Thursday, 8 October 2015

Torsdag den 8. oktober 2015

I dag ville have været min mors 96. fødselsdag, hvis hun levede endnu. Hun døde i marts 2011, for over 4 år siden – uha, det føles som i går!

Klokken er 4 og jeg står tidligt op. Jeg skynder mig ud på badeværelset for at veje mig: 10 sten 8 pund igen - pokkers! Min slankekur, som jeg påbegyndte den 26. august, går ikke ret godt – det er både sikkert og vist !!!!

Jeg kigger på dagens vejrudsigt. Vejrpigen siger, at solen vil begynde at skinner engang imellem i løbet af formiddagen, dvs efter kl 10 – hurra! Maximum temperatur i dag vil være 59F (15C) – hurra (igen)! Og det kommer ikke til at regne – hurra (igen)!


Klokken er 9, og vores venlige lokale vinduespudser ringer på døren. Han spudser vores vinduer for det meste en gang om måneden. Arbejdet tager ham ca. 45 minutter. Han er meget samvittighedsfuld, men hun kommer altid tidligt, så vi skal være sikre på at vi er færdige med at tage brusebad osv, så han ikke ser os nøgne – uha, sikke et mareridt!

Klokken er 10 og jeg skal til vores lokale lægeklinik, fordi min læge vil give mig den årlige gennemgang af min medicin. Min blodtryk er lidt højere, end det normale, så jeg hver dag tager en meget lille dosis (2,5 mg) af Ramipril. Lois skal få sin gennemgang 10 minutter senere hos sammen læge.  Hun tager hver dag en meget lille dosis af statiner, fordi hendes kolesteroltal er lidt højere, end det normale. Uha – vi bliver gamle, det er der ikke nogen tvivl om!!!

Jeg snakker lidt med vores læge, der hedder Sarah. Hun er meget inde i statistik, og hver gang jeg besøger hende, giver hun mig altid én eller anden udskrift med statistik og en graf eller pie-chart, og beder mig om at læse den forsigtigt herhjemme. Sædvanligt kan jeg ikke forstå udskriften, når jeg kigger på den senere!

Hun fortæller mig, at mit blodtryk er tilfredsstillende (120/70), men mit kolesteroltal er stiget lidt (nu 5,2), og om et år vil hun kigge på det igen og beslutte, om jeg skal begynde at tage statiner – uha! Ligeledes fortæller hun Lois, at hendes blodtryk er lidt højere, end sidste gang – uha (igen)! Hun beder Lois om at måle sit blodtryk herhjemme to gange om dagen i to uger. Det er heldigt, at vi har en maskine!

Vores danske gruppes første møde i to måneder finder sted hos os i eftermiddag – uha! Vi vil alle være meget rustne – det ved jeg med sikkerhed! Jeg har bedt gruppens medlemmer om at skrive en kort tekst på dansk. Det forslåede emne er, ”Hvad jeg lavede under sommerpausen”. Jeg har skrevet noget om Lois’s og min ferie i København i august, og jeg har vedhæftet nogle fotos, jeg tog af vores datter, Alison, hendes mand, Ed, og deres tre børn, også af nogle af de steder vi besøgte.

min tekst handler om vores ferie i København i august

Jeg hjælper Lois med at skrive hendes tekst. Hun skriver om vores ferie sidste uge i St Ives.

Lois’s tekst handler om vores ferie i St Ives i september/oktober

Efter frokost går jeg i seng og jeg tager mig en kort lur – zzzzz !!!! Jeg står op og forbereder mig på vores danske gruppes møde.

Klokken er 14:30, og vores danske gruppes medlemmer begynder at ringer på døren. Det er meget hyggeligt at se dem alle igen! Vi studerer dansk i en og en halv time. Joe har skrevet om sine forsøg at tale dansk, da han prøvede at købe togbilletter i København for første gang. Scilla beskrev et udflugt til Cardiff sammen med sin søn, Tom, for at se en udstilling af billeder. Diana boede 6 dage i Durham sammen med sin veninde. Kun Joy har ikke haft tid til at skrive noget – uha! Jeannette, vores danske veninde, retter vores mange fejl!

Mødet slutter kl 16 og gruppens medlemmer skal af sted. Lois og jeg slapper af med en kop te. 

Lois måler sit blodtryk herhjemme, og finder, det er meget lavere, end da hun var hos lægen – hurra! I morges i klinikken var det kun et tilfælde af såkaldte ”white coat hypertension”, dvs blodtrykket er forhøjet hos lægen, normalt i hjemmet – uha!

Efter aftensmad bruger vi aftenen på at se lidt fjernsyn. De viser Top of the Pops fra September 1980. Musikken er ikke ret god – det må jeg indrømme! Jeg hører kun 2 sange, jeg kan huske – uha! Disse er ”Baggy Trousers” (Madness), og ”Don’t Stand So Close To Me” (The Police), der dengang lå på nr 1 på hitlisten.

"Don't Stand So Close To Me" (The Police) - nr 1, den 9 oktober 1980

Vores 2 døtre, Alison (5) og Sarah (3), i oktober 1980

Lois i oktober 1980

Klokken er 22 og vi går i seng. Jeg læser 11 sider af min sengetidbog, "William Pitt den Yngre" af William Hague  – så zzzz!!! 

No comments:

Post a Comment