Mandag den 5. oktober 2015

Klokken er 5 og jeg står tidligt op. Jeg skynder mig ud på badeværelset for at veje mig: 10 sten 9,5 pund - hurra! Jeg har mistet ét halvt pund! Min slankekur, som jeg påbegyndte den 26. august, går meget godt – det er både sikkert og vist !!!!

Det regner i dag – for første gang siden mindst en uge – uha! Sommeren er forbi, det tvivler jeg ikke om!

Lois ringer til Jeannette, min kusine i Beaconsfield, der ejer det sommerhus, vi sidste uge boede i, for at takke hende. Lois siger, at vi vil gerne mødes med Jeannette og Alan i løbet af de næste to måneder, og Jeannette siger, hun vil ringer os tilbage om et stykke tid med et forslag. Det er for tiden svært, forddi Alan forbereder sig på en prostata operation – uha!

Sarah, vores yngste datter, sender mig en sms. Hun spørger mig om Sylvia, Lois’s kusine i Melbourne. Sarah vil bruge Sylvias detaljer som en kontakt-adresse, når hun ansøger om en plads til familiens hund, Buddy, i Melbourne-karantænestationen. Buddy må bo i to uger i karantænestationen, når familien flytter til Australien om et par måneder. Jeg fortæller Sarah, at Sylvia endnu ikke har svaret til min email. Vi tror, hun stadigvæk er på ferie. Jeg forslår, at hun i stedet bruger Lois’s anden kusine, Stephen, der bor i Adelaide.

Vi er ikke sikre på, hvorfor det har taget så lang tid at organisere Buddys ankomst i Australien. Det er nu oktober, og Francis har endnu ikke arrangeret noget. Familien kan ikke flytte, indtil Buddys karantæne har været bestilt. Vi tror, at Francis har insisteret på, at han tager ansvaret for at ansøger om Buddys karantæne, fordi Buddy er hans hund. Men samtidig er Francis ikke ret gyldig til at læse og forstå komplicerede regler og officielle dokumenter – han har indrømmet, at han er næsten ordblind i en vis grad (der har været tale om ”et grænsetilfælde af ordblindhed”). Han har for vane endelig at opgive sine forsøg efter et par måneder og overlade alt til Sarah, tror vi.

Efter frokost går jeg i seng og jeg tager mig en lang lur – zzzz !!! Jeg står op kl 15 og vi kører Minx, Alisons og Eds kat, til Dragon-dyrlægeklinikken, der ligger ved siden af væddeløbsbanen.  Vi vil have dyrlægen til at tjekke op på Minx’s tænder. For to uger siden fjernede dyrlægen én af Minx’s tænder. Han siger, at Minx’s mund nu ser meget godt ud og hun kan begynde at æde Science Plan tørfoder igen. I sidste to uger har Minx ædt kun våd mad – hurra!  

Jeg kigger på internettet og jeg ser, at en højskole i London er begyndt at underviser sine studerende i det danske begreb om ”hygge”. Lektoren er Susanne Nilsson og ifølge Susanne indeholder ”hygge” de følgende aspekter:

(a)   at sidde ved kaminen om kolde natten, omgivet af stearinlys

(b)   at have en ulden trøje på

(c)   at drikke flere glas gløgg

(d)   at stryge en hund eller kat

(e)   at spise hjemmelavede kanelkager – nam nam nam!

(f)     at se fjernsyn under dynen.

Det lyder godt, men hvor svære kan ”hygge”-eksaminerne være ved årets udgang??? Det er ikke indlysende, synes jeg.

 

"Hygge for begyndere"

Vi bruger aftenen på at se lidt fjernsyn (selvfølgelig under dynen – vi vil studere ”hygge” hjemmefra – hurra!). De viser ”University Challenge” og ”Only Connect”, to af de få programmer, der ikke er egnede til mennesker, der er dumme – ha ha ha!

Klokken er 22. Vi falder i søvn  - ”zzzz” lyder fra under dynen !!!!