Monday, 20 April 2015

Søndag den 19. april 2015

Det er søndag, og der er to gudstjenester, Lois vil deltage i på Tewkesbury. Den første tjeneste er især arrangeret for venner og familie af kirkens medlemmer. Jeg har lyst til at deltage og møde medlemmerne af hendes nye kirke, men jeg er så træt, og jeg er nødt engang imellem at være alene. Jeg er lidt lige som Greta Garbo, synes jeg: måske er jeg ikke så smuk -  det er jeg ikke sikker på.


Jeg føler, at jeg har været i konstant selskab med andre mennesker i 2-3 måneder uden pause, og jeg overdriver ikke – du godeste! Det finder jeg meget trættende! Jeg mangler energi for tiden. Ekstroverte får energi af at være i selskab med andre, men introverte får energi af at være alene og i stilhed engang imellem – du godeste! Også der er en masse arbejde, der venter på mig i haven. Græsset er vokset, mens vi har været væk hjemmefra, og køkkenhaven trænger til at luges – det er der ikke nogen tvivl om!

Jeg kigger på Facebook, og jeg ser billeder af Josie og Rosalind, to af de 3 børnebørn, der bor i København. Billederne blev taget hos pigernes klaverlærerinde, der er ved at holde op med at lære klaver midlertidligt(?), fordi hun er ved at gå på borselsorlov – du godeste! Der er ét billede af Josie, der sidder og spiller klaver, og et andet af Rosalind, også på klaver. I et tredje billede ser vi Josie (8), Rosalind (6) og lærerindes andre elever. Vi er så stolte af Josie og Rosalind – åh, de er så dygtige, de ser så skønne ud og de vokser så hurtigt!

Klokken er 10.45 . Lois skal af sted. Hun kører med sine veninder, Maggie og Deirdre, til Tewkesbury. Jeg går i gang med at klippe de to største græsplæner: den, der ligger foran huset, og den, der ligger lige bag huset. Jeg overlader til en anden dag de to græsplaner for enden af haven. Sikke en have!

Efter frokost går jeg i seng og jeg tager mig en lang lur – zzzzz!!!! Jeg står op og jeg går i gang med at luge lidt i den køkkenhave, der ligger på venstre siden af stien (altså den større). Jeg overlader til en anden dag den, der ligger på højre siden (den mindre).

Klokken er 15.30 . Lois kommer tilbage og vi slapper af med en kop te på sofaen.

Vi spiser aftensmad og vi ser lidt fjernsyn. De viser en interessant dokumentarfilm, der handler om ”den kristne kirke og sex” (anden del af tre), dvs den kristne kirkes holdning overfor sex gennem de århundreder. Studieværten er Diarmaid MacCulloch, den åbent bøsse søn af en anglikansk præst, som Lois mødte, da hun arbejdede på Capel Court, et lokalt plejehjem til anglikanske præster og deres familier. Diarmaid plejede dengang at besøge sine forældre, der boede der i plejehjemmet.

Diarmaid er lektor på Oxford universitet og en respekteret autoritet på reformationen. Han siger i aftenens afsnit, at den kristne kirke oprindeligt besluttede (i ca det 12. århundrede) at overtage institutionen i ægteskabet (der før var en personlig, civil kontrakt mellem en mand og en kvinde) med det formål at bevare arven fra konger og adelige (dvs hver kong og hver adelig måtte fremover have en officiel arving, en legitim søn gennem et ægteskab godkendt af kirken – du godeste!). Denne initiativ gav kirken selvfølgelig en masse kontrol og indflydelse i samfundet!

Kirken måtte derfor godkende institutionen i ægteskabet, alle personer måtte fremover gifte sig i kirke, og ægteskaber blev fremover et sacramente, ligesom dåb og dadver osv. Du godeste!

På den anden side kunne præster ikke længere gifte sig, fordi kirken betragtede cølibat som bedre end ægteskab/sex.  Det havde den ulempe, at præsterne fremover følte sig bedre, end andre mennesker – du godeste!

Da den tyske præst, Martin Luther, satte reformationen i gang i det 16. århundrede, afviste han disse doktriner. Han sagde tvertimod, at alle præster bør gifte sig med kvinder, der ville kunne hjælpe dem i deres arbejde: præstens kone kunne udvikle tættere forhold med de lokale kvinder. Luther syntes, at ægteskab ikke var noget sacramente og bør blive igen en civil kontrakt mellem en mand og en kvinde. Fordi ægteskabet nu igen blev en civil kontrakt i de protestantiske lande, kunne denne kontrakt blive annulleret: dvs skilsmisse ville fremover være okay – du godeste! Luther giftede sig. Han elskede og respekterede sin kone – han plejede at diskutere sine idéer med hende. Luthers ægteskab blev i et stykke tid en indledende rolle-model for ægtepar over hele nord-Europa.

Luthers idéer var en god begyndelse, men senere blev de protestantiske kirker desværre så aggressive som den katoliske kirke over for de mennesker, der begik seksuelle ”synder”, som for eksempel utroskab, utugt og homoseksuelle handlinger. Og de protestantiske kirker blev desværre så aggressive som den katoliske kirke over for de kvinder, som de beskyldte for at være ”hekse” – du godeste, sikke en historie!

Vi går i seng – zzzzz !!!!!




No comments:

Post a Comment