08:00 Lois and I go in the shower and get up. I take a
little look online and I see that Alison, our elder daughter, and her family
have arrived back in England (via the overnight ferry to Harwich) after nearly
6 years residence in Denmark. Hurrah!
10:00 Lois uses the morning to prepare for her church's
get-together at a hotel restaurant in the town of Tewkesbury. About 40 people
have been invited: not only church members but also others: partners,
relatives, previous Sunday school students, and former seminar attendees who
for one reason or another have not joined the sect.
Lois is responsible for providing books, toys, etc. to
entertain the children of the guests. Like everything else she does, she puts
her everything into covering all the bases - she's so conscientious! It's lucky
that we have not thrown out all the toys that our 5 year old grandchildren,
Lily and Jessica, played with before the family moved to Australia in December
2015.
For my part, my morning is completely overshadowed by the
prospect of the gathering, an event that I am not looking forward to - ugh, I'm
such an unsociable misery! Lois has to attend from start to finish (2pm - 6pm:
4 hours - yikes!) because of her responsibility for the children's
entertainment and she needs my support. So I must do my best to be charming and
talkative, with a friendly expression on my face (or something close to it).
12:00 We have lunch and afterwards I go to bed and take a
short afternoon nap.
13:30 We drive over to Tewkesbury and arrive at 1:50pm at
the hotel-restaurant. None of the other participants are here yet, which is
nice - it gives me some time to perfect my friendly expression. I do my best
all afternoon, but at 4:30pm I decide I cannot take the chit-chat any more -
it's very loud in the restaurant and I have a headache - and I spend the last
90 minutes in our car in the parking lot: I take a little look at my smartphone
a bit and I also have a bit of second afternoon nap - zzzzzz !!!!
It was not as unpleasant as I expected - I have to admit.
The church had arranged the meeting as a purely social event, although there
was a bit of an undertone that "we would like to save your soul if you
would let us" - yikes! Fortunately, this undertone was not made explicit,
thank goodness!
I take a little look later in the day at my smartphone. I
have access to a whatsapp chat room, consisting of members of Lois's Church, which
gives me a lot of interesting insights. It is clear that the members were quite
satisfied with the afternoon.
18:00 We drive home and relax with a cup of tea on the
couch. We are exhausted.
We spend the evening watching television. An old episode
of Top of the Pops is on, from December 1985.
December 1985 was Lois's and my first Christmas after
moving back from the US following 3 years residence over there.
Flashback to December 25, 1985: our first
Christmas back in the UK.
The time is 6:15am, as the clock on the
mantelshelf shows.
A sleepy Lois looks on while Alison (10) and
Sarah (8) open their Christmas presents.
Poor Lois !!!!!
Alison and Sarah showcasing some of their
Christmas presents
Happy days!
22:00 We go to bed - zzzzzz !!!!!
Danish
translation
08:00 Lois og
jeg går i bad og står op. Jeg kigger lidt på nettet, og jeg ser at Alison,
vores ældste datter, og hendes familie er ankommen tilbage til England (med
overnatningsfærgen til Harwich) efter næsten 6 års ophold i Danmark.
10:00 Lois
bruger formiddagen på at forberede sig på sin kirkes sammenkomst på et
hotel-restaurant i byen Tewkesbury. Ca. 40 mennesker er blevet inviteret: ikke
bare kirkemedlemmer, men også andre: partnere, slægtninge, tidligere
søndagsskoleelever, tidligere seminardeltagere, der af en eller anden grund
ikke har tilsluttet sig sekten.
Lois er
ansvarlig for at forsyne bøger, lege osv for at underholde gæsternes børn.
Ligesom alt andet hun gør, gør hun sig umage for at dække alle baserne – hun er
så samvittighedsfuld! Det er heldigt, at vi ikke har smidt ud alle de legetøj,
vores 5-årige børnebørn, Lily og Jessica, leget med, før familien flyttede i
december 2015 til Australien.
For mit
vedkommende, er min formiddag helt overskygget af udsigten til sammenkomsten,
en begivenhed, som jeg ikke glæder mig til - øv, jeg er sikke et usocialt
pivehoved! Lois skal deltage fra start til slut (kl 14-18 : 4 timer – yikes!) på
grunden af sit ansvar for børnenes underholdning, og hun har brug for min
støtte, så jeg må gøre mit bedste for at være charmerende og snaksom, med et
venligt udtryk i ansigtet (eller noget tæt på det).
12:00 Vi
spiser frokost og bagefter går jeg i seng og tager en kort eftermiddagslur.
13:30 Vi kører
over til Tewkesbury og ankommer kl 13:50 til hotel-restauranten. Ingen af de
andre deltagere er her endnu, hvilket er rart – det giver mig lidt tid til at perfektionere
mit venligt udtryk. Jeg gør mit bedste hele eftermiddagen, men kl 16:30
beslutter jeg, at jeg ikke kan udholde snik-snakken mere – det er meget lydt i
restauranten og jeg har lidt af en hovedpine – og jeg tilbringer de sidste 90 minutter i vores
bil på parkeringspladsen: jeg kigger lidt på min smartphone og tager en anden
eftermiddagslur – zzzzzz!!!!
Det hele var
ikke så ubehageligt som jeg havde forventet – det må jeg indrømme. Kirken havde
arrangeret sammenkomsten som en rent social begivenhed, selvom der var lidt af
en undertone af, at ”vi vil gerne frelse din sjæl, hvis du ville tillade os” –
yikes! Heldigvis blev denne undertone
ikke gjort eksplicit, gudskelov!
Jeg kigger senere
på dagen på min smartphone. Jeg har adgang til en whatsapp-chatrum, der består
af medlemmer af Lois’s kirke, hvilket giver mig interessante indsigter. Det er klart, at medlemmerne var helt tilfredse,
med eftermiddagen – ingen tvivl om det!
18:00 Vi kører hjem og slapper af med en kop te i
sofaen. Vi er udmattede.
Vi bruger aftenen
på at se lidt fjernsyn. De viser et
gamle afsnit af Top of the Pops fra december 1985.
December 1985 var
Lois’ og min første juletid efter vi flyttede tilbage fra USA efter 3 års
ophold derovre.
Tilbageblik
til d. 25 december 1985: vores første juletid tilbage i Storbritannien.
Klokken
er 6:15, som uret på kaminhylden viser.
En
søvnig Lois ser på, mens Alison (10) og Sarah (8) åbner deres julegaver.
Stakkels
Lois !!!!!
Alison
og Sarah fremviser nogle af deres julegaver
Lykkelige
dage!
22:00 Vi går i
seng – zzzzzz!!!!!
No comments:
Post a Comment