Saturday December 28 2019

I wake up with a cold in my nose - damn! I usually say that the symptoms normally take 3 days to appear after I've been infected, so I'm almost 100% sure I was infected by one or other of our 3 grandchildren in Haslemere, where Lois and I spent Christmas - damn (again) !!!!

So I'm not feeling 100% all day - poor me !!!!!!

I have no idea whether my "3 days" theory is scientifically accurate or not - it's something that has been handed down in my family, and my parents and siblings always believed it, come hell or high water if I remember rightly.

10:00  Lois is still hurting in her back and hips, so she asks me to drive her into the village - she buys sausages at the Waghornes Butcher Shop (for tonight's dinner yum yum!), and also buys me a couple of tubes of throat lozenges  in the “Bakery Stores” local convenience store.

Waghornes, our local butcher’s shop

the  former “Bakery Stores” local convenience store

My only achievement today is to read another 4 pages of Anna Grue's Danish crime novel, "The Further You Fall," which is our U3A Danish group's current project. I make vocabulary lists for each page, to save our members from having to look up the harder words in their dictionaries - I am so obliging ha ha ha !!!

Anna Grue's Danish crime novel, which is

our U3A Danish group's current project

Anna Grue, the author of the novel

The novel starts with a foreign cleaning woman, Lilliana, who is garotted one evening in the kitchens of a large Danish advertising agency. A few days later, Lilliana's African roomie, Sally, gets beaten to death and her body dumped on a deserted beach - and in these 4 pages today I discover that Sally was actually a prostitute working in one of the city's brothels, so I suspect there are even more naughty details to come out in the next few pages - yikes!

I regret having to say it, but our group members like to read something a little naughty to give their foreign language studies a little bit of extra spice - what madness !!!!

14:00 While I lie in bed taking my usual afternoon nap, Lois rushes into the kitchen and makes some traditional Christmas mince pies (12 or so) - yum yum! Unfortunately, they are still too hot to eat when we settle down on the couch and drink our usual afternoon tea - they have just been taken out of the oven, and must wait for another day/time.

Lois rushes into the kitchen and makes

12 traditional Christmas mince pies: they've just been

taken out of the oven - yum yum!

20:00 We spend the evening watching some television, an interesting documentary on the Smithsonian channel, "The Rise of Tokyo in Colour", which focuses on the history of Tokyo from the 1890’s to the 1990’s, in part (at least for the earlier period ) using old black and white news movie clips and old home movie clips, recently colourised.

It is really interesting for me to see the earliest movie clips ever of the city, taken by foreign tourists in the 1890’s and 1900’s.

we see some of the earliest movie clips ever of Tokyo,

filmed by foreign tourists in the 1890’s: bowler-hatted

Japanese gentlemen stroll in the park under the city's iconic cherry blossoms

Tokyo still looks like a really feudal city, though the city's samurai

were no longer allowed to carry their swords in public,

which was a bit of a relief, to put it mildly.

The city's most frequent means of transport was the rickshaw and traffic was heavy:

it is interesting that they are already driving on the left side of the road:

or did they copy this from us Brits, considering

that we were the world's superpower at that time?

the first westernised means of transport to appear were streetcars,

although in the beginning they were all horse drawn

It is very nostalgic for Lois and me to see Tokyo again. I lived there 1970-71, and Lois visited me over there for 3 weeks in March 1971. We spent a lot of time in the city's Ueno Park, so it's a little strange to see the park tonight back in the 1920’s when it was turned into a massive refugee centre for half the city's population, then suddenly homeless after the great 1923 earthquake.

Ueno Park in 1923: it becomes a massive refugee centre,

when half of the city's population became homeless after the great earthquake

flashback to Ueno Park in happier times (1971): 

- Lois in front of Ueno train station

 us in the park

me in the park

us by Lake Kawaguchi

We also see tonight many movie clips of Ginza, the city's smartest shopping and nightclub area, which was always a stronghold of Western fashions and entertainment, even during the dark nationalist days of the 1930’s.

The Ginza area in the 1920’s and 1930’s:

very much a stronghold of Western fashions and entertainment

flashback to 1971: me in the Ginza district of Tokyo

I take Lois to the Otani Hotel's revolving sky bar overlooking the city.

22:00 We go to bed - zzzzzzzzzz !!!!!

Danish translation: lørdag den 28. December 2019

Jeg vågner med en forkølelse i næsen – pokkers! Jeg plejer at sige, at symptomerne normalt tager 3 dage at komme frem efter jeg er blevet smittet, så er jeg næsten 100% sikker på, at jeg blev smittet af ét eller andet af mine 3 børnebørn i Haslemere, hvor Lois og jeg tilbragte julen – pokkers (igen) !!!! Jeg føler mig ikke oppe på 100% hele dagen – stakkels mig !!!!!!

Jeg har ikke den fjerneste anelse om, om min ”3 dage” teori er videnskabeligt akkurat, eller ej – det er noget, der er blevet overleveret  i min familie, og mine forældre og søskende troede altid på det med dvælens vold og magt, hvis jeg husker godt.

10:00 Lois har stadig ondt i ryggen og hofterne, så hun beder mig om at køre hende ind i landsbyen – hun handler pølser ind hos Waghornes-slagterforretningen til aftenens middag yum yum!), og også køber hun et par tuber halspastiller til mig i BakeryStores-nærbutikken.

Waghornes, vores lokale slagterforretning

den tidligere Bakery Stores-nærbutikken

Min eneste bedrift i dag er at læse endnu 4 sider af Anna Grues danske krimiroman, ”Dybt at falde”, som er vores U3A danske gruppes nuværende projekt. Jeg udfærdiger ordforrådlister til hver side, for at spare vores medlemmer for at måtte slå de sværere ord op i deres ordbøger – jeg er så imødekommende ha ha ha!!!

Anna Grues danske krimiroman, som er

vores U3A danske gruppes nuværende projekt

Anna Grue, romanens forfatter

Romanen starter med en udenlandsk rengøringskvinde, Lilliana, der bliver garrotteret én aften i køkkenerne i et stort dansk reklamebureau. Et par dage senere, bliver Lillianas afrikanske bofælle, Sally, bliver tæsket ihjel og hendes lig dumpet på en øde strand – og i disse 4 sider i dag opdager jeg, at Sally var en prostituerede, som arbejdede i én af byens bordeller, så mistænker jeg at der er endnu flere frække detaljer, som kommer til at dukke frem i de næste få sider – yikes!

Jeg fortryder at måtte sige det, men vores gruppemedlemmer kan godt lide at læse noget lidt frækt for at give deres fremmedsprogstudier lidt mere ekstra krydderi - sikke et vanvid!!!!

14:00 Mens jeg ligger inde i sengen og tager min sædvanlige eftermiddagslur, skynder Lois sig ind i køkkenet og laver nogle traditionelle jule-mince pies (12 eller deromkring) – yum yum! Desværre er de stadig for varme til at spise, når vi sætter os til rette i sofaen og drikker vores sædvanlige eftermiddagsté – de er lige blevet taget ud af ovnen. De må blive en anden dag.

Lois skynder sig ind i køkkenet og laver

12 traditionelle jule-mince pies: de er lige blevet

taget ud af ovnen – yum yum!

20:00 Vi bruger aftenen på at se lidt fjernsyn, en interessant dokumentarfilm på Smithsonian-kanalen, ”The Rise of Tokyo in Colour”, der fokuserer på byen Tokyos historie fra 1890’erne indtil 1990’erne, delvis (for den tidligere periode) ved hjælp af gamle sort-og-hvide nyhedsfilmklip og gamle hjemmefilmklip, for nylig kolorerede.

Det er meget interessant at se de tidligste filmklip nogensinde af byen, taget af udenlandske turister i 1890’erne og 1900’erne.

nogle af de tidligste filmklip nogensinde af Tokyo,

optaget af udenlandske turister i 1890’erne:

japanske gentlemen spadserer i parken under byens ikoniske kirsebærsblomst

Tokyo ser ud stadig som en reel feudal by, selvom byens samuraier

ikke længere var tilladt at bære deres sværd i offentligheden,

hvilket var lidt af en lettelse, for at sige mildt.

byens hyppigste transportmiddel var rickshawen, og trafikken var stærk:

det er interessant, at de allerede kører i venstresiden af vejen:

eller kopierede de dette fra os briter,  i betragtning af,

at vi dengang var verdens supermagt?

de første vestlige transportmidler var sporvogne,

selvom i begyndelsen var de alle hestetrukne

Det er meget nostalgisk for Lois og mig at se Tokyo igen. Jeg boede der 1970-71, og Lois besøgte mig derovre i 3 uger i marts 1971. Vi tilbragte en masse tid i byens Ueno-park, så er det lidt underligt at se parken i aften tilbage i 1920’erne, da parken blev til et massivt flygtningecenter til halvdelen af byens befolkning, nu hjemløse efter det store jordskælv af 1923.

Ueno-parken i 1923: den bliver til et massivt flygtningecenter,

efter halvdelen af byens befolkning blev hjemløs efter det store jordskælv

tilbageblik til Uenoparken i lykkeligere tider:– Lois foran Uenobanegården

os i parken

mig i parken

 os ved siden af Kawaguchi-søen

Vi ser mange filmklip af Ginza, byens smarteste shopping og natklub-område, som altid var en højborg af vestlige moder og underholdelse, selv under de mørke nationalistiske dage i 1930’erne.

Ginza-omegnen i 1920’erne og 1930’erne:

stadig en højborg af vestlige moder og underholdelse

Tilbageblik til 1971: mig i Ginza-området

Lois på Otani-hotellets revolverende himmelbar, der har udsigt over byen.

22:00 Vi går i seng – zzzzzzzzzz!!!!!