Danskcolin: Mandag den 16. november 2015

Klokken er 3:45. Jeg står tidligt op, og skynder mig ud på badeværelset for at veje mig: 10 sten 4 pund igen – hurra, jeg har mistet 1 pund! Vores sundkostplan går meget godt, det er både sikker og vist! Men vi genoptager i dag den næste slankekur-fase – uha!

Klokken er 6:55 og det bliver lyst. Jeg går en kort tur i nabolaget (1,1 miles / 1,9km, 26 minutter, 108 kcal). Der er ikke tid til at gå en længere tur, fordi Ross kommer i formiddag for at rense gulvtæppet og sofa osv i stuen, og vi skal forberede os, rykke møbler, støvsuge osv – du godeste, ingen fred for de ugudelige!

Min gåturs rute: ad Burgagegade og Møllegade, forbi den gamle kirke, og krigsmindesmærken, og tilbage igen via Højgade, Dybegade og Tatchley Lane. Vinden er nu stilnet af, men det blæste kraftigt i nat, og på Møllegade ser jeg en stor gren, der er faldet ned på fortovet – uha! Sikken et møgvejr!

Grenen ligger lige foran et hus, kaldet Priors Piece. Da jeg først lige startede at arbejde i Cheltenham for 43 år siden, blev jeg og Lois inviteret til middag af husets ejer, én af mine nye kollegaer, en tidligere missionær der engang arbejdede i Kina og som talte flydende kinesisk. Bag huset er et historisk dueslag, der engang tilhørte det lokale priorat, der før reformationen var en del af en benediktinerkloster.

Klokken er 6:56. Jeg går en kort tur (1,05 miles) i nabolaget.

Der er ikke tid til at gå en længere tur, fordi Ross kommer i formiddag

for at rense gulvtæppet og sofa i stuen – hjælp!

Klokken er 7:08. Jeg går ad Møllegade og

på fortovet ser jeg en stor gren, der er faldet af et træ

- du godeste, sikke en verden vi lever i !!!

Og man kalder Prestbury en rolig landsby – uha!

Sarah ringer til os. Hun vil have, at vi i morgen formiddag passer på tvillingerne. Vi kan tage dem med til The Hub, en lokal klub med soft-play-område og spise frokost sammen med dem på klubbens café. Francis, Sarahs mand, kan ikke passe på dem i morgen formiddag, fordi én af hans klienter besøger ham for at diskutere Francis’s nuværende projekt.

Lois har fået en email fra Sylvia, sin kusine i Melbourne. Hun siger, at hendes mor, Vera, døde for et par dage siden efter en lang sygdom. Vera og hendes afdøde mand, Walter, deltog i vores bryllup i 1972. Walter tog de ”officielle” fotos, men vi modtog aldrig noget af ham. Måske var der ingen film i hans kamera – du godeste!

Tilbageblik til vores bryllupsdag i 1972 i Oxford.

Vera, der i denne uge døde i Melbourne, står yderst til venstre.

Tilbageblik til 1972: Vera, Sylvias mor,

der for et par dage siden døde i Melbourne

Klokken er 10. Ross parkerer sin bil foran vores hus og ringer på døren. Så går han i gang med at rense gulvtæppet og sofaen i stuen.

Ross parkerer sin hvide varevogn

foran vores hus – fornuftig plan for en sikkerheds skyld -

Ross opbevarer dyre værktøj i sin varevogn!!

ingen tvivl om det !!!!!

Vi spiser frokost og derefter går jeg i seng for at tage mig en lang lur – zzzzz!!!!

Jeg står op kl 15. Lois opdager, at hun begynder at have et anfald af blærebetændelse – pokkers! Hun skynder sig rundt om hjørnet til den lokale lægens kontor. Lægen giver hende en recept, som hun skal tage til apoteket. Hvis muligt, vil hun ikke lede af blærebetændelse i morgen, fordi vi i morgen tidligt skal til Evesham for at passe på tvillingerne til kl 14 – du godeste!

Ross skal af sted kl 16. Han kommer igen den 2. december for at fortsætte arbejdet. Gulvtæppet og sofaen er stadigvæk våde – uha!

Lois og jeg kører over til det lokale apotek og henter Lois’s medicin.

Vi kan ikke bruge stuen i aften så vi må spise aftensmad i spisestuen, der er fuld af stuens møbler osv. Det er et stort rod – uha!

Fjernsynet er i stuen, så vi må se fjernsyn i spisestuen på vores computer – pokkers! De viser Only Connect and University Challenge, to af de få programmer, der ikke er egnede til mennesker, der er dumme – ha ha ha! Derefter ser vi det tredje afsnit af Nigella Lawsons nye serie – ”Simply Nigella”. Vi lærer hvordan man skal lave verdens lækreste havre-pandekager – nam nam nam!