17:00 Jeg hopper op på min kondicykel for første gang i ca 4 uger. Jeg
hørte forleden en fremlæggelse om, at det er vigtigere at være rask, end tynd,
når det kommer til at leve en længere levetid, hvilket lidt skræmmede mig – det
må jeg indrømme! Uha, min livstil er alt for stillesiddende – det kan jeg ikke
nægte!
At cykle på kondicykel er lidt kedeligt, så derfor tænder jeg for min
smartphone og hører topsange fra 1952, mens jeg cykler. Hver gang, jeg hopper
op på cyklen, stiller jeg året ét år tilbage. Senere går det op for mig, at jeg
faktisk hørte året 1952s topsange sidste gang, jeg cyklede, men det gør ikke
noget – det var et meget godt år, hvad angår populære sange (ikke!!!!).
I 1952 fyldte jeg 6 år, og jeg kan huske mange af disse hitsange. Doris Day
og Frankie Laines version af ”Sukkerbusk (jeg elsker dig så højt)”, mindede mig
om, at jeg, som 6-årig, blev betuttet over, at betydning af ordet ”sukkerbusk”,
en busk, der kun findes i Nord-Amerika, tror jeg.
Doris
Day
Tilbageblik
til august 1952: mig på 6 år, og Kathy, min 4-årige lillesøster.
Maj
1952: Majfesten på min skole, med årets majdronning,
en
middelalderlig tradition. Jeg sidder i den 2. række, nummer 2 fra venstre
17:30 Lois og jeg spiser aftensmad og samtidigt lytter lidt til radio, en
interessant dokumentarprogram, der handler om musikken brugt af nutidens
stripteasedansere.
Vi har aldrig set et ægte stripteaseshow, selvom vi engang så et ”smagfuldt
ha ha ha” burlesque-show på det lokale teater, der var del af et teaterstykke,
der udspillede sig i 1950’erne. Vi er ikke desto mindre glade for, at høre at
moderne stripteasedansere har holdt op med at bruge de gammeldags
bigband-melodier (”Stripteaseartisten”, ”Big Spender” for eksempel), som vi
synes er blevet lidt af en kliché. Det erotiske bigbandnummer ”Nattog” viste
sig faktisk ført i den 1952-hitliste, som jeg netop nu hørte på min kondicykel,
hvilket er lidt tilfældigt, for at sige
mildt.
Klichéer er altid dårlige nyheder, synes vi, selvom vi mener også, at
Norman Greenbaums ”Spirit in the Sky” er lidt af et underligt valg - vi
formoder, at der er et element af ironi her. De fleste af de mere moderne
sange, som nutidens dansere bruger, har Lois og jeg aldrig hørt før – ingen
overraskelse der, i betragtning af vores alder ha ha ha.
Det er interessant, at de fleste striptease-dansere, der arbejder i
Storbritannien er amerikanere, newyorkere for det meste. Hvorfor? Lois og jeg
indvender ikke mod, at de er her, men hvorfor? Kan vi ikke uddanne vores egne
indførte dansere – hvad er galt med uddannelsessytemet i dette land?
Jeg synes, at amerikanere måske har tendens til at være dristigere, end os.
En af danserne i dette program trækker et billede af Trump ud af sin krop og
river det i stykker, som hendes nummers klimaks (som en protest mod Trumps
holdning over for aborter, siger hun). Politisk debat er levende og godt –
ingen tvivl om det!!!
18:15 Efter måltiden skal vi ud. Lois ønsker at deltage i et bibelseminar,
der finder sted i aften i byen Brockworths bibliotek, og hun er ikke tilladt at
køre bil for tiden på grund af grå stær. Jeg skal
køre hende over til Mari-Anns hus, og Mari-Ann og Alf skal køre hende over til
Brockworth.
På vej smutter vi
ind i det lokale Sainsbury-supermarked, for at købe et par dåser tropisk
frugtsaft. Mari-Ann har lige fortalt Lois, at der i aften vil være en
fremlæggelse om kirkens aktivitater, plejehjem, børnehjem, og skoler i Indien
efter seminaret slutter, og seminarets ledere gerne vil tilbyde deltagerne
forskellige tropiske snacks – sikke et vanvid!!!!
17:00 Jeg kommer hjem igen. Jeg har lidt alenetid i aften, så jeg går i
gang med at skabe en kompilationsvideo ud af nogle filmsekvenser, jeg sidste
uge skød, da vi besøgte ”Cattle Country” eventyrparken, sammen med Alison,
vores datter i København, og hendes 3 børn. Så lægger jeg den færdige video op
på min personlige YouTube-kanal.
det lykkes mig, efter mange underlige problemer,
at
lægge en ny kompilationsvideo op på min personlige YouTube-kanal.
Jeg har imidlertid en masse problemer i denne proces. Jeg har ikke skabt en
kompilationsvideo i over 2 år, og jeg har glemt, hvordan man laver det –
pokkers!!! Og jeg har pludselig underlige problemer også med mine adgangskoder
til Google, Windows og YouTube, og jeg har ikke den fjerneste idé hvorfor –
pokkers (igen) !!!!
Der er intet mere frusterende, end computere, når de ikke gør, hvad jeg vil
have dem til at gøre – det ved jeg med sikkerhed!!!
22:00 Lois kommer hjem. Jeg går i seng, men Lois trænger til at slappe af
og geare ned efter aftnenens stimulerende bibelseminar og fremlæggelse. Jeg
anbefaler en interessant program ”Første dates”, der handler om potentielle
kærestepars første dates, og om de viser sig at være lovende, eller ej.
23:00 Jeg vågner, da Lois kryber under dynen til mig, og vi ligger og
diskutere udsigter for de 5 potentielle kærestepar i aftenens program. Alle de
5 dates mislykkedes, siger hun, og blev ikke til faste forhold. Hun føler sig
lidt trist over et par bøsse mænd, der syntes at komme godt ud af det med
hinanden, men den ene til sidst afviste sin potentielle kæreste, på grund af,
at han for meget lignede sin eks-kæreste (begge to kom fra byen Liverpool,
hvilket synes lidt overfladisk, for at sige mildt!!!) – du godeste, sikke et vanvid!
Vi konkluderer, at de fleste deltagere bare er ”vanskelige tilfælde",
og derfor ansøger de om at forsøge lykken på showet – du godeste, sikke en skør
verden vi lever i !!!!!
Vi glider over i søvnen – zzzzzz!!!!
04:00 Jeg står tidligt op og laver én af mine rutinemæssige danske
ordforrådtest.
07:00 Jeg hopper tilbage op i sengen til Lois og vi drikker vores morgenté.
Vi står op og spiser morgenmad.
09:00 Jeg kører Lois over til byen Tewkesbury – hun har indvilliget i at
hjælpe i formiddagen med at bemande sin kirkes pop-up shop midt i byen. Jeg
sætter hende af over for biblioteket og kører hjem.
13:00 Jeg skynder mig ud i køkkenet og laver to portioner frokost, men Lois
er ikke dukket op endnu. Hun sagde, hun ville tog bussen hjem.
14:30 Lois kommer endelig hjem og spise frokost på sofaen. Hun siger, hun
havde endnu en vellykket dag i pop-up shoppen, med en stribe kunder. Byen er i
dag propfyldt af mennesker, især ældre mennesker, på grund af byens to gange
ugentlig gademarked.
Lois
spiser frokost i sofaen. Hun har sin spritnye
officielle
”pop up shop” t-shirt på.
Shoppen har allerede løbet tør for de årlige bibellæsningsplaner, som
shoppens indvillige ekspeditører stikker i ”goodie-poserne”, som kunderne kan
få med hjem. Du godeste – sikke et vanvid!!!!
Hun siger, hun ankom hjem lidt senere, end forventet, fordi formiddagens
indvillige skal give en kort resumé til eftermiddagens indvillige, før de kan ”stemple
ud” og tage af sted – du godeste, det ligner sygeplejersker på en
hospitasafdeling (selvom mere effektivt ha ha ha!). Sikke en skør verden vi
lever i !!!!
15:00 Jeg går i seng for at tage mig en gigantisk eftermiddagslur –
zzzzzz!!!
16:00 Jeg står op. Lois sidder foran computeren. Hun gører lidt forskning
om sit familietræ. Hun er meget begejstret over, at hun har ”opdaget” en ny
slægtning, William Ewart Cox, hun før ikke kendte noget til. Han blev født i
1905 og i listerne af vælgere dækkende årene fra 1919 til 1933 blev han
beskrevet som en ”fraværende vælger”, hvilket næsten sikkert betyder, at han
var soldat, eller noget lignende (medlem af landets væbnede styrker). Lois har
ikke fundet andet spor af ham, indtil 1948, da han flytter med skib til øen Bermuda,
sammen med en kone eller partner, Janet, og to døtre: Margaret (11 år) og unge
Janet (2 år gammel). Hans profession er beskrevet som bager.
Det er fascinerende at tænke, at Lois sandsynligvis har en kusine på samme
alderen (Janet), der måske stadig bor på Bermuda. Janet, Lois og mig er
medlemmerne af verdens talrigeste generation: generationen, der blev undfanget ved
slutningen af krigen. Bermuda-øen, der stadig er en britisk koloni, må have familiehistoriearkiver,
der ligner Storbritanniens, formoder vi.
Hun har nu fundet ud af, at en mand med samme navn fik en civil medalje i
1944 på grund af arbejde med sprængstoffer på et værft i Skotland, ejet af den
kongelige flåde. To år senere var han bager, hvilket synes lidt underligt, for
at sige mildt. Kunne det være samme mand?
English translation
17:00 I jump on my exercise bike
for the first time for about 4 weeks. I heard a presentation the other day
about the fact that it's more important to be fit than thin when it comes to
living a longer life, which scared me a bit, I have to admit! Oh dear, my
lifestyle is too sedentary - I cannot deny it!
Riding on a bike is a bit boring,
so I turn on my smartphone and listen to top songs from 1952 while cycling.
Every time I jump on the bike, I set the year one year back. Later, it dawns on
me that I actually heard 1952's best song last time I cycled, but it does not
matter - it was a very good year for popular songs (not !!!!).
In 1952 I turned 6 years old, and
I remember many of these hits. Doris Day and Frankie Laine's version of
"Sugar Bush (I love you so)" reminded me that, as a 6 year old, I was
puzzled as to the meaning of the word "Sugarbush", a bush that is
found only in the North America, I believe.
Doris Day
Flashback to August 1952: me at age 6, and
Kathy, my 4 year old little sister.
May 1952: Mayday at my school, with the
year's May-queen, a medieval tradition.
I'm in the 2nd row from the front, number 2 from the left
17:30 Lois and I have dinner and at the same
time listen to the radio, an interesting documentary about the music used by
today's striptease dancers.
We have never seen a real striptease show, although we once saw a "tasteful ha ha ha" burlesque show
at the local theatre that was part of a drama set in the 1950s. Nevertheless,
we are pleased to hear that modern strippers have stopped using the old-fashioned
big band tunes ("The Stripper", and "Big Spender" for
example), which we think have become a bit of a cliché. The erotic bigband
number "Night Watch" actually appeared in the 1952 chart I was just
listening to on my exercise bike, which is a bit of a coincidence, to say the
least.
Clichés are always bad news, we
think, although we also think that Norman Greenbaum's "Spirit in the
Sky" is a bit of a weird choice - we suppose there is an element of irony
here. Most of the more modern songs that today's dancers use, Lois and I have
never heard of before - no surprise there, considering our age ha ha ha.
It is interesting that most
striptease dancers who work in Britain are Americans, New Yorkers for the most
part. Why? Lois and I do not object to their being here, but why? Can we not
train our own native strippers - what's wrong with the education system in this
country?
I think Americans tend to be
bolder than us. One of the dancers in this program pulls a picture of Trump out
of her body and tears it up as the climax of her act (as a protest against Trump's
attitude towards abortions, she says). Political debate is alive and well - no
doubt about that !!!
18:15 After the meal we go out.
Lois wants to attend a Bible seminar taking place this evening in Brockworth
library, and she is not allowed to drive a car at the moment due to cataracts.
I drive her over to Mari-Anne's house, and Mari-Ann and Alf will drive her over
to Brockworth.
On our way we pop into the local
Sainsbury's supermarket to buy a few cans of tropical fruit juice. Mari-Ann has
just told Lois that there will be a presentation tonight about the church's
activities, nursing homes, orphanages, and schools in India after the seminar
ends, and the seminar leaders would like to offer the attendees various
tropical snacks - what madness !!!!
17:00 I get back home. I have a
little alone time tonight so I get going with creating a compilation video from
some movie sequences I shot last week when we visited the Cattle Country Adventure Park along with Alison, our daughter in Copenhagen, and her 3
children. Then I post the finished video up on my personal YouTube channel.
I succeed, after many
peculiar problems,
in uploading a new compilation video to my
personal YouTube channel.
However, I have a lot of problems
in this process. I have not created a compilation video for over 2 years and
I've forgotten how to do it - damn !!! And I suddenly have strange issues with
my passwords for Google, Windows and YouTube, and I do not have the faintest idea
why - damn (again) !!!!
There is nothing more frustrating
than computers when they do not do what I want them to do - I know that for
sure !!!
22:00 Lois comes home. I go to
bed, but Lois needs to relax and wind down after the evening's stimulating Bible
seminar and presentation. I recommend an interesting program "First
Dates" all about the first dates of potential lovers and whether they
prove to be promising or not.
23:00 I wake up when Lois creeps
under the covers with me and we discuss prospects for the 5 potential pairs of
lovers in the evening's program. All the 5 dates failed, she says, and did not
turn into steady relationships. She feels a little sad about a pair of gay men who
seemed to get along with each other, but the one eventually rejected his
potential boyfriend because he resembled his ex-boyfriend too much (both came
from Liverpool, which seems a bit shallow, to say the least !!!) - good grief,
what madness!
We conclude that most
participants are just "difficult cases" and that's why they apply to
try their luck on the show - my goodness, what a crazy world we live in !!!!!
We drift off to sleep - zzzzzz
!!!!
04:00 I get up early and do one
of my routine Danish vocabulary tests.
07:00 I jump back into bed with
Lois and we drink our morning tea. We get up and have breakfast.
09:00 I drive Lois over to
Tewkesbury - she has agreed to help staff her church's pop-up shop
in the middle of town this morning. I drop her off opposite the library and drive home.
13:00 I hurry into the kitchen
and make two servings of lunch, but Lois has not yet turned up. She said she
would take the bus home.
14:30 Lois finally gets home and
has lunch on the couch. She says she had another successful morning in the pop-up
shop, with a stream of customers. The town is crowded with people today,
especially older people, because of the town's twice weekly street market.
The shop has already run out of
the annual Bible reading plans which the shop's volunteer assistants stick in
the "goodie bags" that customers can take home with them. Good grief
- what madness !!!!
She says she arrived home a
little later than expected, because the morning volunteers have to give a briefing to the afternoon volunteers before they can "clock out" and
get away - my goodness, it is like nurses in a hospital ward (although more
efficient ha ha!). What a crazy world we live in !!!!
Lois has lunch on the sofa. She has her
brand-new official
pop-up shop t-shirt on.
15:00 I go to bed and take a
gigantic afternoon nap - zzzzzz !!!
16:00 I get up. Lois is sitting
in front of the computer. She is doing a little research on her family tree.
She is very excited because she has "discovered" a new relative,
William Ewart Cox, whom she knew nothing about before. He was born in 1905 and
in the lists of voters covering the years 1919 to 1933 he was described as an
"absent voter", which almost certainly means he was a soldier or
something similar (member of the armed forces). Lois has not found further trace of him until 1948, when he sailed to the island of Bermuda,
with a wife or partner, Janet, and two daughters: Margaret (11 years) and young
Janet (2 years old). His profession is described as a baker.
It's fascinating to think that
Lois probably has a cousin of the same age (Janet) who may still be living on
Bermuda. Janet, Lois and I are the members of the world's most numerous
generation: the generation that was conceived at the end of the war. Bermuda,
still a British colony, must have family history archives similar to Britain,
we imagine.
She has now found out that a man
with the same name got a civilian medal in 1944 because of work with explosives in
a shipyard in Scotland owned by the Royal Navy. Two years later he was a baker,
which seems a little strange, to say the least. Could it be the same man?
No comments:
Post a Comment