Thursday 18 May 2017

Onsdag den 17. maj 2017 kl 16:30 torsdag den 18. maj 2017 kl 16:29

17:00 Jeg hopper op på min kondicykel og tilbagelægger endnu 6 miles (10km) og jeg samtidigt ser på gamle popsange/videoer på YouTube, er det i dag året 1957, jeg er nået tilbage til. Hver gang jeg hopper op på min cykel, stiller jeg året ét år tilbage.



Mine forældre, mine 2 søskende og jeg boede dengang i Kingsbury, en lille forstad til London. I august holdt familien en sommerferie i grevskabet Somerset, og i september skiftede jeg skole på grund af min alder (11 år) – min nye skole var en ægte privatskole, University College School.

Robin Wilson, Harold Wilsons søn, var en af mine skolekammerater. Harold var dengang bare en almindelig medlem af folketinget – 7 år senere blev han premierminister. 

Desværre gik jeg i denne fantastiske skole kun i 3 måneder. Min far fik et nyt job i Manchester-området, og hele familien flyttede nordpå den følgende januar måned – pokkers!!!! Endnu en skoleskift, på 11 år min sjette skoleskift. Stakkels mig!!!! To år senere, flyttede vi sydpå igen. Sikke en barndom!!!! (Ingen kan lide et pivehoved, Colin – red.]

Tilbageblik til sommeren 1957, og
min sidste klassefoto på min primære skole.
Jeg sidder i midten af fotoet. Jill, pigen jeg
var forelsket i, sidder til højre. Det er lidt overraskende
hvor meget hun lignede min kommende kone, Lois,
på samme alderen. Hr Spicer var vores lærer


Vores sommerferie i grevskabet Somerset august 1957.
Min far, min bror Steve (5 år), min søster Kathy (9 år)
og min mor, i Cheddar Gorge, den smukke ravine

Min far og mig på Burnham-stranden.
Jeg er allerede, som 11-årig, lidt af en bogelsker – du godeste!
Når jeg kigger på disse fotos, mindes jeg
hvor kraftfuld og egensindig min far var i sin storhedstid
dvs før han blev en gammel mand

18:00 Lois og jeg spiser aftensmad og bruger resten af aftenen på at se lidt fjernsyn.

De viser en interessant reality tv-program, ”Bedre sent, end aldrig”, der handler om 4 ældre amerikanske berømtheder, der besøger forskellige lande i Asien, tilsyneladende for første gang, hvilket er lidt overraskende. Dette andet afsnit handler om Kyoto Japan og Hong Kong.


Der er en masse ganske morsomt drilleri mellem de 4 ældre kendisser: William Shatner, Henry Winkler, George Foreman og Terry Bradshaw. Det er ikke virkelig vores sans for humor, men det er meget interessant for os at se dem besøge Hong Kong, fordi der er en stor chance for, at vores datter, Alison, der for tiden bor i København, ved slutningen af året vil flytte til Hong Kong, sammen med Ed, sin mand, og deres 3 børn.

Er morsomt afsnit, og det er interessant at se byen Hong Kong med de 4 ældre stjerner, og jeg kan se, at det ligner meget byen Tokyo, hvor jeg var studerende i 1970-71, bortset fra, at der er flere engelske vejskilte i Hong Kong end i Tokyo.

Vi ser stjernerne spise nogle underlige retter, men vi formoder, at retterne er blevet valgt for komisk effekt, og ikke er helt typiske: for eksempel babymus i en flaske ”musvin”, en (mandlig?) kos penis og en levende kongekobra. Men det er nyttigt at få at vide, at disse slags retter eksisterer. Det kan være, at Lois og jeg vil næste år besøge Hong Kong, så vi kan være forsigtige at undgå disse slags retter, når vi spiser på restauranterne.




nogle af de eksotiske retter, man kan bestille
i restauranter i byen Hong Kong

21:00 Lois lider af blærebetændelsen igen – stakkels Lois. Vi går tidligt i seng – zzzzzzz!!!!!

04:15 Jeg står tidligt op og laver én af mine rutinemæssige danske ordforrådtest.


08:15 Jeg lunter ud i køkkenet og laver to kopper te. Jeg tager dem med op i soveværelset og hopper op i sengen til Lois. Vi drikker téen og går i bad. Vi står op og spiser morgenmad.

10:00 Lois smutter ind i den lokale lægeklinik. Sygeplejersken giver hende en blodprøve, som en del af lægens årlige gennemgang af hendes medicin. Lois lider af et kolestoraltal, der er lidt for højt.

Jeg går i gang med at rydde op i stuen. Jeg rykker en ekstra stol fra spisestuen ind i stuen, fordi vores U3A danske gruppes næste møde finder sted kl 14:30 hos os.

12:00 Vi spiser frokost og bagefter går vi i seng i en time.

14:30 Gruppens medlemmer ankommer og vi lærer dansk i en time og en halv, selvom vi også snakker meget om vores familier – du godeste! Det bliver mere og mere hyppigt nu til dags, at børn og børnebørn bor i udlandet, nogle gange i andre kontinenter. Joys datter er lige flyttet til Singapore sammen med sin partner, og har efterladt en masse møbler og kuffeter i Joys garage, hus og loftet. Scilla har for tiden en barnebarn i Japan og en anden i Kina – sikke en skør verden vi lever i !!!!

Jeg giver dem min danske ordforråd test og derefter fortsætter vi at læse vores danske kriminovelle, ”Forbandet” af Gittemie Eriksen. Vi skifter til at læse nogle sider af vores novelle op og oversætte dem til engelsk. Jeanette, vores danske veninde, retter vores ynkelige udtale.

Jeanette, vores danske veninde

Vi har alle bemærket, at novellens helt, landbetjent Per Janson, synes at være forelsket i en smuk ung kvinde, Mia, der er enten morderen eller morderens næste offer – det er vi ikke helt sikre på. Men Per er giftet og er ved at gå på pension, så gruppens medlemmer er enige i, at det ikke ville være et lovende forhold. Der findes ikke nogen nar så stor, som en gammel nar, siger vi. Du må opgivet håbet om, at score hende, Per. Vær fornuftig, handle din alder!

16:15 Gruppens medlemmer skal af sted. Lois og jeg slapper af med en kop te i sofaen. Vi er udmattede – uha!!!!

English translation

17:00 When I jump up on my exercise bike and clock up another 6 miles (10km), and watch old pop songs / videos on YouTube at the same time, it's the year 1957 I have got back to. Every time I jump on my bike, I set the year one year back.



My parents, my 2 siblings and I lived in Kingsbury, a small suburb of London. In August, the family had a summer vacation in Somerset County, and in September I changed school because of my age (11) - my new school was a real private school, University College School.

Robin Wilson, son of Harold Wilson, was one of my schoolmates. At that time Harold was just a regular member of the parliament - 7 years later he became prime minister.

Unfortunately, I went to this amazing school for only 3 months. My father got a new job in the Manchester area, and the whole family moved north the following January - damn !!!! Another change of school, at age 11 my sixth change of school. Poor me!!!! Two years later, we moved south again. What a childhood !!!! (Nobody likes a whinger, Colin - Ed.]

Flashback to the summer of 1957, and
my last class picture at my primary school.
I'm sitting in the middle of the photo. Jill, the girl
I was in love with, is sitting to the right. It’s a bit surprising
how much she looked like my future wife, Lois,
at the same age. Mr. Spicer was our teacher


Our summer vacation in the county of Somerset in August 1957.
My father, my brother Steve (5), my sister Kathy (9)
and my mother, in Cheddar Gorge, the beautiful ravine

My dad and me on Burnham Beach.
I'm already, at 11 years old, a bit of a bookworm - good grief!
When I look at these photos, I remember
how powerful and headstrong my father was in his heyday
ie before he became an old man

18:00 Lois and I eat dinner and spend the rest of the evening watching television.

An interesting reality TV show, "Better Late, Never" is on, about 4 elderly American celebrities visiting different countries in Asia, apparently for the first time, which is a bit surprising. This second episode is about Kyoto, Japan and Hong Kong.


There is a lot of amusing banter between the 4 elderly celebrities: William Shatner, Henry Winkler, George Foreman and Terry Bradshaw. It's not really our sense of humour, but it's very interesting for us to see them visit Hong Kong because there's a big chance that our daughter, Alison, currently living in Copenhagen, will move to Hong Kong at the end of the year, along with Ed, her husband, and their 3 children.

It's a fun episode and it's interesting to see the city of Hong Kong with the 4 elderly stars, and I can see that it looks very much like Tokyo, where I was a student in 1970-71, except that there are more English road signs in Hong Kong than in Tokyo..

We see the stars eating some weird dishes, but we assume that the dishes have been chosen for comic effect, and are not quite typical: for example baby mice in a bottle of "mouse wine", a (male?) cow's penis and a live king cobra. But it is useful to know that these kinds of dishes exist. It may be that Lois and I will visit Hong Kong next year, so we can be careful to avoid these kinds of dishes when we eat at the restaurants.




some of the exotic dishes you can order
in restaurants in the city of Hong Kong

22:00 We go to bed - zzzzzzz !!!!!

04:15 I get up early and do one of my routine Danish vocabulary tests.


08:15 I amble out into the kitchen and make two cups of tea. I take them up to the bedroom and jump into bed with Lois. We drink the tea and go in the shower. We get up and have breakfast.

10:00 Lois slips into the local clinic. The nurse gives her a blood test, as part of the doctor's annual review of her medication. Lois suffers from a cholesterol level that is a bit too high.

I get going with clearing up in the living room. I move an extra chair from the dining room into the living room because our U3A Danish group's next meeting will be taking place at 2.30pm.

12:00 We have lunch and afterwards we go to bed for an hour.

14:00 We get up and prepare for our Danish group's meeting.

14:30 The group members arrive and we learn Danish for an hour and a half, even though we also talk a lot about our families - my god! It is becoming more and more common nowadays that children and grandchildren live abroad, sometimes in other continents. Joy's daughter has just moved to Singapore with her partner and left a lot of furniture and suitcases in Joy's garage, house and attic. Scilla currently has a grandchild in Japan and another in China - what a crazy world we live in !!!!

I give them my Danish vocabulary test and then we continue to read our Danish crime story, "Accursed" by Gittemie Eriksen. We take turns to read some pages of the story and translate them into English. Jeanette, our Danish friend, corrects our pitiful pronunciation.

Jeanette, our Danish friend

We have all noticed that the story's hero, village constable Per Janson, seems to have fallen in love with a beautiful young woman, Mia, who is either the killer or the killer's next victim - we are not entirely sure. But Per is married and is on the point of retiring so the group's members agree that it would not be a promising relationship. There is no fool like an old fool, we say. You must give up the hope of scoring with her, Per. Be sensible, act your age!

16:15 The members of the group have to leave. Lois and I relax with a cup of tea on the couch. We are exhausted - oh dear !!!!





No comments:

Post a Comment