10:00 Lois and I talk a little on whatsapp with our
younger daughter Sarah and her family, who live in Perth, Australia. The family
has been spending the weekend in the Mandalay-Broadwater campsite, near
Busselton, just south of Perth on the Indian Ocean coast.
Sarah says the family has not been away from home on
vacation since Lois and I were staying with them in March and April 2018, and also
that they are already talking about what they can do with us next time we visit
them, which puts a little pressure on Lois and me, we feel - yikes!
We love staying with them, but Lois in particular is not
especially happy about having to fly
to the other side of the world, to put it mildly.
Our next visit is provisionally scheduled for 2020. But
every year we are getting older and older - yikes (again) !!!! One thing is
certain - that the day will come when we are too feeble to cope with the
flight. But I suspect we will not be able to escape having to fly over at least
one more time – that’s for sure.
Flashback to June 2016: we visit the town of
Busselton, which has
the longest pier or jetty in the southern hemisphere, together with
Sarah,
and our then 3-year-old twin children, Lily
and Jessie
Sarah says she starts her new job on April 29th. She
gives us some extra details about her new company, which is in the solar energy
business, and whose headquarters are in Melbourne. The Perth office is the
company's financial department, which makes sense because Sarah is an
accountant – “simples”!
10:45 The whatsapp call ends. Lois has to go out. She
wants to take part in her sect's two worship services taking place today in Tewkesbury
Library. It is also Lois's turn to be Sunday School teacher this morning according to the rota.
I have some alone time, and I start writing an
email to Tünde, my pen pal in Budapest, Hungary. I have recently had a bad
conscience over being so late answering her last email, the one that she sent
on March 1 - yikes!
Recently, I have had more and more trouble writing
anything in Hungarian. This morning I write about 40 lines to her, and I send
the email off, but the whole thing takes me about 2 hours – my god, what madness!
But I am very eager to keep up the momentum in my efforts to get back to my
previous level when it comes to reading and writing in Hungarian.
My big problem is that my friend "Magyar" Mike,
whom I study Hungarian with every Tuesday morning, has aged considerably, and
become much more forgetful over the past few months. He has forgotten a lot of
basic Hungarian words, so I have no other choice than to make sure that our weekly
"Hungarian hours" together do not contain anything too complicated – my
god, what madness !!!!
Flashback to March 1994: "Magyar"
Mike (on the right) and me in happier times, in Hungary,
showcasing our second-hand "excellent
worker" medals from the Communist era.
13:00 I have lunch and at the same time stick my feet up
in front of the television. I see the 10th (and final) episode of "Ride
Upon The Storm", starring the famous Danish actor Lars Mikkelsen, as
Johannes, an archdeacon priest with problems - to put it mildly - first and
foremost, an alcohol dependency and a tendency to have affairs with his church-workers.
Johannes, a priest with an alcohol
dependency,
as well as a lot of other issues - yikes!
He loves his wife (Elisabeth) and their 2 sons (Christian
and August), but at the same time as loving them, he dominates and crushes them all. Elisabeth, Christian and August are all
afraid of him, love him and hate him, all at the same time.
Johannes is a leading "provost" or archdeacon
in the Danish Lutheran national church. The series revolves around Johannes’s
personality, as a very dominant figure, both in the churches he is responsible
for and in his own family. He dominates everything, and he tends to have a
tantrum when he doesn't get his own way.
What I am watching today is the 10th and last episode in
the series, and I have been curious to see how the end of the saga plays out.
There have been some signs that the series’s author is preparing a happy ending
for the story.
In fact it seems that the opposite is true. Johannes
himself suffers a total breakdown.
Elisabeth, his wife, decides to leave him, travel to
Berlin and move in with her beautiful lesbian Norwegian mistress, Liv.
Unfortunately, in this episode, Liv does not appear, which is a bit of a shame.
I'm curious to see if Liv still wants to hook back up with Elisabeth, or whether she
will break up with her, following Elisabeth's previous decision to stay with
her problematic husband and sons, and try to help them fix their lives .
flashback to previous episodes:
Elisabeth and Liv in happier times.
August, Johannes’s son, gets into some kind of spiritual trance when
walking out in the countryside and crosses the road in front of a big truck
that runs him over – he dies and then his ghost looks back at his own dead body from
the cornfield next to the road and the he starts walking into the distance hand in
hand with the ghost of the Arab mother he accidentally shot while serving as a
chaplain in a war zone, which is a little spooky to put it mildly !!!!! And the
whole incident happens at the same time as August's gorgeous wife, Emilie, is
in the hospital, getting a quickie abortion!
Good grief, what madness !!!!!
August's gorgeous wife, Emilie,
suddenly realises
that she needs a quickie abortion in the
hospital where she works as a doctor,
which means that she can easily get a speedy appointment with a work colleague
and it's "job done" - yikes!
The ghost of August takes the
hand of the ghost of the Arab mother
he accidentally shot in a war zone, and they
both walk together hand in hand
into the distance. My god, a completely crazy ending !!!!
I'm a little disappointed in this last episode, to put it
mildly. For starters, I do not believe in ghosts, so from my point of view this ending is totally idiotic !!!!!
14:00 I go to bed and take a gigantic afternoon nap. I doze a little
and wake up from time to time. I stay lying in bed with my smartphone on the
pillow. I listen a little to the radio, an interesting programme, an old episode
of "Desert Island Discs", a repeat of an edition that was first
broadcast in 2003. The programme host is the charming Sue Lawley.
In this edition, it is Nigella Lawson, the famous
journalist and TV chef who is the guest of the programme, an edition that was first
broadcast in 2003, the year she married her second husband, Charles Saatchi.
Nigella Lawson, the famous TV chef and
journalist
The series premise is that a celebrity is asked to
imagine that they have been stranded on a desert island. During the programme,
they are asked to talk about their life and / or career, and to choose the 8
"gramophone records" they would most like to have to hand to entertain themselves
with, in their lonely new life. A simple idea, but a very long-lasting series,
perhaps the world's longest-lasting ever, but that’s something I'm not completely
sure about.
A fascinating programme. Nigella had had a life full of
tragedies because her mother, sister and first husband John Diamond, all died
of cancer.
Sue Lawley, the programme's host, asks her if she has a
deeper take on life, considering that she has suffered so much. Nigella answers
that she wishes that were true, but at the same time it is difficult to miss out
on the trivial aspects of life, she says - life is both serious and trivial,
she says, often at the same time. You should be able to witness, or go through, terrible
suffering, without, for example, having to give up the right to feel annoyed that
you have put on half a stone (7 pounds)! And I sort of understand what she
means.
Nigella tells us that in her youth she was a shy young
woman who lacked confidence, and it was her first husband, John Diamond, a work
colleague, who gave her the confidence she needed to make her life a success.
She says that many women seem to specialise in hooking up
with men who tend to undermine them, but that she has always had a talent for
avoiding those kinds of men – a statement which now seems a little ironic in
view of the problems she had in more recent years with her second marriage,
then just starting, but which ended in divorce in 2013 due to Saatchi's
allegedly violent and controlling behaviour towards her.
She believes life is for living, and food is for enjoying,
she says. She feels that if you do not allow yourself to get pleasure out of
eating (because of some joyless diet for
example), you are not getting pleasure out of living.
And music is for dancing to, she believes. And that’s why
she has not chosen anything serious among her 8 "gramophone records"
- they are all rhythmic ecstatic dance classics of a type you might be able to
hear, and dance to, at some discotheque or nightclub, at a party or even at a rave.
My goodness, what a woman !!!!!
Nigella: music is for dancing to, she says
16:00 Lois comes back from Tewkesbury and we relax with a
cup of tea and a biscuit on the couch.
18:00 We have dinner and spend the rest of the evening
watching a bit of television, an interesting documentary in the series,
"Our Classical Century", all about the music of the last century.
This episode focuses on the years 1953-1971. The programme hosts are the
charming Joan Bakewell and Suzy Klein.
In the second half of the 20th century, “serious”
composers have more or less stopped writing the kind of music people want to
hear, so it is quite natural that the focus of this episode is first and
foremost put on film-music, pop music with classical influences, and classical
music in TV commercials.
It is nice to see again the "UK’s favourite TV Ad"
for Hovis Bread (1973) filmed in the small town of Shaftesbury, Dorset, with
dialogue in an iconic Yorkshire accent, and a tune from Dvorak's Symphony No. 9 (from the New World) as background music, all put together to create a comfortable,
nostalgic mood.
It’s also nice to see again Ronnie Barker's parody of the
commercial (from 1979).
Ronnie Barker's amusing parody (1979)
Flashback to March 2009 and our visit to Gold Hill, Shaftesbury:
(left to right) Alison, our daughter, with Ed, and their (then) 2-year-old daughter Josie
- happy times !!!!
22:00 We go to bed - zzzzzzzzzz !!!!!!
Danish
translation
10:00 Lois og
jeg taler lidt på whatsapp med vores yngste datter Sarah og hendes familie, der
bor I Perth, Australien. Familien har tilbragt weekenden i Mandalay-Broadwater-
campingpladsen, der ligger i nærheden af Busselton, lidt syd for byen Perth ved
den indiske oceankyste.
Sarah siger,
at familien har ikke rejst væk hjemmefra nogle vegne på ferie siden Lois og jeg
boede hos dem i marts og april 2018, og de allerede taler om, hvad de kan lave
med os næste gang, vi besøger dem, hvilket lægger lidt pres på Lois og mig,
føler vi – yikes!
Vi elsker at
bo hos dem, men i sær Lois ikke er særligt glad for at blive nødt til at flyve
til den andens side af verden, for at sige mildt. Vores næste besøg er
provisorisk bestemt til 2020. Og hvert år bliver vi ældre og ældre – yikes
(igen) !!!! Det er helt sikkert, at dagen vil komme, når vi er for svage til at
takle flyveturen. Men jeg mistænker, vi ikke vil kunne slippe for at blive nødt
til at flyve derover mindst endnu en gang – det ved jeg med sikkerhed.
Tilbageblik
til juni 2016: vi besøger byen Busselton, der har den længste mole i det
sydlige halvkugle,
sammen
med Sarah, og vores dengang 3-årige tvillingebørnebørn, Lily og Jessie
Sarah siger,
hun starter i sit nye job den 29. april. Hun give os nogle yderliggende
detaljer om sit nye selskab, hvis hovedkontor er i Melbourne. Perth-filialen er
selskabets financielle filial, hvilket giver mening, fordi Sarah er en revisor.
10:45
Whatsapp-opkaldet slutter. Lois skal ud. Hun ønsker at deltage i sin sekts to gudstjenester,
der finder sted i dag i byen Tewkesburys bibliotek. Det er også Lois’ tur at
være søndagsskolelærer ifølge turnussen.
Jeg har lidt
alenetid, og jeg går i gang med at skrive en email til Tünde, min penneven i
Budapest, Ungarn. Jeg har for nylig fået dårlig samvittighed over, at jeg
allerede er sent på den med at besvare hendes sidste email, som hun afsendte
den 1. marts – yikes!
For nylig har
jeg haft mere og mere svært med at skrive noget som helst på ungarsk. Jeg skriver ca 40 linjer og
afsender emailen, men det hele tager mig ca 2 timer – du godeste, sikke et
vanvid! Men jeg er meget ivrig efter at holde momentum i mine indsatser for at
komme tilbage til mit tidligere niveau, når det kommer til at skrive og læse på
ungarsk.
Mit store
problem er, at min ven ”Magyar” Mike, som jeg hver tirsday formiddag studerer
ungarsk sammen med, har ældes betydeligt og blevet meget mere glemsom de
seneste få måneder, og han har glemt en masse grundlæggende ungarske ord, så
har jeg ikke andet valg, end at sikre, at vores ”ungarske timer” ikke
indeholder noget for kompliceret – du godeste, sikke et vanvid !!!!
Tilbageblik
til marts 1994: ”Magyar” Mike (til højre) og mig i lykkeligere tider, i gang
med
at fremvise vores brugte”udmærket
arbejder”-medaljer fra den kommunistiske æra.
13:00 Jeg
spiser frokost og samtidig smækker jeg benene op foran fjernsynet. Jeg ser det
10. (og sidste afsnit af ”Ride Upon The Storm”, stjernespækket den berømte
danske skuespiller Lars Mikkelsen, som Johannes, en provst med problemer – for
at sige mildt. Først og fremmest en alkoholafhængighed, og en tendens til at
have affære.
Johannes, en præst med en alkoholafhængighed,
samt
en masse andre problemer – yikes!
Han elsker sin kone
(Elisabeth) og sine 2 sønner (Christian og August), men samtidig med, at han
elsker dem, dominerer han og kvaser dem alle. Elisabeth, Christian og August er
bange for ham, elsker ham og hader ham, alt på samme tid.
Johannes er en
førende ”provst” eller ærkediakon i Danmarks
lutheranske folkekirke. Serien kredser om
Johannes personlighed, som en meget dominerende figur, både i de kirker, han er
ansvarlig for, og i sin egen familie. Han dominerer alting, og han har tendens
til at have et raserianfald, når han ikke får sin vilje.
Han elsker sin kone
(Elisabeth) og sine 2 sønner (Christian og August), men samtidig med, at han
elsker dem, dominerer han og kvaser dem alle. Elisabeth, Christian og August er
bange for ham, elsker ham og hader ham, alt på samme tid.
Dét, jeg ser i
dag, er seriens 10. og sidste afsnit, og jeg har været nysgerrig efter at se,
hvordan sagaens ende spiller sig ud. Der har været nogle tegn på, at seriens
forfatter forbereder en lykkelig slutning til historien.
Tværtimod
synes det faktisk, at det modsatte er tilfældet. Selve Johannes får et
totalt sammenbrud.
Elisabeth,
hans kone, beslutter at gå fra ham, rejse til Berlin og flytte ind hos sin
smukke lesbiske norske elskerinde, Liv. Desværre i dette afsnit optræder Liv
ikke, hvilket er lidt af en skam. Jeg er nysgerrig efter at se, om Liv stadig
har lyst til at danne par med Elisabeth, eller vil slå op med hende, efter
Elisabeths tidligere beslutning , at blive med sin problematiske mand og
sønner, og prøve at hjælpe dem med at ordne deres liv.
tilbageblik til et tidligere afsnit : Elisabeth og Liv i lykkeligere tider.
Og August,
Johannes søn, kommer i en slags trance langt ude på landet og krydser vejen
foran en stor lastbil, som kører ham ned – hans spøgelse ser på sin egen døde
krop fra kornmarken ved siden af vejen og går i gang med at spadsere ind i det
fjerne sammen med den arabiske mor, han skød ved en fejltagelse, mens han lidt
tidligere arbejdede som feltpræst i en krigzone, hvilket er lidt uhyggeligt,
for at sige mildt !!!!! Og det hele sker
samtidig med, at Augusts pragtfulde kone, Emilie, er på hospitalet, i gang med
at få en quickie-abort!
Du godeste,
sikke et vanvid !!!!!
Augusts pragtfulde kone, Emilie, indser pludseligt,
at
hun har brug for en quickie-abort på hospitalet, hvor hun arbejde som læge,
hvilket
betyder, at hun uden besvær kan få en hurtig aftale hos en arbejdskollega
og
det er ”job done” – yikes!
Augusts spøgelse tager i hånden den uhyggelige arabiske mors spøgelse,
dvs
den kvinde, han skød ved en fejltagelse i en krigzone,
og
de spadserer begge to ind i det fjerne. Du godeste, sikke et vanvid!!!!
Jeg er lidt
skuffet af dette sidste afsnit, for at sige mildt. For det første, tror jeg
ikke på spøgelser, så derfor set ud fra mit synspunkt er slutningnen totalt
idiotisk!!!!!
14:00 Jeg går
i seng for at tage en gigantisk eftermiddagslur. Jeg blunder lidt og vågner fra
tid til anden. Jeg bliver liggende inde i sengen med min smartphone på puden.
Jeg lytter lidt til radio, et interessant progam, et gamle afsnit af ”Desert
Island Discs”, en genudsendelse af et afsnit, der først blev sendt først i 2003.
Programmets vært er den charmerende Sue Lawley.
I dette afsnit er det Nigella
Lawson, den berømte journalist og tv-kok, der er programmets gæst, og
programmet blev sendt i 2003, året hun giftede sig med sin 2. mand, Charles Saatchi
Nigella Lawson, den
berømte tv-kok og journalist
Serien går ud
på, at en berømthed bliver bedt om at forestille sig, at han/hun er blevet
strandet på en øde ø. I løbet af programmet bliver han bedt om at tale om sit
liv og/eller karriere, og at vælge de 8 ”grammofonplader”, han helst vil have
ved hånden, for at underholde sig i sit ensomme tilværelse. En simpel idé, men en meget langvarig serie,
måske verdens mest langvarige, men det er jeg ikke helt sikker på.
Et
fascinerende program. Nigella har haft
et liv fuldt af tragedier i kraft af, at hendes mor, søster og første mand John
Diamond, alle døde af kræft.
Sue Lawley, programmets
vært, spørge hende om, hun har et dybere ”take” på livet, i betragtning af, at
hun har lidt så meget. Nigella svarer, at hun ønsker det var sandt, men det er samtidig
svært at gå glip af livets triviale aspekter – livet er samtidig både alvorligt
og trivialt. Man kan vidne eller gå igennem forfærdelige lidelser, uden at slippe,
for eksempel, retten til at blive irriteret, at man har taget 7 pund på! Og jeg
forstår ligesom, hvad hun mener, på en måde.
Nigella
fortæller os, at hun i sin ungdom var en genert ung kvinde, der manglede selvtillid,
og det var hendes 1. mand, John Diamond, en arbejdskollega, der gav hende den
selvtillid, hun trængte til, for at gøre sit liv til en succés. Hun siger, at
mange kvinder synes at specialisere sig i at finde sammen med mænd, der har
tendens til at underminere dem, men at hun altid har haft en talent til af
undgå de slags mænd, hvilket er lidt ironisk i betragtning af de problemer, hun
i senere år havde med sit 2. ægteskab, der i 2013 endte i skilsmisse på grund
af Saatchis angiveligt voldsomme og kontrollerende adfærd over for hende.
Hun tror, at
livet er for at leve, og mad er for at nyde, siger hun. Hun føler, at hvis man
ikke tillader sig selv at få fornøjelse af at spise (på grund af en eller anden
glædesløs slankekur for eksempel), får man ikke nogen fornøjelse af at leve.
Og musik er
for at danse til, mener hun. Derfor har hun ikke valgt noget alvorligt blandt sine 8 ”grammofonplader” - de er alle rytmiske ekstatiske dans-klassikere
af en type, man måske kunde høre og danse til på et diskotek eller en natklub,
til en fest eller endda en rave.
Du godeste,
sikke en kvinde!!!!!
Nigella:
musik er for at danse til, siger hun
16:00 Lois
kommer tilbage fra Tewkesbury og vi slapper af med en kop te og en kiks i
sofaen.
18:00 Vi
spiser aftensmad og bruger resten af aftenen på at se lidt fjernsyn, en
interessant dokumentarfilm i serien, ”Our Classical Century”, der handler om de
seneste århundredes klassisks musik. Dette afsnit fokuserer på årene 1953-1971.
Programmets værter er de charmerende Joan Bakewell og Suzy Klein.
I det 20.
århundredes 2. halvdel har alvorlige komponister i grov træk holdt op med at
skrive den slags musik, som folk har lyst til at høre, så er det helt
naturligt, at dette afsnits fokus først og fremmest bliver sat på filmmusik, popmusik med
klassiske indflydelser, og klassisk musik i tv-reklamer.
Det er rart at
se igen ”Storbritanniens yngdlings-tv-reklame” for Hovis brød (1973), der blev
filmet i den lille by Shaftesbury, Dorset, med dialog i en ikonisk Yorkshire-aksent,
og en melodi fra Dvoraks Symfoni nr 9 (fra den nye verden) som baggrundsmusik, inkluderet
med det formål af, at skabe en nostalgisk stemning.
Også der det
rart at se igen Ronnie Barkers parodi af reklamen (1979).
Ronnie Barkers parodi (1979)
Tilbageblik til marts 2009: vi besøger Gold Hill, Shaftesbury:
(fra venstre til højre) vores ældste datter, Alison, sammen med
Ed og deres (da) 2-årige datter Josie.
- lykkelige tider !!!!
22:00 Vi går I
seng – zzzzzzzzzz!!!!!!
Det fungerede virkelig, og jeg er stolt over at være vidne til det. Jeg så indlægget om, hvordan hun fik sin mand tilbage gennem DR WALE. Han hjalp hende med at få sin eksmand tilbage. Min skiltes for 2 år siden for at bo hos en anden mand, og jeg prøver at lade hende gå, men kunne ikke, så jeg prøver at gøre en masse ting for at få hende tilbage, hun kommer ikke tilbage til mig. En dag besøger jeg forumet for nogle tip til bedring, og der så jeg en kvinde vidne om, hvordan DR WALE hjalp hende med at få sin mand tilbage, efter at han havde bundet sig med en anden kvindes magi, og DR WALE hjalp hende. Begyndelsen troede jeg aldrig på åndeligt arbejde, prøvede modvilligt det, var desperat, jeg kontaktede ham og forklarede mine problemer for ham, til min største overraskelse hjalp DR WALE mig med at finde min kvinde efter 2 dage, og nu er mit forhold perfekt nu. som lovet. Permanent gendannelse af en eks bringer ikke kun nogen tilbage, du elsker, men forener også følelser fra elskere med det faktum, at du er tilfreds med denne person. Min kvinde behandler mig som en konge nu og siger altid, at hun elsker mig hele tiden. Hvis du gennemgår vanskeligheder i dit forhold, kan DR WALE problemer hjælpe ægteskabshjælp, KONTAKT HAN WhatsApp / Ring til ham på +2347054019402 eller EMAIL: drwalespellhome@gmail.com
ReplyDelete