Onsdag den 4. oktober 2017

04:15 Jeg står tidlligt op som normalt, men kl 7 hopper jeg stille og roligt tilbage op i sengen til Lois. Hun vågner ikke, og sover videre til kl 9, da hun begynde at bevæge sig lidt. Hun har sovet godt, uden at hoste særlig meget, hvilket er et   godt   tegn på, at hun er på vej til bedring. Jeg skynder mig ind i køkkenet og laver to kopper te. Vi drikker téen inde i sengen og tager så et brusebad.

10:00 Vores U3A danske gruppe holder dens næste møde i morgen eftermiddag, så derfor går jeg i gang med at udarbejde en ordforrådtest, jeg vil have dem til at forsøge sig med. Desværre fucker jeg det hele op ved at glemme at skrive de svarende engelske ord i alfabetisk rækkefølge, og jeg er nødt til at kassere testen og begynde igen fra bunden. Pokkers! Jeg er færdig med at udfærdige testen, lige da Lois kalder mig til frokost. Jeg har spildet hele formiddagen på grund af min dumhed, et tegn på, at jeg ikke så tæt på bedring, som jeg troede!  Pokkers (igen) !!!!

De rigtige svar staver sætningen, ”Frisk luft gør lægen fattig”, et dansk ordsprog. I øvrigt er de rigtige svar på vores danske gruppes nye ordforrådtest tophemmelige indtil torsdag kl 15, unødvendigt at sige ha ha ha!!!

den danske ordforrådtest, jeg vil have vores danske gruppes

medlemmer til at førsøge sig med.

Jeg er så krævende ha ha ha

Ordsproget er en minde om, at læger er kød og blod ligesom os, og ligesom landmændene, er de afhængige af vejret, selvom deres bønner er om uvejr, landmænderenes er om godt vejr.

Vi mindes om Ingemanns nylige tegneserie. En spåkone er i fuld gang med at tale med en kunde, en tykmavet, midaldrende mand i en dragt, der fører sig som en professionel af en eller anden art. Spåkonen tror, at hun har gode nyheder til ham. Hun fortæller ham, at  han er en heldig mand og at ingen sygdom vil krydse hans vej de næste år.

Faktisk betyder hendes forudsigelse professionel katastrofe for manden – mange læsere vil allerede have gættet at manden faktisk er en lokal læge. Som selve Ingemann  har vi naturligvis desperat ondt af manden, men livet er hårdt nogle gange – det kan vi ikke nægte. Stakkels læge!!!!

farmerdoctor: det er svært at tro, men lægeren og landmanden

er fælles om mere, end man ved første øjekast bemærker.

Man mindes også om Woody Allen i ”Play it again, Sam”, da han

først ryster af, at han er blevet overfaldt og røvet i gaden, 

og så beder om ”et 3 fods band-aid”.

Denne læger (se ovenfor) har noget af det rigtige, uden tvivl ha ha

Woody Allens ”Play It Again Sam”

12:30 Vi spiser frokost og bagefter går jeg i seng for at tage mig en gigantisk eftermiddagslur. Jeg står op kl 15 og hopper op på min kondicykel. Jeg cykler 9 miles (15km) og ser på en interessant YouTube video.

I går aftes så Lois og jeg en interessant tv-dokumentarfilm, der handlede om historien af barbie-dukke-fænomenet. Dokumentarfilmen stillede desværre flere spørgsmål, end den besvarede. For eksempel, har det nogensinde været sejt, at klippe sit eget hår, eller  få partneren til det, eller har det altid været usejt?

Eksperterne i dette felt findes alle, uden tvivl, i Dresdens hygiejnemuseum, der har hundredvis af udstillinger , der fremviser forandringer i begreber om skønhed gennem århundrederne. Og var højdeforskelle akkurat lige så vanskeligt, når det kom til hårklipning, som i andre aspekter af det ægteskabelige liv.

Mens jeg cykler mine 15 km, ser jeg en interessant fremlæggelse om dette selve spørgsmål fra en anonym ven af Dresdens berømte museum.

mens jeg cykler, ser jeg på en interessant video, fremstillet af

en anynom ven af Dresdens berømte hygiejnemuseum.

Det viser sig, at ægtepar og kærester har klippet hinandens hår i tusindvis af år. Og når der var væsentlige højdeforskelle, især hvis periodens mest moderagtige frisure hørte til den ”tårnhøje” kategori, så var det mest brugte redskab/tilbehør den gode gammeldags trappestige!

Videoen kredser om problemer af ægtepar,

der klipper hinandens hår, når der er store højdeforskelle.

Menneskeheden forandrer sig ikke – vi har altid været slaver af mode, og det vil vi altid være, det har jeg ikke nogen tvivl om!

18:00 Vi spiser aftensmad og bruger aftenen på at se lidt fjernsyn. De viser en interessant dokumentarfilm, ”Milliarder dollar aftaler, og hvordan de ændrede din verden”. Programmets vært er den charmerende Jacques Peretti.

En interessant program, men desværre fuldt af samtaler mellem Jacques og unge millionær ledere, alle i t-shirt og jeans, hvor de taler og spøger med hinanden på en elegant, abstrakt måde om deres drømme, mens jeg konstant spørger mig selv, ”alt det er fint nok men hvad betyder det i praksis?”. Du godeste, jeg er sikke en bonderøv ha ha!

Jeg går glip af programmets højdepunkter, da jeg falder i søvn i 20 minutter midt i programmet, men Lois giver mig et resumé, da jeg vågner op.

Det falder mig pludselig ind, at jeg aldrig har betalt for noget via min smartphone (hvilket er en del af den nye ordre, mistænker jeg), men det kan være, at jeg for første gang gør det på fredag. Lyndas U3A ”Making of English” gruppe har dens månedlige møde i byens Everyman-teater, og jeg plejer at parkere i byens ”Portlandgade-parkeringsplads”. Jeg er godt træt af at prøve at finde pundmønter jeg kan putte i parkeringsmaskinen, og jeg har allerede downloadet appen -  jeg er forelsket i den moderne verden (ikke !!!!!).

22:00 Vi går i seng - zzzzzzzzzzzzzzzz!!!!

  

English translation

04:15 I get up early as usual, but at 7 o'clock I hop quietly back into bed with Lois. She does not wake up, and sleeps on until 9 o'clock when she starts to move a little. She has slept well, without coughing too much, which is a good sign that she is on her way to recovery. I hurry into the kitchen and make two cups of tea. We drink the tea in bed and then take a shower.

10:00 Our U3A Danish group is to hold its next meeting tomorrow afternoon, so I get going devising a vocabulary test that I want them to have a go at. Unfortunately, I screw the whole thing up by forgetting to write the corresponding English words in alphabetical order, and I have to ditch the test and start again from scratch. Damn! I get done finishing the test, just as Lois calls me for lunch. I've wasted all morning because of my stupidity, a sign that I'm not as close to recovery as I thought! Damn (again) !!!!

The correct answers spell out the sentence, "Fresh air makes the doctor poor", a Danish proverb. By the way, the correct answers to our Danish group's new vocabulary test are top secret until Thursday 3pm, needless to say ha ha ha !!!

The Danish vocabulary test I want our Danish group

members to have a go at. I'm so demanding ha ha ha

The proverb is a reminder that doctors are flesh and blood like us, and just like the farmers, they are dependent on the weather, even if their prayers are for storms, while the farmers' are for good weather.

We are reminded of Ingemann's recent comic strip. A fortune-teller is talking to to a customer, a big-bellied middle aged man in a suit, who has the bearing of a professional man of some kind. The fortune-teller thinks she has good news for him. She tells him he is a lucky man and that for the next few years no disease will cross his path.

In fact, her prediction means professional disaster for the man - many readers will already have guessed that the man is actually a local doctor. Like Ingemann, of course, we feel desperately sorry for the man, but life is hard sometimes - we cannot deny that. Poor doctor !!!!

It's hard to believe, but the doctor and the farmer

 have more in common than one notices at first glance

One is also reminded of Woody Allen in "Play it again, Sam" when he

first shrugs off the fact that he has been violently mugged in the street, 

and then asks for a 3 foot band-aid.

This doctor (see above) has something that's just the ticket, no doubt about that.

Woody Allen’s “Play It Again, Sam”

12:30 We have lunch and afterwards I go to bed and take a huge afternoon nap. I get up at 3pm and hop on my exercise bike. I ride 9 miles (15km) and watch an interesting YouTube video.

Last night, Lois and I saw an interesting TV documentary about the history of the barbie doll phenomenon. The documentary unfortunately raised more questions than it answered. For example, has it always been cool to cut your own hair, or get the partner to it, or has it always been uncool?

The experts in this field are, undoubtedly, all in Dresden's Hygiene Museum, which has hundreds of exhibits showing changes in concepts of beauty over the centuries. And height differences were every bit as much a problem when it came to cutting hair, as in other aspects of marital life.

As I ride my 15km, I see an interesting presentation about this very question from an anonymous friend of Dresden's famous museum.

While I'm cycling I look at an interesting video made by

an anomomous friend of Dresden's famous hygiene museum.

It turns out that married couples and lovers have cut each other's hair for thousands of years. And when there were significant differences in height, especially if the most fashionable hairstyle of the period belonged to the "toweringly high" category, then the most frequently used tool or accessory was the good old-fashioned stepladder!

The video revolves around issues of married couples

who cut each other's hair, when there are big differences in height.

Humanity does not change - we have always been slaves of fashion, and we always will be, I have no doubts about that!

18:00 We have dinner and spend the evening watching television. An interesting documentary is on, "Billion Dollar Deals, and How They Changed Your World". The host of the program is the charming Jacques Peretti.

An interesting programme, but unfortunately full of conversations between Jacques and young millionaire executives, everybody wearing t-shirts and jeans, where they talk and joke with each other in an elegant, abstract way about their dreams, while I am constantly asking myself "yes, well that's all very well but what does it mean in practice? ". My god, I'm such a peasant ha ha ha!

I miss Jacques' highlights as I fall asleep for 20 minutes in the middle of the program, but Lois gives me a summary when I wake up.

I suddenly realize that I have never paid for anything via my smartphone (which is part of the new order, I suspect), but it may be that I will be doing it for the first time on Friday. Lynda's U3A "Making of English" group has its monthly meeting in the city's Everyman theatre, and I usually park in the city's "Portland Street car park". I'm heartily sick of trying to find pound coins I can put in the parking machine and I've already downloaded the app - I'm in love with the modern world  (not !!!!!).

22:00 We go to bed – zzzzzzzzzz!!!!!!