Lørdag den 2. maj 2015

Vi har aftalt at besøge Cheltenham Jazz Festival i dag i Montpellier Gardens-haverne inde midt i byen, og mødes med omkring 12 medlemmer af Lois’ nye kirke. Vores veninde, Marie-Ann, sendte Lois en mail for et par dage siden: hun siger, at alle skulle mødes ved indgangen af det Endsleigh Free Stage store telt kl. 13 , og vi alle sammen skulle spise frokost og se os om i haverne.

Hvis jeg er helt ærlig, må jeg indrømme, at jeg ikke glæder mig meget til i dag! Vejrudsigten ser ikke lovende ud. Vejrpigen har varslet dårligt vejr: hun siger, at det kommer til at regne, blæse og være koldt – du godeste!

Jeg må indrømme også, at jeg er ikke ret godt til at møde nye mennesker, især i større gruppe og især hvor der er tusinde af mennesker – du godeste! Jeg foretrækker at snakke en-til-en med nye mennesker i et stille miljø, hvilket er meget mere sjovt, mere interessant og mere tilfredsstillende.

Men mest af alt er jeg bange for, jeg ikke vil kunne nyde musikken, fordi jeg kommer til at fryse i det fri osv – du godeste! 

Og hvad så, hvis vi skal spise frokost på græsset? Det ville være nederen i sådan vejr- jeg er bare et pivehoved, som altid!

Klokken er 12, og vi skal af sted. Vi kører med bussen ind i byen. Vi står af bussen foran M&S-stormagasinet og går hen ind i Montpellier Gardens-haverne. Vi ser ikke Lois’ venner, så vi går over til Bottle Green open air-baren og jeg bestiller en ”klassisk” gin og tonik og en hildeblomstsaft til Lois. Yum yum yum! Dette er lidt bedre! Det er meget koldt, men det regner ikke – hurra!

Vi sidder på et bord foran Bottle Green open air-baren. Det er hundekoldt - du godeste!

Klokken er 13. Vi sidder på et bord foran Endsleigh Free Stage, som aftalt, og vi venter. Vi kigger på de tusendvis af gæster, der går forbi os, men vi ser ikke nogen fra Lois’ kirke. Hvad er der sket?

Vi søger de mennesker, vi skal mødes med, men uden succes - du godeste (igen) !

Jeg bliver pludselig gladere, da jeg bliver klar over, at noget må være gået galt: de andre kommer ikke af en eller anden grund, og vi to kan nyde musikken alene – hurra! Hvad er endnu bedre, er at vi finder, der er to ledige siddepladser foran scenen i det Endsleigh Free Stage store telt, så vi ikke vil måtte sidde i det fri, fryse og/eller blive våde – hurra! Vi sætter os og spiser vores madpakker på et lille bord. Efter et stykke tid kommer en lokal jazz trio, med Remi Harris som solist, på scenen. Vi hygger os meget med at høre dem. Jeg har uploadet en kort, 6 minutters video på YouTube, http://youtu.be/66ZG2G1EuJ4

Remi Harris kommer på scenen sammen med sin trio - hurra!

Vi lytter til trioens show og så går en tur rundt i haverne. Til sidst møder vi tilfældigvis Marie-Anne og Alf, hendes mand. Vi står og snakker lidt med dem. Det viser sig, at Marie-Ann og Alf lavede om på planen og skiftede mødestedet osv uden at fortælle Lois – du godeste!  Men Marie-Anne siger, at de andre medlemmer af deres kirke alligevel ikke er dukket op – du godeste (igen) ! Men intet er så galt at det ikke er godt for noget, synes jeg!

Marie-Ann og Alf skal af sted. De er meget sultne og vil spise frokost på en open-air café i haverne. Lois og jeg beslutter at tage hjem. På vej ud af haverne får vi øje på en lille bod, hvor man sælger kaffe og donuts – hurra!

På vej ud af haverne køber vi kaffe og donuts - hurra!

Vi bruger aftenen på at se lidt fjernsyn. De viser ”Arvingerne”, den danske tv-serie (syvende afsnit) på dvd, og en interessant dokumentarfilm, der handler om Stirling Slot: gab, gab, gab!

Klokken er 22. Vi går i seng – zzzzzz !!!!!