Friday, September 27 2019

10:30  I jump up on my exercise bike and cycle 7 miles.

I wanted to follow up my exercise bike work-out with some light weight-training exercises: the shiny new instruction book (“Weight Training for the over 50”) that I ordered online, was delivered a few days ago, but unfortunately I have a little back pain today , and I think I know why - a few days ago I had an appointment with Daria, my charming Romanian dentist.

Daria, the Romanian dentist with the good, relaxed conversation skills

and the charming smile, photographed here with a typical dental patient

I remember that she lowered her dental chair first so she could put the new filling in my tooth, but afterwards she didn't push the button to raise the chair back again automatically, for some reason. All my previous dentists have done this automatically to make it easier for me.

And I have the feeling that on Wednesday I got up from the chair in a slightly awkward way - damn it! I make a mental note to ask her routinely to raise the chair back up automatically for me from next time, poor old soul/crow that I am. My god, what madness !!!

12:30 We have lunch and afterwards I go to bed and take a gigantic afternoon nap. Meanwhile, Lois goes around the corner to the local library to help the library staff organise and lead the weekly Baby Bounce & Rhyme session for young mothers and young children (and grandparents).

15:15 I get up and Lois comes back from the library. We relax with a cup of tea and a slice of bread and homemade greengage  jam - yum yum!

18:00 We have dinner and spend the rest of the evening watching some television. The second episode of an interesting documentary series is on, "Japan with Sue Perkins".

In general, we don’t make a habit of seeing these kinds of programmes, which we call "celebrity travelogues," but we have a special interest in Japan - I lived there as a student from 1970-71, and Lois visited me over there for 3 weeks in March April 1971.

Sue Perkins, a famous comedian in the UK, is not at all well known in Japan, needless to say. And to start with, she has a hard time establishing a close, personal, sympathetic rapport with the Japanese she encounters, to put it mildly.

In this episode, she attends one of the many marriage-market "konkatsu" speed-dating events, financially supported by the government, which are designed to encourage "young" Japanese (in their 20’s and 30’s) to feel comfortable with the opposite sex, with talking to them, eating with them, and asking them out on dates, etc.

Out of all young Japanese under 30, one third have never had a date. Marriages and births in Japan have never been at a lower level. Women in their early 20’s today have a 25% chance of never getting married, and a 40% chance of never giving birth – my god, what madness !!!

Events start with a little food preparation (mayonnaise), with the men assigned the task of doing the “beating” work.

29-year-old building contractor Sho fancies a woman named Mo, but he is too shy to approach her. And a rival, in a grey sweater, snaps her up, even though Lois says the shy Sho actually looks a lot sexier than his grey-sweatered rival.

Poor Sho !!!!

Mo, who works in her company's accounts department,

says she doesn't have many opportunities to get to know men

Sho, a building contractor, spots Mo and fancies her

but he is too shy to approach her.

Unfortunately he has a rival in a grey sweater 

who snaps her up. Poor Sho !!!

The rival ends up snapping Mo up - damn!

Lois says Sho is much sexier than his rival, however

Sue comments that these kinds of affairs are much easier in the UK.

[Some exaggeration here "shurely"? - Ed]

At the end of the programme (and of the series), she gives television viewers her conclusions:

Sue's conclusions

The series has been very nostalgic for Lois and me - and we realise that in many ways Japan has not changed that much, even after almost 50 years.

Flashback to 1970: Lois and me, as an engaged couple, in our holiday cottage in Japan,

and in Tokyo's Shinjuku Gardens, with some of my young Japanese friends

22:00 We go to bed - zzzzzzz !!!!

Danish translation: fredag den 27. september 2019

10:30 Jeg hopper op på min kondicykel og cykler 7 miles.

Jeg havde lyst til at følge min kondicykeltræning op med lidt let vægttræning: den spritnye instruktionsbog (Vægttræning for dem over 50 år), som jeg bestilte på nettet, blev leveret for et par dage siden, men desværre har jeg lidt ondt i ryggen i dag, og jeg tror, jeg ved hvorfor – for et par dage siden fik jeg en aftale med Daria, min charmerende rumanske tandlæge.

Daria, den rumanske tandlæge med de gode, afslappede samtalefærdigheder

og det charmerende smil, fotograferet her sammen med en typisk klinikpatient

Hun sænkede sin tandlægestol først så hun kunne lave den nye plombe i tanden, men efter trykkede hun ikke på knappen for at hæve stolen automatisk tilbage igen, af en eller anden grund. Og jeg har på fornemmelse, at jeg rejste mig fra stolen på en lidt akavet måde –  pokkers! Jeg må skrive mig bag øret og gøre det til en rutine at bade hende om at hæve stolen automatisk næste gang. Du godeste, sikke et vanvid!!!

12:30 Vi spiser frokost og bagefter går jeg i seng for at tage en gigantisk eftermiddagslur. I mellemtiden går Lois rundt om hjørnet til det lokale bibliotek for at hjælpe bibliotekets personale med at organisere og lede den ugentlige Baby Bounce & Rhyme-session for unge mødre og små børn (og bedsteforældre).

15:15 Jeg står op og Lois kommer tilbage fra biblioteket. Vi slapper af med en kop te og et stykke brød og hjemmelavet reineclaude marmelade – yum yum!

18:00 Vi spiser aftensmad og bruger resten af aftenen på at se lidt fjernsyn. De viser det 2. afsnit af en interessant dokumentarfilmserie, ”Japan with Sue Perkins”. I almindelighed har vi ikke for vane at se disse slags programmer, som vi kalder ”kendis-rejsebeskrivelser”, men vi har en speciel interesse for Japan – jeg boede der som studerende 1970-71, og Lois besøgte mig derover i 3 uger i marts-april 1971.

Sue Perkins, en berømt komiker i Storbritannien, er slet ikke velbekendt i Japan, unødvendigt at sige. Og hun har svært ved at få et nært, personligt, sympatisk forhold til de japanerne, hun støder på, for at sige mildt.

I dette afsnit overværer hun en af de mange ”konkatsu” speed-dating  begivenheder, støttede finansielt af regeringen, som er designet til at opmuntre ”unge” japaner (i 20’erne og 30’erne) til at føle sig komfortable med det modsatte køn, med at tale med dem, bade dem om en date osv.

Ud af alle unge japaner under 30 år, har en tredjedel aldrig haft en date. Ægteskaber og fødsler i Japan har aldrig været på et lavere niveau. Kvinder først i 20’erne i dag har en 25% chance for aldrig at gifte sig, og en 40% chance for aldrig at føde – du godeste, sikke et vanvid!!!

Begivenheder starter med lidt madlavning (mayonnaise), med mændene tildelt opgaven af at piske.

Den 29-årige bygningskonduktør Sho sværmer for en kvinde, der hedder Mo, men han er for genert til at henvende sig til hende. Og en rival, i en grå trøje snupper hende, selvom Lois siger, Sho ser meget mere sexet ud, end rivalen.

Stakkels Sho!!!!

Mo, der arbejder i sit selskabs regnskabsafdeling,

siger, hun ikke har mange muligheder for at lære mænd

Sho, en bygningskonduktør, får øje på Mo og sværmer for hende

men han er for genert til at henvende sig til Mo.

Desværre han har en  rival i den grå trøje, der snupper hende. Stakkels Sho!!!  

rivalen ender med at snuppe Mo – pokkers!

Lois siger, Sho er meget mere sexet, end hans rival

Sue kommenterer, at disse slags spørgsmål er meget nemmere i Storbritannien.

Ved slutningen af programmet (og af serien) giver hun tv-seerne sine konklusioner:

Sues konklusioner

Serien har været meget nostalgisk for Lois og mig – og vi indser, at Japan på mange måder ikke har ændret sig særlig meget selv efter næsten 50 år.

Tilbageblik til 1970: Lois og mig, som forlovet par, i vores feriehus i Japan,

og i Shinjuku-haverne, sammen med nogle af mine unge japanske venner

22:00 Vi går i seng – zzzzzzz!!!!