Saturday 17 February 2018

10:00 Lois starts collecting the clothes she wants to take on holiday. There is now a big pile of clothes on one of the 3 beds in our daughter Alison's old room. In the meantime I instal our brand new computer monitor, just delivered this morning.

11:00 I take a little look online: I see a discussion on quora.com all about an interesting question: when did the English develop their accent?

One expert points out that there are many English dialects in England, some rhotic, some not, but compared to most people in the United States, it is characteristic of the English accent that it is non-rhotic. Dialects of English are called non-rhotic dialects if they omit the pronouncement of the letter "r" after a vowel when not followed by another vowel. Dialects that pronounce the letter in this position are called rhotic dialects.

By the middle of the 18th century, post-vocalic / r / still was pronounced in most English environments, but from the 1740s to the 1770s it often came to be completely omitted, especially after low vowels. In the 1790s, the full non-rhotic pronunciation had become very frequent in London and surrounding areas, and was increasingly used even in more formal and educated speech. In the early 19th century, the southern British standard was completely transformed into a non-rhotic form of the language, although some variations continued as late as the 1870s.

This loss of postvocalic / r / in British English affected southern and eastern US port cities with close links to Britain, causing their upper-class pronunciation to become non-rhotic while the rest of the US remained rhotic. Non-rhotic pronunciation continued to affect American prestige speech until the 1860s when the American Civil War began to move America's centers of wealth and political power to rhotic areas, that had fewer cultural links to the old colonial and British elites.

The arrival of 20th century radio and television established a national standard for American pronunciation, preserving historical / r /, with particularly rhotic speech especially becoming prestigious in the United States immediately after World War II.

Interesting. And since I started learning Danish, I have realized that the Danish language is even more non-rhotic than standard British English. Is it a coincidence that eastern England was the place where non-rhotic pronunciation first started and eastern England was the area with the biggest connections to Denmark, and the area where thousands of Danish immigrants settled in the 10th-12th centuries? I think we should be told, no doubt about that!

Dialects in England's southwest and northwestern regions, plus in Scotland and Ireland, have remained rhotic dialects until the present day.

influences from Scandinavia on the English language

12:00 I chat a little with Lois about rhotic dialects. We recall that Simon Cowell hit the headlines in the US when he announced that he was going to stop being one of the three judges on "American Idol" (report, January 13, 2010, source: Onion Entertainment News).

We also recall that their website asked Lois and me for our personal opinions, not something that happens every day - no doubt about that! At the time we felt somewhat honored, and we discussed the arguments on both sides without reaching a firm conclusion.

We were struck by Larry Brecker's comments - he said he sympathized with Cowell. He realised that after eight years, he himself would also have become tired of speaking with a British accent. I never ignore Larry's comments: he is one of the site's most experienced commentators, and he has his finger on the pulse.

12:30 I hurry into the kitchen and make two servings of lunch: poached eggs on toast - yummy! Afterwards I go to bed and take a huge afternoon nap.

15:00 Lois swings by the neighbors (Bill and Mary) so she can talk to Mary while Bill is out of the house - when the local football team is playing a match at the nearby stadium on Whaddon Road Bill usually takes a bus down there and sees the match. Mary suffers from mild dementia, and she also becomes anxious when Bill is out of house, especially when it's getting dark.

16:00 Lois has not appeared yet. I get up and listen a little to the radio, an interesting discussion about the famous Casablanca film of 1942.

The film is set in 1941 in Morocco. Rick Blaine (Humphrey Bogart), an American expat, owns an exclusive nightclub and gambling den in Casablanca. "Rick's Café Américain" attracts a varied clientele, including Vichy French and German officials, plus refugees who are desperate to reach the still neutral US, and also those who exploit these refugees.

For most of the film, Rick keeps himself completely out of the conflicts reflected among the club's customers, but in the end he decides to intervene to help some of the refugees and the Free French. The experts taking part in today's radio show agreed that this is presented as an allegory of US entry into the war on the Allied side.

There are many famous quotes from the movie, but I am very happy to hear my favorite dialogue during today's program:

Renault (Local Police Chief): And what in heaven’s name brought you to Casablanca?

Rick: My health. I came to Casablanca for the waters.

Renault: The waters? What waters? We’re in the desert.

Rick: I was misinformed.

Still funny after 75 years! That one never gets old ha ha.

16:30 Lois is still with the neighbors, so I continue listening to the radio, another interesting program about Stanislavsky, the Russian actor, director, educator and inventer of the theatrical art. His influence on subsequent acting and directorial art, and thus theater and film, can scarcely be overestimated. Today, most of the Western world's theater programs teach the principles described by Konstantin Stanislavsky.

Stanislavsky was actually the world's first director ever: he invented the profession. Prior to his starting up as a director, it was customary for actors to get on stage in lavish costumes and work out their own individual performances to impress the audience, without taking much notice of what the other actors in the show were doing. Everybody was a diva in those days - good grief, what madness !!!

Stanislavsky also invented the concept of "subtext", ie he had noticed that what people say and what they think are two different things.

In Chekhov's famous play "The Seagull" there are a lot of exciting "love triangles". School teacher Medvedenko loves Masha. Masha is in love with Konstantin, who is in love with Nina. Nina loves Trigorin. Polina, married to Ilya, is in the throes of a passionate affair with Doctor Dorn. My god, what madness !!!

I remember that I once saw this play at the theater, and I recall being a bit depressed by the opening lines of the play: "Why do you always dress in black?", asks the young school teacher Medvédenko of the girl Masha. 

She replies: "I'm in mourning for my life. I'm unhappy." 

I remembered that I started thinking "Oh god! Not a good start to the evening" !!!

Medvedenko loves Masha,

but Masha loves Konstantin - my god, what madness !!!!

However, as the experts in the program explain, these opening lines to the drama establish several of the key issues. Medvedenko's fascination with Masha's clothes clearly indicates his love for her, as he declares later in the same scene. Masha's sardonic, indifferent answer focuses on his own unrequited passion for Constantine.

Yikes, what madness !!!!

But Stanislavski taught his actors not always to show their feelings in an obvious way but to be more subtle. One can show anger not only by shouting, but also by embarking on common household tasks, such as washing and ironing, but in an "angry" way. I have been married for 45 years and I know exactly what he means here, no doubt about that!

It is a bit of shame that today's "method acting" has dropped this enjoyably subtle aspect of Stanislavsky's principles.

17:30 Lois comes home and we relax with a cup of tea on the couch.

18:30 We have dinner and watch television, the first part of an interesting new series in 3 parts called "Britain at Low Tide". The main presenter of the program is the charming geologist Tori Herridge, and also the gorgeous redhead Charlotte Micklenburgh, an archaeologist from the City of London Museum. This first episode is about the county of East Sussex's long coastline, along the English Channel.

the program's presenter, geologist Tori Herridge (right)

along with the gorgeous redhead, archaeologist Charlotte Micklenburgh (left)

We see the remains of a prehistoric 140 foot deep well-shaft, built thousands of years ago, going down through the chalk cliffs.

Flashback to the 1970s: erosion reveals the remains of a

prehistoric 140 foot deep well-shaft,

It was built thousands of years ago through the chalk cliffs.

The rockfalls in the 1970s revealed the well-shaft, but now the whole shaft has disappeared because of further erosion, apart from the original bottom, which today just looks like a 3 foot rock pool on the beach.

once the bottom of a 140 foot deep well shaft,

this is now just a rock pool on the beach!

Prehistoric people had lots of subtle techniques and energy, no doubt about that.

My god, what a crazy world we live in !!!

21:00 We continue to watch a bit of television. The first episode of "Troy" is on, a drama series in 8 parts all about the fall of the city of Troy approx. 4000 years ago.

Lois and I have decided to see this series because we are in general ignorant about Greek myths, etc., and we tend to mix up all the personalities in the Trojan war and also all the Greek gods and goddesses.

In this episode Priam King of Troy sends his son Paris to Greece to improve Troy's relationship with Menelaos, the King of Sparta, but when he arrives in Sparta, he drops his father's plan and tries to start a sexual relationship with Queen Helen, Menelaus' wife, instead. You bad boy, Paris! Your turn on the "naughty step" tee hee.

We note that Paris's first night with Helen takes place in a big bed in the countryside while Menelaus is away on a business trip. It seems incredible that the local climate is so mild. We cannot imagine that you can really sleep under the stars in some countries. What a crazy world we live in !!

The Greeks sleep outside on big double beds - what madness !!!!

When Paris sails back to Troy, Helena decides to smuggle herself on board by hiding in a big chest, which Paris opens at the end of the episode.

Paris opens up the chest on his ship, on his way home to Troy

and find a surprise (Helen) in there - you naughty girl, Helen !!!

How exciting! But we think Menelaos will not be particularly pleased, when he gets home to Sparta, to find that his wife Helen has pissed off with Paris. 

Poor Menelaus !!!!!

22:00 We go to bed - zzzzzzzzz !!!!!

Danish translation

10:00 Lois går i gang med at samle tøjene, hun ønsker at tage med på ferie. Der er nu en stor bunke tøj på en af de 3 senge i vores datter Alisons gamle værelse. Jeg installerer i mellemetiden vores spritnye computer-monitor, der lige er blevet leveret i morges.

11:00 Jeg kigger lidt på nettet: jeg ser en diskussion på quora.com der kredser om et interessant spørgsmål: hvornår udviklede englænderne deres accent?

En ekspert påpeger, at der er mange engelske dialekter i England, nogle rhotic, nogle ikke, men i forhold til de fleste mennesker i USA er det kendetegnende ved den engelske accent, at den er ikke-rhotic. Dialekter af engelsk kaldes ikke-rhotic-dialekter, hvis de udelader udtalen af bogstavet "r" efter en vokal, når den ikke følges af en anden vokal. Dialekter der udtaler det i denne position kaldes rhotic dialekter.

I midten af ​​18 århundrede var postvokale / r / stadig udtalt i de fleste miljøer i England, men fra 1740'erne til 1770'erne blev det ofte helt slettet, især efter lave vokaler. I 1790'erne var den fulde non-rhotic udtale blevet meget hyppig i London og omkringliggende områder, og blev mere og mere brugt selv i mere formel og uddannet tale. I begyndelsen af ​​det 19. århundrede blev den sydlige britiske standard fuldstændig omdannet til en ikke-rhotic form af sproget, selv om visse variationer fortsatte så sent som i 1870'erne.

Dette tab af postvokale / r / i britisk engelsk påvirket sydlige og østlige amerikanske havnebyer med tætte forbindelser til Storbritannien, hvilket forårsager, at deres overklasses udtale bliver ikke-rhotic, mens resten af ​​USA forblev rhotic. Ikke-rhotic udtale fortsatte med at påvirke amerikansk prestige tale indtil 1860'erne, da amerikansk borgerkrig begyndte at flytte Amerikas centre af rigdom og politisk magt til rhotic områder med færre kulturelle forbindelser til de gamle koloniale og britiske eliter. Ankomsten af ​​radio og tv i det 20. århundrede etablerede en national standard for amerikansk udtale, der bevarer historisk / r /, med særligt rhotic tale især bliver prestigefyldt i USA hurtigt efter den 2. verdenskrig.

Interessant. Og siden jeg begyndte at lære dansk, er jeg blevet klar over, at det danske sprog er endnu mere ikke-rhotic, end det standard britiske engelske. Er der en tilfældighed, at det østlige England var stedet, hvor ikke-rhotic udtale først startede, og det østlige England var området med de største forbindelser med Danmark, og området, hvor tusindvis af danske indvandrere bosatte sig i 10-12. århundreder? Jeg synes, vi må få at vide, ingen tvivl om det!

Dialekter i Englands sydvestlige og nordvestlige regioner, plus i Skotland og Irland er forblevet rhotic-dialekter indtil nutiden.

indflydelser fra Skandinavien på det engelske sprog

12:00 Jeg snakker lidt med Lois om rhotic-dialekter. Vi mindes om, at Simon Cowell for nogle år siden ramte overskrifterne i USA, da han annoncerede, han skulle holde op med at være en af de tre dommere på ”American Idol” (rapport, den 13. januar 2010, kilde: Onion News).

Vi mindes også om, at deres websted bad Lois og mig om vores personlig meninger, ikke noget, der sker hver dag – ingen tvivl om det! Vi følte os dengang en lille smule hædret, og diskuterede argumenterne på begge sider, uden at komme til en fast konklusion.

Vi blev slået af Larry Brekkers kommentarer – han sagde, han sympatiserede med Cowell. Han blev klar over, at han også efter 8 år ville have blevet træt af at tale med en britisk accent. Jeg ignorer aldrig Larrys kommentarer: han er en af webstedets mest erfarne kommentatorer, og han har fingeren på pulsen.

12:30 Jeg skynder mig ind i køkkenet og laver to portioner frokost: pochede æg på toast – nam nam! Bagefter går jeg i seng for at tage en gigantisk eftermiddagslur.

15:00 Lois smutter ind hos naboerne (Bill og Mary), så hun kan snakke lidt med Mary, mens Bill er ude af huset – når det lokale fodboldhold spiller en kamp hos det nærliggende stadion på Whaddonvej, plejer han at tage bus derned og se kampen. Mary lider af mild demens, også hun bliver ængstelig, når Bill er ude af hus, især når det begynder at blive mørkt.

16:00 Lois er ikke dukket op endnu. Jeg står op og lytter lidt til radio, et interessant diskussion, der handler om den berømte film Casablanca (1942).

Filmen udspiller sig i 1941 i Marokko. Rick Blaine (Humphrey Bogart), en amerikansk udlænding ejer en eksklusiv natklub / spilleklub i Casablanca. "Rick's Café Américain" tiltrækker en varieret kundekreds, herunder Vichy-franske og tyske embedsmænd, plus flygtninge, der er desperate over for at nå de stadig neutrale USA, og dem, der udnytter disse flygtninge.

For hovedparten af filmen holder Rick sig helt væk fra de konflikter der blivet afspejlet blandt klubbens kunder, men til sidste beslutter han at gribe ind for at hjælpe nogle af flygtningerne og de frie franske tilhængere. Eksperterne, der deltager i dagens radioprogram, er enige om, at denne er en allegori over USAs indgang i krigen på den allierede side.

Der er mange berømte citater fra filmen, men jeg er meget glad for, at jeg hører min yndlingsdialog i løbet af dagens program:

Renault (den lokale politichef): Hvad bragte dig til Casablanca?

Rick: Mit helbred. Jeg kom for kildevandet.

Renault: Hvad for noget vand? Vi er midt i ørkenen.

Rick: Jeg var galt underrettet. 

Stadig forsomt efter 75 år! Det bliver aldrig gammelt ha ha.

16:30 Lois er stadig hos naboerne, så fortsætter jeg med at lytte til radio, endnu et interessant program, der handler om Stanislavskij, den russisk skuespiller, instruktør, pædagog og fornyer af teaterkunsten. Hans indflydelse på eftertidens skuespil- og instruktionskunst, og dermed også på teater og film kan næsten ikke overvurderes. I dag underviser hovedparten af den vestlige verdens teateruddannelser efter de principper som Konstantin Stanislavskij beskrev.

Stanislavski var faktisk verdens første instruktør nogensinde: han opfandt professionen. Før hans begyndelser som instruktør, var det sædvane for skuespillere at komme på scenen i overdådige kostumer og dyrke individuelle præstationer for at imponere publikummet, uden at lægge mærke til, hvad de andre skuespillere i showet gjorde. Alle var en diva dengang – du godeste, sikke et vanvid!!!

Han opfandt også konceptet om ”undertekst”, dvs han havde bemærket, at hvad mennesker siger og hvad de tænker, er to anderledes ting.

I Chekhovs berømte stykke ”Mågen”, er der en masse spændende ”kærlighedstrekanter”. Skolelæreren Medvedenko elsker Masja. Masja er forelsket i Konstantin, som er forelsket i Nina. Nina elsker Trigorin. Polina, der er gift med Ilya, er i fuld gang med en lidenskabelig affære med doktor Dorn. Du godeste, sikke et vanvid!!!

Jeg mindes om, at jeg engang så dette stykke på teatret, og jeg mindes om at være lidt deprimeret af stykkets åbningslinjer: ”Hvorfor går de altid i sort?” spørger den unge skolelærer Medvédenko pigen Masja i ”Mågen” – stykkets første replik! – og hun sva- rer: ”Af sorg over mit liv. Jeg er ulykkelig”.  Jeg mindes om, at jeg tænkte ”åh gud!”, og ”ikke en god start på aftenen” !!!

Medvedenko elsker Masja,

men Masja elsker Konstantin – du godeste, sikke et vanvid!!!!

Men som eksperterne i programmet forklarer, etablerer disse åbningslinjer til dramaet flere af sine nøgleproblemer. Medvedenkos fascination med Masjas tøj tyder tydeligt på sin kærlighed til hende, som han erklærer senere i samme scene. Masjas sardoniske, ligeglade svar fokuserer på sin egen ugengældt lidenskab for Konstantin.

Yikes, sikke et vanvid!!!!

Men Stanislavskij lærte sine skuespillere ikke at udvise deres følelser altid på en åbenbart måde, men at være mere subtile. Man kan udvise vrede ikke kun ved at råbe, men også ved at gå i gang med at lave almindelige huslige opgaver, for eksempel, såsom vask og strygning, men ”på en vred måde”. Jeg har været gift i 45 år, og jeg ved præcis, hvad han mener her, ingen tvivl om det!

Det er lidt af en skam, at nutidens ”metodeskuespil” har droppet dette fornøjelige subtile aspekt af Stanislavskijs principper.

17:30 Lois kommer hjem og vi slapper af med en kop te i sofaen.

18:30 Vi spiser aftensmad og ser lidt fjernsyn. De viser den første del af en interessant ny serie i 3 dele, der hedder ”Britain at Low Tide” (Storbritannien ved lavvande). Programmets hovedværter er den charmerende geolog, Tori Herridge, også den pragtfulde, rødhårede Charlotte Micklenburgh, en arkæolog fra Londons museum. Dette 1. afsnit handler om grevskabet East Sussex’ lange kystlinje, der grænser op til den engelske kanal.

Programmets vært, geologen Tori Herridge (til højre)

sammen med den pragtfulde, rødhårede arkæolog, Charlotte Micklenburgh

Vi ser resterne af en forhistorisk 140 fods dyb brøndskakt, der blev  bygget for tusendvis af år siden, gennem kalkklipperne.

Tilbageblik til 1970’er: erosion afslører resterne af en forhistorisk 140 fods dyb brøndskakt,

der blev bygget for tusindvis af år siden gennem kalkklipperne.

Klippefaldene i 1970’erne afslørte skakten, men nu er hele skakten desværre forsvundet på grund af videre erosion, bortset fra den oprindelige bund, der i dag bare ser ud som en 3 fods bred vandpyt på stranden.

Denne 3 fods bred vandpyt på stranden var engang

bunden af en 140 fods dyb brøndskikt - yikes!

Forhistoriske mennesker havde masser af subtile teknikker og energi, ingen tvivl om det!

Du godeste, sikke en skør verden vi lever i!!!

21:00 Vi fortsætter med at se lidt fjernsyn. De viser det første afsnit af ”Troja”, en dramaserie i 8 dele, der handler om faldet af byen Troja for ca. 4000 år siden.

Lois og jeg har besluttet at se denne serie, fordi  vi er generelt uvidende om græske myter osv, og vi har tendens til at blande alle personlighederne i den trojanske krig, og alle de græske guder og gudinder sammen.

I dette afsnit sender Priamos, konge af Troja, sin søn Paris til Grækenland for at forbedre Trojas forhold med Menelaos, kongen af byen Sparta, men da han ankommer til Sparta, dropper han sin fars plan og forsøger at starte et seksuelt forhold med dronning Helena, Menelaos’ kone. Din slemme dreng, Paris!  Din tur på den ”uartige trin” tihi.

Vi bemærker, at Paris’ første nat med Helena finder sted i en stor seng ude i naturen, mens Menelaos er væk på forretningsrejse. Det virker utroligt, at det lokale klima er så mildt. Vi kan ikke forestille os, at man virkelig kan sove under stjrernerne i nogle lande. Sikke en skør verden vi lever i !!

Da Paris sejler tilbage til Troja, beslutter Helena at smugle sig om bord ved at gemme sig i en stor kist, som Paris åbner ved slutningen af episoden.

Paris åbner kisten på sit skib, på vej hjem til Troja

og finder en overraskelse (Helena) derinde – din slemme pige, Helena!!!

Hvor spændende! Men vi synes, Menelaos ikke vil være særlig glad for, at finde Helena har stukket af med Paris, når han kommer tilbage til Sparta. Stakkels Menelaos!!!!!

 22:00 Vi går i seng – zzzzzzzzz!!!!!