Da vi vågner op, ved vi det ikke endnu,
men ”den store dag” er ankommet!
Dagen begynder ligesom i går. Jeg står
ekstra tidligt op, fordi jeg ikke ret godt kan sove. Lily har i løbet af natten
engang imellem vågnet op og er begyndt at græde. Stakkels pige! Og stakkels
Sarah, der hver gang skal stå op og vugge hende tilbage i søvn.
Jeg står op, gennemfører min tidlig
morgen rutine (dvs dansk hjemmearbejde og en liter grøn te) og jeg går tilbage i seng. Jeg vil
ikke være til ulejlighed, når Sarah bærer tvillingerne ned kl 6, skifter deres
bleer, giver dem en flaske babymælk og sætter dem tilbage i seng.
Ligesom i går, ligger jeg inde i sengen
og senere (kl 7) begynder jeg at høre folk bevæge sig nedenunder, og jeg hører
bilen læsses. Jeg antager, at i dag vil være ligesom i går: dvs Sarah og
tvillingerne vil tage af sted, og Francis vil gå tilbage i seng.
Men jeg gætter forkert! Lois kigger ud
af vores soveværelses vindue og hun ser, at Sarah sidder i passagersædet og
Francis i førersædet – du godeste! Vi ser hele familien køre af sted.
Jeg går ind i Sarahs gamle værelse, hvor
hun og Francis hver nat sover, og jeg ser, at dynen er blevet borte, og der kun
er én lagen på sengen – du godeste! Jeg går ned ad trappen, jeg går ind i
spisestuen, og jeg ser, at Francis’ computer er blevet borte fra spisebordet –
du godeste (igen) !
Det er virkelig sandt - familien er
virkelig flyttet ud, lader det til. Jeg finder senere ud af, at Francis ikke
har fortalt selv Sarah, at han i dag vil køre med hende og tvillingerne! Jeg
synes, at Francis ikke godt kan lide at fortælle folk på forhånd, hvad han vil
gøre: hvis man spørger ham om hvad han planlægger, har han tendens til at svare
vagt og uklart – du godeste!
Pludselig er Lois og jeg ikke længere under pres
og vi begynder med det samme at føle os meget meget meget trætte – du godeste! Vi
går hele dagen rundt i huset lidt ligesom et par zombier – du godeste (igen)! Vi
har ikke længere brug for babysikring, men vi rykker ikke noget. De resterende
legetøj, som Sarah ikke tog med, bliver liggende i stuen foran fjernsynet,
ligesom i går.
Vi savner dem allerede, dvs hele
familien. Klokken 18 har jeg lyst til at se ”Sengetid time” på CBeebies, som
sædvanligt (men det stopper jeg mig selv i at gøre, og vi ser ”Pointless” og ”Eggheads”,
to helt ’voksen’ programmer i stedet!).
Hele dagen har jeg CBeebies sange i
hovedet, især CBeebies-sengetid sangen. Du godeste!
The time has come to say good-night
To say sleep tight till
the morning light
The time has come to say
good-night
It’s the end of a lovely
day.
We’ve had so much fun
today
Tomorrow’s just a dream
away
The time has come to say
good-night
It’s the end of a lovely
day.
Klokken 19 kører Francis forbi. Han
siger, at han glemte at tage med et par ting, herunder en computer tastatur. Det
er rart at snakke lidt med ham. Vi siger, vi om et par dage vil besøge dem, og
se for første gang deres nye lejehus, når alt er i orden derovre.
Familiens lejehus på Evesham. Det er et parcelhus
med 3 soveværelser, en stor stue, en stor udestue osv.
Det ligger ikke langt fra bycentret. Sarah vil kunne gå til fods på arbejde - hurra!
Vi ser lidt fjernsyn. De viser en
interessant dokumentarfilm, ”The Great War” (fjortende del af 26), der handler
om den første verdenskrig. I dette afsnit taler man om situationen ved udgangen
af 1916. Hundredtusinde af mænd er døde i løbet af året. Alle de lande, der
deltager i krigen, har mistet håb – der vil ikke være noget ”hurtig sejr”. Men
man kan ikke finde en vej til fred. Du godeste!
Vi går tidligt i seng. Jeg læser 8 sider
af min nuværende sengetidbog, ”William Pitt den Yngre” af William Haig, og jeg
falder i søvn – zzzzz !!!
No comments:
Post a Comment