Fredag den 31. juli 2015

Solen skinner i dag – hurra! Men det er ikke ret varmt: uha! Hvornår kommer sommeren???

Vi kører over til den lokale dyrelæge-klinik, der ligger ved siden af væddeløbsbanen, så Minx, Alisons og Eds kat, kan få sit årlige indsprøjtning mod lopper. Men vi spørger også, om dyrelægen kan undersøge de sår, vi kan se på Minx’ ryg. Dyrelægen beslutter at give Minx en steroid injektion i dag, for at behandle sårene, og udsætter til senere Minx’ årlige indsprøjtning mod lopper. Vi kører hjem og vi giver Minx hendes sædvanlige godbid, for at belønne hende for at have opført sig godt i klinikken – nam nam nam (tænker Minx) !

I eftermiddag går vi i gang med at luge omkring de belegningsten, der danner vores ”havegang”. Det er vi tvunget til at gøre, fordi havegangen er næsten forsvundet og bliver ”ufarbar” i regnvejr (dvs det normale vejr!!!) – uha!

restaurering af vores stakkels ”havegang” – uha, 

det er hårdt arbejde, det er jeg sikker på!

Jeg læser en interessant paragraf i min bog ”Language and History in Viking Age England”, som vores datter Alison gav mig som fødselsdaggave. Forfatteren, Matthew Townend, siger, at de forhistorike runer, der blev fundet i Nordeuropa, især i Skandinavien, og som stammer fra 200-500 e.Kr, er skrevet på et sprog, der kan fortolkes som forfattersprog til både de nordiske sprog og de engelske og hollandske osv sprog. Med andre ord, den vestgermanske og den nordgermanske sprogfamilier dannede for det meste stadig én tale-samfund, når de angelsaksiske folk først kom til England. Hurra!

Jeg står bag en gammel runesten, der ligger inde i en viking fæstning i Trelleborg. Det var ikke mig, der fandt den – det må jeg indrømme! Muligvis var det én eller anden arkeolog, der først fandt den

 – det ved jeg desværre ikke rigtig!

Klokken er 17. Jeg kigger på Facebook, og jeg ser, at Alison og Ed siger, de har ”delvist” flyttet ind i deres nye hus. Den første sal (herunder soveværelser) og køkkenet er ok: alt er i orden der. Men resten af stueetagen er ikke endnu færdig – uha! Sikke en dag de må have haft!

Vi bruger aftenen på at se lidt fjernsyn. De viser en BBC Proms koncert: Holsts ”The Planets” orkestersuiten – hurra! Holst boede i Cheltenham, og han er byens mest berømte søn – hurra (igen)!

Jeg kigger på internettet og jeg ser at Caroline Wozniacki, den danske tennis-darling, har lige fået nye ”yeeziboost” kondisko af Adidas, som hun ikke kan vente på at afprøve – hurra! Jeg går ud fra, at det er en freebie. Det vil spare en masse penge – det ved jeg med sikkerhed!! Jeg har besluttet ikke at købe et par yeeziboost sko til mig selv. Disse sko ville se tåbelige ud på en 69-årig pensioneret embedsmand, men de ville være noget af det rigtige, når det kommer til en ung tennis-darling, det er der ikke nogen tvivl om!

Den danske tennis-darlings spritnye kondisko – hurra!

Vi fortsætter med at se lidt fjernsyn. De viser en interessant dokumentarfilm ”Rock’n’Roll America” (tredje del af tre), der handler om den periode mellem Buddy Hollys død og The Beatles. Det er meget interessant at se Jerry Lee Lewis igen i alder af 79 år: han sidder i sin lænestol med spadserestok og kommenterer popmusikken i USA i januar 1964 og populariteten af ”The Bobbys”, dvs Bobby Rydell, Bobby Vinton osv.

 Jerry Lee Lewis i sine yngre dage

Jerry Lee Lewis i 2015: han kommenterer populariteten af ”The Bobbys” i 1963

Jeg blev overrasket forleden, da jeg så på YouTube, at Jerry Lee stadigvæk deltager i koncerter. Han har haft i årtier en god karriere baseret virkelig på kun 2 sange: ”Whole Lot of Shakin’ Goin’ On” og ”Great Balls of Fire” – uha!

Jerry Lee Lewis synger stadigvæk. Her ser vi ham på New Orleans Jazz Festival 2015

Han forlader scenen ved hjælp af sin spadserestok – uha! Vi bliver alle ældre – 

det må jeg indrømme!!!!

Torsdag den 30. juli 2015

I eftermiddag finder vores danske gruppes næste møde sted hos os – uha, hjælp, vi er begge to meget rustne !! Jeg går i gang først med at rydde op i stuen og støvsuger overalt i huset.

Jeg indlæser i min computers Powerpoint software 100 engelske sætninger, jeg vil have gruppens medlemmer til at oversætte til dansk – jeg er så krævende, ha ha ha!

Jeg har bedt gruppens medlemmer om at skrive en kort stil på dansk om det følgende emne: ”hvad skal vi lave i aften?”, dvs, jeg ønsker at de skriver om hvad de godt kan lide at lave i deres fritid. Lois og jeg går i gang med at skrive et par paragraffer.

Lois skriver som følger:

”Jeg vil gerne tage til Irland. Jeg har aldrig været i Irland, og jeg synes, at der er meget smukt, men jeg tænker, at det altid regner! Måske er der meget smukt fordi det altid regner!

”Colin har en fætter, der bor i Dublin. Jeg havde en grandonkel, som sluttede sig til Royal Enniskillings regimentet. Han flyttede fra Oxford til Londonderry og boede mange år der. Han flyttede også til County Kildare efter Boerkrigen.

”Jeg vil gerne se hvor han og hans familie boede.”

Jeg skriver som følger:

”Herhjemme plejer vi at spise sundt så meget som muligt.

”Når vi går i byen, kan jeg godt lide at spise græsk, tyrkisk, kinesisk eller thailandsk. 

”Hvis jeg er lidt træt, kan jeg godt lide af og til, at spise lidt usundt på en engelsk restaurant, for eksempel en burger med pommes frites: den slags mad, som jeg ikke tillader mig at spise herhjemme.

”Herhjemme plejer jeg at spise en meget sundt morgenmad, med cerealier, toast og frugt. Når vi overnatter på et hotel, kan jeg godt lide at vælge en traditionel engelsk morgenmad, med æg, bacon og pølser – nam nam!”

Klokken er 14:30. Gruppens medlemmer ankommer og vi studerer dansk i en time og en halv. Vi er syv i alt. ”Joe den ældre” kommer ikke, fordi han er i øjeblikket i Danmark/Sverige. Jeannette, vores danske veninde, bringer for sidste gang ”Joe den Yngre” med. Joe den Yngre rejser i næste uge til Danmark, for at starte sine studier på Københavns Universitet. Han læser en kandidatgrad i engelsk litteratur. Han har valgt et dansk universitet fordi han ikke skal betale studieafgifter. Uha - sikke en verden!

Gruppen beslutter, at vi tager to måneders sommerpause. Vores næste møde finder sted den 1. oktober – hurra!

Klokken er 16. Mødet er sluttet, men gruppens medlemmer vil blive siddende for at snakke videre med hinanden – uha! Men stemningen er meget hyggelig. Efter en halv time beslutter de af tage af sted – hurra! Til sidst kan Lois og jeg slappe af med en kop te og et stykke kage på terrassen – hurra (igen)! Vi er meget trætte.

Jeg går i gang med at læse et par sider fra den bog, jeg fik af vores datter, Alison, som fødselsdaggave, ”Language and History in Viking Age England”. Jeg ser en interessant paragraf, som den islandske digter, Gunnlaugr, skrev. Han sagde, at ”Sproget i England var i ca 1000 e.Kr. det samme som i Norge og Danmark, men det ændrede sig, efter Vilhelm Bastarden erobrede landet.”    (eller på islandsk: Ein var þá tunga á England sem i Nóregi ok i Danmorku. En þá skiptusk tungur i Englandi, er Vilhjálmr bastarð vann England).

Interessant kommentar, men jeg synes, at Gunnlaugr overdriver lidt. Han var en mærkelig digter, der led af bylder på foden, stakkels fyr! Men jeg burde ikke le. Bylder er ikke noget at grine af, ha ha ha! Og William Erobreren var lidt af en svin - det giver jeg ham ret i !

Gunnlaugrs ”squeeze”, Helga, havde så meget hår, at hun kunne gemme sig derinde – uha! Jeg har en svaghed for ”stort hår”, som var meget populær i 1980’erne, men der burde simpelthen være en grænse – det ved jeg med sikkerhed!

Gunnlaugr, den vanvittig islandske digter, der led af bylder på foden - ha ha ha!

Helga, Gunnlaugrs ”squeeze”  – hun har for meget hår, synes jeg! 

Det må have været irriterende, at skulle kæmme det hver dag, det er jeg sikker på!

Jeg kigger på internettet, og jeg ser at Caroline Wozniacki, den danske tennis-darling,  i slutningen af august skal deltage i grandslam-turneringen US Open i et helt nyt, skrigende outfit, med friske farver serveret af Stella McCartney og Adidas. Du godeste! Jeg bryder mig personligt ikke ret meget om gule kampkjoler, men hendes nuværende placering på verdensranglisten er nummer fem, så jeg forventer meget af hende i august – hurra!

Caroline Wozniacki, den danske tennis-darling. 

Jeg bryder mig ikke ret meget om gule kampkjoler - det er jeg sikker på!

Er det måske tilfældigt, at hun har valgt Brøndby-farver? Brøndby er en af de to største fodboldklubber i København, og Brøndbys farver er gul og blå!

Den danske tennis-darlings nye skrigende farver - uha!

Jeg ser også, at Carolines bedste veninde,  Lindsey Vonn, den amerikanske alpine skiløber,

er ankom i New Zealand, for at gøre lidt skiløb. Lindsey er Tiger Woods’ eks-kærester, og Caroline er Rory McIlroys eks-kæreste, så de to kvinder har meget at snakke om, og jeg mener ikke golf teknikker – det ved jeg med sikkerhed!

Lindsey + 1 ankommer i New Zealand, for at dyrke lidt skiløb - hurra!

Vi bruger aftenen på at se lidt fjernsyn. De viser en BBC Proms koncert på BBC4: en klarinetkoncert af Nielsen, den verdenberømte danske komponist. Nielsen var født i 1865, dvs for nøjagtig 150 år siden – hurra! Dette år er Nielsens og Sibelius’ år, det er der ikke nogen tvivl om!

Jeg kigger på Facebook, og jeg ser at Alison, vores datter og Ed, hendes mand, har brugt aftenen i København på at spise pizzaer og drikke øl på terrassen af det hus, de vil leje startende fra i morgen, sammen med de tidligere lejere, Myfanwy og Jens. Ed siger, at det var en meget hyggelig aften – hurra! Lois og jeg glæder os meget til at bo i deres nye hus om 10 dage – hurra (igen)!

Onsdag den 29. juli 2015

Lois og jeg ved, at Alisons familie i dag ankommer til Holland og kører derfra over til København, en lang rejse, der vil tage hele dagen. I går aftes sendte Ed et indlæg op på Facebook, da familien spiste aftensmad i en Toby Carvery restaurant i nærheden af Colchester, tre uger før de skulle forlade England med båd.

Vi bruger dagen på at studere Lektion 6 i vores nye danske lærebog. Vi har ikke kigget på denne bog i ti dage – uha! Vi er meget rustne! Lois går i gang med at vaske de mange lægner og handklæder, som vores gæster brugte, da de boede hos os siden sidste fredag. 

Postbudet bringer den bog ”Danish: An Essential Grammar” af Tom Lundskær-Nielsen (vanvittigt navn, vanvittig fyr!) og Philip Holmes, som jeg bestilte af Ebay. Hurra! Jeg skimmer teksten og jeg bliver sikker på, at denne bog er meget bedre, end den grammatikbog jeg købte i sidste år! Hurra (igen)! Jeg kan ikke vente på, at læse den ordentligt!

Klokken er 18. Jeg kigger på Facebook, at jeg ser at Alisons familie er ankommet til Puttgarden i Tyskland, men deres bil (med 2 voksne, 3 børn, 1 hund) sidder fast i en bilkø, der venter på at komme om bord på en færge til Danmark – uha!

Klokken er 20.30. Jeg kigger på Facebook, og jeg ser at  de endelig er ankommet hjem, omkring 33 timer efter de sagde os farvel i Cheltenham. Vi er meget glade for, at de ankom hjem sikkert og uden problemer. Men de skal om et par dage flytte ind i et nyt hus! Du godeste! Stakkels mennesker!

Lørdag den 25. – tirsdag den 28. juli 2015

Lørdag den 25. juli 2015

Alison, Ed og deres tre børn ankom i går kl 21 hos os. De bringer deres hund, Sika, med. Vi var meget glade for, at kunne se dem igen!

Alison, Ed, Josie, Rosalind og Isaac spiser morgenmad

I formiddag kører vi i to biler inde i byen og kigger rundt omkring i butikkerne. Vi kigger ind i Druckers, en viener kaffebar og drikker en kop kaffe og spiser et stykke kage – nam nam nam! I eftermiddag hjælper Alison Lois med at lave Isaacs fødselsdagkage.

I byens indkøbcenter

I Druckers wiener kaffebar

Søndag den 26. juli 2015

I formiddag åbner Isaac sine fødselsdaggaver. og bagefter fortsætter Alison og Lois med at lave Isaacs fødselsdagkage, der har et fodbold-tema. 

I stuen venter Isaac på, at kunne åbne sine fødselsdaggaver 

Alison, Lois og Josie, med Isaacs fødselsdagkage

Vi kører kl 12 over til Sarahs og Francis’ hus i Evesham til Isaacs, Jessicas og Lilys fødselsdagfest. Sarah har inviteret en masse mennesker, herunder Lois’ niece, Sharon, Michael (Sharons partner), og deres to ynge døtre, Lily May og ”Lille” Lois. Francis har hyret en hoppeburg, som han har set i baghaven. Det er en skam, at det regner næsten hele dagen – uha! Vi kører kl 17 hjem.

Sarah, Francis og Jessica kigger på de tre fødselsdagkager

Sarah snakker lidt med Alison, sin søster. Lily kommer ud af "tunnelen"

Tvillingerne hygger sig i hoppeburgen

Lily og Jessica i hoppeburgen

Lily, Jessica og Lily Rose i hoppeburgen

Lily Rose, Isaac, Josie, Sarah og Lily hygger sig med ballonerne

Rosalind, Sharon, Isaac, Josie, Ed

Mandag den 27. juli 2015

Vi kører i to biler over til den store Sainsburys-supermarked. Alison og Ed vil købe ind. Lois og jeg tager deres tre børn, Josie, Rosalind og Isaac med over til Pets At Home, en stor dyrhandel-butik, der ligger ved siden af supermarkedet for at kigger på de søde dyre i butikken. Vi køber legepølser til Sika. Bagefter mødes vi alle med Alison og Ed i supermarkedets kaffebar: vi drikker en kop kaffe og spiser et stykke kage.

Vi kigger på de tropiske fisk hos Pets At Home

Vi venter på Alison og Ed i supermarkedets kaffebar. Isaac holder op 

de legepølser, vi købte til Sika

I aften kører Alison og Ed kl 20 over til Sarahs og Francis’ hus i Evesham. Lois og jeg læser børnene en historie og sætter dem i seng. Vi bruger aftenen på at se lidt fjernsyn: University Challenge, Only Connect, og en interessant ny dramadokumentarserie om The Bloomsbury Group, en gruppe intellektuelle kunstnere, forfattere, tænkere osv, herunder Virginia Woolf, Lytton Strachey, John Maynard Keynes osv. Det er en skam, at dramaet koncentrerer sig om figurernes sex-liv i stedet for deres ideer – uha! Sikke en verden!

Tirsdag den 28. juli 2015

Klokken er 9. Alison, Ed, deres tre børn, og deres hund skal af sted. De kører til Bristol for at spise frokost hos et par, de lærte at kende, mens de boede i byen for mange år siden. Bagefter kører de til Harwich, for at rejse med båd til Holland. Alison siger, at hun og Ed havde i går aftes en interessant samtale med Sarah og Francis. Alison siger, at Sarah og Francis er 90% sikre på, at de i et par måneder flytter til Australien. De vil prøve at bygge et vellykket liv derovre, og hvis projektet mislykkes, så i mindst vil de have prøvet det!

Vi siger farvel !

Lois og jeg bruger dagen på at rydde op i huset. Det har været meget sjovt at se vores datter, Alison, og hendes familie igen – hurra! Om to uger vil vi se dem igen, når vi rejser til Danmark for at bo hos dem i to uger i deres nye hus i København – hurra (igen)!

Fredag den 24. juli 2015

Vi står sent op (kl 8 – helt tåbeligt!!!!). Alison, der for tiden bor hos familiens venner Emma og Robin i Hampshire sammen med sin mand, Ed og deres tre børn, sender mig en sms. Hun siger, at de skal af sted kl 18-19 i aften og ankomme hos os omkring kl 20-21, hvis der ikke er nogen trafikpropper på turen – hurra!

Lois skynder sig ind på køkkenet og begynder at lave Isaacs fødselsdagkage. Hun har besluttet, at årets tema skal være en fodboldbane: grøn glasur, meget små fodboldspillere, meget små målstolperne – hurra!

Jeg går i gang med at støvsuger overalt i huset og jeg rydder lidt op i stuen. Vi ønsker ikke, at Alisons familie ser huset i dets normale tilstand, dvs et stort rod! Jeg rykker en masse ting fra stuen ind på vores soveværelse, for eksempel min barbermaskine og dens tilbehør. Alisons familie må aldrig vide, at jeg er nødt til at barbere mig en eller to gange om dagen! Og de må aldrig vide, at mit ansigt ikke naturligt er så glat og blødt som silke!

Vejrpigen siger, at det regner kraftigt hele dagen i dag i det sydlige England – ih du godeste! Men jeg kigger på internettet, og jeg ser at dette dårlige vejr skal ramme Danmark i morgen og på søndag – uha! Den danske vejr-darling (Cecilia Hother – vanvittigt navn, vanvittig pige!) siger at hun forventer, at der på få timer kan falde op til 50 mm regn (eller to engelske tommer – uha - igen!!!).

De danske vejrpiger forventer en meget våd weekend: regnen skal ramme Danmark!

Vejr-darling Cecilia Hother siger, at der på få timer kan falde op til 50 mm regn i weekenden – ih du godeste!

Jeg ser også at Caroline Wozniacki, den danske tennis-darling, er meget begejstret for, at kunne rejse sidst på aret hjem til Danmark for at spille mod Serena Williams, den amerikanske tennis-darling, i november. Jeg tror, at kampen finder sted i Herning. Jeg er ikke sikker på, hvor Herning ligger i landet, men det må være en meget vigtig by, fordi man omtaler det i den allerførste lektion i vores første danske lærebog, hvor en af bogens hovedfigurer siger de udødelige ord, ”Er du Marie Sørensen fra Herning?”, hvilket altid minder mig om Henry Morton Stanley’s berømte ord, ”Doctor Livingstone, I presume?”.

Den danske tennis-darling, Caroline Wozniacki, er meget begejstret for, at hun skal for første gang spille mod Serena Williams i Danmark – hurra!

Caroline og Serena kommer godt ud af det med hinanden.

Her ser vi dem på stranden i juni 2014

Efter frokost går vi i seng og tager os en kort lur – zzzz!!!! Vi står op og Lois skynder sig ind på køkkenet og forsætter med at lave Isaacs fødselsdagkage – hurra!

Jeg kigger på Facebook og jeg ser et flot billede af Alisons familie sammen med deres venner Emmas og Robins familie, når de alle sammen spiste en farvel brunch i morges på en lokal restaurant. De to familier har i et par dage boet sammen i Emmas og Robins hus i Hampshire. Robins far er dansker.

Alison, Ed, Robin og Emma med deres børn spiser en farvel brunch

Sarah sender mig en sms. Hun vil køre forbi i aften for at hente det legehus, Lois og jeg har købt til tvillingerne som fødselsdaggave – hurra!

Torsdag den 23. juli 2015

I formiddag kører vi over til den lokale Sainsburys-supermarked for at købe ind, herunder ingredienser til Isaacs fødselsdagkage. Vi søger også festtilbehør og finger mad, som Sarah kan servere for gæsterne på søndag under den trekant-fødselsdagfest. Sarah har inviteret en masse gæster og hold kæft hvor koster det mange penge alt i alt!

Vi kører hjem og lægger alt væk. Vi går ud i baghaven igen og kommer i gang med at fjerne flere ukrudt. Jeg koncentrerer mig om at fjerne de brændenælder, der står i bunden af haven. Dette arbejde er i en vis grad kun kosmetisk, fordi disse nælder har meget dybe og stærke rødder. Jeg er imidlertid rimelig tilfreds med mine resultater, og en talsperson for brændenælderne siger, at operationen har sat deres dyrkning 3 måneder tilbage. Men talspersonen tilføjer, at ”vi vil være tilbage!”. Du godeste – man kan ikke vinde, når det kommer til ukrudt – det er der ikke nogen tvivl om!!!

Efter frokost, går vi i seng i to timer igen. Sarah ringer kl.16 til os. Hun siger, at Francis skal til ét eller andet supermarked (sikkert Waitrose, synes vi!) for at købe resten af festmaden.  Francis kan bedst lide Waitrose:  det er Englands fineste supermarked  og også det dyrste  - uha!

I aften fortsætter jeg med at rydde lidt op i Alisons gamle værelse. Jeg ønsker, at der er god plads om natten til Alisons og Eds tre børn, når familien ankommer i morgen for at bo 3-4 dage hos os. Jeg har et problem: der er en masse ekstra sengetøj og madrasser, der ligger oven på de 3 senge, herunder sengetøj til de to rejsebarnesenge, som Sarahs tvillinger bruger, når de tager sig en lur hos os.

Men hvad skal jeg gøre med alle de ekstra sengetøj? Jeg reflekterer i et par minutter over problemet.Til sidst har jeg en idé: jeg skal skjule dem under Josies og Rosalinds senge – hurra! Ingen vil tænke på at kigge under disse senge – hurra (igen), mit gode navn er reddet!!!!

Klokken er 22, og vi går i seng igen. Jeg læser 9 sider af min sengetidbog, ”William Pitt den Yngre” af William Hague, før.... zzz lyde begynder at fylde soveværelset. Uha!

Onsdag den 22. juli 2015

Vi kører over til CookShop-butikken i Leckhampton for at købe en bunke færdigdesserter til søndags trekant-fødselsdagfest (Isaac 5 år, Lily 2 år, Jessica 2 år): nok kalorier til at opfylde vores basale behov hundrede gange – du godeste! Men her til lands et det meget fedt at være overvægtig – det er indlysende, hver gang man går ud på gaden – uha, hvad skal der blive af os!!! Mens vi kigger rundt omkring butikken, tager vi et hurtigt smut ind på butikkens café. Vi drikker en kop kaffe og spiser et stykke kage – du godeste, vi er ude på et skråplan, det er der ikke nogen tvivl om !!!!

Cook Shop-butik i Leckhampton

Butikkens café

Efter frokost går vi i seng i tre timer – du godeste! Vi er blevet meget dekadente, det ved jeg med sikkerhed!!!

Vi står op og jeg kigger på internettet. Jeg ser, at den danske skuespiller, Jesper Christensen, skal deltage i den kommende James Bond film ”Spectre”, som ”Mr White” igen, den skurk-rolle, han spillede i Casino Royale og Quantum of Solace. Christensen er kun 2 år yngre end mig – hurra! Dette giver mig håb. Jeg skal indsende mit CV til Albert Broccoli (vanvittigt navn, vanvittig fyr!), eller til hans datter, hvis Albert er død – Barbara kan videregive det til sin far !! Jeg kan godt lide Jesper, men jeg bryder mig ikke ret meget om hans anti-monarkistiske holdning – sikke en skam, at han ikke kan lide dronninger: ”what’s not to like?” eller på dansk ”hvad er ikke kan lide?” !!!!!

Danske skuespiller Jesper Christensen

som ”Mr White”, en skurk-rolle, han har spillet i tre James Bond film

Tirsdag den 21. juli 2015

Som i går, tager jeg en tidlig morgen gåtur (ved 7 tiden), denne gang omkring landsbyen (ca 1,5 miles). Det er interessant at tænke på, at min rute følger de gamle angel-saksiske fæstningsværker, som kong Alfred fik bygget under sin regeringstid, for at beskytte engelske landsbyer mod den danske hær. Alfred fik gravet dybe grøfte omkring tusindvis af engelske landsbyer, og derefter der dannedes et suffiks til disse landsbyers navne – ”-burg” ( nu ”-bury”). Og derfor fik Prestburys ”Dybegade” sit navn.

Jeg er opmærksom på min kropsholdning, da jeg går. Jeg har som regel tendens til at daske meget – og dette er fordi jeg for det meste befinder mig i gang med at gøre noget, jeg ikke har lyst til !!! Men i dag prøver jeg at holde mig oprejst, fordi det giver mindre pres på ledene, synes jeg. Ih du godeste, jeg er helt nedbrudt fysisk, det er jeg helt sikker på! Og jeg er godt oppe i årene, med garanti !!!  

Dagens først prioritet er at deltage i Di’s begravelse, som finder sted kl.12 på byens kirkegård. Di er Bobs kone, og de har været vores naboer, siden vi flyttede ind i dette hus i 1986, efter vi kom tilbage fra USA efter 3 års ophold derovre.

Lois har det lidt bedre i dag, men hun vil hellere ikke gå hele vejen til fods til kirkegården. Vi beslutter at køre i bilen til Premier Products-fabrikken, der er omkring midtvejs, og så fortsætte derfra til kirkegården til fods.

Jeg finder mere og mere, at tårer fylder mine øjne under begravelser, hvad enten jeg kendte den afdøde eller ej – ih uha! Især når vi skal synge triste salmer eller høre triste digte (glade salmer og glade digte er endnu værre, må jeg sige!!!). Det skylder måske, at jeg ved, at min egen begravelse rykker efterhånden nærmere – du godeste! Jeg kan ikke lide begravelser, men min egen er jeg ikke bange for: jeg skal dengang spille kun en lille rolle, en statist, en ikke talende rolle, bag kulisserne – hurra!!

Di (til venstre)

Bob (til venstre!)

en storsmilende Di (i sine yngre dage)

Vi kommer hjem og vi spiser frokost. Bagefter går jeg i seng i et par timer. Mens jeg ligger i sengen, tænder jeg tilfældigvis min spritny smartphone, som jeg næsten ikke har brugt endnu på grund af problemer med min månedlige kvote (jeg valgte ved en fejltagelse den forkerte kontrakt – hvor er jeg dog dum!!!!). Jeg ser, at min nye kontrakt er i dag trådt i kraft – hurra!!!! Jeg har en ny kvote, startende fra i dag – hurra (igen) !!!!

Jeg står op og vi bruger aftenen på at se lidt fjernsyn. Vi går i seng kl 22 – zzzzz!!!!!

Mandag den 20. juli 2015

Lois vågner op og opdager, at hun har en maveproblem – uha! Hun bliver i sengen i et par timer, og står op sidst på formiddagen. Hun har ikke lyst til at spise, og hun går kl 15 tilbage i seng. Hun står op igen kl.17. Hun har det lidt bedre og hun spiser en kogt æg; hun ser lidt fjernsyn, en gammel film, ”I Captured The Castle” på vhs. I september 2001, efter de ”9/11” terrorangreb, tog Lois og jeg på ferie til Manorbier, en lille havn i det sydvestlige Wales. Denne film ”I Captured The Castle” var i gang med at blive skudt på Manorbier Slot – lykkelige dage!

September 2001: Lois sidder i den stor, velholdte have af vores hotel i Manorbier. 

Haven har udsigt over Bristol Channel

September 2001: jeg sidder ved Manorbier Slots indgang: som skiltet varsler, ”Trademark Films” er i gang med at skyde filmen ”I Captured The Castle” i slottet

Jeg er helt nedbrudt både fysisk og psykisk – det må jeg indrømme !!! Derudover er jeg godt oppe i årene. Men jeg prøver at få lidt motion hver dag, hvis jeg har lejlighed til det. I dag går jeg en tidlig morgen tur ned til byens kirkegård og tilbage igen (1,5 miles). Jeg fylder 3 store sorte sække med ukrudt og klippede grene. Jeg plukker årets rødde stikkelsbær: det bliver til 6 pund – hurra! Og jeg hopper op på min kondicykel og jeg cykler 3 miles (5km) – hurra (igen)! Jeg ved, jeg kan blive rask igen !!!!

Jeg sætter mig på min bærebare computer og jeg begynder at skrive 100 engelske sætninger, som jeg vil have vores danske gruppes medlemmer til at overskrive til dansk på gruppens næste møde, der finder sted hos os den 30. juni. Jeg er så krævende – ha ha ha!

Jeg kan endnu ikke bruge min nye smartphone – pokkers! Jeg begyndte at låne den fra Virgin Media for 4 uger siden, men jeg valgte den forkerte kontrakt, og jeg brugte hurtigt 99% af min månedlige kvote – du godeste, hvor er jeg dog dum!!! Heldigvis kan man skifte kontrakt hver måned, men jeg må nu vente til den 23. juni, når min nye kontrakt bliver gyldig – uha! Tålmodighed er ikke min force, det ved jeg med sikkerhed!!!!!

Hverken Sarah eller Francis har besøgt os endnu for at hente det legehus, som vi købte i sidste uge som fødselsdaggave til tvillingerne, der fylder 2 år den 26. juli.  Du godeste! Jeg spekulerer på, at de ikke særlig er friske på at tage det – uha! Men det var Lois’ idé at købe det. Jeg bad hende om, at tjekke med Sarah først, men hun sagde, hun var sikker på, at legehuset ville være den ideelle gave – ih du godeste! For tiden står legehus-flatpakken i vores spisestue, og det tager en masse plads – uha! I morgen skal jeg rykke det ind i vores garage !!! Sikke en katastrofe!!!!

Vi bruger aftenen på at se lidt fjernsyn. De viser University Challenge og Only Connect, to af de få tv-programmer, der ikke er egnet til mennesker, der er dumme – ha ha ha!

Søndag den 19. juli 2015

Klokken er 10 og Lois skal af sted. Der er en gudstjeneste i formiddag hos vores venner Marie-Ann og Alfie, som hun vil deltage i.

Jeg kigger på internettet og jeg ser, at Caroline Wozniacki, den danske tennis-darling, delte fredag aften et drille-billede, hvor hun storsmilende såkaldt fotobomber en intetanende David Beckham, der poserer foran fotografen, mens han deltog i ESPY Award i Los Angeles for et par dage siden.

Caroline Wozniaki (til højre), den danske tennis-darling,

deltog i ESPY Award i Los Angeles for et par dage siden. 

Her konkurrerer Caroline med den amerikanske alpine skiløber, Lindsey Vonn, om hvem der har de højeste slids på kjolen – uha!

Carolines drille-billede, da hun var i fuld gang med at fotobombe ”Becks”, 

den verdensberømte engelske fodboldspiller

Tilfældigvis var det i går for nøjagtig 10 år siden, at den danske tennis-darling blev professionel tennis-spiller.

Caroline, den danske tennis-darling på 15 år,

den dag (den 18. juli 2005), hun blev professionel – hurra!

Mens Lois er ude, går jeg i gang med at stryge mine skjorter, undertøj og pyjamas. Jeg rykker min motionscykel og min bukserpresse ud af Alisons gamle værelse ind i vores soveværelse, så der vil være god plads til Alisons børn, når de ankommer på fredag aften.

Jeg laver to madpakker til frokost: pølser, brød, salat, tomat, agurk – nam nam nam! Jeg går ud i vores baghave og går i gang med at klippe havens højeste busk. Jeg bruger en trappe-stige, hvilket er lidt farligt, det må jeg indrømme! Bob, vores nabo, får øje på mig over vores fælles hæk og insisterer på at låne mig hans ”fornemme” hækkeklipper, der er meget langere, end min – uha! Bob har altid bedre værktøj, end mig, det ved jeg med sikkerhed!

Klokken er 13:30. Lois kommer hjem og vi spiser frokost på terrassen. Bagefter går vi i seng i et par timer. Vi står op, og jeg hopper op på min motionscykel, der nu står i vores værelse. Jeg cykler 2,5 miles (ca. 4km) – ikke ret langt, men jeg må være forsigtig i min alder – uha!

Vi bruger aftenen på at se lidt fjernsyn. De viser dem femte (næstsidste) afsnit af ”The Saboteurs” (Sabotørene), en norske dramaserie, der handler om nazisternes forsøg på at bygge en atombombe, og de desperate britiske og amerikanske forsøg på at forhindre det ved at sabotere en  tungtvandsfabrik i Norge, som tyskerne bruger i deres projekt.

I dette afsnit, begynder tyskerne at genopbygge den norske tungtvandsfabrikken efter den blev ødelagt af holdet af norske sabotørene. Det bliver nu imidlertid klart, at Tyskland begynder at lide efter Stalingrad mere og mere nederlag i krigen. Henriksen, den norske direktør af fabrikken bliver opfordret af sin danske kone til at fratræde sin stilling. Hun er bange for, hvad skal der ske af dem, efter krigens slutning.

Henriksen, tungtvandsfabrikkens norske direktør,

bliver opfordret af sin danske kone til at fratræde sin stilling – uha!

I mellemtiden på dem Kaiser-Wilhelm-instituten i Berlin fortsætter den berømte fysiker, Werner Heisenberg, at arbejde på det tyske atombombeprojekt, men sin kone advarer ham, at krigen nu ikke går godt for Tyskland.

På Kaiser-Wilhelm Instituten i Berlin fortsætter Werner Heisenberg (til højre), den berømte tyske fysiker, med at arbejde på det tyske atombombeprojekt,

på trods af problemerne med den norske fabrik...

...men Heisenbergs kone advarer ham,

at krigen ikke går godt for Tyskland – ih du godeste!

I Skotland i mellemtiden, ser vi den glamorøse britiske spion/agent, Kaptajn Julie Smith (Anna Friel) og hendes militære chef, Wilson, og den norske fysiker Leif Tronstad, der fortsætter at indsamle efterretning om den norske tungtvandsfabrik. En aften kysser Leif og Julie for første gang med hinanden, men Julie er ikke frisk på, at starte et forhold med ham, fordi hun ved, at Leif har kone og børn tilbage i Norge – uha! Det amerikanske luftvåben beslutter at bombe fabrikken for at sprænge den, men denne operation har kun begrænsede effekter – du godeste!

Leif, den norske fysiker, og Julie, den britiske espion, kysser for første gang 

med hinanden, men det tøver Julie lidt med, fordi hun ved,

Leif har kone og børn tilibage i Norge – uha!

Den amerikanske luftvæbenofficer i sabotørenes brit-norske lejr i Skotland

fortæller Wilson, at han skal få fabrikken bombet i stykker – uha!

Endelig beslutter tyskerne til at lukke fabrikken og rykke fabrikkens udstyr til Tyskland, måske til München. Wilson, Smith og Tronstad får nys om denne plan og beslutter at de vil forsøge at forhindre den, men det kan være, at de bliver nødt til at bombe en færge for at opnå dette resultat. Men Smith advarer Wilson, at dette skib er en norsk passagerfærge og mange uskyldige mennesker ville dø – du godeste! Jeg kan næsten ikke vente på at se den sjette (og sidste) afsnit om et par dage – uha!