Thursday 11 May 2017

Onsdag den 10. maj 2017 kl 16:30 torsdag den 11. maj 2017 kl 16:29

18:00 I aften er jeg meget psykisk træt, efter to timers oldnorske læsning og oversætning i bibliotekets ”afslappet område” sammen med Scilla og Kath. Det føles lidt som om, jeg er hjernedød, for at sige mildt. Men jeg (og Scilla også) er meget tilfreds med mit fremskridt, når det kommer til at oversætter prosa passagerne. Digtene er stadig lidt af en gåde for mig, men det skal forventes. Mit vigtigste mål er imidlertid bare at vide, hvordan det var i leve i de tider, i lande, hvor vinteren normalt begyndt i oktober (ligesom  i England ha ha ha).

Min oldnorske udtale er elendig – det har jeg ikke nogen tvivl om. Men jeg er bange for, at jeg bliver forvirret og blande dansk og oldnorsk sammen, så jeg udtaler oldnorsk som om det var dansk – jeg er kommet til den konklusion, at det er det bedste kompromis.

Lois og jeg spiser aftensmad, og bagefter skal hun ude. Hun ønsker at deltage i sin kirkes ugentlige bibelklasse i aften. Klassen finder sted i byen Tewkesbury, men Lois er ikke tilladt at køre bil for tiden på grund af grå stær. Vores ven, Alf, kører forbi for at hente hende.

19:00 Jeg har lidt alenetid, og planlægger at bruge aftenen på at slappe af og se lidt fjernsyn, selvom den afslappede stemning i en vis grad bliver ødelagt, da en email fra Alison, vores datter i København, lægger en bombe under mine planer  – du godeste!

21:00 Jeg tænder for fjernsynet. De viser en varietéforestilling, med andre ord det slags show, der for 50 år siden (og tidligere) var meget populær, men er nu for det meste uddød, troede jeg. Showets vært er Bradley Walsh.


Dette show i særdeleshed havde karakter af lidt af en ”national institution” i 1950’erne og 1960’erne, og det blev sendt hver søndag aften. Millioner af tv-seere plejede at tænde for fjernsyn hver søndag aften kl 20 for at se det. For os skolebørn, var det weekendens sidste chance for at få det sjovt, før skoleugen startede igen om mandagen.

I aften ser jeg på det opdaterede version af showet for første gang, først og fremmest fordi der er ikke andet interessant i tv lige nu (siger jeg i mit forsvar!) og jeg vil gerne se den gamle pigegruppe fra 1980’erne, Bananarama, der for nylig efter ca 30 år har genforenet sig.
  


Det er lidt af en overdrivelse, synes jeg, at sige, det der står i Radio Times-tidskriftet, at hele landet for nylig har skændes over, om Bananarama i deres storhedstid var god eller ej – du godeste, disse journalister lever i en fantasiverden, synes jeg.

Det er meget rart, at se ”pigerne” igen, selvom jeg finder deres præstation lidt skuffende. Det er altid interessant, at se om folk er ældes med ynde eller ej – de er alle nu sidst i 50’erne. Deres ansigter ser så gode om, som i fortiden, og udtrykket i Siobhans ansigt er så sexet som nogensinde. Men på scenen bevæger de sig ikke ret meget – det må jeg nok sige!!! De synger med et stort backingspor, og den eneste sang i deres præstation i aften, ”Venus”, er ikke ret udfordrende – den kræver ikke en stor rækkevidde, for at sige mildt!!!! Og jeg må indrømme, at jeg altid foretrak den oprindelige ”Shocking Blue” version.

”Bananarama” er genforenet sig efter 30 år

Publikummet går amok også, da de ser Barry Manilow, der er tilladt at synge to sange (heldige Barry!). Jeg googler ham – han er 73 år gammel. Jeg havde troet, at han var yngre, end Lois og mig.



publikummet går amok, når
de ser den 73-årige Barry Manilow

22:00 Lois kommer tilbage. Jeg går i seng, men Lois trænger til at slapper af og geare ned lidt efter aftenens stimulerende bibelklasse – stakkels Lois!!!!

Jeg er bange for, at fortælle hende om Alisons email. Jeg overlader den til i morgen, når hun forhåbentligt vil være friskere og frejdigere.

23:00 Jeg vågner et par sekunder, når Lois kryber under dynen til mig, men vi glider snart over i søvnen – zzzzz!!!!!

04:30 Jeg står tidligt op og laver én af mine rutinemæssige danske ordforrådtest. I dag var lillebror Steves fødselsdag. Han ville have fyldt 65 i dag, hvis han levede endnu.


07:45 Jeg lunter ud i køkkenet og laver to kopper te. Jeg tager dem med op i soveværelset, og hopper op i sengen til Lois. Efter lidt snik-snak, hvor jeg bekræfter til mig selv, at hun har sovet godt og er rimeligt frisk og frædig, fortæller jeg hende, hvad Ali, vores datter i København, skrev i emailen, hun afsendte os i går aftes.

Eds selskab har skrevet et brev til ham, hvor han har fået at vide, hvor meget han skal få som redundans løn, og den er mindre, end han forventede. Hans kontrakt med selskabet betyder, at de må give ham 6 mdrs varsel, men det er vigtigt, at han så snart som muligt finder et andet job.

Han planlægger at ansøge om et job i selskabets nye hovedkontor i Virginia USA, men han har ikke den fjerneste anelse om, hvor gode hans chancer er for at få noget godt der.

I mellemtiden, et selskab i Holland og et selskab i Hong Kong har kontaktet ham. Der er tilsyneladende en række problem med det hollandske job (hvilket er lidt af en skuffelse for Lois og mig!!!), men Hong Kong ser mere lovende ud, synes han.

Men selskabet i Hong Kong vil have både Ed og Ali til at besøge dem personligt først i juni, før selskabet kommer videre med at tilbyde ham jobbet. Jeg formoder, at de ønsker at møde dem begge, for at blive sikre på, at Ed og Ali giver et tilsagn om at slå sig ned i Hong Kong, og ikke skifter mening efter Ed starter jobbet. Ed har allerede talt med flere af selskabets ledere på Skype.

Alison beder Lois og mig om, at flyve over til København for at passe på deres 3 børn, mens hun og Ed er i Hong Kong. Du godeste!

Det har været ét af vores værste mareridt, at begge vores kærlige døtre ville bosætte sig i den anden ende af verden. Jeg er bange for, at Lois og jeg er fordømt til at have en besværlig og ensom alderdom – pokkers!

Det blive imidlertid meget sjovt at se Alisons familie igen og at kunne hjælpe til, nu hvor hun står over dette enorme problem.

Selvfølgelig er det ikke helt sikkert, at selskabet vil tilbyde Ed dette job, og det kan være, at han afslå det. Og der er to plusser med Hong Kong: for det første danner det en god mellemstation på vej til Australien og på vej hjem fra Australien, hvor Sarah, vores anden datter bor. For det andet vil det være nemmere for vores to døtre at mødes engang imellem, og Sarah vil ikke være så isoleret.

09:00 Vi går i bad og står op. Vi spiser morgenmad.

10:00 Jeg ringer til Gloucester Honda. For 2 uger siden bestemte jeg en tid hos dem, , når de kan installere nye airbags, som del af et enormt projekt involverende en masse Honda-modeller, inklusive min Honda Jazz. Arbejdet vil vare 1 time, og tiden var oprindeligt bestemt til den 2. juni. Jeg udsætter tiden fra den 2. juni til den 16. juni.

Jeg går i gang med at købe vores flybilletter til København. Ed vil betale for billetterne. Vi tilføjer et par ekstra luksuser, som vi selv skal betale for: for eksempel vi kan godt lide at overnatte på et hotel i Birmingham lufthavn den nat, før vi flyver.

Lois og jeg er i virkeligheden godt trætte af lange flyveture, lufthavne, store kufferter osv, men vi kan ikke gøre noget ved det. Når vi forestillede os vores alderdom, syntes vi, at den ville meget roligere, og ville ligne nærmere alderdommen af vores 4 forældre, som vi passede på indtil deres død – stakkels  os!!!

Vi er begyndt at ældes hurtigere – det er vi helt sikre på!! Jeg læser i dag på nettet, at ifølge TheOnion, den indflydelsesrig amerikanske nyhedswebsted, har dokumenterne, den amerikanske forfatning er skrevet på, ældes hurtigere, end normalt, siden Trump kom til magt, på grund af de mange angreb mod landsfædrenes oprindelige artikler. Dokumenterne er faktisk 226 år gamle, men de ser ud som om de er 100 år ældre. Vi kender følelsen!!!

13:00 Vi spiser frokost og bagefter går jeg i seng for at tage mig en gigantisk eftermiddagslur – zzzzzzz!!!!

16:00 Jeg står op og vi slapper af med en kop te.

16:15 Jeg kigger igen på nettet. Jeg er glad for, at der i det mindste er én hjertevarmende nyhed på TheOnions websted i dag: i en 3-værelses lejlighed i Carson City  er de manglende tallerkener og glas blevet endelig fundet i en room-mates værelse (faktisk Brians), efter et tip fra Brians kæreste – tallerkener og glas er beskidte men ubrudte, synes det. Men det er ikke tilrådeligt at bruge dem for tiden. Da hjemmesiden gik i trykket, lå de i meget varmt vand i køkkenvasken.

de manglende tallerkener er blevet fundet gudskelov

Det er den første gode nyhed, jeg har hørt hele dagen! Du godeste, sikke en dag!!!!!


English translation

18:00 Tonight I am mentally very tired after two hours of Old Norse reading and translating in the library's "relaxed area" with Scilla and Kath. It feels a bit like I'm brain dead, to put it mildly. But I (and also Scilla) are very pleased with my progress when it comes to translating the prose passages. The poems are still a bit of a riddle for me, but that is only to be expected. However, my main goal is just to know what it was like to live in those times, in countries where the winter usually started in October (much like in England ha ha ha).

My Old Norse pronunciation is wretched - I have no doubts about that. But I'm afraid I'll get confused and mix up Danish and Old Norse, so I pronounce Old Norse as if it were Danish - I have come to the conclusion that that is the best compromise.

Lois and I have dinner, and afterwards she has to go out. She wants to take part in her church's weekly Bible class this evening. The class is taking  place in the town of Tewkesbury, but Lois is not allowed to drive at the moment due to cataracts. Our friend, Alf, drives by to pick her up.

19:00 I have a little alone time, and plan to spend the evening relaxing and watching some television, even though the relaxed mood is to some extent marred when an email from Alison, our daughter in Copenhagen, puts a bomb under my plans - oh - my - god!

21:00 I turn on the television. They show a variety show, in other words, the kind of show that was very popular 50 years ago (and earlier), but which is now mostly extinct, I thought. The show's host is Bradley Walsh.


This show in particular had the character of something of a "national institution" in the 1950s and 1960s, and it was broadcast every Sunday evening. Millions of television viewers used to turn on their televisions every Sunday evening at 8pm to see it. For us schoolchildren, it was the last chance at the weekend to have some fun before the school week started again on Monday.

Tonight I look at the updated version of the show for the first time, first and foremost because there is nothing interesting on TV right now (I say in my defence!) and I want to see the old girl-group from the 1980s, Bananarama, who have recently reunited after about 30 years.


It's a bit of an exaggeration, I think, what it says in the Radio Times magazine, that the whole country has recently been arguing about whether Bananarama was ever any good or not - good grief, these journalists live in a fantasy world, I think.

It’s very nice to see the "girls" again, though I find their performance a little disappointing. It's always interesting to see if people have grown old gracefully or not - they are all now in their late 50's. Their faces look as good as in the past, and the expression on Siobhan's face is as sexy as ever. But on stage they do not move much, I've got to say !!! They sing with a big backing track, and the only song in their act tonight, "Venus", is not that challenging - it does not require a big range, to say the least !!!! And I have to admit that I always preferred the original "Shocking Blue" version.

"Bananarama" has reunited after 30 years

The audience goes crazy when they see Barry Manilow, who is allowed to sing two songs (lucky Barry!). I google him - he is 73 years old. I had thought he was younger than Lois and me.



The audience goes crazy when
they see 73-year-old Barry Manilow

22:00 Lois comes back. I go to bed, but Lois needs to relax and wind down a bit after tonight's stimulating Bible class - poor Lois !!!!I'm afraid to tell her about  Alison's email. I will leave it to tomorrow when she will hopefully be brighter and bushier-tailed.

23:00 I wake up for a couple of seconds when Lois creeps under the covers with me, but we soon drift off to sleep - zzzzz !!!!!

04:30 I get up early and do one of my routine Danish vocabulary tests. Today was little brother Steve's birthday. He would have turned 65 today if he were still alive.


07:45 I amble out to the kitchen and make two cups of tea. I take them up to the bedroom and jump into bed with Lois. After a bit of chit-chat, where I confirm that she has slept well and is reasonably bright-eyed and bushy-tailed, I tell her what Ali, our daughter in Copenhagen, wrote in the email she sent us last night.

Ed's company has written a letter to him in which he has been told how much he will receive as redundancy pay, and it is less than he expected. His contract with the company means that they must give him 6 months notice, but it is important that he finds another job as soon as possible.

He plans to apply for a job at the company's new headquarters in Virginia, USA, but he has no idea how good his chances are of getting something good there.

Meanwhile, a company in Holland and a company in Hong Kong have contacted him. There seem to be a number of problems with the Dutch job (which is a bit of a disappointment for Lois and me !!!), but Hong Kong looks more promising, he thinks.

But the company in Hong Kong wants both Ed and Ali to visit them in person early in June before the company proceeds with their offer of a job. I suppose they want to meet both of them to make sure that Ed and Ali are giving a commitment to settling in Hong Kong and are not going to change their minds after Ed starts the job. Ed has already spoken to several of the company's executives on Skype.

Alison is asking Lois and me to fly over to Copenhagen to look after of their 3 children while she and Ed are in Hong Kong. My goodness!

It has been one of our worst nightmares that both of our dear daughters would settle on the other side of the world. I'm afraid Lois and I are condemned to have a difficult and lonely old age - damn!

However it will be a lot of fun to see Alison and her family again, and we are glad we can help out with this current problem she is facing. Poor Ali !!!!

Of course, it is not certain that the company will offer Ed this job, and it may be that he will reject it. And there are two pluses with Hong Kong: firstly, it makes up a good stopover on the way to Australia and heading home from Australia, where Sarah, our other daughter lives. Secondly, it will be easier for our two daughters to meet up now and then, and Sarah will not be so isolated.

09:00 We go in the shower and get up. We eat breakfast.

10:00 I call Gloucester Honda. Two weeks ago, I fixed a time when they could install new airbags as part of a huge project involving a lot of Honda models, including my Honda Jazz. The work will last 1 hour and the time was originally scheduled for 2 June. I postpone the appointment from 2 June to 16 June.

I get going with buying our plane tickets to Copenhagen. Ed will pay for the tickets. We add a few extra luxuries that we are going to pay for: for example, we like to stay overnight at a Birmingham airport hotel the night before we fly.

Lois and I are really tired of long air flights, airports, big suitcases etc, but we cannot do anything about it. When we imagined our old age, we thought it would be much quieter and would resemble more closely the old age of our 4 parents whom we looked after until their death - poor us !!!

We are ageing more quickly- we are absolutely sure !! Today, I read online that according to The Onion, the influential American news site, the documents that the American Constitution is written on are ageing faster than usual since Trump came to power, due to the many attacks on the founding fathers' original articles. The documents are actually 226 years old, but they look more like they are 100 years older. We know the feeling !!!

13:00 We eat lunch and afterwards I go to bed and take a gigantic afternoon nap- zzzzzzz !!!!

16:00 I get up and we relax with a cup of tea.

16:15 I look online again. I am glad that there is at least one heartwarming news item on The Onion's website today: in a 3-room apartment in Carson City, the missing plates and glasses have finally been found in a room-mate's room (actually Brian's) after a tip from Brian's girlfriend - plates and glasses are dirty but unbroken, it seems. However, it is not advisable to use them for the time being. When the website went to press, they were lying in very hot water in the kitchen sink.

the missing plates have been found thank God.

This is the first good news I've heard all day! Good grief, what a day !!!!!


No comments:

Post a Comment