Mandag den 18. maj 2015

Vi har en anden rolig dag. Vi har det lidt bedre, men vi skal passe på os selv. Vi vil ikke blive syge igen, inden vi skal til Cambridge den 29. maj, og til Danmark den 1. juni.

Planen er, at vi kører over til Cambridge den 29. maj og bo i et lille hotel, der ligger i nærheden af min søsters hus. Den 30. maj er vi inviteret til en fest hos min søster, Gill, og hendes mand, Peter, der fejrer deres 30. bryllupsdag. Den 31. maj kører vi over til Birmingham for at overnatte på en flugthavnhotel. Den 1. juni flyver vi over til Danmark for at bo 8 dage hos vores datter Alison. Vi holder hende med selskab, mens hendes mand, Ed, er i USA på forretningsrejse.

Jeg kan godt huske den dag, Gill og Peter giftede sig i maj 1985. Vejret var ikke fantastisk. Det var koldt og mørkt – du godeste! Det var så mørkt, at da jeg tog billeder midt på dagen udenfor kirken, aktiveredes den indbyggede flash i min camera – du godeste! Men det var en lykkelig dag i mit liv.

  

Fra venstre til højre: min mor, Peter, Gill, og min far

Jeg boede i det tidspunkt i USA med Lois og vores to døtre, Alison (9 år) og Sarah (7 år). Jeg skulle flyve over til England for at være med til Gills og Peters bryllup. Min anden (nu afdøde) søster Kathy og hendes kæreste, Steve, fløj også over for at deltage.

Det var meget underligt for mig, at tilbringe et par dage i England efter næsten 3 år i USA. Jeg havde vænnet mig til de store veje, de store huse, de store biler osv. Det var dejligt at se mine forældrer, min bror og Gill igen men det var en chok for mig at se de små biler / huse/ veje osv– du godeste! Jeg følte, jeg var i gang med at blive lidt amerikaniseret.

Lois, Sarah og jeg i vores stue i USA

Billedernes kvalitatet er ikke ret god. Jeg ejede på det tidspunkt en disk kamera, en model populær i 1980’erne, men disk kamera billeder desværre viste sig alt for grynede.

I aften har jeg det ikke ret godt igen – du godeste! Zzzzzzzzz!