Klokken er 04:30. Jeg står tidligt op, som vanligt, men
efter morgenmad begynder jeg pludselig at føle mig træt. Jeg går tilbage i
seng, for at genoplade mine batterier. Ih du godeste, jeg er godt oppe i årene,
det må jeg indrømme!
Tiden flyver virkelig væk, når man ligger i sengen! Klokken
er nu 10:30. Lois’ veninder fra kirken smutter ind hos os for at drikke en kop
kaffe og spise et stykke kage. I går brugte Lois eftermiddagen på at lave
bananbrød og en månekage – yum yum yum!
Jeg kigger på Facebook og jeg ser et foto, som vores svigersøn
Ed har lagt op på sin side. Det viser vores datter, Alison, sammen med familiens
tre børn og deres hund Sika, foran deres feriehus i den kendte 5-stjernede
feriepark, Südsee-Camp, i det nordlige Tyskland, i nærheden af Soltau, syd for
Hamburg. Det er rart, at vi nu kunne forstille os det sted, hvor de for tiden
bor.
(fra venstre til
højre) Alison, Rosalind, Josie, Isaac, Sika
Jeg smutter ind i vores spisestue et par gange i løbet af
dagen og jeg kigger tilfældigvis ud af vinduet. Den første gang ser jeg en
mand, der ser ud som en læge med en stor lægetaske i hånden, ved at besøge
vores naboers hus (Bobs og Di’s hus). Den anden gang ser jeg en kvinde, måske nogen
fra den lokale sociale tjenester afdeling, der afleverer et slags toiletforhøjer
med armstøttere, der gør det lettere at løfte sig over toilettet og løfte sig
fra sædet efter brug – du godeste! Jeg
er sikker på, at hovedformålet med disse to besøg er at hjælpe stakkels Di,
vores nabo, der for tiden lider af vejrtrækningsproblemer.
Jeg kigger på internettet for at tjekke op på hvor meget
Grækenland skylder til andre lande, i tilfælde, at vores regering ikke har bemærket det. Jeg ser den følgende grafik:
Det er interessant, at finnerne på en eller anden måde
har undgået at låne ret meget penge til Grækenland, ”kun 3,7 bn”. Jeg foreslår,
at David Cameron tilbyder den karismatiske finske finansminister et job her i
England. Han hedder Alexander Stubb (skørt navn, skørt fyr!), og efter min
mening er han Finlands bedste finansminister siden Jonathan Wartiovaara
(1875-1937). Kun Alexander kan redde vores land nu!
Alexander Stubb, Finlands karismatiske (og nærig!) finansminister
Vi har brug for en mand som dig, det ved jeg med sikkerhed !!!
Han kan ikke lide at give penge væk, med garanti!
Han kan ikke lide at give penge væk, med garanti!
En tidliger finske finansminister, den meget savnede
Jonathan Wartiovaara (1875-1937), skørt navn, skør fyr !
Jeg forsætter med at kigge lidt på internettet. Jer ser
en interessant artikel, der handler om øen Bornholm. Det synes at, fra maj 1945
til april 1946, var denne danske ø besat af den russiske hær – uha! Jeg er
sikker på, at øens indbyggere var meget glade for, at den russiske besættelse
ikke varede længere end 11 måneder, med garanti !!!!
Den russiske besættelse af Bornholm (1945-46)
No comments:
Post a Comment