Thursday December 19 2019

08:30 Lois and I lie in bed and drink our morning tea. Lois has a sore throat still and she decides to call the doctor's office for an appointment later in the day.

The call succeeds and the appointment  is set for 3pm, which is perfect: it will give me time to take my usual afternoon nap, and hopefully we won't have to brave the afternoon's "school run" where hundreds of local mums are out driving amok on the streets in big family cars, on their way to pick up their kids at the end of the school day – my god, what madness: only in Britain !!!!

It will be nice to get a professional diagnosis for Lois' problem. Fortunately, the anthrax craze is well and truly over nowadays, so we're not too worried about that aspect, I have to say.

Do you remember Alicia Dubrow? What a woman, and what a “shit-storm” she started back in the good old days (source: Onion News), hitting headlines around the world along the way!

NEW YORK - Alicia Dubrow, 23, an assistant editor of Shape magazine, expressed fears Monday that her recent sore throat is the result of anthrax.

"I haven't had a sore throat for two years and suddenly I get one," Dubrow said, searching WebMD for information on symptoms of the disease.

"I've also had kind of a back pain lately, which is weird."

Dubrow, who made a mental note to look closely for reddish-brown sores, said she had swung by the Shape mailroom last Friday to grab a box of rubber bands, but doesn't remember handling any packages.

My god, what a crazy world we live in !!!! I remember reading this article and eagerly waiting for a follow-up article on Alicia to be posted by Onion News, with no success. I would call it rather sloppy journalism, but I’m going to let that one slide because I know all too well that the site is short of staff, or so I've heard.

10:00 Lois goes out and takes the bus into the town centre - she has agreed to meet up with Sheila, a former work colleague, at 10:30 in a café in town. 

I have some alone time, and use it to wrap my Christmas presents for Lois (various outfits: a dark red winter dress, a dark red sweater, two night shirts and lingerie - a complete wardrobe ha ha ha!). And then I sit down with the computer and design my Christmas card for her.

Afterwards, I rush into the kitchen and make two servings of lunch: cheese-and-cucumber sandwiches with mini tomatoes - one of my signature dishes yum yum!

Lois comes back from town.

12:00 We have lunch a little earlier than usual, and afterwards I go to bed and take a short afternoon nap. Meanwhile, Lois sits down in the living room to watch television - the first 60 minutes of a sentimental American Christmas TV movie, while at the same time she wraps up even more Christmas presents.

14:00 I get up. I'm not looking forward to driving Lois over to our new medical centre this afternoon, though I'm pretty sure that's the best plan. It's freezing cold and it's raining heavily, and I'm afraid it will be difficult to find a parking space - the surgery is close to the town centre and there will be many people who have decided to go Christmas shopping this afternoon - I don't have any doubts on that score. And I expect the doctor's waiting room will be stuffed full of old crows, just like us - damn it!

14:30 We drive over to the surgery, and fortunately everything seems to go like clockwork, which is a nice surprise to put it mildly. The traffic is not that heavy, we manage to park on the street right opposite the entrance to the medical centre, and what’s more there are only 4-5 people sitting in the waiting room, and some of them are not old crows, which is nice.

our new surgery in happier times (in summer)

Lois checks herself in on the screen in the hallway without any hassle, and the doctor, a pregnant young Dutchwoman, calls Lois in, 10 minutes early actually, which is a refreshing change.

This is the first time either of us has seen a doctor here since we changed surgeries earlier this year, although we have both seen one or other of the surgery’s nurses to take routine tests.

Our former surgery closed unexpectedly a few months ago when doctors decided to move to a new complex 5 miles away, and sell their old surgery so it could be demolished and replaced by 6 new houses - they were such bastards, those doctors , no doubt about that!!!!

Flashback to January: the doctors close our old surgery

and move into a new one, 5 miles away from here. What bastards !!!

14:15 Lois emerges 20 minutes later - the doctor examined her carefully, she says. The doctor believes that Lois is suffering from some virus that is attacking her throat, rather than her larynx. The doctor has not prescribed anything - she says Lois has to wait while her body fights the virus. 

I suspect Lois is a little disappointed because she hoped she was suffering from something that antibiotics could help her with.

However, it is nice to have the personal touch of a doctor whose opinion you respect - I know that for sure. Even if it means having to brave the traffic and drive across town to get your diagnosis.

Soon, however, we can expect home visits again, thank goodness, thanks to a new initiative from Amazon.com, according to Onion News.

SEATTLE - At a hastily-arranged press conference, explaining that the online retailer was trying to get ahead of the expected rush, Amazon CEO Jeff Bezos announced Wednesday that his company's warehouses  are now packed with 20,000 doctors in preparation for the launch of Amazon's new health initiative.

“As part of our mission to keep expanding our range of products and services, we will soon begin offering Amazon customers access to thousands of physicians, each of whom will be able to prescribe a wide range of treatment options, physicians that can be delivered directly to your door!”, Bezos said, noting that Amazon also plans to keep more than 50,000 competitively-priced nurses, medical assistants and pharmacists in stock around the clock.

 “As always, Prime members have access to two-day clinician delivery, but those willing to wait a little longer for their diagnosis can opt for the no-rush option and receive 5 percent of their next purchase of a medical professional. If the treatment you receive from your doctor does not meet your medical needs, simply print a prepaid UPS label and return him or her for a full refund."

At press time, sources confirmed that Amazon had suspended online orders after approx. 4,000 GP's had been crushed to death in a forklift accident.

Well, I for one can't wait, Jeff. "Bring it on!".  And let us just hope that the delays threatened at the press time will not be excessively prolonged!

18:00 Lois and I have dinner and spend the rest of the evening watching some television, an interesting documentary about Christmas in World War II. A historian - Ruth Goodman - and an archaeologist - Peter Ginn - try to recreate the kind of Christmas that the British had to settle for, given the lack of the many traditional foods (and drinks) that hit the country during the war.

It is interesting that the government prioritised beer and pies during the war, to improve both morale and health, and to provide much-needed calories. Starting in 1941, they organised the free delivery of pies out to the countryside for the benefit of farm workers, while by Government order beer was never rationed during the whole of the war, unlike other drinks.

And when the government's "pie project" was in full swing, more than 1 million pies were being delivered per week in the countryside – good grief, what madness !!! The deliveries were made by members of the charity WVS (Women's Voluntary Service).

The government also recognised the importance of beer in maintaining the country's morale, and during the war production actually increased by a third, which was nice. Churchill demanded that all front line soldiers receive 4 pints a week for free. And women workers in factories were encouraged to drink beer for the first time - and they were nicknamed the "pint-pot girls".

A key ingredient was barley - and before the war, 40 percent of the required quantity was grown abroad, and this source was stopped at the outbreak of the war of course. At first, brewers responded by diluting the beer, but from 1944 they used potatoes instead of barley – Britain had no shortage of potatoes - no doubt about that !!! The beer tasted good, but it smelled different - like very rough cider. And it made you fart, which was a little embarrassing.

To crush the potatoes, they were stuffed into large sacks and the farm workers drove tractors and other vehicles over them, including local coal-fired ambulances (petrol was rationed, of course).

coal-fired local ambulances were used

to crush long lines of potato sacks – my god, what madness !!!!

Good grief - what a crazy world they lived in, back in those times !!!

22:00 We go to bed - zzzzzzz !!!!!

Danish translation: torsdag den 19. December 2019

08:30 Lois og jeg ligger inde i sengen og drikker vores morgenté. Lois har øm hals stadig, og hun beslutter at ringe til lægehuset efter en aftale til senere på dagen.

Opkaldet lykkes og aftalen er bestemt til kl 15, hvilket er perfekte: det vil give mig tid til at tage min sædvanlige eftermiddagslur, og forhåbentlig bliver vi ikke nødt til at trodse eftermiddagens ”school run”, hvor hundredvis af lokale mødre er ude at køre amok på gaderne i store familiebiler, på vej til at afhente deres børn ved slutningen af skoledagen – du godeste, sikke et vanvid: bare i Storbritannien!!!!

Det vil være rart at få en professionel diagnose til Lois’ problem. Heldigvis er den brandbyld-dille godt og grundigt slut nu om dage, så vi ikke er for bekymret, det må jeg nok sige.

Husker du Alicia Dubrow? Sikke en kvinde, og sikke en shitstorm hun startede tilbage i de gode gamle dage (kilde: Onion News), rammende overskrifterne hele verden over !

NEW YORK - Alicia Dubrow (23), en assisterende redaktør for magasinet Shape, udtrykte mandag frygt for, at hendes nylige ondt i halsen er resultatet af brandbyld.

"Jeg har ikke haft øm hals i to år, og pludselig får jeg en," sagde Dubrow og søgte på WebMD efter information om symptomer på sygdommen.

"Jeg har også slags haft en rygsmerte på det seneste, hvilket er underligt."

Dubrow, der lavede en mental bemærkning for at se nøje efter rødbrune sår, sagde, at hun kørte hen ad Shape-mailrummet sidste fredag for at få fat i en kasse med gummibånd, men husker ikke, at hun håndterede nogen pakker.

Du godeste, sikke en skør verden vi lever i !!!!  Jeg kan godt mindes om, at jeg læste denne artikel og ventede ivrigt på, at en follow-up artikel om Alicia bliver postet af Onion News, med uden succés. Jeg kalder det for lidt sjusket journalisme, men det springer jeg over, fordi jeg ved godt, at webstedet er kort for personalet, eller sådan har jeg hørt.

10:00 Lois skal af sted, og hun tager bussen ind i bymidten – hun har aftalt at mødes med Sheila, en tidligere arbejdskollega, på en café. Jeg har lidt alenetid, og bruger den til at indpakke mine julegaver til Lois (forskellige tøj: en mørkerød vinterkjole, en mørkerød sweater, to natskjorter og undertøj – en komplet garderobe ha ha ha!). Og jeg sætter mig med computeren og designer mit julekort til hende. Bagefter skynder jeg ind i køkkenet og laver to portioner frokost: ost-og-agurk sandwiches med mini-tomater – én af mine signaturretter yum yum!

Lois kommer tilbage fra byen.

12:00 Vi spiser frokost lidt tidligere, end normalt, og bagefter går jeg i seng for at tage en kort eftermiddagslur. I mellemtiden sætter Lois sig i stuen og ser fjernsyn – de første 60 minutter af en sentimentale amerikansk jule-tvfilm, samtidig med at hun pakker endnu flere julegaver ind.

14:00 Jeg står op. Jeg glæder mig ikke til at køre Lois over til vores nye lægehus i eftermiddag, selvom jeg er helt sikker på, at det er den bedste plan. Det er hundekoldt og det regner kraftigt, og jeg er bange for, det vil være svært at finde en parkeringsplads – lægehuset er tæt på bymidten, og der vil være mange folk, der er besluttet at gå juleindkøb i eftermiddag - det har jeg ikke nogen tvivl om. Og jeg forventer, at lægehusets ventesal vil være propfyldt af gamle krager, ligesom os – pokkers!

14:30 Vi kører over til lægehuset, og heldigvis går det hele gå som urværk, hvilket er en rar overraskelse for at sige mildt. Trafikken er ikke særlig kraftig, vi når at parkere på gaden helt overfor lægehusets indgang, og der er kun 4-5 mennesker, der sidder og venter i ventesalen, og nogle af dem er ikke gamle krager, hvilket er rart.

vores nye lægehus i lykkeligere tider (om sommeren)

Lois tjekkede sig selv ind uden besvær på skærmen i gangen, og lægeren, en gravid ung hollandsk kvinde, kaldte Lois ind, faktisk 10 minutter tidligt, hvilket er en forfriskende forandring.

Dette er første gang, nogen af os har set en læge her, siden vi skiftede lægehus tidligere på året, selvom vi begge to har set en eller anden af lægehusets sygeplejersker for at tage rutinemæssige test. Vores tidligere lægehus lukkede uforventet for nogle måneder siden, da lægerne besluttede at flytte til et nyt kompleks 5 miles væk, og sælge deres gamle lægehus, så det kunne blive nedrevet og erstattes af 6 nye huse – de var sådanne nogle sjovere, de der læger, ingen tvivl om det!!!!

Tilbageblik til januar: lægerne lukker det gamle lægehus,

og flytter ind i et nyt, 5 miles væk herfra. Sikke nogle sjovere!!!

14:15 Lois dukker frem 20 minutter senere – lægen undersøgte hende forsigtigt, siger hun. Lægen tror, at Lois lider af en eller anden virus, der er i gang med at angribe hendes svælg, snarere end hendes strubehoved. Lægen har ikke udskrevet noget – hun siger, at Lois er nødt til at vente, mens hendes krop bekæmper virussen. Jeg mistænker Lois er lidt skuffet, fordi hun håbede på at hun led af noget, som antibiotiker kunne hjælpe hende med. 

Det er imidlertid rart at få den personlige berøring af en læge, hvis mening man respekterer – det ved jeg med sikkerhed. Endda hvis det betyder, at man må trodse trafikken og køre tværs over byen for at få din diagnose.

Snart imidlertid kan vi forvente hjemmebesøg igen, gudskelov, takket være et nyt iniativ fra Amazon.com, ifølge Onion News.

SEATTLE – Ved en hurtigt arrangeret pressekonference, hvor han forklarede, at onlinehandleren forsøgte at komme foran det forventede rush, meddelte Amazon-direktør Jeff Bezos onsdag, at hans virksomheds lagre er blevet proppet med 20.000 læger i forberedelse på lanceringen af ​​hans nye sundhedsinitiativ.

”Som en del af vores mission om altid at udvide vores udvalg af varer og tjenester, vil vi snart begynde at tilbyde Amazon-kunder adgang til tusinder af læger, som hver vil være i stand til at ordinere en lang række behandlingsmuligheder og kan leveres direkte til din dør, ”sagde Bezos og bemærkede, at Amazon også planlægger at holde mere end 50.000 konkurrencemæssigt prismærkede sygeplejersker, lægeassistenter og farmaceuter på lager døgnet rundt.

 ”Som altid har Prime-medlemmer adgang til to-dages klinikerlevering, men de, der er villige til at vente lidt længere på deres diagnose, kan vælge ”no rush”-optionen og modtage 5 procent af deres næste køb af en medicinsk professionel. Hvis den behandling, du modtager fra din læge, ikke opfylder dine medicinske behov, skal du bare udprinte en forudbetalt UPS-etiket og sende ham eller hende tilbage for fuld refusion.”

På pressetidspunktet bekræftede kilder, at Amazon havde suspenderet online-ordrer, efter at ca. 4.000 praktiserende læger blev knust ihjel i en gaffeltruckulykke.

Jeg kan ikke vente, Jeff. ”Bring it on!”. Og ad os håbe bare på, at de eventuelle forsinkelser truede på pressetidspunktet ikke bliver overordentligt forlænget!

18:00 Vi spiser aftensmad og bruger resten af aftenen på at se lidt fjernsyn, en interessant dokumentarfilm, der handler om juletider i den 2. verdenskrig. En historiker – Ruth Goodman – og en arkæolog – Peter Ginn -  prøver at genskabe den slags juletid, som briterne måtte nøjes med, i betragtning af manglen på de mange traditionelle fodevarer (og drikkevarer), som ramte landet under krigen.

Det er interessant at regeringen prioritiserede øl og pies under krigen, for at forbedre både moral og sundhed, og forsyne meget-tiltrængte kalorier. Startende i 1941 organiserede de den gratis levering af pies ude på landet til fordel for landarbejdere, og øl blev aldrig rationeret i modsætning til andre drikke.

Og da regeringens ”pie-projekt” var i fuld gang, blev flere, end 1 million pies leveret om ugen ude på landet  - du godeste, sikke et vanvid!!! Leveringerne blev foretaget af medlemmer af den velgørende organisation WVS (Women’s Voluntary Service).

Regeringen anerkendte også vigtigheden af øl, for at opretholde landets moral, og under krigen steg produktionen faktisk med en tredjedel, hvilket var rart. Churchill krævede, at alle frontlinje-soldater skulle modtage 4 pintes om ugen gratis. Og kvindelige arbejdere i fabrikker blev opmuntret til at drikke øl for første gang – og de fik kælenavnet ”pint-pot girls”.

En vigtig ingredient var byg – og før krigen var 40 pro cent af den krævede kvantitet dyrket i udlandet, og denne kilde stoppede ved udbrøddet af krigen selvfølgelig. Første reagerede bryggere ved at fortynde øllet, men fra 1944 brugte de kartofler i stedet for byg – der var ingen mangel på kartofler – ingen tvivl om det!!!  Øllet smagte godt, men det lugtede anderledes – ligesom meget ru cider. Og det fik dig til at prutte, hvilket var lidt pinligt.

For at kvase kartoflerne, blev de proppet ind i store sække og landarbejderne kørte traktore og andre køretøj over dem, inklusive lokale kulfyrede ambulancer (benzin var rationeret selvfølgelig).

kulfyrede lokale ambulancer blev brugt

til at kvase rækker af kartoffelsække – du godeste, sikke et vanvid!!!!

Du godeste - sikke en skør verden de levede i dengang i de der tider!!!

22:00 VI går i seng – zzzzzzz!!!!!