Sunday, 11 October 2015

Søndag den 11. oktober 2015

Vi vågner op i Sarahs og Francis’s gæsteværelse i deres hus i Evesham. Jeg kan ikke stå tidligt op, fordi Buddy, familiens hund, venter på os nedenunder – uha! Vi skal passe på Buddy, mens Sarah og hendes familie er væk hjemmefra, i Devon, hvor de fejrer Francis’s mors 80. fødselsdag.

Vi står op kl 8 og spiser morgenmad. Buddy går ud for at tisse, og da han kommer tilbage ind i huset, efterlader han mudrede fodspor allevegne på gulvet – uha! Efter fodsporene bliver lidt tørrere, støvsuger jeg overalt – du godeste! Sikke en hund!

Klokken er 10:30 og Lois skal af sted. Der er en gudstjeneste, der finder sted i byen, som hun vil deltage i. Jeg går i seng og tager mig en kort lur – zzzz! Sådan undgår jeg Buddys selskab – hurra! Buddy har ikke nogen fritidsinteresser. Han følger mennesker rundt omkring i huset og prøver at slikke dem hele tiden – uha!

Klokken er 12. Jeg går hen til Lois’s kirke og mødes med hende i den parkeringsplads, der ligger ved siden af kirken. Vi går hen til byens thailandsk restaurant og spiser frokost. 

vi spiser frokost på Eveshams
thailandske restaurant – nam nam nam!

Derefter kører vi hjem til Cheltenham og går i seng. Vi står op kl 17 og slapper af med en kop te på sofaen.

Jeg kigger på internettet og jeg ser et par charmerende billeder af vores 3 børnebørn i København med deres far, Ed, vores svigersøn og Alison, vores ældste datter.

Ed, vores svigersøn i København
Vores 3 børnebørn i dag i Tivoli, København

Jeg laver en liter grøn te til i morgen. Jeg spiser en banan og jeg drikker en liter grøn te hver dag, når jeg står op. I aften kan jeg for første gang bruge den sukkertermometer, som vi købte i går. Til sidst kan jeg lave teen, når vandets temperatur er perfekt: 160F eller 70C – hurra! Til sidst vil jeg i morgen for første gang få alle de sundhedsmæssige fordele af grøn te, er jeg sikker på ! Jeg finder, at vandets temperatur tager 12 minutter til at sænke sig fra 212F til 160F – uha! Jeg håber, jeg ikke har taget fejl, det tvivler jeg ikke om !!!

Vi bruger aftenen på at se lidt fjernsyn. De viser en interessant dokumentarfilm, der handler om Philip Larkin, den berømte engelske digter, der for 30 år siden døde. Værten er A N Wilson, den berømte forfatter, der blev Larkins ven i digterens seneste år. Larkin bliver snart hædret med en erindringsmønt i Poets Corner i Westminster Abbey sammen ved siden af John Betjemans – hurra, disse to mænd var Englands største nogensinde digtere, det ved jeg med sikkerhed!

Larkin (til venstre) snakker med sin ven, A N Wilson, den berømte forfatter

Klokken er 22. Vi er meget trætte. Vi går i seng – zzzz !!!!

No comments:

Post a Comment