Tuesday February 11 16:00 – Wednesday February 12 16:00 2020

20:00 Lois and I spend the evening in Jakarta with Margaret Thatcher’s former minister Michael Portillo on the latest leg of his train journeys through South East Asia, following the 100 year old British “Bradshaw’s Guide”.

We see an amazing picture of a mosque in Jakarta that is slowly sinking into the Java Sea, which must be a bit worrying for the worshippers who gather here – glug glug glug: yikes!

Lois and I didn’t know that apparently the rest of the city may follow it down, because it’s all built on a massive swamp, Michael says.

People who don’t have piped water have built too many wells, and the porous rock beneath, which should be filled with water is failing to be replenished, and the city is sinking, so much so that the government has announced that it will be building a new capital hundreds of miles away on a different island. What madness!!!

In due course all Jakarta’s government buildings will be replaced by new ones on a site in Borneo.

What a crazy world we live in!!!! And what will happen to the people who live in Jakarta but who are not civil servants, Lois wants to know. Lois and I are lucky because Cheltenham isn’t built on a swamp as far as we know. And it only has one weedy river flowing through it. Too small really to call it a river. So we never get threatened by massive flooding, thank goodness. And there’s no real need to dig wells, luckily, I’m not sure why, but the subject seldom seems to come up.

22:00 We go to bed – zzzzzzzzz!!!!

09:00 We tumble out of the shower cubicle. We have our regular 6-monthly check-up today with our lovely Romanian dentist with the charming smile, Daria, and a session with her buxom hygienist Ursula, but not till 12:20 – an awkward time so we decide to have lunch after the appointment when we’ll be feeling more relaxed.

Daria, the Romanian dentist with the good, relaxed conversation skills

and the charming smile, pictured here with a typical clinic patient

I use the morning wisely, figuring out why I’ve been feeling so nervous lately, including a “funny turn” last Thursday. And I realise that in fact I have already started to worry about our trip to Australia later this year to see our daughter Sarah and her family in Perth, Australia. It’s always a lot of work for me to figure out how I am feeling, because I repress my feelings so efficiently – they’re a bit like the wells in Jakarta, quite deep but which threaten to swallow up one of the world’s biggest cities. While my well is always threatening to swallow up me, I have to say.

As soon as I figure out the reason for my nerviness, I immediately start to feel a lot better.

12:00 We drive off to see Daria and Ursula – Lois is still the one sitting behind the wheel. I am supposed to avoid driving until my doctor gets the results of my blood test and ecg, the tests I’m taking tomorrow morning.

For once neither of us have any problems for Daria to fix. Last month Daria took one of my top back teeth out leaving an enormous gap, but I tell her I am managing to eat okay. She says an implant would cost £3000 and a partial “butterfly-style” mini-denture, £1000, so I decide not to bother thank you very much. Nobody can see my ”gap” because it’s right at the back, unless I choose to show it, e.g. to door-to-door salesmen and the like.

a typical denture butterfly - but I've decided not to bother. with any of that.

It seems rather dear and a lot of faffing about, to put it mildly!!!

And where would I put it when I took it out at night????

Let's keep life simple, shall we !!!!!!

13:30 We come home, have lunch and then I go to bed and take a gigantic afternoon nap, while Lois watches an old Sherlock Holmes TV-show. I get up at 3:30 pm and do 3 miles on my exercise bike, and then we relax with a cup of tea and a chocolate biscuit on the couch.

Danish translation:  tirsdag 11. februar 16:00 - onsdag 12. februar 16:00 2020

20:00 Lois og jeg tilbringer aftenen i Jakarta med Margaret Thatchers tidligere minister Michael Portillo på den sidste etappe af hans togrejser gennem Sydøstasien efter den 100 år gamle britiske “Bradshaw's Guide”.

Vi ser et forbløffende billede af en moske i Jakarta, der langsomt synker ned i Java-havet, hvilket må være en smule bekymrende for de tilbedere, der samles her - glug glug glug

Lois og jeg vidste ikke, at resten af ​​byen tilsyneladende kan følge den ned, fordi det hele er bygget på en massiv sump, siger Michael.

Mennesker, der ikke har rørvand, har bygget for mange brønde, og den porøse klippe nedenunder, som skulle være fyldt med vand, bliver ikke genopfyldt, og byen synker, så meget, at regeringen har meddelt, at den vil være opbygge en ny hovedstad hundreder af miles væk på en anden ø. Hvilken vanvid !!!

Med tiden skal alle Jakartas regeringsbygninger erstattes af nye på et sted i Borneo.

Hvilken skør verden vi lever i !!!! Og hvad vil der ske med de mennesker, der bor i Jakarta, men som ikke er embedsmænd, vil Lois vide. Lois og jeg er heldige, fordi Cheltenham ikke er bygget på en sump så vidt vi ved. Og det har kun en blød flod, der flyder gennem den. For lille til at kalde det en flod. Så vi bliver aldrig truet af massiv oversvømmelse, takk og lykke. Og der er ikke noget reelt behov for at grave brønde, heldigvis er jeg ikke sikker på hvorfor, men emnet kommer sjældent op.

22:00 Vi går i seng - zzzzzzzzz !!!!

09:00 Vi tumler ud af brusekabinen. Vi har vores regelmæssige 6-månedlige check-up i dag med vores dejlige rumænske tandlæge med det charmerende smil, Daria, og en session med hendes buxom-hygienist Ursula, men ikke før 12:20 - en akavet tid, så vi beslutter at spise frokost efter aftale, når vi skal føle os mere afslappet.

Daria, den rumænske tandlæge med de gode, afslappede samtaleevner

og det charmerende smil, afbildet her med en typisk klinikpasient

Jeg bruger morgenen klogt og regner ud af, hvorfor jeg har følt mig så nervøs for nylig, inklusive en ”morsom vending” sidste torsdag. Og jeg er klar over, at jeg faktisk allerede er begyndt at bekymre mig om vores tur til Australien senere på året for at se vores datter Sarah og hendes familie i Perth, Australien. Det er altid en masse arbejde for mig at finde ud af, hvordan jeg har det, fordi jeg undertrykker mine følelser så effektivt - de er lidt som brøndene i Jakarta, ganske dybe, men som truer med at sluge en af ​​verdens største byer.

Så snart jeg finder ud af årsagen til min nervøsitet, begynder jeg straks at føle mig meget bedre.

12:00 Vi kører afsted for at se Daria og Ursula - Lois er stadig den, der sidder bag rattet. Jeg skal undgå at køre, indtil min læge får resultaterne af min blodprøve og ecg, som jeg tager i morgen morgen.

For en gangs skyld har ingen af ​​os nogen problemer. Sidste måned tog Daria en af ​​mine øverste bagerste tænder ud og efterlod et enormt hul, men jeg siger hende, at jeg formår at spise ok. Hun siger, at et implantat ville koste 3000 £ og en delvis “sommerfuglstil” mini-protese, 1000 £, så jeg beslutter ikke at gider meget tak. Ingen kan se mit ”hul”, fordi det er lige bagpå, medmindre jeg vælger at vise det, f.eks. til dør til dør sælgere og lignende.

en typisk delprotese - men jeg har besluttet at gå glip af

den delprotese-oplevelse: for dyrt og for omstædeligt, synes jeg

13:30 Vi kommer hjem, spiser frokost, og så går jeg i seng og tager en gigantisk lur eftermiddag. Lois ser et gammelt Sherlock Holmes TV-show. Jeg står op kl. 15.30 og tager 3 miles på min motionscykel, og så slapper vi af med en kop te og en chokoladekiks i sofaen.