Klokken er 4:30 og jeg står tidligt op. Jeg skynder mig
ud på badeværelset for at veje mig: 10 sten 7 pund igen - pokkers! Min
slankekur, som jeg den 26. august påbegyndte, går ikke ret godt – det er både
sikkert og vist !!!!
Jeg har ondt i skulderen igen i dag, også ondt i højre
ben: jeg måtte stå op af sengen i nat i et par minutter, fordi jeg fik kramp i
benet. Uha, jeg bliver gammel - det tvivler jeg ikke om!
min afdøde mors hus, med de nuværende ejerers bil på
indkørslen
Vores yngste datter, Sarah, og hendes familie skal flytte
til Australien om et par måneder. De har brug for en lokal kontaktadresse, som
de kan give til Melbourne karantænestation, hvor familiens hund, Buddy, skal bo
i et par uger. I går sendte Lois en email til sin kusine, Sylvia, der bor i
Campbelltown, en lille by, der ligger ca. 70 miles fra Melbourne, men Sylvia
har ikke svaret. Vi ved, at hun havde bestilt et krydstogt nogle steder i
fjernøsten, derfor er det muligt, at hun for tiden ikke er hjemme. Når Sarah
skal sende ansøgningsskemaet, vil hun måske skulle bruger Lois’s fætter,
Stephen, der bor i Adelaide, der er lidt længere væk fra Melbourne.
Klokken er 11. Lois og jeg skal til den lokale lægeklinik
for at få taget en blodprøv, som forberedelse for den årlige gennemgang af
vores regelmæssige medicin – uha! Mine piller er
mod ”lidt for højt” blodtryk, Lois’s piller er mod ”lidt for højt”
kolesteroltal, men vores daglige dosis har i mange år blevet forholdsvis lagt,
Gud ske lov!
Sygeplejersken tager mit blodtryk, og
siger, at der er ”fantastisk” – hurra! Så giver hun mig en blodprøve: hun
siger, at resultaterne vil være færdige på fredag. Jeg har fik aftale ved en af
klinikkens læger, Dr Wilkinson, på den 8. oktober, for at gennemgå og diskutere
min regelmæssige medicin.
Så giver sygeplejersken Lois en
blodprøve. Hun tager ikke Lois’ blodtryk, fordi Lois aldrig har lidt af højt
blodtryk – hurra!
Vi kommer hjem og slapper af med en kop kaffe på sofaen.
Bagefter går Lois i gang med at lave 9 pund æble-chutney – nam nam nam!
9 pund hjemmelavet æble-chutney,
lavet af æbler fra vores have – nam nam nam!
Jeg skriver en liste over de ting, jeg skal tage med, når
vi kører til Devon og Cornwall på torsdag. Jeg kalder denne aktivitet ”virtuel
pakning”. Det er mindre trættende, end at pakke for alvor, det ved jeg med
sikkerhed!
Efter frokost går jeg i seng og jeg tager mig en lang lur
– zzzzz !!!!
Klokken er 15. Jeg står op og vi slapper af med en kop te
på sofaen. Lois skal af sted. Hun skal tage Minx, Alisons og Eds kat, til den
lokale dyrlægeklinik, der ligger ved siden af væddeløbsbanen,
så Minx kan få sit årlige indsprøjtning mod lopper og også få klippet
kløerne. Uha! Minx’ kløerne gror
meget hurtigt – det er helt sikkert!
Lois kommer hjem med dårlige nyheder om Minx. Dyrlægen
har sagt, at Minx har mange dårlige og betændte tænder og hun har mistet 10% af
sin vægt siden juli – uha! Dyrlægen anbefaler, at Minx har en operation, hvor
disse dårlige tænder kan fjernes. Operation vil være meget dyr, så vi ringer
til vores ældste datter, Alison, der bor i København, for at spørge hende, om
det er ok. Vi ringer til hende på hendes mobilnummer, fordi Skype i dag desværre
er nede overalt i verden – uha!
Alison, der lige kører sine børn til tennis, da hun
modtager opkaldet, siger ja – hun vil have os til at arrangere operationen, og
han tjekker med Ed, sin mand. Dyrlægen vil også klippe Minx’s kløerne, mens hun
er bevidstløs – hurra! Operationen skal foretages i morgen (tirsdag), fordi vi
skal på ferie på torsdag – uha! Jeg går ud fra, at Minx fremover kun vil spise
våd mad. Hun skal opgive de store poser Science Plan tørfoder, det
er der ikke nogen tvivl om!
Minx slapper af på Lois’s skød
efter sit traumatiske besøg hos dyrlægen – uha!
Efter aftensmad bruger jeg aftenen på at kigge på
internettet. Jeg ser, at den danske statsminister, Lars Løkke Rasmussen og
Storbritanniens konservative premierminister, David Cameron, mødes i aften
for at tale EU sager og den nuværende flygtningesituation.
Tilbageblik til juni 2015: Lars Løkke Rasmussen rykker
nærmere
til Alison, Lois og mig midt i København. Nu den hånden, som Løkke gav
os,
vil han give David Cameron i aften – hurra!
Jeg synes, at de to regeringsledere har meget, de er enige
med hinanden i. Cameron er interesseret i at se på den måde, Danmark har sikret
sine forbehold i EU. I sær siden regeringsskiftet i Danmark ser Cameron Danmark
som en afgørende allieret. Cameron ønsker at tilslutte sig de nordiske landes
EU-linje, hvor man siger ja til færre EU-forslag og har flere forbehold – hurra!
De to ledere har lignende politikker om
flygtningesituationen, hvor Storbritannien ser ud til at have lagt en linje,
der ligner den danske, dvs man siger ja til at tage et relativt lille antal af
flygtninge over en relativ lang periode !!!!
Klokken er 22 og vi går i seng – zzzz !!!!
No comments:
Post a Comment