Apart from a short afternoon nap, Lois and I spend the
whole day clearing up and preparing the house and patio for this evening's
get-together, taking place here from 7-9 pm according to invitations. Good
grief, what madness !!!
Lois has invited all those who attended her sect's Bible
Seminar Program - the seminar's spring semester ended last Tuesday.
Unfortunately, due to a misunderstanding, all local sect members were also
invited to the get-together, although Lois tried to persuade them not to
accept, and only 2 "insisted" on coming, thank God!
We expect that we will be max 20. We arrange 10 sitting
places in our living room and another 10 on the terrace (and ask God to give us
a warm, dry evening ha ha!). We talk to the neighbors and arrange a total of 12
parking spaces.
During the day, 4 invitees pull out for one reason or
another, thank goodness, and when it comes to it we are only 11, and there are
only 4 extra cars to find parking spaces for.
I'm already exhausted long before the get-together
begins. my god, what madness !! But at least the house and garden are tidier
than they have been for many years.
19:30 The first guests start to show up, 30 minutes late - a bit
disappointing considering that the get-together is supposed to end at 9pm
according to the invitations, but I'll going to let that slide. I have a bit
too literal a way of thinking maybe - but I'm also a bit of a morning person.
Lois and I have never been night owls: we like to be tucked up in bed by 10pm.
A buffet dinner has been laid out on the table in the
dining room, and we shut Minx, Alison's cat, inside our bedroom with her cat
bowls for company - poor Minx !!!! Lois and I are not sleeping in our bedroom
at the moment - we spend our nights in our daughter Sarah's old room, where
it's cooler and there is no traffic noise.
I have been a little afraid that the guests will all be
talking about their recent Bible Seminar semester, which is their most
important shared activity after all. And I myself know nothing about the
seminars. But fortunately, the conversation is mostly social, thank god.
I hear only one religious remark. Fran has a sweater / top with
a "regatta" logo on, and I ask her casually if she has ever gone in
for rowing or sailing. She says, no, but she hopes to learn to sail "in
the kingdom" - good grief! .... "I have no further questions your
honor!"
The sect advertises its seminar program as an educational
course where you can learn more about the Bible, and not as a recruitment drive
to attract new converts, although some kind of recruitment drive is undoubtedly
the unspoken subtext and ultimate purpose of the program.
The result is that some of the seminar's most faithful
participants are local Catholics, which is a bit of a surprise to say the
least. But I suspect that these people do not intend to leave their own church:
they are interested in the seminars because they are curious to learn a little
more about the Bible. In the Catholic Church it is customary to leave such
studies to the priest. It is only a protestant tradition that individual
members study the Bible for themselves.
21:30 The guests begin to leave. Lois and I decided
earlier in the day to go to bed at our usual time, ie at 10pm, and leave
washing up and clearing up until tomorrow, but when it comes to it, we cannot bear to do it. We wash the dishes etc and move some of the chairs back to
their normal positions, but we leave the remaining tasks till tomorrow after all.
22:30 We collapse into bed - we are exhausted. The worst
thing is that I have ended the evening with a broken tooth or partially broken
tooth or have lost a filling. And I can feel the sharp edges with my tongue. It
happened when I was eating a bowl of cherries on the terrace. How stupid I am!
In future, I must completely abstain from eating cherries, no doubt about that.
Damn!
I hope I've just lost the temporary filling that a
dentist (not our usual dentist) gave me 6 weeks ago. I do not have the slightest
idea of what it means to have a "temporary" filling. How long should
such "temporary" fillings last, I ask myself.
Luckily, Lois and I have our regular 6-monthly checkup
later this month, thank goodness for that.
What a
day!!!!!
Zzzzzzzzzzzz
!!!!!
Danish
translation
Bortset fra en
kort eftermiddagslur, bruger Lois og jeg hele dagen på at rydde op og forberede
huset og terrassen på aftenens sammenkomst, som finder sted hos os, kl 19-21
ifølge invitationskort. Du godeste, sikke et vanvid!!!
Lois har
inviteret alle dem, der deltog i sin sekts bibelseminarprogram – seminarets
forårssemester endte sidste tirsdag. Desværre på grund af en misforståelse,
blev alle de lokale sektmedlemmer også inviteret til sammenkomst, selvom Lois
forsøgte at overtale dem ikke at acceptere, og kun 2 ”insisterede” på at komme,
gudskelov!
Vi forventer,
at vi vil blive max 20. Vi arrangerer 10 siddepladser i vores stue og endnu 10
på terrassen (og beder Gud om en lun, tør aften ha ha!). Vi taler med naboerne
og arrangerer sammenlagt 12 parkeringsbåse.
I løbet af
dagen trækker 4 indbudte sig tilbage af en eller anden grund, gudskelov, og da
det kommer til stykket, er vi kun 11, og
der er kun 4 ekstra biler, som skulle finde parkeringsbåse.
Jeg er
allerede udmattet, længe før sammenkomsten begynder. Du godeste, sikke et vanvid!! Men i
det mindste er huset og haven mere ryddelige, end de har været i mange år.
19:30 De
første gæsterne begynder at dukke op – lidt skuffende i betragtning af, at
sammenkomsten skal ende kl 21 ifølge invitationskortet, men det springer jeg
over! Jeg har en lidt for bogstavelig tankegang måske – men jeg er også lidt af
en morgenmennesker. Lois og jeg har aldrig været natteravne: vi kan godt lide at putte os tidligst kl 22 i
sengen.
En
buffetmiddag er blevet lagt på bordet i spisestuen og vi lukker Minx, Alisons
kat, inde i vores soveværelse med hendes katteskåle som selskab – stakkels Minx!!!!
Lois og jeg sover ikke i vores
soveværelse for tiden – vi tilbringer vores nætter inde i vores datter Sarahs
gamle værelse, hvor det er køligere er der ikke nogen trafiklarm.
Jeg har været
lidt bange for, at gæsterne vil tale om deres nylige bibelseminarssemester, der
er deres vigtigste fælles aktivitet trods alt. Og jeg kender selv ikke noget om
seminarerne. Men heldigvis er samtalen for det meste bare social, gudskelov.
Jeg hører kun
én religiøs bemærkning. Fran havde en trøje med en”regatta”-tegn på, og jeg
spørger hende på en afslappet måde om,
om hun nogensinde har dyrket roning eller sejlads. Hun siger, at nej, men hun
håber på at kunne lære at sejle ”i riget” – du godeste! ”Jeg har ingen
yderligere spørgsmål din ære!”
Sekten
bekendtgør sit seminarprogram som en pædagogisk kursus, hvor man kan lære mere
om biblen, og ikke som et rekrutteringsdrev for at tiltrække nye konvertitter,
selvom et slags rekrutteringdrev faktisk uden tvivl er programmets uudtalte
underteksten og ultimative formål.
Resultaten er,
at nogle af seminarers mest trofaste deltagere er lokale katoliker, hvilket er
lidt af en overraskelse for at sige mildt. Men jeg mistænker, at disse
mennesker ikke har til hensigt at forlade deres egen kirke: de interesserer sig
for seminarerne på grund af, de er nysgerrige efter at lære lidt mere om
biblen. I den katolske kirke er det sædvanligt at overlade sådanne studier til
præsten. Det er kun en protestante tradition, at individuelle medlemmer
studerer biblen for sig selv.
21:30 Gæsterne
begynder at tage af sted. Lois og jeg besluttede tidligere på dagen, at gå i seng
til sædvanlig tid, dvs kl 22, og overlade opvaskning og oprydning til i morgen,
men da det kommer til stykket, kan vi ikke holde ud at gøre det. Vi vasker
tallerkener osv op og rykker nogle af stolene tilbage til deres normale
stillinger, men de resterende opgaver overlader vi trods alt.
22:30 Vi kollapser i sengen – vi er udmattede. Det værste er, at jeg har endt aftenen med
en brækket tand eller delvis brækket tand, eller har mistet en plombe. Og jeg
kan mærke de skarpe kanter med tungen. Det skete, da jeg var i gang med at
spise en skål kirsebær på terrassen. Hvor er jeg dog dum! Jeg må fremover afholde
mig fuldstændigt fra at spise kirsebær, ingen tvivl om det.
Pokkers!
Jeg håber, at
jeg bare har mistet den midlertidig plombe, som en tandlæge (ikke vores
sædvanlige tandlæge) gav mig for 6 uger siden. Jeg har ikke den fjerneste
anelse om, hvad det betyder, at have en ”midlertidig” plombe. Hvor længe skal
sådanne ”midlertidige” plomber vare, spørger jeg mig selv.
Det er
heldigt, at Lois og jeg har vores regelmæssige 6-måneders checkup senere på måneden, gudskelov.
Sikke en
dag!!!!!
Zzzzzzzzzzzz!!!!!
No comments:
Post a Comment