05:00 I get up early and take a look at the local news sites. I
get a bit of a shock, to put it mildly: "Friends" star David
Schwimmer says he is to take the lead in a new Sky sitcom, “Intelligence”, that plays out in Cheltenham.
According to the news site, Schwimmer plays a pompous, maverick
NSA agent Jerry Bernstein, who comes to Cheltenham to set up new links with
GCHQ but immediately tries to run the show. He buddies up with the unhappy English
computer geek Joseph Harries (played by Nick Mohammed, the show's creator), who
looks up to Bernstein.
The Friends star says his character Jerry is an unconscious
racist, sexist and homophobe, an ignorant, pompous alpha male who is very
patriotic to the United States and believes that GCHQ is light years behind the
Americans. "He's not incredibly intelligent, but he has a lot of charisma
and a lot of confidence, which we as you know can be seductive," he
explains.
My god, what a crazy idea for a sitcom!!! But maybe we will spot
Schwimmer from time to time around town or maybe in the local Sainsbury’s
supermarket . We'll have to see. Unfortunately, Lois and I won't be able to see
the sitcom itself because we're too stingy to pay for Sky TV. Damn! If we see
Schwimmer we’ll have to just ask him about what’s been happening in the show,
which is a bit of a second best, but never mind, better than nothing!!!!!
09:00 Lois and I tumble out of the shower cubicle and hurry down
the stairs to the breakfast table. We know that my friend, "Magyar"
Mike is coming at 10 am to take part in our weekly "Hungarian hour".
He shows up on time but looks very shaky, as always, and his voice is very
weak, but he looks a little more confident after a cup of coffee. He has aged a
lot over the past 2-3 years, and has become a bit of a nervous driver, to put
it mildly.
I know he doesn't like the weekly 18-mile drive from Nailsworth to
Cheltenham, and I have offered to meet him many times in Nailsworth, but he is
unwilling to give up the drive, which for him is an important symbol of his
independence.
flashback to 2014: "Magyar" Mike in
happier times: from left to right
"Magyar" Mike, Lois, and
"Magyar" Mary (Mike's wife)
11:00 Our "Hungarian hour" ends, and Mike leaves.
I sit down with the computer and do a bit more research on the
"orthoepists" - Lynda's U3A Middle English group is holding its
regular monthly meeting on Friday in the bar of the town’s Everman Theatre, and
the "orthoepists " are this month's topic.
The "orthoepists " were the people who, starting from
the 16th century, tried to systematise and simplify spelling methods in the
English language.
Their campaign was doomed to failure in my opinion - people didn't
like being told exactly how to spell words. Also, the wide range of accents
found in the UK must have been a bit of a problem, to put it mildly. But
gradually, through an wholly-natural and organic process, helped by the
development of printing and the popularity of certain dictionaries, spelling
methods gradually became a little less and less insane, though they remain fairly insane, needless to say.
"Orthoepists" and their mad ideas.
My god, what a crazy world we live in !!!!
The orthoepists were not mostly known for their sense of humour -
I have no doubts on that score. But despite all that, I think about trying to
find out if any of them ever made jokes, but I have very little success, I must
admit.
John Hart (? - 1574) is the most amusing of those I have seen so
far. He thought it was unreasonable to feel we have to spell foreign loan-words
in their original (foreign) form. He said it was like asking foreign tourists
to dress up in their national costume every time they visited London, and he
has a point there, I think.
Hart's book
And Hart was quite a sympathetic man, that’s for sure. He was
aware that many of his readers were old crows, so when he gave instructions,
for example, on how to pronounce the letter "e", he asked them all to
gently push the inner part of the tongue against their upper big teeth, but said
also that “if you’re missing those teeth, then you can just push the tongue
against the gums instead”.
What a nice man haha!
11:45 I hurry into the kitchen and make two servings of lunch:
poached eggs on toast, one of my signature dishes haha. Lois is going out at
12:30 - she has to meet up with her friend Fran so they can take their weekly
exercise class at the swimming pool and its attached gym.
13:00 I have some alone time and I have to try to get the most out
of it. The municipal garbage truck will be swinging by early tomorrow and our
wheelie-bin is only 80% full - damn!
I quickly stumble up the loft ladder like a madman. I collect a
lot of old broken or worn lampshades, and even more broken or worn old toys,
board games and the like, dating from our 2 daughters' childhood in the 1980’s
and I stuff them into various size bags. These old historical remains have been
stored in the attic for years, for reasons not entirely clear, to put it mildly.
This work is part of the downsizing mini project I am responsible for.
The attic is becoming more and more empty with each passing week.
The only well-documented section of
the attic, right next to the hatch:
a recent photo: note the large empty spaces!!!!
The waste bin is now 105% full - hurrah !!!! Result!! Back of the
net ha ha ha! And the council’s garbage truck will save me having to take
another drive over to their Wingmoor Farm garbage dump and recycling centre,
which is nice haha.
Stoke Orchard: the council’s Wingmoor Farm waste disposal and recycling
centre
14:00 I go to bed and take a gigantic afternoon nap. I get up at 4
pm and Lois and I relax with a cup of tea on the couch.
Gill my sister in Cambridge calls me. Her daughter Maria and
Mary’s fiancé Tom’s wedding day in the town of Newmarket is getting closer.
Gill says she plans to join a "low-key" hen party at Maria and Tom's
house this weekend - how exciting! She and Peter, a severely disabled Catholic
priest, also plan to spend a long weekend in Manchester at the end of February
so they can see a little more of their eldest daughter Zoe and Zoe's partner
Chris. Gill and Peter also plan to spend 5 days in Paris in May – my goodness,
busy busy busy!
flashback to May 2015: Gill and Peter's 30th
wedding anniversary:
(from left to right) Tom and Maria (who will
be married in a few months), Chris and Zoe, Lucy,
Gill, Gill's best friend Jill, Jill's husband,
and Peter (in the wheelchair)
17:30 We have dinner a little earlier than usual: one of the
ready-made dishes we recently bought in CookShop – yum yum!
Afterwards we have to go out. Lois wants to attend her sect's
weekly Bible seminar, taking place tonight in Brockworth library. I drive her
over to her friends Alf and Mari-Ann's house, and drop her off. They will drive
her to Brockworth, where all 3 will attend the seminar.
a typical recent seminar - Mari-Ann
(left), Alf (no. 2 from right) and Lois (right)
19:00 I get home again. I have some alone time again and I spend
the evening listening to the radio and watching some television. I hear an
interesting programme in the series "One to One", consisting of an
interview with the author Tim Parks.
This programme gives me a bit of a shock, to put it mildly. Lois
and I have read some of Tim Park's books. He is an Englishman, but lives and
works in Italy, and when our elder daughter Alison was a student in Pisa in the
1990’s, we read Tim's funny books on Italian life and Italian habits, etc, in
preparation for our visit to Italy to see Alison.
Tim, for example, told us that Italians will not come out of the
house if there is the smallest cloud in the sky. They just waiting for the sun
to appear in a clear blue sky if they want to go on a family outing and the
like - a policy that doesn't get you very far in England, needless to say!
Tim Parks in Italy
Unfortunately, Tim recently started suffering from pelvic pains
and the reasons were purely psychological, it turned out. He simply could not
stop "thinking" (nothing more than that) all day every day every
single second, that is thinking in particular about what he could write about
in his next book, and the like.
He had religion-obsessed parents: his father was a priest and it
took him a lot of time to get free of his parents' lifestyle, he admits - they
used to spend all day reading the Bible and studying it, etc, and talking about good and evil (mostly evil). Good grief, what
madness! But I can relate to many of the things Tim talks about in this programme,
I have to say.
Incidentally, Tim has been able to relieve his pain a little with meditation and Buddhism and the like.
But I have to make sure I don't get any pains in my pelvis - yikes!
Hands off my pelvis, world!!!!
Poor Tim !!!!
22:00 Lois comes back from Brockworth and we go to bed - zzzzzzzz
!!!!!!
Danish translation:
tirsdag den 4. februar 2020
05:00 Jeg står tidligt op
og kigger lidt på de lokale nyhedswebsteder og jeg får lidt af et chok, for at
sige mildt: ”Friends”-stjerne David Schwimmer siger, han skal tage hovedrollen
i en ny Sky sitcom, der spiller sig ud i Cheltenham.
Ifølge nyhedswebsteddet spiller
Schwimmer en pompøs, ukonventionel NSA-agent Jerry Bernstein, der kommer til
Cheltenham for at oprette nye forbindelser, men vil overtage styret og bliver
faste makkere med den ulykkelige computergeek Joseph Harries, spillet af Nick Mohammed,
showets skabere, der ser op til ham.
Friends-stjernen siger,
at hans karakter Jerry er en ubevidst racist, sexist og homofob, ignorant,
pompøs alfahand, der er meget patriotisk for USA og mener, at GCHQ er lysår bagud
for amerikanerne. ”Han er ikke utroligt intelligent, men han har en masse
karisma og en masse selvtillid, som vi som bekendt kan være forførende,” forklarer
han.
Du godeste, hvad en skør
idé til en sitcom!!! Men måske vil vi få øje på Schwimmer fra tid til anden rundt
omkring i byen eller måske i det lokale Sainsburys-supermarked.. Vi får se. Desværre
vil Lois og jeg ikke kunne se selve sitcommen, fordi vi er for nærige til at
betale for Sky TV. Pokkers!
09:00 Lois og jeg vælter
ud af brusekabinen og skynder os ned ad trappen til morgenmadbordet. Vi ve, at
min ven, ”Magyar” Mike skal komme kl 10 for at deltage i vores ugentlige
”ungarske time”. Han dukker op til tiden men ser meget vakkelvorn ud, som
altid, og hans stemme er lidt svag, men han ser lidt mere selvsikker efter en
kop kaffe. Han har meget ældes de seneste 2-3 år, og er blevet til lidt af en
nervøs fører, for at sige mildt.
Jeg ved, han ikke kan
lide den ugentlige 18-miles kørsel fra Nailsworth til Cheltenham, og jeg har
mange gange tilbudt at mødes med ham i Nailsworth, men han er uvillig til at
opgive kørslen, som er for hans vedkommende et vigtig symbol af hans
uafhængighed.
Tilbageblik til 2014:
”Magyar” Mike i lykkeligere tider: fra venstre til højre
”Magyar” Mike,
Lois, og ”Magyar” Mary, Mikes kone
11:00 Vores ”ungarske
time” slutter, og Mike skal af sted. Jeg sætter mig med computeren og gør lidt
forksning om ”orthoepisterne” – Lyndas U3A middelengelske gruppe holder sit
regelmæssige månedlige møde på fredag på baren af byens Everman-teater, og ”orthoepisterne”
er denne måneds emne.
”Orthoepisterne” var de
mennesker, der startende fra 1500-tallet prøvede at systematisere og forenkle
stavemetoder i det engelske sprog.
Deres kampagne var dømt
til fiasko efter min mening – folk kunne ikke lide at blive fortalt præcis
hvordan de skulle stave ord. Også må den store vifte af accenter, der findes i
Storbritannien have været lidt af et problem, for at sige mildt. Men gradvist,
gennem en helt naturlig proces, og
samtidig med udviklingen af trykkerier og popularitæten af visse ordboger blev
stavemetoder lidt mindre og mindre sindsyge, selvom de forbliver ganske
sindsyge, unødvendigt at sige.
Du godeste, sikke
en skør verden vi lever i !!!!
Orthoepisterne var
ikkefor det meste kendt for deres
humoristiske sans – det har jeg ikke nogen tvivl om. Men på trods af alt det
der, beslutter jeg at det vil være det værd at finde, om nogle af dem
nogensinde rev vittigheder af sig, men jeg har meget lille succés, det må jeg
indrømme.
John Hart (? – 1574) er
den mest morsom af dem, jeg hidtil har set på. Han synes, at det er urimeligt
at stave ord, vi har lånt af fremmedsprog, i
deres oprindelige (udenlandske) form. Han siger, det er ligesom, at bede
udenlandske turister om alti at klæde sig ud i deres nationale kostume, hver
gang de besøger London.
Harts bog
Og Hart er en meget
sympatisk mand, det har jeg ikke nogen tviv om. Han er klar over, at mange af
hans læsere er gamle krager, så når han giver anvisninger om, for eksempel,
hvordan man skal udtale bogstavet ”e”, beder han dem alle om, at skubbe blødt
den indre del af tungen mod de øverste store tænder, eller, hvis de mangler
tænder, at skubbe tungen mod tandkødet i stedet for.
Sikke en sød mand haha!
11:45 Jeg skynder mig ind
i køkkenet og laver to portioner frokost: pochede æg på toast, én af mine
signaturretter haha. Lois skal ud kl 12:30 – hun skal mødes med sin veninde
Fran, for at tage deres ugentlige motionsklasse på svømmehallen og dens
knyttede motionscenter.
13:00 Jeg har lidt
alenetid og jeg må prøve at få mest muligt af den. Kommunens skraldebil kommer
i morgen tidligt og vores hjulede affaldsbeholder kun er 80% fuld – pokkers!
Jeg klatrer hurtigt op ad
loftstigen som en gal. Jeg samler en masse gamle brudte eller slidte lampeskærme,
også endnu flere brudte eller slidte gamle legetøj, brætspille og den slags,
daterende fra vores 2 døtres barndom i 1980’erne og propper dem i nogle store
og små sække. Disse gamle historiske rester er blevet gemt op i loftet i
årevis, af grunde, der ikke er helt klar, for at sige mildt. Dette
arbejde er en del af den downsize mini-projekt, jeg er ansvarlig for.
Loftet bliver mere og mere tom med hver uge, der
går.
Loftets eneste
veldokumenterede sektion, lige ved siden af loftlemmen:
et nylige billede: bemærk de
store tomme områder !!!!
Affaldsbeholderen er nu 105% fuld –
hurra!!!! Resultat!! Bolden er i nettet ha ha ha! Og kommunens
skralddebil vil bespare mig for at måtte køre over til deres Wingmoor Farm-affaldsdepot
og genbrugscenter, hvilket er rart haha.
Stoke Orchard:
kommunens Wingmoor Farm-affaldsdepot og genbrugscenter
14:00 Jeg går i seng for
at tage en gigantisk eftermiddagslur. Jeg står op kl 16, og Lois og jeg slapper
af med en kop te i sofaen.
Gill min søster i
Cambridge ringer til mig. Hendes datter Maria og Marias forlovede Toms
bryllupsdag i byen Newmarket nærmer sig.
Gill siger, hun har tænkt sig at deltage i en ”stilfærdig” dameselskab i Maria
og Toms hus i weekenden – hvor spændende! Hun og Peter, en alvorligt
handicappet katolsk præst, planlægger også at tilbringe en lang weekend i
Manchester i slutningen af februar, så de kan se lidt mere til deres ældste
datter Zoe og Zoes partner Chris. Gill og Peter planlægger også at tibringe 5
dage i Paris i maj – du godeste, travlt travlt travlt!
tilbageblik til
maj 2015: Gill og Peters 30. bryllupsdag:
(fra venstre til
højre) Tom og Maria (der vil gifte sig om et par måneder), Chris og Zoe, Lucy,
Gill, Gills
bedste ven Jill, Jills mand, og Peter (i
kørestolen)
17:30 Vi spiser aftensmad
lidt tidligere, end normalt: én af de færdigretter vi købte for nylig i
CookShop:
Bagefter skal vi ud. Lois
ønsker at deltage i sin sekts ugentlige bibelseminar, der finder sted i aften i
byen Brockworths bibliotek. Jeg kører hende over til hendes venner Alf og
Mari-Anns hus, og sætter hende af. De vil køre hende til Brockworth, hvor alle
3 vil deltage i seminaret.
en
typisk nylig seminar – Mari-Ann (til venstre), Alf (nr 2 fra højre) og Lois
(til højre)
19:00 Jeg kommer hjem
igen. Jeg har lidt alenetid igen og jeg bruger aftenen på at lytte til radio og
se lidt fjernsyn. Jeg hører først et interessant program i serien ”One to One”,
bestående af et interview med forfatteren Tim Parks.
Dette program giver mig
lidt af et chok, for at sige mildt. Lois og jeg har læst nogle af Tim Parks
bøger. Han er englænder, men bor og arbejder i Italien, og da vores ældste
datter Alison var studerende i Pisa i 1990’erne, læste vi Tims morsomme bøger
om italiensk liv og italienernes vaner osv, som forberedelse på vores besøg på
Italien hos Alison.
Tim fortalte os for
eksempel, at italienerne ikke kommer ud af huset, hvis der er den mindste sky i
himlen. De venter på at solen dukker op hvis de vil tage på familieudflugt og
den slags – sådan en politik virker ikke i England, unødvendigvis at sige!
Tim Parks i
Italien
Desværre begyndte Tim for
nylig at lide af smerter i bækken, og grundene var rent psykologiske, viste det
sig. Han kunne simpelten ikke stoppe med at ”tænke” (intet mere, end det) hele
dagen hver dag hvert enkelt sekund, dvs tænke i særdeleshed på, hvad han kunne
skrive om i sin næste bog, og den slags.
Han havde forældre, der
var besat af religion: hans far var en præst og det tog ham en masse tid til at
blive fri fro sine forældres type af livstil, indrømmer han - de plejede at
bruge hele dagen på at læse biblen og studere den osv. Du godeste, sikke et
vanvid!!! Men jeg kan relatere til mange af de ting, Tim taler om i dette
program, det må jeg nok sige.
Jeg må passe på, at jeg
selv ikke får smerter i bækken – yikes! I øvrigt har han kunnet lindre sine
smerter lidt med meditation og lignende.
Stakkels Tim!!!!
22:00 Lois kommer tilbage
fra Brockworth og vi går i seng – zzzzzzzz!!!!!!
Hej alla, mitt namn är Aisha Sadat och jag är här ute för att vittna om de goda verk som BABA NOSA UGO i Karnataka Temple har gjort, eftersom min lycka återställs, jag har varit gift i ungefär 11 år nu, det kom till en punkt när min man började att agera konstigt och sedan lämnade han mig och våra två barn för en annan kvinna i över 6 månader, jag visste aldrig att han hade ett förhållande med en annan kvinna, den här kvinnan vill ta min lycka och allt som jag har jobbat för, kändes som slut allt. När jag letade efter en lösning kom jag över flera vittnesmål om Spellcaster på internet.
ReplyDeleteVissa vittnade om att han tog tillbaka sin Ex-älskare, vissa vittnade om att han löser alla slags andliga problem, örtmedicin för sjukdom som Fybroid, Astma, könssjukdomar, njursjukdom, diabetes, erektil dysfunktion, vinnande lotteri. Jag trodde aldrig på spellcaster men jag hade inget alternativ eftersom jag letade efter lösning överallt, så jag fick e-postmeddelandet till BABA NOSA UGO från vittnesmålen online och beslutade att prova honom.
Jag kontaktade honom via e-post och förklarade mitt problem för honom, han berättade för mig vad jag behövde göra och jag gjorde precis som han instruerade, förberedde något för mig att använda, han gjorde nästan allt själv, jag tvivlade faktiskt på när han sa till mig att Jag skulle förvänta mig en god nyhet, det var mindre än 14 dagar då min man ringde mig efter så lång tid. Han kom tillbaka om ursäkt och bad om förlåtelse, det hela var som en dröm, jag förlåtit honom och nu är vi ännu lyckligare än någonsin tidigare.
Jag vill säga ett stort tack till BABA NOSA UGO för hans vänliga hjälp, jag har aldrig förväntat mig ett så stort andligt arbete och jag kommer inte att sluta dela hans vittnesbörd. Om du har något andligt problem och du letar efter en riktig och äkta Spellcaster, kontakta BABA NOSA UGO så blir du glad att du gjorde det.
E-post: nosaugotemple@gmail.com / nosaugotemple@net-c.com
WhatsApp: +37258031247
Viber: +2347066853060
https://karnatakatemple.wixsite.com/karnataka