Som planlagt kører Lois og jeg i
formiddag over til Evesham. Jeg afleverer hende på hendes kirke og jeg kører
videre til Sarahs hus. Lois og jeg har aftalt at holde Sarah med selskab, mens
Francis, hendes mand, rejser op til Lancashire for at tilbringe to dage hos sin
ven, Simon, og se et par andre venner.
Da jeg når dertil, opdager jeg til min
overraskelse, at Francis stadig er der. Jeg spørger ham ikke,
hvornår han vil tage af sted, fordi jeg ved, at han ikke godt kan lide sådanne
spørgsmål – du godeste! Jeg snakker lidt med ham. Efter et stykke tid, beslutter han at tage sin hund, Buddy, en lille tur i nabolaget.
Jeg begynder at lege med tvillingerne og
læse dem børnebøger. Kl 12.30 kører jeg over til Lois’ kirke, for at hente
hende: gudstjenesten er nu forbi. Vi kører tilbage til Sarahs hus og vi
fortsætter med at lege med tvillingerne. Mens vi beskæftiger os med
børnene, hører vi familiens bil læsses. Et positivt tegn, synes jeg! Vi hører
bilen starte, og Francis tager af sted.
Vi spiser frokost kl 13.30 sammen med
Sarah og tvillingerne. De CookShop færdigretter, som Lois og jeg i går købte,
er på ”spisekortet” – hurra!
Efter frokost, sætter Sarah tvillingerne
i seng, så de kan tage sig en lang lur. Solen skinner, og da tvillingerne
vågner op, bærer Sarah dem ned, og vi lader dem lege ude på terrassen – hurra!
Efter aftensmad, sætter Sarah dem tilbage i seng.
Jessica og Lily leger ude på terrassen
Sarah tager Buddy, familiens hund, en lille tur i nabolaget. Lois og jeg har ondt af Buddy. Dette hus er meget større, end Sarahs og Francis’ tidligere hus, men Buddy har ikke et bedre liv nu, end før, synes vi. Han er en meget stor hund, lidt som en lille heste, og han har brug for at bevæge sig meget. Han opfører sig engang imellem lidt neurotisk inde i huset, synes vi. Han slikker sig meget, og spiser ting, der ikke er egnede, for eksempel sit sengetid-tæppe og tæppets skum-påfyldning – du godeste! Sikke en hund!
Vi har ondt af Buddy. Han venter ved siden af hoveddøren.
Han tror, at Francis snart kommer tilbage - stakkels hund!
Lois og Buddy kigger på solnedgangen
Francis er fast besluttet på, at han vil holde Buddy til hans dages ende. Han vil ikke finde en ny ejer til ham, for eksempel nogen, der bor ude på landet og vil elsker ham højt, nogen steder, hvor Buddy kan løbe frit. Fordi Francis ikke tjekkede op på de australske regler om dyr-import, må familien bo nu 6-7 måneder længere i England, før de kan rejse sammen med Buddy til Australien. Disse 6-7 måneder kommer til at koste familien meget – du godeste!
Sarah, Lois og jeg er meget trætte og vi
går tidligt i seng – zzzzz! I morgen skal Lois og jeg tilbage til Cheltenham.
Vi er sikre på, at Minx, Alisons kat, savner os meget, stakkels kat!
No comments:
Post a Comment