Jeg står tidligt op og jeg laver lidt
dansk hjemmearbejde. Jeg ser lidt fjernsyn. De viser et program om valget. De
konservative parti skal vinde et flertal, det er sikkert. Jeg er meget
overrasket over valgets resultater. Jeg har aldrig troet, at Cheltenham ville
vælge den konservative kandidat denne gang. Byen har været en
liberal-demokratisk højborg i mange år – du godeste!
I formiddag kører vi over til
Leckhampton. Vi kigger ind i CookShop og vi køber seks færdigretter til 2
personer. Vi smutter ind også hos den grøntforretning, der ligger ved siden af
Cook Shop-butikken for at købe et par ting der også. Så kører vi hjem.
I eftermiddag begynder vi at modtage
sms-er fra Sarah, der er på Redditch Hospital sammen med Jessica. Det er tydeligt,
at Sarah er oprevet, fordi hospitalet vil udskreve Jessica i dag, mens Sarah
vil have Jessica til at bo der endnu en nat, før hun kommer hjem. Hun stoler
ikke tillid til hospitalets læger – du godeste! Derudover bekymrer hun sig over
hvorvidt hun kan ville klare sig, når hun igen skal passe på begge tvillingerne
hjemme: Jessica vil stadig have problemer, og Lily vil samtidig kræver hendes opmærksomhed.
Det lyder som hun er i panik. Jeg forsøger at berolige hende og jeg svarer, at Lois
og jeg vil gøre vores bedste, for at støtte hende og hjælpe til.
Francis tog dette billede af Jessica i morges på hospitalet. Stakkels pige!
Hun beder os om, at hente Lily kl 17, 30
fra Lyn, familiens dageplejer, der bor i Bishops Cleeve. Vi installerer med
besvær en af vores to autostole tilbage i vores bil, og spiser en tidlig
aftensmad – du godeste! Nu starter den sværeste tid for Lois og mig, synes jeg.
Vi ved endnu ikke, hvor meget Sarah vil bede os om at gøre og hjælpe til – du
godeste (igen) !
Vi kører over til Evesham. På vej
smutter vi ind hos Lyn, familiens dageplejer, der bor i Bishops Cleeve. Vi
henter Lily, der er lidt følelsesmæssigt ustabil, og meget følsom, og hun
græder nemt. Det har været en traumatisk og skræmmende uge for hende uden
Jessica, sin tvilling, det er sikkert.
Vi ankommer hos Sarah og Francis. Vi
forventer, vi vil se hele familien, men planen har ændret sig igen, lader det
til – du godeste! Kun Francis er hjemme. Han siger, at Sarah har overtalt
hospitals børnelæge til at tillade Jessica at bo der i endnu en nat. Sarah
troede, at Jessica ikke endnu var klar til at blive underskrevet fra hospitalet.
Vi snakker lidt med Francis. Han siger,
han har hørt fra Sarah, at Lois og jeg har aflyst vores Danmark-tur. Han
trækker på skuldrene og drejer hovedet til siden. Han antyder, at det ikke var
nødvendigt at aflyse vores ferie, og at han og Sarah vil kunne klare sig nemt
på egen hånd. Jeg siger ikke noget, men jeg mindes, at Sarah var i stor panik i
eftermiddag på telefon! Det er svært at tro, men Francis er simpelthen ikke klar
over, at Sarah ofte har svært ved at klare sig, når det kommer til at passe på
tvillingerne. Og han forventer hende at gøre så meget uden hans hjælp!
Vi siger, at hvis Jessica bliver
udskrevet i morgen, at Sarah kan ringe til os, hvis hun har brug for vores
hjælp.
Lily er nu tilsyneladende mere
selvsikker, og vi kører hjem. Vi bruger aftenen på at se lidt fjernsyn. De
viser en interessant dokumentarfilm, der handler om Carrickfergus Slot i Nordirland
– gab, gab, gab! Derefter viser de en andet interessant dokumentarfilm (første
del af fire), der handler om Storbritanniens ”største generation”: dvs, de
mennesker, der voksede op efter den første verdenskrig og kæmpede for frihed i
den anden verdenskrig. Du godeste – selvfølgelig er de for det meste alle død,
men hvis de lever endnu, er de nu i 90’erne eller 100’erne!
Klokken er 22. Vi går i seng – zzzz-lyde
!!!!!
No comments:
Post a Comment