Sunday, July 29, 2018

08:00 We get up and go in the shower. Usually on Sundays, we expect to talk at around 10 o'clock on whatsapp or skype with Sarah, our daughter in Perth, Australia: due to the time difference between Britain and Australia, there is only a short time window to talk to our 5 year old grandchildren , Lily and Jessie. We have to catch them just before they have dinner and get ready to start on their evening routine, designed specifically to calm them down and send them to bed in the right mood.

Lois and I are doing essentially the same thing at the age of 72. We try to calm each other down before we hop into bed, but some of the tv programs do not help, which is a bit of a shame. 

Today, we have agreed with Sarah not to ring them. It was the twin's 5th birthday party, and both the children and both their parents will be very tired, no doubt about that. The theme of the party was based on "Frozen", the twins' favorite film franchise.

Later in the day Sarah puts a couple of charming pictures up on "Insta". The pictures show the Frozen-themed birthday cake and the special "entertainment" for the party: a visit from the Snow Queen.

The Frozen-themed birthday cake on Sarah's kitchen table

The Frozen-themed entertainment: a visit from the Snow Queen. Jessie

 (to the left of her) and Lily (to the right) are standing immediately next to

 her "majesty". Lily's face is almost invisible under all that fake snow - poor her !!!!

I bet that the twins were blown away by it all. How cute they are!

However, snow queens and similar icons may sometimes be a source of concern for parents. I recall a couple of years ago reading an interesting web article about the dangers of losing one's children as soon as they step through almost any portal that happens to lead to a fantastical world of some kind (report, Onion News July 1, 2016).

At that time FBI officials were giving parents and authorities a strong warning confirming that the first 48 hours were the most crucial for finding children who had disappeared through a portal to a fantastical world: immediate action was required, they stressed.

These are the Agency's top investigators, who have worked in numerous cases where children had been reported missing after crawling through a small hole in the fences, discovered an old cave hidden behind a waterfall, or walked through a magic gateway on some part of the family property that they were forbidden to visit. Officials stated that the chances of saving a child from an otherworldly empire of kaleidoscopic colors and imaginative creatures fall by almost 90 percent after the first two days.

"As soon as we learn a child has disappeared into a light pool under their stairs or through a strangely shaped attic door which they had never before noticed, we have to act quickly to assemble search parties and cover as much enchanted area as possible", said investigator Joe Phillippe, who urged parents to contact the authorities immediately if they thought their children had entered a shining world of crystal palaces or been transported back to the age of King Arthur.

"If the children are not saved in this critical 48-hour window, they typically become disoriented in the thick fog and dense forest in a country where it is always night, or are led astray by a well-dressed fox who promises to take them to a place where children can play any kind of game. By that time they will be almost impossible to find. "

Good grief, how worrying! I am very pleased that Lois and I no longer have parents' responsibilities today - we are too old to stand those kinds of crises, no doubt about that. What a crazy world we live in.

10:45 It's raining and it's windy again - it suddenly feels like autumn, which is a bit of a shock after 2-3 months of heat wave.

Lois has to go out, however. She wants to attend her sect's two worship services taking place today in the town of Tewkesbury. According to the church's rota, it is Lois's responsibility today to prepare the sacrament table: she takes along a loaf, plus milk for the church members' cups of tea.

I have a little bit of alone time, and do a few tasks on my to-do list. I wait for a short break in the rain and then go out into the backyard. I sort out the waste and recycled waste etc.

I also put new cat-litter in Minx's litter box, and collect the old litter in a huge black bag and throw it in the bin: good grief, it weighs a ton! There must be gallons of Minx's cat-pee in there, no doubt about that !!!!! If there are two more bags like that,weighing the same then the waste bin will become impossible to push out onto the sidewalk, I know that for sure! What madness !!!!

13:00 Lunch and afterwards a giant afternoon nap.

15:00 I get up and read the remaining pages of "Svigtet", the Danish crime novella, which is our U3A Danish group's current project.

"Svigtet", our U3A Danish group's current project.

In the final pages we get more of an idea of the events that led to a young female drug addict being killed and her body stuffed into the old chest freezer on an old farm where it lay for 12 months before being found by the farmer. Yuck, creepy!

There are no more of the frequent sex scenes involving detectives and forensic scientists, and the writer spares us the details of the necrophilia charge which the police have added to the murderer's charge-sheet - thank God (multiplied by a million) for that ha ha!

The novella is shorter than I expected. Now, as group leader, I must start searching for a suitable short story to be the group's next project. My god, busy, busy, busy!

15:30 Lynda, leader of the local U3A "Making of English" group has sent the group's members an email. She has assigned each member a Middle English poem to look at before the group's next monthly meeting, which takes place on Friday in the bar of the Everyman Theater. It's a bit of a shame that Lynda assigns us our homework so late in the month, which does not give us enough time for a serious study, but I'm going to let that one slide.

Lynda has assigned me "Alysoun", a poem written in the 13th century by an unknown author. I browse through the poem, which seems to be a love poem that the poet has written about a woman, Alysoun, that he has fallen in love with. He praises her beauty to the skies: eyes, eyebrows, smile, neck, waist, etc. It's a little bit of a shame that he does not stop at the waist, but unfortunately he works his way a bit lower down. Her most beautiful feature lies under her skirt, it seems. Damn, I've been awarded the most embarrassing poem, as usual! Just my luck!

He does not go on to describe her legs or feet, so perhaps they are not very nice. Too fat, too thin, varicose veins, maybe. But that's something I'm not 100% sure about. Boils? 

I browse through the poems that other members have been assigned, hoping that they are embarrasing too, but no dice: some of the other poems are quite religious: "Jesus, Swete Sone Dere" for example. Why couldn't I have been assigned something religious? Damn (again)! Just my luck (again) !!!!

18:00 We have dinner: our first roast dinner for a few months. During the recent heat wave we tended to avoid turning the oven on - the kitchen gets too hot.

Roast lamb and potatoes, carrots and home-grown green beans, with homemade mint sauce - yum yum! Strawberry and yogurt for dessert: yum yum (again) !!!

20:00 We talk a little on the phone with Alison, our oldest daughter, who recently moved back to the family's old house in Haslemere after approx. 6 years stay in Denmark. Lois and I would like to have the family to stay with us for a few days in August, but unfortunately they not only have a quite full calendar (a bunch of old friends would like to meet with them too) but also now a dog and two Danish (ex-stray) street cats, making it much harder for them to leave the house. Lois and I have a small problem too because we have to take care of our neighbor's house and garden for a week.

Lois and I decide to visit the family for a week starting August 13 or so. Our neighbors will be back from their vacation and we can also be there for Alison's 43th birthday. Yikes - you know you are old when your children become well and truly middle aged, no doubt about that! In 7 years she will turn 50 and we will be 79 (if we're lucky ha ha) Yikes (again) !!!!

21:00 We spend the rest of the evening watching television, an interesting documentary about Trump's supporters in the US's southern states. The host of the program is former Labour Party politician Ed Balls.

Balls proves to be a much better TV host than he was a politician. He is surprisingly sympathetic and friendly, but he nevertheless asks Trump's followers some hard questions without alienating them, so that viewers are rewarded with open-hearted, revealing insights into the world view of his supporters.

"He does what he says." ... "He does what he says." While the whole world criticizes Trump, his heartlands cheer.

It is clear that, in his recent election campaign, Trump exploited widespread dissatisfaction among the American working class.

As long as Trump "does what he says," his followers will remain satisfied with him, no doubt about that. He gets his way in his business with the help of more than a little bullying and pressure here and there. Can he do the same in a society where the constitution has a lot of democratic protections against tyrannical behaviour?

And what if he actually fails to do what he says, especially with regard to highly visible and concrete ideas such as the wall along the Mexican border? Will it be enough to blame his opponents and ask the people to elect even more hardcore Trump politicians as congressmen? What if the economy does not look so great. Will his followers finally decide that he has made their world worse, not better? Or will it be his opponents' fault again? The jury is still out on that one.

22:00 We go to bed - zzzzzzz !!!!!

Danish translation

08:00 Vi står op og går i bad. Sædvanligvis om søndagen forventer vi at tale ved 10-tiden på whatsapp eller skype med Sarah, vores datter i Perth, Australien: på grund af tidsforskellen mellem Storbritannien og Australia er der kun et kort tidsvindue til at kunne tale også med vores 5-årige børnebørn, Lily og Jessie. Vi må fange dem lige før de spiser aftensmad og forbereder sig på at starte deres aftenrutine, designet specielt til at berolige dem og sende dem i seng i det rigtige humør.

Lois og jeg gør stadig essentielt det samme på 72 år. Vi prøver vores bedste at berolige hinanden før vi hopper op i sengen,  men tv-programmerne ikke altid hjælper, hvilket er lidt af en skam.

I dag har vi aftalt med Sarah ikke at ringe til dem. Det var tvillingernes 5-års fødselsdagsfest, og både børnene og deres forældre vil være meget trætte, ingen tvivl om det. Festens tema er baseret på ”Frozen”, tvillingernes yndslingsfilmfranchise.

Senere på dagen lægger Sarah et par charmerende billede op på ”Insta”. Billederne viser den Frozen-tematiserede fødselsdagskage og den specielle ”underholdning” til festen: et besøg fra Snedronningen.

Den Frozen-tematiserede fødselsdagskage på Sarahs køkkenbord

Den Frozen-tematiserede underholding: et besøg fra Snedronningen.

Jessie (til venstre) og Lily (til højre) står umiddelbart ved siden af hendes majestæt.

Lilys ansigt er næsten usynligt under al den der imiterede sne, stakkels hende!!!!

Jeg vil vædde på, at tvillingerne blev blæst væk af det hele. Hvor er de dog søde!

Snedronninger og lignende ikoner kan imidlertid nogle gange være for forældre en kilde for bekymringer. Jeg mindes om, jeg for et par år siden læste en interessant webartikel om farerne for at miste ens børn, så snart de går ad en eller anden portal til en mystisk verden (rapport, Onion News den 1. juli 2016).

FBI embedsmænd gav dengang forældre og myndigheder en stærk advarsel, der bekræftede, at de første 48 timer er de mest afgørende for at finde børn, der var forsvundet gennem en portal til en fantastisk verden: øjeblikkelig handling er nødvendig.

Agenturets øverste efterforskere - som har arbejdet på talrige tilfælde, hvor børnene var blevet meldet savnede efter at have kravlet gennem et lille hul i hegnene, opdagede en gammel hule gemt bag et vandfald og vandrede gennem en magisk gateway på en del af familiens ejendom de var forbudt at besøge.  De oplyste, at chancerne for at bjærge et barn fra et overjordiske rige af kalejdoskopiske farver og fantasifulde væsner falder med næsten 90 procent efter de første to dage.

"Så snart vi lærer, har et barn forsvundet ned ind i en lysbassin under deres trappe eller gennem en mærkelig formet loftsdør, som de aldrig før havde lagt mærke til, skal vi handle hurtigt for at samle søgepartier og dække så meget fortryllende område som muligt", sagde efterforskeren Joe Phillippe, der opfordrede forældre til straks at kontakte myndighederne, hvis de troede, at deres barn var gået ind i en skinnende verden af ​​krystalpaladser eller blevet transporteret tilbage i tiden til King Arthurs alder. "Hvis de ikke bliver bjærget i det kritiske 48-timers vindue, bliver børn typisk desorienteret i den tyk tåge og tætte skov i et land, hvor det altid er nat, eller de bliver ført på vildspor af en velbeklædt ræv, som lover at tage dem til et sted hvor børn kan spille alle slags spil. På det tidspunkt bliver de næsten umulige at finde. "

Du godeste, bekymrende! Jeg er meget glad for, at Lois og jeg ikke har forældres ansvar i dag –  vi er alt for gamle til at udholde de slags kriser, ingen tvivl om det. Sikke en skør verden vi lever i.

10:45 Det regner og det blæser igen – det føles pludselig som efteråret, hvilket er lidt af et chok efter 2-3 måneders hedebølge.

Men Lois skal af sted. Hun ønsker at deltage i sin sekts to gudstjenester, der finder sted i dag i byen Tewkesbury. Ifølge kirkens turnus er det Lois’ ansvar i dag at forberede nadverbordet:  hun tager et brød med, også mælk til kirkemedlemmers kopper te.

Jeg har lidt alenetid, og klare et par opgaver på min gøremålsliste. Jeg venter på en kort pause i regnvejret og går så ud ind i baghaven. Jeg ordner affaldet og genbrugsaffaldet osv.

Jeg putter også nye kattegrus i Minx’ kattebakke, samler det gamle i en enorme sort sæk og smide det i affaldsspanden: du godeste, det vejer en ton! Der må være gallons af Minx’ katteurin derinde, ingen tvivl om det!!!!! Kommer der endnu to sække, der vejer det samme, og affaldspanden bliver umulig at skubbe ud på fortovet, det ved jeg med sikkerhed! Sikke et vanvid!!!!

13:00 Frokost og bagefter en gigantisk eftermiddagslur.

15:00 Jeg står op og læser de resterende sider af ”Svigtet”, den danske kriminovelle, der er vores U3A danske gruppes nuværende projekt.

”Svigtet”, vores U3A danske  gruppes nuværende projekt.

I de sidste sider får vi får mere af en idé om begivenhederne, der førte til, at en kvinde blev dræbt og hendes lig proppet i den gammel kummefryser på en gammel gård, hvor det lå i 12 måneder, før det blev fundet af den gamle bondemand. Øv, uhyggeligt!

Der er ikke flere sexscener involverende kriminelfolk og retsmedicinere  gudskelov, og forfatteren sparer os for detaljerne af nekrofili-anklagen, som politiet har tilføjet til gerningsmandens anklageskrift, gudskelov ganget med en million ha ha!

Novellen er kortere, end jeg forventede. Jeg må nu, som gruppeleder, begynde at søge efter en passende novelle, der kan være gruppens næste projekt. Du godest, travlt, travlt, travlt!

15:30 Lynda, leder af den lokal U3A ”Making of English” gruppe har sendt gruppemedlemmerne en email. Hun har tildelt hvert medlem et eller andet middelengelske digt at kigge på før gruppens næste månedlige møde, der finder sted på fredag i baren af byens Everyman-teater. Det er lidt af en skam, at Lynda kun tildeler os vores opgaver så sent på måneden, hvilket ikke giver os nok tid til et alvorligt studium, men det springer jeg over.

Lynda har tildelt mig ”Alysoun”, der blev skrevet i det 13. århundrede af en ukendt forfatter. Jeg blader igennem digtet, der synes at være et kærlighedsdigt, som digteren har skrevet om en kvinde, Alysoun, som han er blevet forelsket i. Han roser hendes skønhed til skyerne: øjne, øjenbryn, smil, nakke, talje osv. Det er lidt af en skam, at han ikke stoppe med taljen, men desværre arbejder han sig lavere. Hendes smukkeste træk ligger under nederdelen, lader det til. Pokkers, jeg er blevet tildelt det pinligste digt, som sædvanligt! Bare mit held!

Forfatteren fortsætter ikke lavere, så det kan være at kvindens ben og fødder ikke er ret specielle: for tykke, for tynde, åreknuder måske, men det er jeg ikke helt sikker på.  Bylder?

Jeg blader igennem digtene, andre medlemmer er blevet tildelt, i håbet om, de også er pinlige, men det hjælper ikke: nogle af de andre digte er ganske religiøse: ”Jesu, Swete Sone Dere” for eksempel. Hvorfor kunne jeg ikke være blevet tildelt noget religiøst? Pokkers (igen) ! Bare mit held (igen) !!!!

18:00 Vi spiser aftensmad: vores første stegte middag i et par måneder. Under den nylige hedebølge havde vi tendens til at undgå at tænde ovnen –køkkenet bliver for varmt.

Stegte lammekød og kartofler, gulerødder og hjemmedyrkede grønne bønner, med hjemmedyrket myntesauce – yum yum! Jordbær og yoghurt til dessert: yum yum (igen) !!!

20:00 Vi  taler lidt i telefonen med Alison, vores ældste datter, der for nylig flyttede tilbage ind til deres gamle hus i Haslemere efter ca. 6 års ophold i Danmark. Lois og jeg vil meget gerne have familien til at bo hos os et par dage i august, men desværre har de ikke bare en ganske fuld kalender (en flok af gamle venner vil også gerne mødes med dem), men også nu en hund og to danske (eks-herreløse) gadekatte, hvilket gør det meget sværere at forlade huset. Lois og jeg har selv et lille problem også, fordi vi må passe på vores naboers hus og have i en uge.

Lois og jeg beslutter os på at besøge familien i en uge startende den 13. august eller deromkring. Vores naboer vil være tilbage fra deres ferie, og vi kan også deltage i Alisons 43. fødselsdag. Yikes – man ved, man er blevet gammel, når ens børn bliver godt og grundigt midaldrende, ingen tvivl om det! Om 7 år vil hun fylde 50 –og vi vil være 79 (hvis vi er heldige ha ha) Yikes (igen) !!!!

21:00 Vi bruger resten af aftenen på at se lidt fjernsyn, en interessant dokumentarfilm, der handler om Trumps tilhængere i USAs sydstater. Programmets vært er den tidligere arbejdspartipolitiker Ed Balls.

Balls viser sig at være faktisk en meget bedre tv-vært, end han var politiker. Overraskende sympatisk og venlig, men han stiller Trumps tilhængere hårde spørgsmål, uden at fremmedgøre dem, så seerne bliver belønnet med åbenhjertige, afslørende indsigter i tilhængernes verdenssyn.

"Han gør, hvad han siger." ... "Han gør, hvad han siger." Mens hele verden kritiserer Trump, jubler hans bagland.

Det bliver klart, at Trump i sin nylige valgkampagne udnyttede udbredte utilfredsstillelse blandt den amerikanske arbejderklasse.

Så længe Trump ”gør hvad han siger”, vil hans tilhængere forblive tilfredse med ham, ingen tvivl om det. Han får sin vilje i sin forretning ved hjælp af mere end lidt mobning og pres her og der. Kan han gøre det samme i et samfund, hvor forfatningen har en masse demokratiske beskyttelser mod tyranniske adfærsel?

Og hvad så, hvis det faktisk mislykkes ham at gøre hvad han siger, især hvad angår meget synlige og konkrete idéer som for eksempel muren langs den mexicanske grænse? Vil det være tilstrækkeligt, hvis han bebrejder sine modstandere og beder folket om at vælge endnu flere hardcore Trump-politikere som kongresmedlemmer? Hvad hvis økonomien ser ikke ud ret flot. Vil hans tilhængere endelig beslutte, at han har gjort deres verden værre, ikke bedre? Og vil det hans modstanderes skyld igen? Det er juryen stadig ude om.

22:00 Vi går i seng – zzzzzzz!!!!!