Thursday, 5 November 2015

Torsdag den 5. november 2015



Klokken er 3:45. Jeg står tidligt op, og skynder mig ud på badeværelset for at veje mig: 10 sten 5 pund igen – hurra! Min slankekur/sundkostplan går meget godt – det er både sikkert og vist !!!

Det bliver snart lyst men jeg føler igen, at jeg er stadigvæk meget forkølet, og jeg har ikke lyst til at gå en tur i nabolaget  - stakkels mig! Jeg håber, jeg har det lidt bedre i morgen. Desværre skal jeg lede vores danske gruppes næste møde i eftermiddag – pokkers!
Jeg bruger formiddagen på at gøre rent i huset og jeg støvsuger overalt. Derefter skriver jeg min stil på dansk og jeg hjælper Lois med at skrive hendes. Ugens emne er ”byer” eller ”byturer”. Jeg skriver om Cheltenham, og byens skidte resultater, når det kommer til byplanlægning. Lois taler om succesfuld byplanlægning i en ungarsk by, vi for 16 år siden besøgte.

Jeg skriver som følger: Jeg kan godt lide Cheltenham. Byen har mange skønne bygninger, der stammer fra den første halvdel af 1800-tallet, men efter min mening er det en skam, at kommunens byplanlægning ikke var særlig fornuftig i det 20. århundrede, især i 1960’erne.

Det gamle gymnasium blev revet ned i 1967, og erstattet med et Tesco-supermarked. Nogle historiske kroer blev revet ned, for eksempel Plough Hotel på High Street, der blev erstattet af et indkøbscenter (Regency Arcade). Kommunen tillod, at en grim moderne kontorbygning blev opført på hjørnet af Promenade og Imperial Square, en smuk plads med mange gamle huse. Jeg synes, at byplanlægningen i lignende byer, for eksempel Bath og Leamington, har været meget mere fornuftig.

Lois skriver som følger: For omkring tyve år siden besøgte Colin og jeg Ungarn sammen med to venner. Vi boede alle fire hos en rejsebureau-repræsentant, en ven af vores venner, i en by kaldet Székesfehérvár. Den gamle by var dejlig - alle de gamle bygninger og huse, de brostensbelagte gader, var stadigvæk der så turister kunne se dem. 

Omkring den gamle by stod mange høje etageejendomme, hvor de fleste mennesker boede, også Erzsébet, vores ven. Hun havde en meget lille lejlighed med ét soveværelse, og hun skulle bo hos en nabo, da vi kom. De etageejendomme var alle éns og ikke smukke, men det var dejligt at se den gamle by lige som den havde været før. Vi ved nu, at de gjorde dette meget i Ungarn og måske i andre øst-europæiske lande. Var det en god idé?

Efter frokost går jeg i seng og jeg tager mig en kort lur. Jeg står op kl 13:30 og jeg forbereder mig på vores danske gruppes møde.

Klokken er 14:30 og gruppens medlemmer ringer på døren: Joe, Diana, og Jeannette, vores danske veninde. Joy kan ikke komme i dag, fordi hun har for travlt i dag, stakkels kvinde! Scilla dukker ikke op – vi ved ikke hvorfor. Måske har hun glemt mødets dato.

Joe snakker om Østersundsbroen, der forbinder to byer: København og Malmø i Sverige. Diana snakker om vinter i den landsby, hun bor i.

Mødet slutter kl 16:30, og Lois og jeg slapper af med en kop på sofaen. Vi er udmattede!

Vi spiser aftensmad, to færdigretter – vi er godt trætte! Vi bruger aftenen på at se lidt fjernsyn: Top of the Pops fra den 13. november 1980 : Blondies ”Tide Is High” er på nummer 1, men Abbas Super Trouper er ved at skyde til tops på hitlisterne – sangens berømte video vises for første gang på tv,  og vi ser Spandau Ballets første tv-præstation: lykkelige tider! Derefter ser vi Big Bang Theory, den nye sæson, 3. afsnit – hurra!

Klokken er 22  og vi kollapser i seng – zzzz !!!!

No comments:

Post a Comment