18:00 Lois og jeg spiser aftensmad og bruger resten af aftenen på at se
lidt fjernsyn.
De viser ”Ugly House to Lovely House”. Lois og jeg finder det morsomt, at se moderne
arkitekter “opgradere” gammeldags husene. Deres arbejde resulterer i enorme
vinduer (dvs mangel på privatliv), en mangel på indvendige vægge, lange
lavryggede sofaer mod væggene osv, så huset begynder at ligne en
miniature-kontorbygning – du godeste!
Arkitekten i
dette afsnit, Ed Lipton, holder meget af farven hvid, men også ”stærke farver”
, inklusive orange. Han har nu ”opgraderet” huset, der nu stikker ud som en øm
tommelfinger i villakvarteret. Han har fået bygget en grim 2- etages
tilbygning: stueetagen ser ud lige som en grim solid murstensmur, og den anden
etage har vinduer med forfærdelige orange karme – uha! Sikke et vanvid!
Unødvendigt at sige, at den nye tilbygning, som Ed Lipton har designet, ser
forfærdelig ud!!!
21:00 Vi fortsætter med at se lidt fjernsyn. De viser en interessant
dokumentarfilm, der handler om Pompeii. Værtinden er Mary Beard. BBC lovede os,
at nye hemmeligheder ville blive afsløret ved hjælp af ct scanning, men faktisk
afslører processen ikke ret meget, det er vigtigt! Uha!
22:00 Jeg beslutter at optage på vhs den nyeste mørke nordiske (svenske) dramaserie, der i aften starter i
More4. Vi kan se den om et par dage, hvis vi er heldige!
22:00 Vi går i seng. Vi åbner vores sengetidbøger, men vi beslutter, at
vi er for trætte til at læse videre, og vi glider over i søvnen – zzzzz !!!!!
05:45 Jeg står op, to timer senere, end normalt. Jeg har besluttet at
eksperimentere lidt med min rutine, og prøve at klare mig uden min
eftermiddagslur. Det er svært ikke at kunne stå kl 4 op, men jeg døser lidt.
Derudover er det i dag lidt nemmere at blive liggende i sengen, fordi
jeg føler mig lidt nervøs ved tanken om, hvad vi skal gøre i morgen (på
lørdag). I morgen skal vi besøge British Museum i London. Museet kan jeg godt lide, men vi tager med
bus sammen med 20 andre medlemmer af Lois’s kirke, og det bliver en lang dag.
Vi skal kl 7 af sted, og køre til Tewkesbury. Vi går kl 8 om bord en speciel
bus, der kører os til museet. Vi kommer først hjem kl 20 – du godeste! En
laaaaaang dag! Og vi bliver en del af en stor gruppe (25), når vi kigger rundt
omkring i museet, hvilket er lidt træls og ærgerligt – uha!
Tilbageblik til museet i lykkeligere tider: jeg besøger det sammen med Tünde, min ungarske penneveninde (2008) og med Lois (2013)
09:15 Vi kører til det lokale Sainsburys-supermarked for at købe ind. På vej smutter vi ind til Waghornes, den lokale slagter, for at købe svinekød, ost og brød. Vi kommer hjem og slapper af med en kop kaffe på sofaen.
11:00 Lois sender en email til Sylvia, sin kusine i Melbourne. Hun
fortæller hende, at vi ikke vil noget andet, at tage en lang lur den første
dag, efter vi (kl 5:30) ankommer i byen. Vi er ikke sikre på, om det vil have
været muligt at sove på flyet, eller ej. Vi håber, at Sylvia kan lave om på
sine planerne!
12:00 Solen skinner, så beslutter vi at gå en kort tur i nabolaget, op
til væddeløbsbanens bagindgang og tilbage igen. På vej kommer der desværre
byger, tildels med slud eller hagl, så vi afkorter turen lidt – du godeste!
Hvor uheldigt! Men vi tilbagelægger 0,9 miles, 20 minutter, 83 kalorier, og
stien stiger sammenlagt 4 fods - hurra!
13:00 Vi spiser frokost. Derefter har jeg ikke lov til at gå i seng og
tage en lur – pokkers! Jeg bliver siddende i min yndlingslænestol. Jeg døser
lidt, men jeg læser også et par sider af min bog, ”A History of English” af
Barbara M. H. Strang.
Jeg sidder i min bedste lænestol og mit sind vandrer tilbage til tiden
(ca. 400 e.Kr), hvor de germaniske folk i det nordlige Tyskland, det sydlige
Skandinavien, langs Nordsøens kyst og i det østlige England, er ved at vidne de
romerske imperiums kollaps. Verdens
første germaniske tekst er for nylig blevet skrevet - den nye testamente er blevet
oversat af Wulfila til gotisk: hurra! Wulfila var faktisk græker, og han blev født
i Kappadokien, men han blev fanget af en gruppe goter, der gav ham hans
germaniske navn, der betyder ”lille ulv” – uha!
Wulfila (til højre) henvender sig til 4
overraskede goter
De germaniske folk var dengang næsten 100% analfabetiske – uha! Men
deres sprog og dialekter var allerede ved at ændre sig lidt. Det var dengang,
at visse vokaler begyndte at ændre sig, så vi på engelsk for eksempel får både ”man”
og ”men” (på dansk ”mand” og ”mænd”), og både ”doom” og ”deem” (på dansk ”dom” og ”dømme”), og både "full" og "fill" (på dansk "fuld" og "fylde" osv. Hvor forvirrende!
16:00 Vi slapper af med en kop te på sofaen.
English translation
Thursday,
03/03/2016 at 1630 till Friday, 03/04 / 2016 at 1629
18:00 Lois and I eat dinner and spend the rest of the evening watching TV.
18:00 Lois and I eat dinner and spend the rest of the evening watching TV.
They show
"Ugly House to Lovely House". Lois and I find it amusing to see modern
architects "upgrade" old-fashioned houses. Their work results in
enormous windows (ie lack of privacy), a lack of interior walls, long low-back
sofas against the walls, etc., so the house starts to look like a miniature
office-building - my goodness!
The architect
in this episode, Ed Lipton, is very fond of the color white, but also
"strong colors", including orange. He now has "upgraded"
the house, which now sticks out like a sore thumb in the residential
neighborhood. He has had an ugly 2 storey extension built : the ground floor
looks like an ugly solid brick wall, and the second floor has windows with
horrible orange frames - oh dear! What madness!
Needless to say that the new extension, which
Ed Lipton has designed, looks horrible !!!
21:00 We
continue to watch TV. They show a documentary about Pompeii. The presenter is
Mary Beard. The BBC promised us that new secrets would be revealed by CT scan,
but actually the process reveals not much that is important! Bummer!
22:00 I decide
to record on VHS the latest dark Scandinavian (Swedish) drama series, which
starts tonight on More4. We can see it in a few days, if we're lucky!
22:00 We go to bed. We open our bedtime-books, but we decide that we are too tired to read on, and we drift into sleep - zzzzz !!!!!
In addition, it is now a little easier to stay in bed because I feel a little nervous at the thought of what we need to do tomorrow (on Saturday). Tomorrow we visit the British Museum in London. The museum I like, but we are going by bus along with 20 other members of Lois's church, and it will be a long day. We have to leave here at 7 am, and drive to Tewkesbury. At 8am we board a special bus, which takes us to the museum. We do not get home till 8pm - my goodness! A looooong day! And we become part of a large group (25), when we look around the museum, which is slightly annoying and irritating - bummer!
Flashback to the museum in happier times. I visit with Tünde, my Hungarian pen-friend in 2008, and with Lois (2013)
11:00 Lois sends an email to Sylvia, her cousin in Melbourne. She tells her that we do not want to do anything else other than to take a long nap on the first day, after we arrive in town at 5.30am. We're not sure if it will have been possible to sleep on the plane or not. We hope that Sylvia can change her plans!
12:00 The sun is shining, so we decide to take a short walk in the neighborhood, up to the racecourse rear entrance and back again. On the way we sadly get showers, partly with sleet or hail, so we shorten the trip a little - my goodness! How unfortunate! But we notch up 0.9 miles, 20 minutes, 83 calories, and the path rises a total of 4 feet - hurrah!
13:00 We eat lunch. After that, I am not allowed to go to bed and take a nap - damn! I stay sitting in my favorite armchair. I doze a little, but I also read a few pages of my book, "A History of English" by Barbara M. H. Strang.
I'm in my best chair and my mind wanders back to the time (about 400 AD), when the Germanic peoples in northern Germany, southern Scandinavia, along the North Sea coast and in eastern England, are about to witness the Roman Empire's collapse. The world's first Germanic text has recently been written - the New Testament has been translated by Wulfilas into Gothic: hurrah! Wulfilas/Ulfilas was actually a Greek, and he was born in Cappadocia, but he was captured by a group of Goths, who gave him his Germanic name which means "little wolf" - bummer!
Ulfilas (right) adresses 4 surprised Goths
The Germanic people were at that time almost 100% illiterate - oh dear! But
their languages and dialects were already beginning to change a little. It was
then that certain vowels began to change, so in English we get, for example, both "man" and "men" (in Danish "mand" and
"mænd"), and both "doom" and "deem" (in Danish
"dom" and " dømme"), and both "full" and "fill" (in Danish "fuld" and "fylde") and so on. How confusing!
16:00 We relax with a cup of tea on the sofa.
No comments:
Post a Comment