Lois skal i formiddag til Stroud for at
deltage i en kaffe-og-kage aftale hos Yvonne, sammen med de kvindelige
medlemmer af sin nye kirke. Lois’ veninde, Ann, skal køre med hende. De skal af sted kl 09,45 . Lois kommer hjem kl.14
. Hun har en dårlig mave i dag – du godeste! Måske har hun fanget den dårlig
mave, som Jessica led af i går – du godeste (igen)!
Sarah sendte mig en sms sent i går aftes
(mandag). Hun sagde, at hun og Francis havde skyndt sig på skadestuen i
Gloucester-hospitalet med Jessica, fordi hun fortsætte med at kaste op hele
dagen. Personalet på skadestuen har sendt dem væk: de sagde, at Sarah og
Francis bare skulle give hende vand eller frugt squash i dag (tirsdag).
For mit vedkommende har jeg det ikke ret
godt også i dag, så jeg ringer til den lokale lægeklinik for at bestille en
tid. Kl 10.45 går jeg hen rundt om hjørnet til klinikken. Lægen synes, jeg har fanget
en lille infektion, men intet alvorligt. Han udsteder en recept på antibiotika,
og jeg rækker receptionisten en urinprøve i en lille flaske (alt, hvad hun
altid har ønsket – haha!). Jeg vil høre resultater fredag morgen – du godeste!
Vi flyver på lørdag til København!
Jeg får en mail fra Alison, vores ældre
datter. Hun vil have os til at bringe et par ting med (tandpasta til børn og
neglelakfjerner: til voksne), når vi flyver til København for at bo en uge hos
hendes familie.
Alison vil have os til at bringe et par ting med, som hun ikke kan få fat i i København
Jeg får en mail fra Vera, vores veninde,
der leder én af de to U3A franske grupper, som jeg måtte opgive i sidste år. Vi
måtte absolut opgive dem, vi havde ikke noget valg! Lois og jeg skulle passe på
tvillingerne i to dage om ugen, og det fandt vi meget trættende – du godeste!
Vera spørger mig i sin mail om jeg planlægger at deltage igen i den franske
gruppe eller måske lede den igen. Du godeste, i 12 måneder har Lois og jeg ikke
engang tænkt på det franske sprog. Tvillingerne, tvillingerne, tvillingerne, og
dansk, dansk, dansk – og vi tænker ikke på noget andet, hvad angår fremmedsprog!
Jeg svarer, at det for tiden ikke ville
være muligt for os at slutte til den franske gruppe igen: Sarah og hendes
familie er ikke endnu flyttet til Australien, og Lois’ energiniveau og mit
energiniveau er meget meget lagere, end i 2014. Og vi er begge to totalt nedbrudt
fysisk (og psykisk en lille smule – du godeste!). Vi er færdige som gruppeledere,
det er sikkert!
Vi bruger aftenen på at se lidt
fjernsyn. De viser en underholdende film, Mr Popper’s Penguins, stjernespækket
Jim Carrey. Filmen er meget sjov og har en god slutning.
Derefter viser de en interessant reality-dokumentarfilm,
der handler om de mennesker, der i det 18. århundrede arbejdede i de landlige
kroer, hvor dagvogne, postvogne osv skiftede heste: rejsende kunne spise noget og/eller
overnatte der. I programmet skal 6 berømtheder (herunder Anne Widdecombe, den
tidligere politiker) opleve 24 timer som arbejdere i en sådan kro – for eksempel
som staldkarle, kammerpiger osv. Lois interesser sig meget for dette program,
fordi nogle af hendes forfædre arbejdede i sådanne kroer. Livet var hårdt for
disse arbejdere – det er der ikke noget tvivl om!
Under programmet får vi et telefonopkald
fra Sarah, der kommer som en stor chok for os. Jessica har fortsat med at kaste
op i dag, og hun har også lidt fra diarré. Sarah og Francis var seriøst
bekymret for hende, og skyndte sig igen på skadestuen i Gloucester-hospitalet.
Personalet på skadestuen ønskede at sende dem væk igen, men Sarah og Francis
insisterede på at få Jessica undersøgt af en specialist børnelæge. De måtte
kæmpe hårdt for at overtale personalet til at tilkalde en specialist, men til
sidst lykkedes det dem, og en specialist børnelæge undersøgte Jessica. Han
sagde, at Jessica var kraftigt dehydreret og seriøst syg, og måtte blive
indlagt umiddelbart på hospitalet. Stakkels Jessica, vi kan næsten ikke tro
det.
Sarah siger, at Francis skal overnatte i nat på hospitalet for at holde Jessica med selskab. Lily er ok, Gud ske lov, og
dageplejeren skal passe på hende igen i morgen (onsdag). Sarah har ikke sovet i 48 timer.
Klokken er 22. Vi går i seng. Vi er
meget bekymret. Vi håber på bedre nyheder i morgen.
No comments:
Post a Comment