Mandag den 17. juli 2017 kl 16:30 indtil tirsdag den 18. juli 2017 kl 16:29

17:30 Lois kommer tilbage fra Tewkesbury, hvor hun har brugt eftermiddagen på at hjælpe med at bemande sin kirkes pop-up shop midt i byen. Mari-Ann sætter hende af foran huset. Hun er udmattet, ingen tvivl om det. Denne uge arbejder hun 3 halvdage i shoppen: mandag eftermiddag, onsdag formiddag og lørdag eftermiddag.

 Kirkens pop-up shop midt i byen Tewkesbury

Lois i sin spritnye officielle pop-up shop t-shirt

Det er meget trættende, fordi der ikke er tid til at sætte sig, når man arbejder i shoppen, hvilket er lidt af en udfordring for en 71-årig. Også er det en masse snak, både med de andre indvillige, og først og fremmest med kunderne, fordi kirkens medlemmer ønsker at benytte hver lejlighed til at sprede ordet og stimulere kundernes interesse i bibelen og i kirkens tro og aktiviteter. Lois er grundlæggende en introvert, ligesom mig, men ikke så ekstrem ha ha ha. Hver gang hun arbejder i shoppen må hun undertrykke sin naturlige introverterede instincter for at udføre sin ”mission” i shoppen.

Også det irriterer mig lidt, at kun et mindretal af kirkens medlemmer hjælper til i shoppen. Der er mange yngre medlemmer, der bor i selve byen, der aldrig indvilliger i at deltage, ikke engang i weekenden. Lois er 71 år gammel og bor i Cheltenham, der ligger 10 miles (16km) væk, ikke ret langt, men ikke så nemt. Det virker ikke retfærdigt efter min mening!

Jeg har ondt af hende – hun er tydeligt udmattet, og jeg tilbyder for engangs skyld, at lave aftensmad. Min kulinariske færdigheder er ganske begrænsede, så derfor opterer jeg for røræg blandt med oksetunge, kartofler og ærter – nam nam!!!

20:00 Jeg kan mærke, at Lois trænger til at slappe af og geare ned. Jeg anbefaler en film, som hun allerede mange gang har set, og som hun elsker meget: Mamma Mia, en film der er propfyldt af Abba-sange.

Jeg overlader Lois til at svælge i den i stuen. Jeg smutter ind i spisestuen og sætter mig foran computeren. Jeg udarbejder en ungarske ordforrådtest, som jeg vil have min ven, ”Magyar” Mike, til at tage i morgen formiddag, når han kommer og lærer ungarsk med mig – vores regelmæssige tirsdag session.

Min ven, ”Magyar” Mike (til venstre), i byen Prag, sammen med

Stephen, sin barnebarn, og Mary, sin kone

Jeg føler halvvejs, at jeg trænger til en pause, så jeg smutter op ad trappen for at tage en kort lur. En halv-time senere kommer jeg tilbage ned og gør Mikes testen færdig.

22:15 Lois’s film er sluttet og vi går i seng, men vi er begge to lidt rastløse, Lois fordi hun er blevet så stimuleret af eftermiddagens snak i pop-up shoppen og tanker om, hvad hun skal lave i morgen i forbindelse med shoppens  administrative side (staklen!!!), mig, fordi jeg tog en ekstra lur i aftes – jeg er en slem slem dreng – ingen tvivl om det!!!!

Vi hører kirkeklokken midt i landsbyen slå midnat, før vi endelig falder i søvn, hvilket ikke ligner os. Det er interessant at tænke på, at landsbymidtens gadenet (en slags firkant dannet af Højgade – Dybegade – Møllegade – Borgergade, omgivet af et dybt grøft, med kirken i midten) blev determineret for over 1.100 år siden, i et forsøg på, at forsvare landsbyen fra den invaderende danske hær, og samme gadenet findes her stadig i dag – sikke et vanvid!!!

05:00 Jeg står tidligt op og laver én af mine rutinemæssige danske ordforrådtest.

08:00 Jeg hopper tilbage op i sengen til Lois og vi drikker vores morgenté. Vi går i bad og står op. Vi spiser morgenmad.

09:00 Jeg fortsætter med at arbejde på projekt hækkeklipning (fase 4: hækken mellem vores Bill, vores nabos baghave, og vores ”hemmelige” have, som ingen har udsigt over. Jeg klarer opgaven, men desværre har jeg ikke tid til at klippe de høje overhængende grene, der gror ud af Bills buske – pokkers! De bliver til en anden dag (og vil udgøre fase 5) – pokkers (igen)!!!!

10:00 Min ven, ”Magyar” Mike kommer, og vi lærer ungarsk i en time. Vi veksler ungarske ordforrådtest og læser den 13. lektion i vores nuværende lærebog, ”Lær ungarsk”.

11:00 Mike skal af sted. Lois og jeg kører i landsbyen og smutter ind i det lokale postkontor, for at afsende forskellige pakker til vores børnebørn i Danmark og Australien.

12:00 Vi spiser frokost på terrassen og bagefter går vi i seng. Vi læser vores sengetidbøger om kap. Som sædvanligt vinder Lois koncurrencen med glans: 15 sider i sammenligning til mine 5 sider (før jeg falder i søvn) – jeg er så elendig!

16:00 Vi vælter ud af sengen og drikker en kop te på terrassen. Jeg kigger lidt på nettet, og jeg ser, at Alison, vores datter i København, har lagt nogle charmerende billeder op på Instagram, billeder af Ed, sin mand, og deres 3 børn, Josie (10), Rosalind (9) og Isaac (6). Familien holder en ferien for tiden i Norfolk på et båd i Norfolk på nogle af grevskabets mange floder.

(fra venstre til højre) Josie, Isaac, Ed, Rosalind

Rosalind sammen med ”Kaptajn” Ed

Josie og Isaac

Lois og jeg er stadig uklar over, hvor familien vil flytte til ved slutningen af året, når Eds job i København ophører: flere lande er blevet omtalt – Hong Kong, USA, Holland, Belgien, Italien. Det er også et meget vigtigt spørsgmål for Lois og mig, fordi det påvirker, hvor ofte vi kan se familien. Vores anden datter, Sarah, hendes mand og deres 2 små børn, bor i Australien, og vi føler os ofte lidt ensomme herhjemme i England, ingen tvivl om det. Uha – stakkels os !!!!!

English translation

17:30 Lois returns from Tewkesbury, where she spent the afternoon helping to staff her church's pop-up shop in the middle of town. Mari-Ann drops her off in front of the house. She is exhausted, no doubt about it. This week she is working 3 half days in the shop: Monday afternoon, Wednesday morning and Saturday afternoon.

The church's pop-up shop in the middle of Tewkesbury

Lois in her shiny new official pop-up shop t-shirt

It's very tiring because there's no time to sit down when working in the shop, which is a bit of a challenge for a 71-year-old. Also, there is a lot of chatting, both with the other volunteers, and first and foremost with the customers, because the church members want to make use of every opportunity to spread the word and stimulate the interests of the customers in the Bible and in the faith and activities of the church. Lois is basically an introvert, like me, but not so extreme ha ha ha. Every time she works in the shop, she has to suppress her natural introverted instincts in order to perform her “mission” in the shop.

Also, it annoys me a bit that only a minority of church members help in the shop. There are many younger members who live in the town itself, who never volunteer to participate, even at the weekend. Lois is 71 years old and lives in Cheltenham, located 10 miles (16km) away, not that far but not so easy. It does not seem fair in my opinion!

I feel sorry for her - she is clearly exhausted and for once, I offer to cook dinner. My culinary skills are quite limited, so I opt for scrambled eggs with ox-tongue, potatoes and peas - yum yum !!!

20:00 I sense that Lois needs to relax and wind down. I recommend a movie she has already seen many times, and which she loves a lot: Mamma Mia, a movie stuffed full of Abba songs.

I leave her to wallow in it in the living room. I slip into the dining room and sit down in front of the computer. I prepare a Hungarian vocabulary test which I want my friend, "Magyar" Mike, to take tomorrow morning when he comes to study Hungarian with me - our regular Tuesday session.

My friend, "Magyar" Mike (left), in the city of Prague, along with

Stephen, his grandson and Mary, his wife

I feel halfway that I need a break so I slip up the stairs and take a short nap. Half an hour later I come back and finish Mike's test.

22:15 Lois's movie has ended and we go to bed, but we're both a bit restless, Lois because she's been so stimulated by the afternoon's chat in the pop-up shop and thoughts about what she's going to do tomorrow in connection with the shop's administrative side (poor thing!!!), me because I took an extra nap tonight - I'm a bad bad boy - no doubt about that !!!!

We hear the church bell in the middle of the village strike midnight before we finally fall asleep, which is not like us. It is interesting to think that the street plan of the village centre (a kind of square formed by Højgade - Dybegade - Møllegade – Borgergade, surrounded by a deep ditch, with the church in the middle) was determined more than 1,100 years ago in an attempt to defend the village from the invading Danish army, and the same street plan still remains with us here today - what madness !!!

05:00 I get up early and do one of my routine Danish vocabulary tests.

08:00 I jump back into bed with Lois and we drink our morning tea. We go in the shower and get up. We eat breakfast.

09:00 I continue to work on Project Hedge-trimming (Phase 4: The hedge between Bill, our neighbour's backyard, and our "secret" garden, which no one can overlook. I do the job, but unfortunately I do not have time to cut the high overhanging branches that grow out of Bill's bushes - damn! They will have to wait for another day (and will be phase 5) - damn (again) !!!!

10:00 My friend, "Magyar" Mike comes and we study Hungarian for an hour. We exchange Hungarian vocabulary tests and read the 13th lesson in our current textbook, "Learn Hungarian".

11:00 Mike has to leave. Lois and I drive into the village and slip into the local post office to send various packages to our grandchildren in Denmark and Australia.

12:00 We have lunch on the terrace and afterwards we go to bed. We compete to read our bedtime books. As usual, Lois wins the competition with flying colours: 15 pages in comparison to my 5 pages (before I fall asleep) - I'm so rubbish!

16:00 We roll out of bed and drink a cup of tea on the terrace. I take a little look online and I see that Alison, our daughter in Copenhagen, has posted some charming pictures up on Instagram, pictures of Ed, her husband, and their 3 children, Josie (10), Rosalind (9) and Isaac (6). The family is currently vacationing in Norfolk on a boat in Norfolk on some of the county's many rivers.

(left to right) Josie, Isaac, Ed, Rosalind

Rosalind with "Captain" Ed

Josie and Isaac

Lois and I are still unclear about where the family will move to at the end of the year when Ed's job in Copenhagen ends: several countries have been mentioned - Hong Kong, USA, Holland, Belgium, Italy. It is also a very important question for Lois and me because it affects how often we can see the family. Our second daughter, Sarah, her husband and their 2 little children, live in Australia, and we often feel a little lonely at home here in England, no doubt about that – oh dear, poor us!!!!