Lois er også nu
meget forkølet, men hendes symptomer er meget anderledes, end mine, så hun helt
sikkert ikke er blevet smittet af mig. Hendes ”ondt i halsen” periode har været
meget kort, og hun nyser og pudser næsen nu langt mere hyppigt end mig –
anderledes bakterier, helt tydeligt – nogen anden er ansvarlig, gudskelov. Og
jeg var meget forsigtig, vaskende hænder hyppigt og al det der lort. Ingen jury
af ligemænde ville dømme mig for smittesprædning – det er jeg helt sikker på!
Men stakkels Lois !!!!!
09:00 Vi kører
ind til landsbyen – vi må smutte ind i Waghorne’s, den lokale
slagterforretning, og snuppe de lækreste brød, før områdets andre pensionister
vælter ud af sengen. Denne landsbys pensionister er sådan nogle sjufter – det
ved jeg med sikkerhed!! Senest kl 10 er
brødhylderne helt tomme, især om lørdagen – de er som vandregræshopper!!!!
Bagefter
smutter vi ind i Bakery Stores, landsbyens nærbutik – butikken er gået igennem
mange ejerforandringer i de seneste få år, siden den gamle irlænder, ”Old Man
Fogarty” døde. Lois og jeg kan godt huske de gode gamle dage, da dronningemoderen
havde for vane at smutte ind i hr Fogartys butik, på vej til den lokale
væddeløbsbane – lykkelige dage!!!!
de gode gamle dage, da den gamle irlænder,
”Old
Man Fogarty” ejede butikken og modtog dronningemoderen
hvert
år i marts under den store væddeløbsfestival – lykkelige dage!
Et ungt par
har for nylig købt butikken og har
istandsat den, men de har masser af potentielle problemer, med et stort
supermarked (Sainsburys) lige rundt om hjørnet, og andre nærbutikker ikke ret
langt derfra. Men de nye ejere har en masse gode nye ideer og Lois og jeg vil
gerne støtte dem så meget som muligt. Det ville helt sikkert lave et stort hul
i landsbyen, hvis butikken gik i konkurs, og lokalet blev tom, ligesom det er
sket i mange andre landsbyer.
Til sidst
kigger vi ind i det lokale postkontor for at afsende en pakke til Josie, en af
vores 3 børnebørn i København. Vores 42-årige datter,
Alison, flyttede til Danmark for 5 år siden. Alison og Ed, hendes mand, lagde
for nylig nogle charmerende billeder af deres famiie op på Facebook og
Instagram.
de
er sikke en charmerende familie.
Hvorfor har de ikke
lyst til at flytte tilbage til England – hulk, hulk !!!!
12:30 Vi spiser frokost og
bagefter går jeg i seng for at tage mig en gigantisk eftermiddagslur. Før jeg
falder i søvn, læser jeg et par sider af min danske roman, Klinkevals. Jeg så
denne bog for 3 år siden i en engelsk antikvarboghandel, og var så overrasket
over, at se en dansk bog, at jeg snuppede den. Snart efter jeg købte bogen,
nåede jeg at læse op til side 52, men derefter blev jeg nødt til at gemme den
væk på grund af mangel på tid. Det var dengang, Lois og jeg begyndte at passe
på vores unge tvillingbørnebørn to dage om ugen – yikes, det var hårdt!!!!!
Jeg gravede bogen frem
sidste måned, da vi tog på ferie til grevskabet Devon og jeg gav mig til at
læse den igen fra starten, og jeg er nu igen nået til side 52 – hurra! Jeg
betragter dette som en stor bedrift, og jeg må nu for enhver pris droppe det
igen – jeg må fortsætte og læse resten af bogen. Kun 142 sider tilbage!!!!!
Historien udspiller sig i
1900’erne og handler om Juliane, en frodig og egensindig kvinde, giftet med en mand, Simon, hun kalder
for et skvat. Simon er ængstelig og har nu og da forskellige psykiske
problemer. Han tilbragte et par år i en institution. Han har svært med at blive
i et job, og parret har to voksende børn at forsørge.
Heldigvis har Juliane nemt
ved at finde selv arbejde – de lokale arbejdsgivere elsker hendes egensindige
temperament og smukke former og drømmer om at gå i seng med hende. De falder alle
over sin egne ben for at ansætte hende. På side 52 er situationen, at hun lige
har fået et job hos en lokal slagter. Spændende!!!!
den
frodige Juliane sammen med Simon, sit ”skvat til ægtemand”,
fra filmen af 1999.
15:30 Jeg står op og Lois
og jeg slapper af med en kop te og et stykke kage i sofaen.
17:00 Jeg hopper op på min
kondicykel og cykler 9 miles (15 km). Jeg tænder for min smartphone og se på en
anden biografisk video på YouTube. Jeg er interesseret i at finde en video, der
varer ca 30 minutter, så jeg ikke keder mig under cykelturen ha ha ha. Denne
gang vælger jeg Hugh Hefner som min fokus, fordi han døde for nogle dage siden,
og jeg har spørgsmål, jeg vil få besvaret om denne mand – det ved jeg med
sikkerhed!!!!
Alle Hefners venner og
kollegaer er enige i, at han var den lykkeligste mand, de nogensinde mødte, og
jeg er lidt nysgerrige over, hvorfor han var så lykkelig. Derfor har jeg
besluttet at se denne video, mens jeg cykler.
Desværre ved slutningen af
video er jeg stadig ikke helt sikker på, hvorfor han var så lykkelig. Det er
sandt, at han var stenrig og havde masser af smukke kærester, men der må være
flere grunde til det, end dette! Sikke et mysterium!!!!!
”Hef” –
hvorfor så lykkelig?
Det er lidt af en
gåde ha ha ha
18:00 Vi
spiser aftensmad og ser en gammel sort-og-hvid film, ”Dambusters”, der handler
om den (dengang) numodens hoppende bombe, som Barnes-Wallis opfandt, og som det
kongelige luftvåben brugte for at ødelægge
flere tyske dæmninger under den 2. verdenskrig.
Filmen minder os om en
ferie, vi holdt i marts sidste år i Englands mindste grevskab Rutland for at
fejre min 70. fødseldag. Under ferien gik Lois og jeg en lang tur omkring nogle
af de lokale søer, hvor luftvåbnet testede denne hoppende bombe i løbet af dens
udvikling.
tilbageblik til 2016 – vi besøger søerne i grevskabet Rutland,
hvor
den kongelige luftvåben testede deres hoppende bombe
under
den 2. verdenskrig.
19:00 Vi fortsætter med at se lidt fjernsyn. De viser en interessant
dokumentarfilm, der handler om en lang gåtur langs Offas Dyke en op til 6 meter høj og 20 meter
bred, lineær vold, der blev bygget i det 8. århundrede. Volden
fungerede mere som grænsemarkering end som forsvarsværk, og var beliggende
mellem daværende Wales og kongeriget Mercia (England). Det
er generelt accepteret at påbegyndelsen af jordvolden må tillægges kongen Offa af
Mercia.
Programmets vært er den charmerende
Tony Robinson.
Et interessant
program om dette mærkelige ”monument”, der er blevet sammenlignet med de
egyptiske pyramider, når man tænker på indsatsen,
der blev nødvendig for at bygge det.
Jeg holder meget af Konge
Offa, fordi han etablerede den engelske penny, som vi stadig bruger i dag. Men
bortset fra denne bedrift er han lidt af en gåde, og næsten intet blev skrevet
op om hans regeringstid eller hans store monument.
jeg
holder meget af Konge Offa, fordi han
etablerede den
engelske penny, som vi stadig bruger i dag.
Mønten skildrer mit
yndlingsbillede af ham –
når jeg kigger på det
kan jeg tydeligt se, at han havde en god sans for humør.
Var hans monument
en stor grov spøj med kommende historikere måske????
21:00 Vi
fortsætter med at se lidt fjernsyn – vi er et ældre ægtepar, og vi kender vores
rettigheder ha ha ha. De viser endnu et interessant dokumentarfilm, der handler
om WH Auden, den berømte digter.
sikke et flot navn til en poesisæson:
den ”indeholder stærkt sprog poesisæson" !
Sikke et vanvid!!!!
I 1930’erne,
før Auden flyttede til New York og blev amerikansk borger, kunne han se tydeligt
fra begivenheder i Tyskland, hvor skrøbelige vores civiliserede samfund og liv er
(mere skrøbelige, end vi kan lide at tænke) og hvor nemt det er at ødelægge
denne civiliserede fernis.
Jeg hørte i
fredags et program, ”Det sidste ord”, der talte om berømte personer, der var
døde i de sidste 1-2 uger, herunder Hugh Hefner og Coronation Streets Liz Dawn,
der spillede Vera Duckworth. Programmet talte også om Stanislav Petrov, en
russisk general, der man tror, forhindrede en atomkrig først i 1980’erne ved at
afvise at tro, at Rusland var ved at blive angrebet af amerikanske missiler,
som hans computere insisterede på at advare ham om.
Yikes,
skræmmende !!!!!
Hvad jeg mest
kan lide om Auden, var at, selvom han nogle gange skrev om lidt ubehagelige
emner, var han altid en meget munter mand, han lignede lidt Konge Offa på denne
måde – og jeg kunne godt lide hans stil!
Og jeg beundrede ham også især på grund af hans interesse for oldnorske sagaer.
I onsdags sad
jeg i byens bibliotek sammen med Scilla og Kath, og vi diskuterede det
1100-årige digt, Havamal, der blev skrevet af Odin, den populære nordiske gud.
Auden havde faktisk medarbejdet med en islænder i at oversætte digtet til
engelsk. Kath medbragte teksten og vi bladede igennem den.
I 1950’erne
holdt Auden en tale på Oxford Universitet, hvor han insisterede på, at man ikke
kunne blive forfatter, uden et kendskab til islandsk literatur. Alan Bennett var i publikummet og denne tale
fik næsten ham til at opgive håb om at kunne skrive bøger – du godeste, sikke
en skør verden vi lever i !!!!!
22:00 Vi går i
seng – adskilte værelser og adskilte senge i nat på grund af Lois’s forkølelse.
Hvis hun har svært ved at sove, kan hun tænde lyset og læser lidt. Zzzzzzzzz!!!!!!
English
translation
Lois now also has a bad cold, but her symptoms are very
different from mine, so she certainly has not been infected by me. Her
"sore throat" period has been very short and she is sneezing and
blowing her nose now much more frequently than me - different germs, quite
clearly - someone else is responsible, thank goodness. And I was very careful
to wash my hands frequently and all that crap. No jury of my peers would
convict me of infecting her - that's something I'm quite sure about! But poor
Lois !!!!!
09:00 We drive into the village - we have to pop into
Waghorne's, the local butcher's shop, and grab the most delicious loaves before
the area's other retirees roll out of bed. This village's retirees are such
bastards - that's something I know for sure !! By 10 o'clock the bread shelves
are completely empty, especially on Saturdays - they are like locusts !!!!
Afterwards we pop into the Bakery Stores, the village's
convenience store - the store has been through many changes in ownership over
the last few years since the old Irishman, "Old Man Fogarty", died.
Lois and I can remember the good old days when the Queen Mother had a habit of
popping into Mr. Fogarty's shop, when heading for the local racecourse - happy
days !!!!
The good old days when the
old Irishman,
"Old Man Fogarty" owned the store
and welcomed the Queen Mother (not shown!)
every year in March during the big racing
festival - happy days!
A young couple have recently bought the store and
refurbished it, but they have a lot of potential problems, with a large
supermarket (Sainsburys) just around the corner, and other convenience stores
not that far from there. But the new owners have a lot of good new ideas and
Lois and I would like to support them as much as possible. It would certainly
make a big hole in the village if the shop went bankrupt and the premises
became empty as has happened in many other villages.
Finally, we pop into the local post office to send a
package to Josie, one of our 3 grandchildren in Copenhagen. Our 42-year-old
daughter, Alison, moved to Denmark 5 years ago. Alison and Ed, her husband,
recently posted some charming pictures of their family up on Facebook and
Instagram.
they are such a charming family.
Why don’t they want to move back to England
- sob, sob !!!!
12:30 We have lunch and afterwards I go to bed and take a
huge afternoon nap. Before I fall asleep, I read a few pages of my Danish
novel, Klinkevals. I saw this book 3 years ago in an English second-hand book
shop and was so surprised to see a Danish book that I snapped it up. Shortly
after I bought the book, I read up to page 52, but then I had to put it away
due to lack of time. It was then that Lois and I began looking after our little
twin grandchildren two days a week - yikes, that was hard !!!!!
I dug the book out last month when we went on holiday to
Devon and I began to read it again from the start and I have now reached page
52 again - hurrah! I regard this as a big achievement, and I must not drop it
now at all costs - I have to continue reading the rest of the book. Only 142
pages left !!!!!
The story unfolds in the 1900s and is about Juliane, a
buxom and headstrong woman, married to a man Simon, that she calls a wuss. Simon
is anxious and now and then has various mental problems. He spent a couple of
years in an institution. He has trouble holding down a job, and the couple have
two growing children to provide for.
Fortunately, Juliane has no trouble finding work herself
- the local employers love her headstrong temperament and beautiful figure and
dream of going to bed with her. They are all falling over themselves to hire
her. On page 52, the situation is that she has just got a job at the local
butcher's. Exciting!!!!
The buxom Juliane, along with
Simon, her "wuss of a husband",
from the film of 1999.
15:30 I get up and Lois and I relax with a cup of tea and
a piece of cake on the couch.
17:00 I hop up on my exercise bike and ride 9 miles (15
km). I turn on my smartphone and watch another biographical video on YouTube.
I'm interested in finding a video that lasts about 30 minutes, so that I don't
get bored during the bike ride ha ha ha. This time I choose Hugh Hefner as my
focus because he died a few days ago, and I have questions I want answered
about this man - that's something I know for sure !!!!
All of Hefner's friends and colleagues agree that he was
the happiest man they ever met and I'm a little curious about why he was so
happy. That's why I have decided to watch this video while cycling.
Unfortunately, at the end of the video I'm still not sure
why he was so happy. It's true that he was filthy rich and had lots of
beautiful mistresses, but there must be more to it than that! What a
mystery !!!!!
"Hef" - why so happy?
It's a bit of a riddle ha ha ha
18:00 We have dinner and watch an old black and white
film, "Dambusters", which is about the bouncing bomb invented by
Barnes-Wallis, and used by the Royal Air Force to destroy several German dams
during World War II.
The film reminds us of a vacation we had in March last
year in England's smallest county, Rutland, to celebrate my 70th birthday.
During the vacation, Lois and I went for a long walk around some of the local
lakes, where the Air Force tested this bouncing bomb during its development.
Flashback to 2016 - we
visit the lakes in the county of Rutland,
where the Royal Air Force tested their
bouncing bomb
during World War II.
19:00 We continue to watch a bit of television. An
interesting documentary is on, all about a long walk along Offa's Dyke, a 20 foot high and
70 foot wide linear embankment built in the 8th century. The embankment served
more as a borderline than a defence, and marked Wales off from the Kingdom of
Mercia (part of England). It is generally accepted that the establishment of
the earthwork can be attributed to King Offa of Mercia.
The host of the program is the charming Tony Robinson.
An interesting program about this strange
"monument" that has been compared to the Egyptian pyramids when one
thinks about the effort needed to build it.
I love King Offa because he established the English
penny, which we still use today. But apart from this achievement, he is a bit
of a riddle, and almost nothing was written down about his reign or his great
monument.
I am very fond of King Offa
because he
established the English penny, which we
still use today.
The coin depicts my favourite image of him -
When I look at it, I can clearly see that he
had a good sense of humour.
Was his monument one big practical joke on
future historians maybe ????
21:00 We carry on watching a little television - we are
an elderly couple and we know our rights ha ha ha. Another interesting
documentary is on, all about WH Auden, the famous poet.
What a great name for a
poetry season:
"The Contains Strong Language Poetry
Season" !
What madness !!!!
In the 1930s, before Auden moved to New York and became a
US citizen, he could see clearly from events in Germany how fragile our
civilized society and life is (more fragile than we like to think) and how easy
it is to destroy this civilized veneer.
On Friday I heard a radio programme, "The Last
Word", that talked about famous people who had died in the last 1-2 weeks,
including Hugh Hefner and Coronation Street's Liz Dawn, who played Vera
Duckworth. The programme also talked about Stanislav Petrov, a Russian general who
people think prevented a nuclear war in the early 1980s by refusing to believe
that Russia was being attacked by American missiles, as his computers were
insisting on warning him that they were.
Yikes, scary !!!!!
What I like most about Auden was that, even though he
sometimes wrote about rather unpleasant subjects, he was always a very cheerful
man, he resembled King Offa in this way - and I liked his style! And I admired
him too especially because of his interest in Old Norse sagas.
On Wednesday I sat in the town library along with Scilla
and Kath, and we discussed the 1100-year-old poem, Havamal, written by Odin,
the popular Nordic god. Auden actually had collaborated with an Icelander to
translate the poem into English. Kath brought the text with her and we leafed
through it.
Auden's Havamal.
In the 1950s, Auden gave a speech at Oxford University,
insisting that nobody could become an author without a knowledge of Icelandic
literature. Alan Bennett was in the audience and this speech almost made him give up hope of writing books - good grief, what a crazy world we live in
!!!!!
22:00 We go to bed - separate rooms and separate beds
tonight because of Lois's cold. If she has trouble sleeping, she can turn on
the light and read a little. Zzzzzzzz!!!!!!!
No comments:
Post a Comment