Another Sunday when I have 2 and a half hours of alone time - while
Lois is in Tewkesbury to attend her sect's two services. She has had a lot of
back problems recently and she has asked me to drive her over there and pick
her up when the 2nd service ends (1:45 pm), so my alone time is actually pretty
short – but I have to try to get the most possible out of it, no doubt about
that!
I get an encouraging email from Steve, my American brother-in-law.
The email gives news (source: smithsonianmag.com) of a new exhibition to take
place in London, where the remains of King Charles I's "execution
suit" will be seen, including his bloodstained shirt. The exhibition
sounds absolutely fascinating - I just hope that Lois and I will be able to
experience it, but we'll have to see.
The king was convicted of treason - the prosecutor alleged that
the king had placed his personal interests above the benefit of the country -
ha! Let's just hope that Boris and as many of today's world leaders as
possible can pop in and see the show and discover what can happen, if you repeat
King Charles's failure of judgement and go for the "personal interests" approach to leadership ha ha ha!
Steve also reminds me how important it is every day to browse
through the influential US news site Onion
News's insightful "News in Brief"
section, especially when it comes to keeping abreast of local news.
A most fortunate and timely reminder: and today I decide to take a
quick look at the “News in Brief” section in the afternoon and what do I see?
I discover that the news site is just breaking some good news about
local man Cy Gottlieb, who unfortunately suffers from mild dementia and who
went missing recently - it turns out he
has wandered hundreds of miles, but has finally been tracked down at the
International Space Station (ISS), which many of our neighbours will be very
relieved to hear about, to put it mildly!
local grandfather Cy Gottlieb, who suffers from mild dementia
and had wandered off, has at last been found, on the ISS
08:00 Lois and I agreed last night to get up early today in case Sarah, our daughter in
Perth, Australia, calls us on whatsapp - she often contacts us between 9 am and
10 am, but this morning we hear nothing from her. I imagine she and Francis and
their two 6-year-old twin daughters Lily and Jessie are on a family outing
somewhere.
flashback to April 2018: me (left) at a beach
cafe
in the Margaret River region, Western
Australia,
along with Francis, Sarah, and the twins
me with Sarah
Later, Sarah sends me a text message: they will talk to us
tomorrow: it’ll be a big day for the twins, their first day in their new
elementary school - the school held an open day Friday for new students. Sarah
and her family moved a few weeks ago from their previous house in Ocean Reef to
a new rental house in Lower Chittering.
11:00 I drop Lois off and drive home again from Tewkesbury, and
quickly climb up the loft ladder like a madman. I collect a lot of broken or
worn old toys, board games and the like, dating from our 2 daughters' childhood
in the 1980’s, and stuff them into some big and small bags. These old
historical remains have been stored in the attic for years, for reasons not totally
clear, to put it mildly.
This work is part of the downsizing mini project I am responsible
for. And I'm quite proud of my accomplishments so far: the whole attic was a
complete nightmare a few years ago. There were so many big piles of junk up
there that I became completely desperate at one point. I was considering hiring
a container and / or maybe some house clearance company to take it all away for
me.
But gradually I've removed a good part of it, either by taking
things to the county council’s Wingmoor Farm Waste Landfill and Recycling
Centre, or (recently) stuffing them into our wheelie bin, which would otherwise
normally only be about 20% full when the borough council’s garbage truck swings
by every other Wednesday.
the county council’s Wingmoor Farm waste disposal and recycling
centre
Now in our attic there are even some empty areas that can be seen
between all the piles of junk, which is nice, I must say!
I quickly climb the ladder and collect even
more broken toys,
various jigsaw puzzles with missing pieces, board
games with missing pieces,
and the like, which have been stored up there
for 30 years
for reasons that are not entirely clear, to put
it mildly
- my god,
what madness !!!!
Then I work on other tasks on my 10-mile long to-do list: I
consolidate Lois' family history computer files and store them into a single
folder, in preparation for upgrading our desktop from Windows 7 to Windows 10
later this week.
I complete my notes on the introduction to Byock's book about Medieval
Iceland, in preparation for a short talk I will give on Wednesday at the
next meeting of Scilla's U3A Old Norse group. I send off a Danish vocabulary
test to our U3A Danish group members, and I print out a lot of information from
the web about the crazy so-called "orthoepists" who tried to
"standardise" English spelling methods in the 15th and 16th
centuries. "Orthoepists" will be the topic when Lynda's Middle
English group meets in the bar of the town’s Everyman Theatre on Friday. My goodness,
busy
busy busy !!!
"Orthoepists" and their crazy ideas.
Good grief, what a crazy world we live in !!!!
William Bullokar, a typical crazy orthoepist
from the 16th century
Bullock's crazy masterpiece
My god, what a truly demented world we live in !!!!!
18:00 We have dinner: roast pork with apple sauce, roast potatoes
and carrots - yum yum! We spend the rest of the evening watching some
television and listening to the radio.
The fourth episode of a new series is on, showing one of Margaret Thatcher's former
ministers, Michael Portillo and his interesting TV series about train journeys
in Southeast Asia.
Michael is in Thailand today and we see him get on a train running
from northern Thailand south towards Bangkok. We see him sitting down in a seat
in one of the train’s "regular" seating areas. And Lois and I almost have to
put on sunglasses - his attire is, as usual, so bright and colourful, we have
to say.
Lois and I did not know that Thai trains have a special section reserved for the disabled, plus
old crows like Lois and me, fair enough - but also for monks. Good grief!
The buses in Cheltenham have some seating specially designed for
the local handicapped and for local old crows: young, healthy people can also
sit on them, but they are meant to give them up if an elderly person needs to
sit down, which sounds reasonable. I just hope the bus company doesn't decide
to extend this privilege to the town’s monks - that would cause complete chaos,
no doubt about that ha ha!
21:00 We switch off the television and listen to the radio, a
nostalgic programme consisting of Melbourne-born comedian Barry Humphries's selections of old songs from the first half of the 20th century.
Barry is even older about me, at 86 - I'm just a kid at 73
(although I'll be 74 next month, so I'll be catching him up soon, haha), so it's
safe to say he's turned into a bit of an old crow. But old crows have a lot to
teach us younger old crows about life, and Barry is no exception.
Humphreys says that when he was growing up in Melbourne in the
1930's, the whole culture, including music and literature, was overwhelmingly
Anglo-centric: and in history lessons at school only British history was
studied - it was thought Australian history was too short to deserve the name
"history".
He admits that by starting a new season of his
nostalgic programmes at the age of 86, he is at one and the same time "back by popular demand",
but also "back against his doctor's advice". Yikes !!!!
Tonight, Lois and I hear a number of "forgotten" songs
from the 1920’s (some of them rightly forgotten), such as Elsa Lanchester's
haunting "Don’t Tell My Mother I'm Living In Sin".
Lois and I did not know that Elsa's parents themselves “lived in
sin”, i.e. lived together without being married, so this song was partially autobiographical
for Elsa: her mother's family, however, became so enraged at their daughter's
"sinfulness" that they had her incarcerated for alleged
"insanity", though she was later released by an appeals court judge.
It would have been better if Elsa herself, an incredibly lively, slim and
attractive woman, had not married at all, says Barry, the programme's charming
host. Unfortunately, she chose the overweight movie star, Charles Laughton, and
was "crushed mentally by domesticity" and also periodically crushed physically, just by
Laughton's legendary weight, says Barry. Poor Elsa !!!!
Elsa Lanchester in happier times -
before she married Charles Laughton
22:00 We go to bed - zzzzzzzzzz !!!!
Danish translation:
søndag den 2. februar 2020
En dag, hvor jeg har 2,5
timers alenetid, mens Lois er i Tewkesbury for at deltage i sin sekts to
gudstjenester. Hun har haft en masse rygproblemer for nylig, og hun har bedt mig om at køre
hende derover og hente hende, når den 2. gudstjeneste slutter (kl 13:45), så er
min alenetid faktisk nogenlunde kort – jeg må prøve at få mest muligt ud af
det, ingen tvivl om det!
Jeg får en opmuntrende
email fra Steve, min amerikanske svigerbror. Emailen giver nyheder (kilde:
smithsonianmag.com) om en ny udstilling, der skal finde plads i London, hvor
resterne af kong Karl 1.s ”henrettelsesantræk” vil kunne ses, herunder kongens
blodplettede skjorte. Udstillingen lyder helt fascinerende ud – jeg håber bare,
at Lois og jeg vil kunne opleve den, men vi får se.
Kongen blev dømt for
forræderi – anklageren påståede at kongen havde placeret sine personlige
interesser over landets gavn - ha!
Lad os håbe bare på, at
Boris og så mange af nutidens verdensledere som muligt kan smutte ind på
udstillingen og finde ud af, hvad der kan ske, hvis man gentager kong Karls fejlskøn
ha ha ha!
Steve minder mig om også
om, hvor vigtigt det er hver dag at bladre den indflydelsesrige amerikanske
nyhedswebsted Onion News’ indsigtsfulde ”News in Brief”-sektion igennem, især
når det kommer til lokale nyheder.
En heldig og helt
betimelig påmindelse: jeg kaster et blik over sektionen i eftermiddagen og jeg
opdager at det faktisk er i dag, nyhedswebstedet bryder nogle gode nyheder om
den lokale mand Cy Gottlieb, der desværre lider af mild demens – han er faktisk
vandret hundredvis af miles, og endelig er han blevet opsporet på den
internationale rumstation (ISS), hvilket mange af vores naboer vil være meget
lettede over, for at sige mildt.
08:00 Lois og jeg står
tidligt op for det tilfælde, at Sarah, vores datter i Perth, Australien, ringer
til os på whatsapp – hun ofte kontakter os mellem kl 9 og 10, men i formiddag
hører vi ikke noget fra hende. Jeg forestiller mig, hun og Francis og deres 2
6-årige tvillingedøtre Lily og Jessie er på familieudflugt ét eller andet sted.
tilbageblik til april 2018: mig (til venstre) på en strandcafé
i
Margaret River-regionen, Western Australia,
sammen
med Francis, Sarah, og tvillingerne
mig
sammen med Sarah
Senere sender Sarah mig
en sms: de vil tale med os i morgen: en stor dag for tvillingerne, deres 1. dag
i deres nye folkeskole. Skolen holdt en åben dag i fredag for nye elever. Sarah
og hendes familie flyttede for et par uger siden fra deres forrige hus i Ocean
Reef til et nyt lejehus i Lower Chittering.
11:00 Jeg kører hjem igen
fra Tewkesbury og klatrer hurtigt op ad loftstigen som en gal. Jeg samler en
masse brudte eller slidte gamle legetøj, brætspille og den slags, daterende fra
vores 2 døtres barndom i 1980’erne og propper dem i nogle store og små sække.
Disse gamle historiske rester er blevet gemt op i loftet i årevis, af grunde, der ikke er helt klar, for at sige mildt.
Dette arbejde er en del af den downsize
mini-projekt, jeg er ansvarlig for. Og jeg er helt stolt af mine bedrifter
hidtil: hele loftet var et helt mareridt for nogle år siden. Der var så mange
store bunker af lort deroppe, at jeg var helt desperat. Jeg overvejede at hyre
en kontainer og/eller måske ét eller andet husoprydningsselskab for at tage det
hele væk.
Men gradvist har jeg fjernet en god andel af
det, enten ved at tage ting til kommunens Wingmoor Farm-affaldsdepot og
genbrugscenter, eller (for nylig) proppe dem ind i vores hjulede grønne
affaldsbeholder, som ellers normalt kun ville være 20% fuld, når kommunens
skraldebil svinger forbi hver 2. onsdag.
kommunens Wingmoor Farm-affaldsdepot og genbrugscenter
Nu i vores loft er der endda nogle tomme
områder, der kan ses mellem alle de bunker af lort, hvilket er rart, det må jeg
nok sige!
jeg klatrer hurtigt op ad
loftstigen og samler endnu flere brudte legetøj,
forskellige puslespil med
manglende brikker, forskellige brætspil med manglende brikker
og lignende, som er blevet
gemt deroppe i 30 år
af grunde, der ikke er helt
klar, for at sige mildt – du godeste, sikke et vanvid!!!!
Derefter arbejder jeg
lidt på andre opgaver på min 10-miles lange gøremålsliste: jeg konsoliderer
Lois’ familiehistoriecomputerfiler og gemmer dem i en enkelt folder, i
forberedelse på, at jeg opgradere vores desktop fra Windows 7 til Windows 10
senere på ugen.
Jeg fuldender mine
notater om indledningen til Byocks bog om middelalderlige Island, i
forberedelse på at holde en kort foredrag jeg skal holde på onsdag under det
næste møde af Scillas U3A oldnordiske gruppe. Jeg afsender en dansk
ordforrådstest til vores U3A danske gruppes medlemmer, og jeg udprinter en
masse oplysninger fra nettet om de vanvittige såkaldte”orthoepister”, der
prøvede at ”standardisere” engelske ordstavningsmetoder i det 15. og 16.
århundreder. ”Orthoepister” vil være emnet, når Lyndas middelengelske gruppe
mødes på baren af byens Everyman-teater på fredag. Du godeste, travlt travlt
travlt!!!
”Orthoepister” og
deres vanvittige idéer.
Du godeste, sikke
en skør verden vi lever i !!!!
William Bullokar,
en typisk vanvittig orthoepist fra 1500-tallet
Bullokars vanvittige
mesterværk
Du godeste, sikke en skør
verden vi lever i !!!!!
18:00 Vi spiser
aftensmad: stegte svinekød med æblesovs, stegte kartofler og gulerødder – yum yum!
Vi bruger resten af aftenen på at se lidt fjernsyn og lytte lidt til radio.
De viser det 4. afsnit af
én af Margaret Thatchers tidligere ministre, Michael Portillos interessante
tv-serie om togrejser i Sydøstasien.
Michael er i Thailand i dag
og vi ser ham stige op på et tog, der kører fra det nordlige Thailand sydpå mod
Bangkok, og vi ser ham sætte sig i en siddeplads blandt togets ”almindelige” sektion. Og Lois og jeg bliver
næsten nødt til at tage solbriller på – hans antræk er, som sædvanligt så lyst
og kulort, det må vi nok sige.
Thailandske tog har en
speciel sektion reserveret for de handicappede, også gamle krager som Lois og
mig, og også munke. Du godeste, sikke et vanvid!
Busserne i Cheltenham har
visse siddepladser, som er specielt designet for de lokale handikappede og
gamle krager: unge, raske mennesker kan også sidde på dem, men det er meningen
at de må give dem op, hvis en ældre person trænger til at sætte sig, hvilket
lyder rimeligt. Jeg håber bare på, at busselskabet ikke beslutte at udvide
dette privilegium til byens munke – det ville betyde ren kaos, ingen tvivl om det ha ha!
21:00 Vi slukker for
fjernsynet og lytter lidt til radio, et nostalgisk program, der består af den Melbourne-fødte komiker Barry
Humphries’ valg af gamle sange fra det 20. århundredes første halvdel.
Barry er endnu
ældre om mig, på 86 år – jeg er bare en unger, på 73 år (selvom jeg fylder 74 næste
måned, så er jeg snart ved at fange ham haha), så derfor er det sikkert at
sige, at han er blevet til lidt af en gammel krage. Men gamle krager har meget
at lære os yngre gamle krager om livet, og Barry er ingen undtagelse.
Humphreys
siger, at dengang han voksede op i Melbourne i 1930’erne var hele kulturen,
herunder musik og litteratur, overvældende anglocentrisk: og i historietimer på skole var kun britiske
historie studeret – det var troet, at australske historie var for kort til at
fortjene navnet ”historie”.
Han indrømmer,
at han på 86 år, ved at starte en ny sæson af sine nostalgiske programmer, er ”tilbage
efter populær efterspørgsel”, også ”imod sin læges råd”. Yikes!!!!
I aften hører Lois og jeg
en række ”glemte” sange fra 1920’erne (nogle af dem glemte med rette), som for
eksempel Elsa Lanchesters hjemsøgende ”Don’t Tell My Mother I’m Living In Sin”.
Lois og jeg vidste ikke,
at Elsas forældre levede sammen uden at være gift, så sangen var delvis
autobiografisk: hendes mors familie blev
imidlertid så rasende over deres datters ”syndighed”, at de fik hende fængslet
på grund af angivelig ”sindssyge”, selvom hun senere blev løsladt af en
appeldommmer.
Det ville have være
bedre, hvis selve Elsa, en utrolig livlig kvinde, overhovedet ikke havde giftet
sig, synes Barry, programmets charmerende vært. Hun valgte desværre den
overvægtig filmstjerne , Charles Laughton, og blev ”knust mentalt af hjemliger
sager” og knust fysisk af Laughtons vægt ovenpåhende. Stakkels Elsa!!!!
Elsa Lanchester i
lykkeligere tider –
før hun giftede
sig med Charles Laughton
22:00 Vi går i seng –
zzzzzzzzzz!!!!
Hej alla, mitt namn är Aisha Sadat och jag är här ute för att vittna om de goda verk som BABA NOSA UGO i Karnataka Temple har gjort, eftersom min lycka återställs, jag har varit gift i ungefär 11 år nu, det kom till en punkt när min man började att agera konstigt och sedan lämnade han mig och våra två barn för en annan kvinna i över 6 månader, jag visste aldrig att han hade ett förhållande med en annan kvinna, den här kvinnan vill ta min lycka och allt som jag har jobbat för, kändes som slut allt. När jag letade efter en lösning kom jag över flera vittnesmål om Spellcaster på internet.
ReplyDeleteVissa vittnade om att han tog tillbaka sin Ex-älskare, vissa vittnade om att han löser alla slags andliga problem, örtmedicin för sjukdom som Fybroid, Astma, könssjukdomar, njursjukdom, diabetes, erektil dysfunktion, vinnande lotteri. Jag trodde aldrig på spellcaster men jag hade inget alternativ eftersom jag letade efter lösning överallt, så jag fick e-postmeddelandet till BABA NOSA UGO från vittnesmålen online och beslutade att prova honom.
Jag kontaktade honom via e-post och förklarade mitt problem för honom, han berättade för mig vad jag behövde göra och jag gjorde precis som han instruerade, förberedde något för mig att använda, han gjorde nästan allt själv, jag tvivlade faktiskt på när han sa till mig att Jag skulle förvänta mig en god nyhet, det var mindre än 14 dagar då min man ringde mig efter så lång tid. Han kom tillbaka om ursäkt och bad om förlåtelse, det hela var som en dröm, jag förlåtit honom och nu är vi ännu lyckligare än någonsin tidigare.
Jag vill säga ett stort tack till BABA NOSA UGO för hans vänliga hjälp, jag har aldrig förväntat mig ett så stort andligt arbete och jag kommer inte att sluta dela hans vittnesbörd. Om du har något andligt problem och du letar efter en riktig och äkta Spellcaster, kontakta BABA NOSA UGO så blir du glad att du gjorde det.
E-post: nosaugotemple@gmail.com / nosaugotemple@net-c.com
WhatsApp: +37258031247
Viber: +2347066853060
https://karnatakatemple.wixsite.com/karnataka