Danskcolin: Onsdag den 15. november 2017

10:00 Lois og jeg går hen ind i landsbyen og køber et par ting i nærbutikken. På vej smutter vi ind i det lokale postkontor og afsender et par pakker til vores børnebørn i Danmark og Australien. Vi kommer hjem og slapper af med en kop kaffe.

Vi snakker lidt om onion.coms seneste nyheder angående Disneys planer om en ny trilogi af Star Wars-film, der skal udkomme i næste årti, samt en live-action serie, der skal debutere i den nærmeste fremtid.

Nyhedskilden beder Lois og mig personligt om vores meninger, ikke noget, der sker hver dag – ingen tvivl om det! Spændende! Vi føler os en lille smule hædret, og diskuterer argumenterne på begge sider, uden at komme til en fast konklusion.

Heldigvis har et repræsentativt udvalg af nyhedskildens læsere bidraget med en vifte interessante synspunkter, eksempelvis (1) ”den 10., 11., og 12. episoder i en 40-årig franchise er altid de bedste” (Sean Feiman, terapi-dukkefører), (2) ”min største håb om Star Wars har altid været at se, hvordan franchisen ville se ud, hvis den blev begrænset indenfor et tv-budget” (Bob Hutchison, bowling historiker), og ”Det vil være vildt spændende at se en frisk ny rollebesætning af figurer følge samme plotmønstre som de andre” (Kathryn Kemp, ”gaffing” instruktør).

Vi beslutter, vi hælder til det 3. og sidste synspunkt, som Kathryn Kemp udtrykker. Jeg genkender hendes ansigt, men jeg er ikke helt sikker på jeg husker hendes navn. Jeg mistænker i hvert fald, at vi har set hendes udtalelser før i Onion News, og vi kan godt lide hendes stil. Hun synes at skifte jobs hyppigt, og ofte påtager sig det slags arbejde, der kræver meget faglært arbejdskraft, men det ser ud til, at hun kan mestre dem meget hurtigt – hun er bestemt alsidig, ingen tvivl om det!

Onion-læseren Kathryn Kemp: vi kan godt lide hendes stil !

Hun erklærer sig som gaffing-instruktør. Vi er ikke helt sikre på, præcis hvad hendes undervisningsfag består af, men vi mistænker, at hun underviser folk at bruge gaffer-tape ordenligt, traditionelt betragtet som en meget specialiseret færdighed. Lois og jeg vil gerne blive mere dygtige til at bruge gaffer-tape. Vi har for vane at afsende bunkevis af pakker til vores børnebørn i Danmark og Australien, men vi er ikke helt sikre på, om vi kunne hente nogle nyttige tips fra en eller anden arbejdende i samme specialitet som Kathryn. Vi må gøre lidt forskning på nettet. Vi får ses.

Vi beslutter at sende vores mening ind til nyhedskilden, i form af en anmodning om bedre undervisning i brugen af gaffer-tape, i sær til fordel for ældre par, der har børnebørn i udlandet.

12:30 Vi spiser frokost og bagefter går jeg i seng for at tage mig en gigantisk eftermiddagslur. Jeg står op kl 16.

Jeg læser endnu 5 sider af min danske roman, ”Klinkevals” af Jane Aamund. Romanens helt, Juliane, en 30-og-nogle enke og mor til to teenagebørn, har fundet en unge (21-årig) toyboy, Otto. Hun har sex med ham hver aften, men hidtil har hun ikke sagt noget om deres forhold til sine børn eller til sin søstre. Hun er bange for, hendes teenagebørn vil misbillige affæren, i sær hendes 14-årige søn, Johan, som hun er helt sikker på, ikke vil være glad for, at have en ny stedfar, der kun er 7 år ældre, end sig selv. Og Juliane er også bange for, at hendes 2 søstre vil lave sjov med hende på grund af alderforskellen.

Desværre finder Juliane ud af, at der for nylig sladres om hende på gaden. Det er den slags gade, hvor alle ved alt om hinandens liv. Man siger at hun har en ”kæreste”, og Johan, Julianes 14-årige søn er allerede pissesur på hende.

Så derfor beslutter hun at præsentere Otto for sine børn og sine søstre. Yikes! Jeg ser problemer forude – det har jeg ikke nogen tvivl om !!!!!

Klinkevals – filmen fra 1999, stjernespækket Mette Lisby

18:00 Vi spiser aftensmad, og forbereder os på Minx’ store dag i morgen: en mulig operation hos den lokale dyrelægeklinik. Minx er katten, vores datter Alison efterlod hos os, da hendes familie flyttede til Danmark i oktober 2012.

Dyrlægen undersøgte Minx’ mund i fredags og sagde, at én tand var blevet brudt og en anden var revnet og der var også betændelse på den ene side. Hun undersøgte Minx også mere generelt og opdagede, at hendes hjerte viste tegn på sygdom, hvilket kunne diagnosticeres fra lydene, hendes lille hjerte gjorde. Dette ville gøre anvendelsen af en bedøvelsen mere problematisk – med øgede muligheder for hjerteanfald eller slagtilfælde. Dyrelægen sagde, hun ville gerne lave blodprøver for at bekræfte dette, og lave også en præanaestetisk ekkokardiografi, hvis det blev besluttet at gå videre med operationen på tænderne.

Stakkels Minx !!!! Det værste er, at Lois og jeg ikke må fodre hende efter kl 20 i aften.

19:00 Vi beslutter kl 19 at lukke Minx ind i bryggerset i en time, og efterlade bunkevis af kattemad i hendes madskåle. Men selvfølgelig afviser hun at spise noget, hvilket er helt typisk. Hun spiser aldrig, når vi vil have hende til at gøre det!

et føroperations-studie: Minx, velkroet til Lois’s nederdel som sædvanligt.

I morgen er Minx’ store dag på dyrlægeklinikken

20:00 Vi tænder for fjernsynet og ser en interessant dokumentarfilm, der handler om Odysseen, det berømte græske digt. Programmets vært er den charmerende engelske digter, Simon Armitage.

Odysseen er historien om Odysseus' ti-årige hjemrejse fra Troja til Ithaka efter den trojanske krig. Undervejs møder han utallige farer og fristelser og mister hele sin besætning, mens hans kone Penelope ombejles derhjemme.

Det er interessant at se Armitage rejse fra ø til ø i det smukke Ægæiske hav, men det er lidt af en skam, at han ved næsten intet om de historiske omstændigheder af perioden, da digtet begyndte at blive sammenfattet. Han ser på Odysseen bare ud fra en digterens synspunkt. Det er typisk af BBC-kanalen at invitere en amatøragtig vært til at fremstille sådan en dokumentarfilm, snarere end en akademisk autoritet – de synes, at dette gør programmets emne mere tilgængeligt fra den gennemsnitlige tv-seerens synspunkt. Sikke et vanvid!!!!!

”Lad os finde en tv-vært, der ikke ved noget om emnet!” ”God idé, det der vil ikke intimidere tvseerne!” (muligt uddrag fra en BBC scriptkonference).

Armitage tror, at Homer var en rigtige liv digter – måske forestiller han sig, at Homer arbejdede på digtet i sit kabinet, rygende en pibe, omgivet af bogreoler, ligesom Philip Larkin for eksempel.

Han forstiller sig måske Homer som skabende Odysseus’ personlighed og findende på eventyr, som hans helt kunne blive involveret i. Armitage synes ikke at vide, at Odysseen faktisk bare var en sammenfatning af ældre anonyme fortællinger, der var gået fra mund til mund, en lille smule som trøske.

Armitage synes ikke at vide, at Odysseen faktisk bare var

en sammenfatning af ældre anonyme fortællinger,

der var gået fra mund til mund, en lille smule som trøske

Homer, som Armitage måske forestiller sig ham – måske ligesom den britiske

digter, Philip Larkin, arbejdende på et digt i sit kabinet, omgivet af bogreoler.

Du godeste, sikke et vanvid!!!!

22:00 Vi går i seng – zzzzzzzzzzzzzzzzz!!!!!

English translation

10:00 Lois and I go into the village and buy a few things in the convenience store. On our way we swing by the local post office and send a couple of packages to our grandchildren in Denmark and Australia. We come home and relax with a cup of coffee.

We talk a little about onion.com's latest news about Disney's plans for a new trilogy of Star Wars movie to be released in the next decade, as well as a live-action series to be debuted in the near future.

The news source is asking Lois and me personally for our opinions, not something that happens every day, let's face it! Exciting! We feel a little bit honored, and discuss the arguments on both sides without reaching a firm conclusion.

Fortunately, a representative selection of the news source’s readers have weighed in with a range of interesting comments, such as (1) "10th, 11th and 12th episodes in a 40-year franchise are always the best" (Sean Feiman, Therapy Puppeteer) , (2) "My biggest hope for Star Wars has always been to see how the franchise would look if it was restricted within a television budget" (Bob Hutchison, bowling historian) and "It will be exciting to see a fresh new cast of characters following the exact same plot trajectory as the others " (Kathryn Kemp," gaffing instructor).

We decide that we lean towards the third and last point of view, which Kathryn Kemp expresses. I recognize her face, but I'm not sure I remember her name. I suspect, at least, that we have seen her opinions before on Onion News, and we like her style. She seems to change jobs frequently, and often takes on the kind of work that requires highly skilled labor, but it seems she can master everything very quickly - she is certainly versatile, no doubt about that!

She identifies herself as a gaffing instructor. We are not quite sure exactly what her teaching focus consists of, but we suspect she instructs people in the proper use of gaffer tape, traditionally considered a highly specialized skill. Lois and I would like to be more adept at using gaffer tape. We are always sending bundles of packages to our grandchildren in Denmark and Australia, but we are not sure if we might not get some useful tips from someone working in the same specialty as Kathryn. We must do a little research on the web – we’ll have to see.

Onion reader Kathryn Kemp – we like her style!

We decide to send our opinion in to the Onion news source, in the form of a plea for better education in the use of gaffer tape, especially for older couples who have grandchildren abroad.

12:30 We have lunch and afterwards I go to bed and take a gigantic afternoon nap. I get up at 4pm.

I read 5 more pages of my Danish novel, "Klinkevals" by Jane Aamund. The novel's heroine, Juliane, a 30-something widow and mother to two teenage children, has found a young 21-year-old toyboy, Otto. She has sex with him every evening, but so far she has not said anything about their relationship to her children or to her sisters. She is afraid that her teenage children will disapprove of the affair, especially her 14-year-old son, Johan, who she is sure will not be happy to have a new stepfather who is only 7 years older than himself. And Juliane is also afraid that her 2 sisters will make fun of her because of the age difference.

Unfortunately, Juliane finds out that she has recently been the subject of gossip on the street. It's that kind of street where everyone knows everything about each other's lives. It is being said that she has a "boyfriend", and Johan, Juliane's 14-year-old son is already quite pissed off with her.

So she decides after all to introduce Otto to her children and to her sisters. Yikes! I see problems ahead - I have no doubts on that score !!!!!

Klinkevals - the film from 1999 starring Mette Lisby

18:00 We have dinner and prepare for Minx's big day tomorrow: a possible operation at the local veterinary clinic. Minx is the cat our daughter Alison left with us when her family moved to Denmark in October 2012.

The vet examined Minx's mouth on Friday and said that one tooth had been broken and another was cracked, and there was also inflammation on one side. She also examined Minx more generally and discovered that her heart showed signs of disease, diagnosable from the sounds her little heart was making. This would make the use of an anesthetic more problematic - with increased possibility of heart attacks or strokes. The vet said she would like to do blood tests to confirm this and also do a pre-anesthetic echocardiography if it was decided to proceed with the surgery on the teeth.

Poor Minx !!!! The worst thing is that Lois and I are not allowed to feed her after 8 pm tonight.

19:00 We decide to shut Minx in the utility room at 7pm for an hour and leave a bunch of cat food in her food bowls. But of course she refuses to eat anything, which is quite typical. She never eats when we want her to!

A pre-surgery photographic study: Minx, velcroed to Lois's skirt as usual.

Tomorrow is Minx's big day at the veterinary clinic

20:00 We turn on the television and watch an interesting documentary about the Odyssey, the famous Greek poem. The host of the program is the charming English poet, Simon Armitage.

The Odyssey is the story of Odysseus' ten-year journey home from Troy to Ithaca after the Trojan war. Along the way he meets countless dangers and temptations and loses his entire crew, while his wife Penelope is being wooed by others at home.

It is interesting to see Armitage travel from island to island over the beautiful Aegean sea, but it is a bit of shame that he knows almost nothing about the historical circumstances of the period when the poem began to be put together. He looks at the Odyssey just from a poet's viewpoint. It is typical of the BBC to invite an amateur host to produce such a documentary film, rather than an academic authority - they think this makes the subject matter more accessible for the average viewer. What madness !!!!!

"Let's find a TV host who knows nothing about the subject!" "Good idea, that will not intimidate the viewers!" (possible excerpt from a BBC script conference).

Armitage thinks Homer was a real life poet - perhaps he imagines that Homer worked on the poem in his private study, smoking a pipe and surrounded by bookshelves, like Philip Larkin, for example.

He perhaps imagines Homer creating Odysseus's personality and thinking up adventures Odysseus could get involved in. Armitage does not seem to know that the Odyssey was actually just a collection of older anonymous stories spread orally from person to person, a bit like thrush.