Endnu mere havearbejde i formiddag – og Lois putter en
masse ukrudt og klippede grene i sorte sække. Du godeste – vi har verdens største baghave, og jeg
overdriver ikke!!!
Klokken er 12. Vi kører
over til North Cerney, en lille landsby lidt nord for Cirencester, og vi spiser
frokost på en lokal pub, Bathurst Arms. På vej henter vi vores veninde, Rose,
og vi smutter ind hos vores lokale nærbutik, Burgage Stores, for at købe en
avis, The Times. Lois vil læse avisens kommentarer til den budgetttale, som
George Osborne, finansminister, i går holdt i Folketinget – hurra! Vi spiser frokost på Bathurst Arms –
fish’n’chips med et glas øl – yum yum yum!
Derefter kører vi videre,
til South Cerney, en lille landsby lidt syd for Cirencester, for at besøge den
lokale anglikanske kirke, sammen med andre medlemmer af U3A ”Historiske Kirker”
gruppen.
Gruppens besøg er desværre
lidt af en fiasko. Den lokale ekspert, der ved meget om kirkens hele historie,
og som har aftalt at holde en kort tale om kirkens historie til gruppen, dukker
desværre ikke op: en stakkels kirkeværge skal hilse os i stedet og fortælle os
lidt om kirken. Men denne kirkeværge indrømmer, at han måske lider af
alzheimers, og kan ikke fortælle os noget – du godeste!
Lois og Rose kigger rundt omkring i kirken
En meget smuk kirke - men vores gruppes besøg er lidt af en fiasko - uha!
Klokken er 16. Vi kommer
hjem og vi slapper af med en kop te på terrassen. Vi har fået en email fra
Sarah. Francis, hendes mand, skal arbejde hjemme i morgen på sit nuværende
projekt, og Sarah skal tage en fridag for at passe på tvillingerne. Hun spørger
os om vi gerne vil mødes i morgen med hende og tvillingerne i Evesham og hjælpe
hende med at passe på dem og underholde dem lidt.
Jeg kigger på internettet,
og jeg ser at Tsipras’ græske regering har bedt François Hollande og den
franske regering om at hjælpe dem med at udtænke de forslag, Grækenland skal
indsende til EU – du godeste! Jeg kan godt forstille mig, at den græske
regering ikke har den fjerneste anelse om, hvordan de skulle begynde at udtænke
disse forslag! Og Hollande, som Tsipras, er en forvirret socialist. Frankrig er
måske det eneste land in euroområdet, der føler en vis sympati for Grækenland.
Jeg synes, jeg aldrig aldrig ville søge Hollandes råd. Han er den sidste person
i verden, som jeg vil bede om at råde mig, med garanti! Jeg ville hellere gå min
egen ligne – det ved jeg med sikkerhed !!!!
Klokken er 19. Vi har lige
spist aftensmad, og Lois går ud i haven for at vande blomsterne på terrassen.
Bob, vores nabo, kalder på hende. Han har desværre meget dårlige nyheder. Hans
79-årige kone, Di, er blevet diagnosticeret med lungekræft, og det kan være, at
hun kun har et par uger tilbage at live i. Vi er sønderknuste, fordi vi har
været Di’s naboer siden 1986 og det virkelig føles som i går, at vi stod og
snakkede med hende foran vores huse, om hendes familiens planer for hendes 80.
fødselsdag senere i år.
Bob siger, at Di’s
reaktion desværre har været, at hun ikke vil spise noget og hun ikke vil se
nogen, undtagen sine to sønner og fire døtre. Hun nægter at se sine mange
børnebørn, eller sin tætteste veninde i mange år, stakkels Pat. Vi har meget
ondt af Di. Der, men for Guds nåde går vi. Sandheden er, at terminal sygdom
kræver mere mod, end vi mennesker har.
Vi bruger aftenen på at se
lidt fjernsyn. De viser en interessant dokumentarfilm (første del af 3), kaldet
”Married At First Sight” (ægteskab ved første blik). Tre meget kompatible par
bliver valgt af en computer, og de må straks gifte sig. Hver par møde hinanden
for første gang, da deres bryllupsdag kommer.
Men kan disse ægteskaber lykkes, det er spørgsmålet! Du godeste, sikke
en verden!
No comments:
Post a Comment