Efter lidt mere pakning i sommerhuset
kører vi af sted. Vores rute (via Taunton) er ikke den hurtigste, men
landskabet er smukkere og vi undgår de dårlige trafikpropper og de endeløse
bilkøer omkring Bridgwater – hurra!
Vi kører på M-5 motorvejen, og lidt over
halfvejs på ruten tager vi en pause på St Michaels Wood Services: vi drikker en
kop kaffe og spiser et stykke kage i Starbucks-caféen, hvilket er meget dyrt, også der findes ikke nogen skeer igen i caféen, kun små træstave –
du godeste!
Vi ankommer omsider hjem. Minx, Alisons
og Eds kat, er meget glad for, at se os igen efter en uges fravær. Græsset er
vokset, mens vi har været væk hjemmefra – du godeste (igen)! Det er heldigt, at
jeg klippede græsplænerne, før vi tog af sted for en uge siden.
Vi spiser frokost og derefter går jeg i
seng og tager mig en kort lur - zzzzz. Jeg er meget træt efter rejsen!
Lois smutter ind hos vores naboer,
Stephen og Frances, og hun takker dem for at have passet på Minx, mens vi var
væk hjemmefra. Frances fortæller Lois, at Sarah ringede til Stephen i går for
at spørge ham, hvad mit mobilnummer var, så hun kunne ringer til mig, mens vi
var på ferie i Somerset – du godeste!
Vi spiser aftensmad og vi ser lidt
fjernsyn. De viser en interessant dokumentarfilm, (fjerde
del af seks), der handler om det anglikanske sogn af Falklandsøerne. Sognet er
verdens største anglikanske sogn, og indeholder Syd-Georgia og de britiske
territorium i Antarktika – du godeste! Der er en anglikansk præst i Port
Stanley, hvor der er en katedral, og også en anglikansk præst, der arbejder med
de 2.000 britiske tropper, der er stationeret på øerne.
I aftenens tv-program ser vi øernes årlige fåreklipning
konkurrence. Vinderne skal rejse til Irland til næste år, for at deltage i fåre-klipning
verdensmesterskabet – hurra! Sikke et program! Men Lois og jeg har et motto, der hedder "plads til begejstring" - du godeste!
No comments:
Post a Comment