual – uha, den består af over 200 sider, og den ser meget kompliceret ud – du godeste! Jeg afprøve et par funktioner. Jeg ringer til vores fastnettelefon, jeg kigger på mine emails, jeg kigger på ”Cricket Lovely Cricket” og Talk Talks ”It’s My Life” på YouTube, og jeg googler noget tilfældigt. Jeg bliver træt – du godeste, jeg bliver gammel, det ved jeg med sikkerhed!!!

Søndag den 21. juni 2015

I dag er Fars dag i England. Lois og Sarah har givet mig en fars dag kort, Alison har givet mig et ”morfar” krus – hurra! Lois har givet mig en flaske gin – hurra (igen)! Senere i ugen skal Lois og jeg køre ind i byen for at købe mig et par jeans som en anden farsdaggave og vi skal spise frokost på en eller anden restaurant midt i byen – hurra (igen igen)! Lois har allerede et ”mormor” krus. Vi prøver at tage en selfie med min lille Nexus (tablet). Nexussen tager fotoet, men det afslår at sende den til andre medier – pokkers! Jeg beder Lois om at tage en ikke-selfie billede i stedet – hurra! Det er heldigt, at man afleverer i morgen min nye smartphone, der har en meget god kamera – hurra (igen)! Vi har fået nok med alle disse hurraer, synes jeg.

Mormor tager et billede af morfar....

Klokken er 10:30. Lois skal til Tewkesbury, fordi der er to gudstjenester, der finder sted der i dag, hun vil deltage i. Hun kører med sin veninde, Maggie. Jeg vil være alene i huset til ca kl.15.

Jeg sætter mig på min bærebare computer og jeg skriver 100 engelske sætninger, jeg vil have vores danske gruppe til at fortsætte til dansk på vores næste møde, der finder sted hos os den 2. juli. Jeg er så krævende – ha ha ha! Efter frokost går jeg ud i baghaven og klipper en anden hæk i bunden af haven – uha, hvor mange hække er der i vores have??? En dag skal jeg tælle dem!!

Klokken er 15. Lois kommer tilbage og vi slapper af med en kop te og et stykke kage på terrassen. Jeg går ind i huset og jeg kigger på internettet. Pokkers! Lars Løkke Rasmussen, Venstres leder, har sagt, at han har opgivet sin plan om at danne en flertalsregering i Danmark: ifølge ham er det ikke muligt at danne en regering af de fire blå partier – du godeste, hvilken skam! Jeg formoder, at et af de andre ”blå” partier, Dansk Folkparti, nu er for populært, og føler, at det har ikke brug for at finde kompromiser – du godeste! En ny ”dronningerunde” er på vej, synes jeg! Uha, sikke et valgsystem!

Klokken er 18. Vi spiser en speciel farsdag-aftensmad: stegt lam, stegte kartofler og grønsager, med et glas rødvin, og stikkelsbær med is til dessert – med andre ord mine livretter: yum yum yum!

Jeg kigger på internettet, og jeg ser, at på trods af det terrorangreb, der fandt sted i marts, er Danmark stadig det næstmest fredelige land i verden (Island er det fredeligste) – hurra! Syrien er verdens mindst fredelige land – det er der ikke nogen overraskelse over – du godeste!

Vi bruger aftenen på at se lidt fjernsyn. De viser en interessant dokumentarfilm i to afsnit, der handler om ”BBC i krig”, dvs historien af BBCs nyhedsservice under den anden verdenskrig. Det er svært at tro, men før krigen havde BBC faktisk ingen nyhedsservice: de viderebragte bare hvad Reuters og de andre nyhedsbureauer sagde – du godeste! Efter krigen startede, oprettede BBC en nyhedsservice, men de skulle fortsat modstå regeringen, der prøvede at censurere dem engang imellem, især når nyheden ikke var god, som generelt var tilfældet i starten af krigen – du godeste!

BBC-radiostationer blev efterhånden den eneste kilde til sandhed for millioner af lyttere på det europæiske kontinent. Disse stationer populariserede over Europa bogstavet ”V” (Victory) og Beethovens 5. symfonis første 4 node som et slags hemmeligt tegn, der symboliserede modstand mod Tyskland.

I følge BBC-charteret måtte BBCs radiostationer udsende bare programmer, der var kulturelt opløftende, men organisationen skulle endelig indføre programmer, der var mere populære, efter den amerikanske hær ankom og oprettede AFN (American Forces Network), der udsendte programmer af populær musik osv, og konkurrencen skærpedes. Uha, sikke et chok for BBC-direktørerne til at klare konkurrence!

Klokken er 22. Vi går i seng - zzzzz!!!!

Lørdag den 20. juni 2015

Vi står tidligt op. Vi kan ikke blive liggende i sengen, fordi vi skal købe ind i dag, og nå så Sarahs hus i Evesham før kl 10:30, for at tage på udflugt med Sarah og tvillingerne – du godeste!

Kl 10:30 når vi Sarahs hus, som aftalt, men vi er lidt skuffede, da vi finder, at Francis, Sarahs mand, har kørt til supermarkedet i familiens bil for at købe et par ting, men han er endnu ikke kommet hjem. Vi forbereder tvillinger på udflugtet, og vi sidder og venter på Francis’ ankomst. Kl 11:30 kommer han endelig tilbage, men tilsyneladende ved han ikke (eller har glemt) at Lois, jeg og Sarah har planlagt at tage på udflugt med tvillingerne i dag. Han har bragt en brunch tilbage til hele familien – uha! Han er lidt skuffet, synes jeg, da han kommer tilbage og ser at vi alle har vores frakker på osv og er klar til at tage af sted – du godeste!

Kl 11:45 kører vi over til Honeybourne for at besøge ”All Things Wild”, en lokal dyrehave, sammen med Sarah og tvillingerne. Francis bliver hjemme og går i gang med at spise sin brunch. Stakkels mand!

I dyrparken snakker vi lidt med Sarah om tvillingernes fødselsdagfest, der finder sted hos dem den 26. juli. Sarahs arbejdskollega, Jo, vil komme med sine 2 børn, også Lois’ niece, Sharon med sine 2 børn. Sarah har inviteret også familiens venner, Simon og Julie, med deres barn/børn og medlemmer af Sarahs NCT-gruppe (National Childbirth Trust), men har endnu ikke hørt tilbage. Selvfølgelig kommer Lois og jeg, Alison og Ed og deres tre børn også – Isaac har fødselsdag på samme dag – han fylder 5 år. Uha, sikke en stor fest!

Tvillingerne hygger sig meget med at se parkens dyr og lege i legepladsen. Vi spiser frokost i parkens restaurant og kører tilbage til Evesham. Vi siger farvel til Sarahs familie og kører hjem til Cheltenham. Vi er udmattede – uha! Vi går i seng og vi tager os en lang lur – zzzzzz!!!! Vi står op kl 17:30.

Vi bruger aftenen på at se lidt fjernsyn. De viser en interessant dokumentarfilm, ”La Traviata: Love, Death and Divas”, der handler om Verdis berømte opera og den mondæne verden, hvor kurtisaner som Violetta Valery, operaens heltinde (”La Traviata”), blomstrede. Operaen var meget populær på den europæiske kontinent, men forarsågede en skandale efter dens første forestilling i 1856 i London. I England troede man, at kurtisaner eller prostituerede ikke var et egnet emne at skildre på scenen, selvom der var tusindvis af prostituerede, der arbejdede i London. I hvert teater, herunder det teater, hvor ”La Traviata” først blev set, var der masser af prostituerede, der sagtens kunne afhentes – uha, du godeste, sikke en verden!

 Selvfølgelig var viktorianere kendt for deres hykleri - uha!

Fredag den 19. juni 2015

Jeg står tidligt op og jeg kigger på internettet. Jeg ser, at det er virkelig sandt, at den blå blok har vundet det danske valg – hurra! Løkke vil begynde i morgen (lørdag) at prøve at arbejde for en borgerlig flertalsregering – hurra (igen) !

I formiddag bliver vi bekymret for Minx, Alisons og Eds kat, som vi passer på, mens de bor i 4 år i Danmark. I 15 minutter sidder Minx og hviler sig på mit skød, mens jeg spiser morgenmad, og alt synes normalt. Pludselig hopper hun ned på gulvet og begynder at vakle ned ad entreen. En halv time senere ser jeg hende igen vakle ned ad entreen og samtidig læne sig op ad væggen, som en fuld mand – uha, stakkels Minx! Senere ser vi hende løfte meget meget langsomt en af sine forpoter og sætte den ned atter og atter igen, som om hun er i en drøm eller en trance.

Vi kører hende til dyrelægen, en sød ung fransk kvinde, der hedder Julie. Hun eftersøger Minx’ forpoter og bagpoter og hun siger, at de alle er ok. Hun tester Minx’ hjerteslag, som i følge hende er tilfredsstillende i betragtning af, at Minx er 15 år gammel. Hun går i gang med at teste så Minx’ blodsukkerniveau, der viser sig at være normalt også – hurra!  Julie siger, at problemet er måske noget kortvarigt og ikke ret alvorligt. Men det er også muligt, at Minx har noget slags neurologisk problem, eller har haft en lille beslaglæggelse, for eksempel, eller ligenende. Julie bader os om at observere Minx i dag og bringe hende tilbage igen i morgen, hvis problemet fortsætter. Vi tager Minx med hjem, og faktisk har hendes adfærd været i resten af dagen helt normal. Vi håber, hun ikke har noget alvorligt problem, det er sikkert! Stakkels kat!

Dragon Veterinary Centre, der ligger ved siden af væddeløbsbanen

Sarah sender mig en sms. Hun har fødselsdag på mandag, og hun vil have os til at købe hende en bog, Australian Tax Handbook. Du godeste, det lyder ikke ret interessant! Men jeg formoder, at bogen vil være hende nyttig i hendes kommende karriere i Australien, det er der ikke noget tvivl om! Jeg bestiller bogen fra et australsk websted, og de sender mig en email som bekræftelse. Men de har endnu ikke beregnet prisen på forsendelsen eller forventede ankomstdato – uha uha! Hvorfor er Australien bagud for sin tid????

Den bog, som Sarah vil have som fødselsdaggave - uha, det lyder ikke ret interessant!

Klokken er 11. Lois og jeg skal af sted til Cranham, en lille landsby, der ligger lidt uden for byen, for at spise frokost på en lokal pub, The Royal William, sammen med vores venner, ”Magyar” Mike og ”Magyar Mary”. På vej til Cranham, smutter vi ind i Prestbury-postkontoret for at sende en fødseldagkort til Alisons datter, Rosalind. Hun fylder 7 år den 25. juni. Hun vokser hurtigt op, det ved jeg med sikkerhed!

"The Royal William", en lille pub, der ligger lidt uden for byen

Vi spiser frokost sammen med Mike og Mary. Vi har ikke set dem i nogle måneder og det er meget sjovt at tale med dem. Lois og jeg snakker med dem om vores ferie i Danmark, og vi hører om Mikes og Marys ferie i Cornwall og Mikes ferie i Irland.

Mike og Mary vælger altid de billigste hovedretter på spisekortet, har aldrig nogen dessert, og giver aldrig noget i drikkepenge – uha uha! Men Lois og jeg har ret til at ikke blive mobbet, og vi insisterer på at bestille os to store desserter, chokolade roulade to gange – yum yum yum! Og vi giver servitricen noget rimeligt i drikkepenge – hurra!

Vi kommer hjem og jeg går i seng – jeg tager mig en lang lur – zzzzz!!!

Sarah sender os en sms. Hun vil have os til at besøge dem i morgen, for at gøre noget sjovt sammen med tvillingerne. Vi svarer, vi skal ankomme ved 10:30 tiden, fordi vi først skal købe ind.

Vi bruger aftenen på at se lidt fjernsyn. De viser det første afsnit af en ny norsk dramaserie på More4 kaldet ”The Saboteurs” (Sabotørene), der handler om nazisternes forsøg på at bygge en atombombe, og de desperate britiske forsøg på at forhindre det ved at sabotere en  tungtvandsfabrik i Norge, som tyskerne bruger i deres arbejde.

I denne første afsnit, da tyskerne invaderer Norge i 1940, bliver en norsk advokat og nazi-sympatisør, Bjorn Henriksen, der har en kone, der sikkert er dansk (eller det formoder jeg fra hendes accent!), udpeget som direktør af den norske tungtvandsfabrik. Quisling, og de andre norske nazi-sympatisører, vil have den norske kong til at abdicere, lader det til. Du godeste – sikke nogle skurke!!!

Bjorn Henriksen, den norske tungtvandsfabriks nye direktør, med sin danske kone

En ung norsk forsker og kemi professor, Leif Tronstad (Espen Klouman Hoiner), der fik bygget denne tungtvandsfabrik, undslipper til England via Sverige, for at hjælpe den britiske hær og den britiske efterretningstjeneste. Han møder en glamourøs britisk spion/agent, Kaptajn Julie Smith (Anna Friel) i London og rejser op til Skotland for at besøge en britisk militær træningslejr. Du godeste! Sikke et drama! Uha! Jeg ved slet ikke, hvad sker der næste uge, det er sikkert !!

Leif Tronstad, en norsk kemi professor (Espen Klouman Hoiner), der er tilknyttet tungtvandsfabrikken, forbereder sig på at forlade sin kone og familie 

og undslippe til England

Tronstad møder den glamourøse britiske agent, Kaptajn Julie Smith (Anna Friel)

Klokken er 22 og vi går i seng – zzz!!!!