Friday 2 August 2019

09:00 Lois and I drive over to the small town of Bishops Cleeve to shop at the local Tesco supermarket and the nearby greengrocer’s. Afterwards we donate to a local charity shop 5-6 large bags filled with our daughter Sarah's unwanted kitchen utensils and the like – some of the piles of stuff she left with us when she moved to Australia in December 2015, together with Francis and their (then) 2.5-year-old twins , Lily and Jessie.

Lois getting ready to drive over to Bishops Cleeve

We come home and relax with a cup of coffee. We feel very pleased with ourselves for donating Sarah's old kitchen utensils to charity: it's been a lot of work retrieving them all from here and there in the attic and then sorting them out. But it all forms a significant part of our current downsizing mini-project, which is nice.

11:00 I start reading 2 more pages of Anna Grue's Danish crime novel, "The Further You Fall", which is our U3A Danish group's current project, and I prepare vocabulary lists for the 2 pages in question - I do that to save the members of the group for having to look up all the difficult words in a dictionary: I am so thoughtful ha ha ha !!!

My goal is to try to read 2 new pages a day and at the same time prepare the associated vocabulary lists.

Anna Grue's novel " The Further You Fall ",

our U3A Danish group's current project

It’s a murder story. A cleaning assistant, Lilliana, whom no one knows anything about (not even her last name is known), has been murdered (garrotted) while working late in the kitchens of a large Danish advertising agency.

No one who works at the advertising agency really knows Lilliana well or has ever exchanged more than a few words with her. So Lilliana is a bit of a mystery corpse.

In these new pages I’m reading today, one of the agency’s staff, Christoffer, suddenly recalls seeing Lilliana with a friend of the same age or so, sitting together and having a coffee in a local cafe - the friend is a black woman, "very black" (!).  Christoffer says he has never seen anyone with such dark skin. And this black friend's hair was braided in “a million long, thin braids”, he says, tied at the neck with a strip of fabric.

Dan, who’s the hero of this novel, an advertising man working at the same agency as Lilliana, hears Christopher's anecdote about the black woman and promises to pass it on to Flemming, his friend in the local police.

This morning, I read pages 61 and 62 of the book's digital version. And I think I'm seeing a crucial moment in Dan's career: the moment he decides not to wait for the police to investigate the case, but to do some research himself, which must be how all amateur detectives start. He initially tries to contact Flemming at the police station, but gets no answer.

On impulse Dan decides to pop into the cafe where Christoffer says the murdered cleaner, Lilliana, used to meet her African friend for a coffee. The black woman no longer works at the café, apparently, but one of her ex-colleagues knows more or less where she lives – “in a red building on the corner of Jernbanegade and Jyllandsgade - all the way up at the top”.

Dan now has a piece of information that the police do not yet have. But will he tell them, before he takes it further?

Dan Sommerdahl - the future amateur detective

Flemming Torp, the local police detective inspector

A classic moment perhaps - Dan can now try to solve the case before the police can. And maybe all amateur detectives start like that - even Sherlock Holmes. Maybe Sherlock initially tried to call Inspector Lestrade with some important information, but Lestrade was out of his office and didn't answer, so Sherlock decided to solve the case himself. But maybe that’s a little fanciful!

We will have to see.

Inspector Lestrade (left) with Sherlock Holmes

12:30 We have lunch and afterwards I go to bed and take a short afternoon nap. I've been trying for a week or so not to get up before 6 am and to limit my daily afternoon nap to 30 minutes, or miss it out completely, but the results so far aren't that good - damn! I feel my energy levels are at rock bottom - damn (again) !!!!

I just hope that my usual pick-me-up  - a strong gin and tonic at 5pm - will refresh me - help !!!!

15:00 I get up. Lois is starting on the next phase of our current downsizing mini project: dolls’ clothes. Lois is feeling very nostalgic and is enjoying rooting through the big bag of our daughters’ old dolls’ clothes: both Alison and Sarah are now in their 40’s - yikes !!! You know you are getting old when your kids are approaching middle age, no doubt about that !!!!!

Lois is more than happy to have the opportunity to root through

the big bag stuffed with our adult daughters’ old dolls’ clothes - so nostalgic !!!

16:00 We relax with a cup of tea and a biscuit on the couch and listen to a little radio, an interesting programme in the series "The Last Word". The programme's host is the charming Matthew Bannister.

Russi Taylor died recently unfortunately - she was the voice of Minnie Mouse. During her time at Disney, she became very close romantically to Dwayne Allwine, the voice of Mickey Mouse.

When the couple decided to get married, the Walt Disney studio got a little nervous - their characters, Minnie and Mickey, were being portrayed just as sweethearts, not as a married couple, and the studios feared that the planned marriage between their “voices” would be bad for the franchise's image, and they tried to put a news black-out on the couple's marital plans.

And that's why Russi and Dwayne’s affair became known as "the love that dares not squeak its name".

Russi Taylor and Dwayne Allwine (the voices of Minnie and Mickey Mouse)

18:00 We have dinner, and spend the rest of the evening watching some television, an interesting documentary about the latest techniques (multi-beam sonar, photogrammetry, etc.) for investigating underwater shipwrecks and other archaeological remains that lie beneath the ocean's surface. The techniques have the same effect as would draining all the water out of the Mediterranean for example, and then taking conventional photos of what’s on the seabed.

Lois and I watch a lot of TV documentaries, which is nice, but this has the downside that we often see similar programmes about similar subjects, like tonight.

We already know a lot about the Santorini volcanic eruption and the subsequent tsunami (c. 1600 BC) that set off the decline of the Minoan culture on the island of Crete. And we already know a lot about the Campi Flegrei area near the Italian city of Naples, which is a hotbed of hidden volcanoes - yikes, scary !!!!!!

And we also know a lot about the Roman port city of Baiae, the ancient world’s "Sin City", that gradually sank beneath the waves over the centuries, along with all its bars and brothels, etc - glub glub glub.

Fortunately, however, tonight's programme also includes a feature about a major sea battle between Carthage and Rome that took place in the 3rd century BC, according to the ancient Greek historian Polybius, a topic which Lois and I did not know very much about.

Very interesting - Carthage was then the dominant sea power in the western Mediterranean, and after Rome had subjugated all the other Italian cities, they wanted to strengthen their navy and challenge Carthage's dominance as a sea power.

Until recently, historians didn't know anything much about the great sea battle that Polybius wrote about - in particular, exactly where the battle took place, for example. But in the sea off the coast of Sicily, these new scientific techniques have revealed around 12 3-foot-wide metallic "battering rams", which were then the main way ships sank other ships, by smashing large holes in them. The battering rams in question are now actually strewn over a massive area, together with other remains from the ships, and are irrefutable proof that the battle took place there.

the area off the coast of Sicily, where 12 giant "battering rams" and other

remains from a large sea battle have been revealed by the latest scientific techniques

This sea battle was very important – it marked Rome's emergence as the new superpower in the Mediterranean, and the Romans thought it important enough to record the exact date of the battle: March 10, 241 BC.

How fascinating !!!!!

22:00 We go to bed - zzzzzzzzzzzz !!!

Danish translation: fredag den 2. august 2019

09:00 Lois og jeg kører over til den lille by Bishops Cleeve for at købe ind i det lokale Tesco-supermarked og den nærliggende grøntsagshandler. Bagefter donerer vi til en lokal velgørenhedsbutik 5-6 store sække propfyldte af vores datter Sarahs uønskede køkkenredskaber og lignende, som hun efterlod hos os, da hun i december 2015 flyttede til Australien sammen med Francis og deres (dengang) 2,5-årige tvillinger, Lily og Jessie.

Lois forbereder sig på at køre over til Bishops Cleeve

Vi kommer hjem og slapper af med en kop kaffe. Vi føler os vældigt tilfredse med os selv, for at have doneret Sarahs gamle køkkenredskaber: og det hele udgør en betydelig del af vores nuværende downsize mini-projekt.

11:00 Jeg går i gang med at læse endnu 2 sider af Anna Grues danske krimi-roman, ”Dybt at falde”, der er vores U3A danske gruppes nuværende projekt, og jeg udarbjeder ordforrådlister til de 2 pågældende sider – det gør jeg for at spare gruppens medlemmer for at måtte slå de svære ord op i en ordbog: jeg er så betænksom ha ha ha!!! Mit mål er at prøve at læse 2 sider om dagen og udarbejder samtidig de nødvendige ordforrådlister.

Anna Grues krimiroman ”Dybt at falde”,

vores U3A danske gruppes nuværende projekt

En rengøringsassistent, Lilliana, som ingen ved noget om (inklusive hendes efternavn), er blevet myrdet (garrotteret), mens hun arbejdede sent på aften i køkkenet af et stort dansk reklamebureau.

Ingen, der arbejder hos reklamebureauet virkelig kender Lilliana og har næsten ikke vekslet et par ord med hende. I dag mindes  en af bureauets personale, Christoffer, at han har set Lilliana med en veninde i samme alder, eller deromkring, sidde begge to sammen og drikke en kaffe i en lokal café – veninden er en sort kvinde, ”meget sort” – Christoffer siger, han aldrig har set nogen, der har så mørk hud. Og venindens hår var flettet i en million lange, tynde fletninger, samlede i nakken med en strimmel stof. Du godeste, sikke et skør verden vi lever i!!!!

Dan, krimiromanens helt, en reklamemand og amatørdetektiv, der arbejder hos samme bureauet som Lilliana, hører Christoffers anekdote om den sorte kvinde, og lover at give den videre til Flemming, sin ven i det lokale politi.

I formiddag læser jeg siderne 61 og 62 af bogens digitale version. Og jeg tror at jeg falder over et afgørende øjeblik i Dans karriere: det øjeblik, da han beslutter ikke at vente på, at politiet undersøger sagen, men selv at foretage nogle undersøgelser, hvilket er starten på alle amatøragtige detektivers forsøg på at finde gerningsmanden, før politiet kan gøre det. Et sandeligt klassisk øjeblik, ingen tvivl om det!

Dan smutter ind i den café, hvor den myrdede rengøringsassistent, Lilliana, havde for vane at mødes med sin afrikanske veninde for at drikke en kop kaffe med hende. Den sorte kvinde arbejder ikke længere ved caféen, men én af hendes eks-arbejdskollega ved i grov træk, hvor hun bor – i et rødt ejendom på hjørnet af Jernbanegade og Jyllandsgade – allerøvest oppe.

Dan har nu en oplysning, som politiet endnu ikke har. Han prøvede faktisk oprindeligt at ringe til sin ven i det lokale politi, Flemming Torb, for at fortælle ham om den sorte kvinde, men ingen svarede.

Dan Sommerdahl – den kommende amatøragtige detektiv

Flemming Torp, den lokale kriminalinspektør

En klassiker – Dan kan nu prøve at løse sagen, før sin ven, kriminalinspektøren Flemming Torp, og politiet kan. Måske startede alle de amatøragtige detektiver sådan – inklusive Sherlock Holmes: måske prøvede Sherlock i begyndelsen at ringe til Inspector Lestrade med en eller anden vigtig oplysning, men Lestrade var ude af sit kontor, og svarede ikke, men det er jeg ikke helt sikker på: juryen er stadig ude om det.

Vi får se !!!!!

Inspector Lestrade (til venstre) og Sherlock Holmes

12:30 Vi spiser frokost og bagefter går jeg i seng og tager en kort eftemiddagslur. Jeg har prøvet i en uge eller deromkring ikke at stå op inden kl 6 og begrænse min daglige eftermiddagslur til 30 minutter, eller gå glip  af det fuldstændigt, men resultaterne er hidtil ikke ret god – pokkers! Jeg føler min energi er helt i bund – pokkers (igen) !!!!

Jeg håber bare på, at min sædvanlige opstrammer – en stærk gin og tonic kl 17 – kommer til at forfriske mig – hjælp !!!!

15:00 Jeg står op. Lois er i gang med den næste fase af vores nuværende downsize mini-projekt: dukketøj. Du godeste sikke et vanvid!!! Men Lois føler sig meget nostalgisk og hygger sig meget med at rode igennem den store sække af vores døtres gamle dukketøj: begge Alison og Sarah er nu i 40’erne – yikes!!! Du ved du bliver gammel, når dine børn nærmer sig midalderen, ingen tvivl om det!!!!!

Lois er meget glad for at få lejligheden til at rode igennem

den store sæk propfyldt af vores voksne døtres gamle dukketøj – hvor nostalgisk!!!

16:00 Vi slapper af med en kop te og en kiks i sofaen og lytter lidt til radio, et interessant program i serien ”Det sidste ord”.

Lois og jeg er kommet i vane med at høre dette program hver uge, fordi vi ønsker at finde ud af, om nogen i de seneste 1-4 uger døde eller ej (jeg har bemærket, at der i de fleste uger kun sker 4-5 dødsfald, hvilket er lidt trøstende, for at sige mildt). Programmets vært er den charmerende Matthew Bannister.

Russi Taylor døde desværre for nylig – hun var stemmen til Minnie Mouse. I løbet af sit arbejde blev hun meget tæt romantisk på Dwayne Allwine, der var stemmen til Mickey Mouse.

Da parret besluttede at gifte sig, blev Walt Disney-studiet lidt nervøst – deres karakterer, Minnie og Mickey var skildret som kærester, ikke et ægtepar, og de var bange for, at deres planlagte ægteskab ville være dårligt for franchisens image. De prøvede at mørkelægge parrets ægteskabelige planer. Og derfor blev deres affære kendt som ”the love that dare not squeak its name”.

Du godeste, sikke en skør verden vi lever i !!!!

Russi Taylor og Dwayne Allwine (Minnie og Mickey Mouse)

18:00 Vi spiser aftensmad, og bruger resten af aftenen på at se lidt fjernsyn, en interessant dokumentarfilm, der handler om de seneste teknikker (multistråle ekkolod, fotogrammetri osv) til at undersøge undervandsskibsbrud og andre arkæologiske rester, der ligger under havets overflade. Teknikkerne har det samme effekt som om vi kunne dræne vandet ud af Middelhavet for eksempel, og tage konventionelle fotoer af havbunden.

Lois og jeg ser en masse tv-dokumentarfilm, hvilket er rart, men dette har ulempen, at vi ofte har set lignende programmer før, som i aften.

Vi ved en masse allerede om Santorini-vulkanudbruddet og den følgende tsunami (ca. 1600 f.Kr), der indledte tilbagegangen af den minoiske kultur på øen Kreta. Og vi ved en masse allerede om Campi Flegrei-området nær den italienske by Napoli, som er en arnested af skjulte vulkaner – yikes, skræmmende!!!!!!

Og vi ved også en masse om den romerske havneby Baiae, den antikke verdens ”Syndernes by”, der gradvist over århundrede sank under vandet, sammen med alle byens barer og bordeller osv.

Heldigvis inkluderer aftenens program et indlæg om et stort havslag mellem Karthago og Roma, der fandt sted i det 3. århundrede f.Kr, ifølge den antikke græske historiker Polyb, et emne, som Lois og jeg vidste ikke særlig meget om – undskyld, folkens!!!

Meget interessant – Karthago var dengang den dominerende havmagt i det vestlige Middelhav, og efter Roma besejrede alle de andre italienske byer, havde de lyst til at styrke deres marine og udfordre Karthagos dominans som havmagt.

Indtil for nylig vidst historiker ikke noget om det store havslag, som Polyb skrev om – i særdeleshed, præcis hvor slaget fandt sted. Men i havet ved kysten af øen Sicilien har disse nye videnskabelige teknikker afslørt ca. 12 3 fods brede metalliske ”murbrækkere”, som dengang var det hovedsagelige måde, skibe sænkede andre skibe på ved at smadre store huller i dem – yikes!!! De pågældende murbrækkere er nu faktisk strøet over et massivt område, og er uigendrivelig bevis på at slaget fandt sted der.

området ved kysten af Sicilien, hvor 12 kæmpe ”murbrækkere” og andre

rester af et stort havslag er blevet afsløret af de seneste videnskabelige teknikker

Du godeste, sikke en skør verden vi lever i !!!!!

Dette havslag var meget vigtigt – der markerede Romas tilsynekomst som Middelhavets nye supermagt, og de noterede slagets præcis dato: den 10 marts 241 f.Kr .

Hvor fascinerende!!!!!

22:00 Vi går i seng – zzzzzzzzzzzz!!!