Friday, 3 August 2018

Thursday, August 2, 2018


09:00 Lois and I get up. Last night I realized that there was something wrong with my digestive system, so I eat a very simple breakfast to be on the safe side and cross fingers for myself.

I take a little look at my smartphone and see a text from the bank. Someone has tried using our previous credit card number yesterday to order something for £1500 from BT on their i-phone. Good grief, what a crazy world we live in! And a little odd that they have our old credit card number and not the current one. 

And what costs £1500 pounds at BT? Maybe they tried to order a 10 year TV sports / movie contract, but that's something I'm not entirely sure about. The new football season begins in a couple of weeks and the TV commercials are stuffed with advertisements for Sky, BT, and Talktalk's special offers etc. What madness!



Lois and I talk a little about how we would manage our finances in the future after we begin to feel that we are no longer firing on all cylinders mentally. We decide that we will switch over to using only cash. The problem with that is, that it is getting harder and harder to get hold of cash. Banks are closing down many of their local branches and ATMs. Damn!

11:00 I sit down in front of my laptop and continue to search for new Danish crime novellas for our U3A Danish group to tackle as its new project after we finish the current story. I draw up a long list of novels and novellas, and then start to cross off as many as possible from the list on various grounds and criteria.

I reject very long novellas and novels, and also those where the action does not play out 100% in Denmark. One of the pleasures of reading Danish crime books during our group meetings is to get a better idea of life in Denmark, Danish attitudes, etc.

I also check up on readers' reviews. The problem with e-books is that some of the authors are relatively new and inexperienced. I would also like to avoid all short stories and books that contain embarrassingly graphic sex scenes, but there seems to be no way to guarantee this. I sometimes wonder how Danish detectives get the time to solve crimes, considering that they spend so much time in bed with each other, but I'm going to let that one slide. Damn!

Later in the day I decide to choose one of Anna Grue's novels, "The Further You Fall", to be our Danish group's next project. The book's hero is the detective Dan Sommerdahl, and it forms part of a series of novels that revolve around Sommerdahl as its focus. I expect these books to be of a good standard. Otherwise, Grue would have dropped poor Sommerdahl after the first book in the series - simples!

Anna Grue's "The Further You Fall":
- our Danish group's next project?

I check up on the publisher's summary, which states: 

"Lilliana, a quiet young woman, is found strangled at the town's trendiest advertising agency one raw cold November night. The investigation turns out to be more than usually complicated. The dead person is virtually anonymous: she has no last name, no address, no social security number. Even Lillian's employer does not know of her existence, and apparently there is nobody who has missed her.

After a few days, another murdered woman is found. She too is anonymous, but the cause of death is quite different. Are the two crimes linked?

By an accident, advertising man Dan Sommerdahl gets involved in the investigation, and he uncovers a web of secrets just below the surface of this peaceful provincial town. Slowly, a spooky picture is being drawn - of white slave trade, cynical exploitation and misunderstood charity. "

It sounds riveting. In particular, I feel somewhat attracted to the fact that "Not even Lillian's employer knows about her existence". I recall that before I retired 12 years ago, I had a running joke in my workplace between me and one of the service staff: the man who came by every day to collect our team's classified waste. I claimed I was not actually employed there: I had been fired but continued to turn up there every day, just like before, even though I did not do any real work.

It seemed very funny at the time.

13:00 Lunch, and afterwards I go to bed and take a huge afternoon nap. But I wake up at 3 o'clock with a stiff neck for some reason. Damn, just my luck!

16:00 I sit down in front of my laptop and order Anna Grue's "The Further You Fall", in its e-book version. I get a bit of shock because the Adobe program tells me the file is corrupt, but I reinstall the program and the problem disappears for some reason.

18:00 I get another text from the bank. It seems that whoever tried to use my previous credit card number has struck again, this time with a purchase for £320. It's a bit annoying, to say the least because after dinner, I have to call the bank again to report the fraudulent purchase, even though there is no risk of having to pay for what the man's was trying to buy: the credit card is not valid anymore. But it all takes time: calling the bank and answering all the security questions etc etc.

19:30 We spend the rest of the evening watching television. An old episode of Top of the Pops is on, from February 1986.


It's nostalgic to see again Billy Ocean's "When the Going Gets Tough", with, to our surprise, Michael Douglas, Danny de Vito and Kathleen Turner as Billy's backing singers.



I browse through mine and Lois's photos from 1986. It's interesting that we did not take any pictures between the January snowfalls and our summer vacation in Devon. At the time, before the development of digital cameras we took far fewer pictures than now - no doubt about that.


Flashback to the summer of 1986: our first holiday in England
after 3 years of residence in the United States. How young we look! Good grief!

20:00 We continue to watch a bit of television, an interesting documentary (2nd part of 3) all about Simon Reeve's travels in Australia.


This week Simon is in northern Australia. An interesting program. We did not know that a few weeks after the attack on Pearl Harbor, the Japanese also bombed the port city of Darwin, and in fact, dropped more bombs there than in Hawaii. What a crazy world will live in!

22:00 We go to bed - zzzzzzz !!!!!


Danish translation

09:00 Lois og jeg står op. I går aftes blev jeg klar over, at der var noget i vejen med mit fordøjelsessystem, så jeg spiser en meget enkelt morgenmad, for en sikkerheds skyld, og krydser fingre for mig selv.

Jeg kigger lidt på min smartphone og ser en sms fra banken. Nogen har prøvet i går at bruge vores tidligere kreditkortnummer, for at bestille ngt på 1500£ fra BT på deres i-phone. Du godeste, sikke en skør verden vi lever i! Og lidt underligt, at de har vores gamle kreditkortnummer, og ikke det nuværende. Og hvad koster 1500£ hos BT? Måske de prøvede at bestille en 10 års tv sports/film kontrakt, men det er jeg ikke helt sikker på. Den nye fodboldsæson begynder om et par uger, og tv-reklamerne er proppede med reklamer for Sky, BT, og Talktalks tilbud osv. Sikke et vanvid!



Lois og jeg snakker lidt, om hvordan vi skal styre vores økonomi i fremtiden, når vi begynder at føle, at vi ikke længere er ved vores fulde fem. Vi beslutter at vi vil skifte over til at bruge udelukkende kontant. Problemet med det der, er at det for tiden bliver sværere og sværere at få fat på kontant. Bankerne er i gang med at lukke mange af deres lokale filialer og pengeautomater.  Pokkers!

11:00 Jeg sætter mig foran min bærebare og fortsætter at søge efter nye danske kriminoveller, som vores U3A danske gruppe kan takle som sit nye projekt, efter vi er færdige med den nuværende. Jeg udfærdiger en lange liste over noveller og romaner, og begynder så at strege så mange som muligt fra listen af en eller anden grund.

Jeg afviser meget lange noveller og romaner og dem, hvor handlingen ikke 100% udspiller sig i Danmark. En af glædene ved at læse danske krimibøger under  vores gruppemøder er at få en bedre idé om livet i Danmark, danske holdninger osv.

Jeg tjekker op også på læsernes anmeldelser. Problemet ved e-bøger, er, at nogle af forfatterne er forholdsvis nye og uerfarne. Jeg vil gerne også undgå noveller og bøger med pinlige grafiske sexscener, men det virke som om, der ikke er en måde at garantere det der på. Jeg undrer mig nogle gange, hvordan danske kriminelfolk har tid til at opklare forbrydelser i betragtning af, at de bruger så meget tid på at være i seng med hinanden, men det springer jeg over.  Pokkers!

Senere på dagen beslutter jeg mig for at vælge en af Anna Grues romaner, ”Dybt at falde” (”The Further You Fall”),  som vores danske gruppes næste projekt. Bogens helt er detektiven Dan Sommerdahl, og den udgør del af en serie af romaner, der kredser om Sommerdahl. Jeg regner med, at disse bøger må være af god standard. Ellers ville Grues have droppet stakkels Sommerdahl efter den første bog i serien – simpelt!

Anna Grues ”Dybt at falde”, 
vores danske gruppes næste projekt?

Jeg tjekker op på forlagets resumé, hvor der står det følgende:

Lilliana, en ung stilfærdig kvinde, findes stranguleret på byens mest trendy reklamebureau en råkold novemberaften. Opklaringen viser sig at blive mere end almindeligt kompliceret. Den døde er nemlig så godt som anonym; hun har intet efternavn, ingen adresse, intet personnummer. Selv ikke Lillianas arbejdsgiver kender til hendes eksistens, og der er tilsyneladende ingen, der savner hende.

Efter få dage findes endnu en myrdet kvinde. Også hun er anonym, men dødsårsagen er en helt anden. Hænger de to forbrydelser sammen?

Ved et tilfælde blandes reklamemanden Dan Sommerdahl ind i efterforskningen, og han opdager et spind af hemmeligheder lige under overfladen i den fredelige provinsby. Langsomt tegner et uhyggeligt billede sig – af hvid slavehandel, kynisk udnyttelse og misforstået godgørenhed.” 

Det lyder fængslende. I særdeleshed føler jeg mig lidt tiltrukket af det, at ” Selv ikke Lillianas arbejdsgiver kender til hendes eksistens”. Jeg mindes, at før jeg for 12 år siden gik på pension, havde jeg en løbende joke på min arbejdsplads mellem mig og en af de service-ansatte: manden, der hver dag kom forbi for at samle vores teams klassificerede affald. Jeg påstod, jeg i virkeligheden ikke var ansat der: jeg var blevet fyret, men fortsætte at dukke op der hver dag, ligesom før, selvom jeg ikke gjorde noget reelt arbejde.

Nå, det virkedes morsomt på det tidspunkt.

13:00 Frokost, og bagefter går jeg i seng og tager en gigantisk eftermiddagslur. Men jeg vågner op kl 15 med hold i nakken af en eller anden grund. Pokkers, bare mit held!

16:00 Jeg sætter mig foran min bærebare og bestiller Anna Grues ”Dybt at Falde”, i dens e-bog version. Jeg får lidt af en chok, da Adobe-programmet fortæller mig, filen er korromperet, men jeg geninstallere programmet, og problemet forsvinder af en eller anden grund.

18:00 Jeg får endnu en sms fra banken. Det lader til at den, der igår prøvede at bruge mit tidligere kreditkortnummer, har slået til igen, denne gang med et køb på 320£. Det er lidt irriterende, for at sige mildt, fordi efter aftensmad, må jeg igen ringe til banken for at anmelde det svigagtige køb, selvom der ikke er nogen risiko for, at jeg skal betale for mandens køb: det kreditkort er ikke gyldigt længere. Men det hele tager tid: at ringe til banken og svare alle de sikkerhedsspørgsmål osv osv. 

19:30 Vi bruger resten af aftenen på at se lidt fjernsyn. De viser et gammelt afsnit af Top of the Pops fra februar 1986.


Det er nostalgisk at se igen Billy Oceans ”When the Going Gets Tough”, med til vores overraskelse, Michael Douglas, Danny de Vito og Kathleen Turner som Billys  backing-sangere.



Jeg blader igennem mine og Lois’ fotos fra 1986. Det er interessant, at vi ikke tog nogle billeder mellem januar månedens snefald og vores sommerferie i Devon. Dengang, før udviklingen af digitale kameraer tog vi langt færre billeder, end nu – ingen tvivl om det.


Tilbageblik til sommeren 1986: vores første ferie i England
efter 3 års ophold i USA. Hvor ser vi dog unge – du godeste!

20:00 Vi fortsætter med at se lidt fjernsyn, en interessant dokumentarfilm (2. del af 3), der handler om Simon Reeves rejser i Australien.


Denne uge er Simon i det nordlige Australien. Et interessant program. Vi vidste ikke at japanerne, nogle uger after angrebet mod Pearl Harbour, bombede havnebyen Darwin, og faktist droppede flere bomber der, end på Hawaii. Sikke en skør verden vil lever i !

22:00 Vi går i seng – zzzzzzz!!!!!


No comments:

Post a Comment