After a while, she feels a little better, but she doesn't
want to drive herself to the services, so she asks me to drive her over there
instead. I am very happy to be able to help her attend her sect’s services: I
know how important they are to her. The downside is that my alone time today is
going to be significantly reduced, from 4.5 hours to 2.5 hours, and I have a
to-do list that is at least 1 mile long, possibly now 2 miles - help!
10:00 We drive over to Tewkesbury and I drop her off in
front of the library in the town centre and drive home.
I sit down with the computer and send the members of our
U3A Danish group (1) a vocabulary list that I want them to learn by heart
before the next group meeting on October 21; (2) a vocabulary test that I want
them to take in their spare time before the group meeting (I am so demanding ha
ha ha!), And (3) a summary of the pages of our Danish crime novel, Anna Grue's
"The Further You Fall" , which we read during our recent group meeting on
October 10 (I am so warm-hearted ha ha ha!).
Busy busy busy!
Anna Grue's Danish crime novel, "The Further You Fall",
which is our U3A danish group's current
project
The novel's Danish author, Anna Grue
A cleaning assistant, Lilliana, whom no one knows
anything about (including even what her last name is), has been murdered (actually
garotted - ugh, creepy!) whilst working late at night in the kitchen of a
major Danish advertising agency.
Police are in the process of giving the agency's staff a
little traditional third-degree interrogation one by one, in an attempt to
identify the murderer. And we read about employees coming out one by one from the makeshift
interrogation room that the police have set up in the agency, with tears
running down their cheeks (the men), or with faces like thunder (the women), (or
vice- versa) and that kind of thing.
And when one of the agency’s staff, Fiona Krause, stumbles out of the interrogation room, she pulls a Kleenex out of "a hiding place inside
all her billowing drapery".
And at our last group meeting, our female group members started
an interesting discussion about exactly what places they use as their personal
storage for their paper tissues, which I found very instructive, not to mention
a little mind-blowing – my god!
And not just paper hankies, but lots of other things – my
god (again)! Women are severely handicapped by not having pockets, no doubt
about that: but I suppose pockets would ruin the graceful line of a woman's
figure, but that’s something I'm not entirely sure about. The jury is still out
on that one.
a couple of the classic items that women
do not have a suitable pocket for
Lois often asks me to put something in one of my many
pockets. But on the other hand, I often ask Lois to put something in her bag,
which of course makes it heavier than before, which she doesn’t like. So
honours are even there.
The author of our Danish crime novel, Anna Grue, has a
talent for the unusual metaphor, no doubt about that. And she avoids the usual clichés,
to put it mildly. She says that Fiona, the woman who pulls a kleenex out of a "hiding place" on her person, and who is dressed in her usual bright purple, orange and pink
attire, resembles "a Chinese New Year dragon in billowing silks and
painted paper ".
a typical Chinese New Year dragon - in this
case
from a New Year's festival in New York
My goodness - but I find it hard to imagine this picture
of Fiona. I suspect this is because I can't help but imagine a bunch of men
standing under her and supporting her weight with sticks and the like. Lois always
says I have too literal a mind and I have to concede her that - unfortunately
she is right on that one.
10:45 I carry on sitting at the computer. I choose 22
photos from the approx. 60 that Lois and I took during our recent vacation in
north Devon, photos that I can use to design a Snapfish photo book
commemorating the holiday. However, I want to give Lois the last word on which
photos to include in the photo book and which ones to omit. So the final decisions
will have to wait until she returns from Tewkesbury later today.
It's all a bit of a rush because the snapfish site is
offering a 50% discount on their photo books, but the discount ends at midnight
tonight - yikes!
the snapfish photo book I am designing today
But it's nice to see our photos again - both Lois and I
felt a surge of new energy and enthusiasm after our September vacation.
Unfortunately, that energy has now disappeared for the most part. October has
been a month marred by far too much rain, no doubt about that, and it's strange to
look back and see the blue skies we luxuriated in in Devon just 4 weeks
ago - damn it !!!!
11:30 I have
lunch, a little earlier than usual, so that I have time to take a reasonable
afternoon nap before I have to drive over to Tewkesbury to pick Lois up.
13:30 I get up and
drive over to Tewkesbury. I park in the car park closest to the library and
wait for her to come out. We drive home and relax with a cup of tea on the
couch.
15:00 I go to bed and take a 2nd afternoon nap. My
goodness, how lazy I am ha ha ha! In the meantime, Lois looks at our holiday
photos and makes the final decision on which photos to include in our photo
book and which ones to omit. I get up at 4 pm and start redesigning the photo
book, based on Lois' suggestions. She always says that I tend to include a lot
of photos of her and not many of myself, so she's done 4 replacements, which is
a bit of a shame, but I’m going to let that one slide – I can’t help it that I’m
so handsome ha ha.
18:00 I pour myself a strong gin and tonic and we sit
down to the table to eat. We spend the evening watching some television,
the latest episode of the "Antiques Road Show", a programme where
various local people bring along various interesting old possessions, so that the
BBC's antiques experts can investigate and value them. This episode was filmed
at Morden Hall Park, in south London. The programme's host is the charming
Fiona Bruce.
An archivist from a local naturist club, the so-called "South
Kent Sun Club" has brought with him an original pen-and-ink sketch, drawn
by the famous cartoonist, "Mac" in 1970. The archivist recently came
across the sketch at the bottom of one of the club's cupboards.
The sketch depicts a bunch of Anglican clergy brawling outside a church, all wanting to be chosen as the vicar to lead the naturist club's
Sunday service. And we see one of the naturist congregation, a stark-naked woman,
peering out from the front door of the church, and watching the fight with interest.
The caption reads: “Gentlemen,
gentlemen, we already have
a vicar for next week's 'service'! "
"Mac" drew the sketch in 1970, after seeing a news story about the South Kent Sun Club playing host to the 1970 International Naturists Federation Conference, where the delegates had asked for an Anglican priest to lead their Sunday service.
And Mac’s cartoon was published in the Daily Sketch national newspaper a few
days later.
The Antique Road Show’s expert, Matthew Haley, values
the original pen-and-ink sketch at £500,
but the club's archivist say it is definitely not for sale - he plans to display
it on the club's walls. And he says, in fact, that "Mac" himself, now 83 years old or thereabouts,
has promised to travel south to unveil the sketch at an official ceremony at
the club in a few months’ time.
Lois and I always liked Mac's cartoons because they were
always so saucy and down to earth, to put it mildly. I read somewhere that he
had a habit of including a small portrait of his wife, hidden somewhere or other, in most
of his drawings. Tonight, I ask Lois if it is possible that his wife was
actually the model for the naked woman peeking out at the front door of the
church perhaps? But that’s something we are not completely sure about, so the
jury is still out on that question.
Good grief, what a crazy world we live in !!!!
Flashback to March 1975: Lois, 4 months
pregnant with
Partly because Lois thinks I’m so handsome, she has often
tried to sneak me into some of her classic photo portfolios of rude prehistoric chalk carvings, like this study of
the Long Man of Wilmington, cut into the chalk of the Sussex Downs. See if you
can spot me!
our first daughter Alison, took this
photo-study of the Long Man of Wilmington
(on hillside in distance), with a well-concealed
portrait of me
somewhere in the picture – see if you can spot me!
somewhere in the picture – see if you can spot me!
22:00 We go to bed - zzzzzzzzzz !!!!
Danish
translation: søndag den 13. oktober 2019
08:00 Det
regner allerede kraftigt. Lois og jeg vælter ud af sengen – efter morgenmad
forbereder Lois sig på at køre over til Tewkesbury for at deltage i sin sekts
to gudstjenester, der finder sted i dag i byens bibliotek. Men pludselig desværre
forvrider hun hoften og ryggen, mens hun står i køkkenet og laver to portioner
frokost og hun er nødt til at sætte sig nogle minutter i sofaen – staklen!!
Efter et
stykke tid føler hun sig lidt bedre, men hun har ikke lyst til at køre selv til
gudstjenesterne, så beder hun mig om at køre hende derover i stedet for. Jeg er meget glad for at kunne hjælpe hende
med at kunne deltage i sin sekts gudtjenester: jeg ved godt, hvor vigtigt de er
for hende. Ulempen er, at min alenetid i dag bliver betydeligt reduceret, fra 4,5 timer til 2,5
timer, og jeg har en gøremålsliste, der er i det mindste 1 mile lang, muligvis
nu 2 miles – du godeste, hjælp!
10:00 Vi kører
over til Tewkesbury og jeg sætter hende af foran biblioteket i bymidten og
kører hjem. Jeg sætter mig med computeren og sender medlemmerne af vores U3A
danske gruppe (1) en ordforrådliste, jeg vil have dem til at lære udenad før
det næste gruppemøde den 21. oktober; (2) en ordforrådtest, som jeg vil have
dem at tage i deres fritid før gruppemødet (jeg er så krævende ha ha ha!), og
(3) en resumé af de sider af vores danske krimiroman, Anna Grues ”Dybt at
falde”, som vi læste i løbet af vores seneste gruppemøde den 10. oktober (jeg
er så varmhjertet ha ha ha!).
Travlt travlt
travlt!
Anna
Grues danske krimiroman, ”Dybt af falde”,
der
er vores U3A danske gruppes nuværende projekt
Romanens
forfatterinde, danske Anna Grue
En
rengøringsassistent, Lilliana, som ingen ved noget om (inklusive hendes
efternavn), er blevet myrdet (faktisk garrotteret – ugh, uhyggeligt!), mens hun
arbejdede sent på aften i køkkenet af et stort dansk reklamebureau.
Politiet
er igang med at give bureauets personale lidt traditionelt tredjegradsforhør én
efter én, i et forsøg på, at identicere gerningmanden. Og vi læser om
medarbejdere, der kommer en efter en ud af det interimistiske forhørsrum, med
tårerne løbende ned kinderne, eller lignende en tordensky, og den slags.
Da én af bureauets personale,
Fiona Krause, vælter ud af politets interimistiske forhørsrun, haler hun en
Kleenex ud fra ”et gemmested inde i alle gevandterne”.
Og
på vores sidste gruppemøde startede vores kvindelige gruppemedlemmer en interessant
diskussion om, præcis hvilke steder de bruger som deres personlige gemmesteder
til papirlommetørklæder, hvilket jeg selv finder meget belærende, for ikke at
sige lidt sindsblæsende – du godeste!
Og
ikke bare papirlommetørklæder, en masse andre ting – du godeste (igen)! Kvinder
er alvorligt handicappet af, at de ikke har lommer: jeg formoder, at lommer må
ødelægge den yndefulde linje af en kvindes figur, men det er jeg ikke helt
sikker på. Juryen er stadig ude om det.
et par klassiske
genstander, som kvinder
ikke har en hæderlig lomme
til
Lois
beder mig ofte om at stikke ét eller andet i én af mine mange lommer. Men på
den anden side, beder jeg Lois ofte at stikke ét eller andet i sin taske,
hvilket selvfølgelig gør den tungere, end før. Så er det lidt af en uafgjort
afstemning.
Forfatterinden
af vores danske krimiroman, Anna Grue, har en talent for den usædvanlige
sammenligning, ingen tvivl om det. Og hun undgår klichéerne, for at sige mildt.
Hun siger, at Fiona, som haler en kleenex ud af et gemmested inde i alle gevandterne”, og som er
klædt i sit sædvanlige skriglilla, orange og pink antræk, ligner ”en kinesisk
nytårsdrage i bølgende silke og malet papir”.
en typisk kinesisk nytårsdrage – i dette tilfælde
fra en nytårsfestival i New York
Du
godeste – men jeg selv har svært ved at forestille mig dette skildring af
Fiona. Jeg mistænker, dette er fordi jeg
ikke kan undgå at forestille mig også en flok mænd, stående under hende og
støtte hendes vægt med stokker og den slags. Lois siger, jeg har en for
bogstavelig sind, og jeg er nødt til at medgive hende – det har hun desværre
ret i.
10:45 Jeg fortsætter
med at sidde ved computeren. Jeg vælger 22 fotos af de ca. 60 jeg og Lois tog i
løbet af vore nylige ferie i det nordlige Devon, som jeg kan bruge til at
designe en Snapfish-fotobog. Jeg vil imidlertid give Lois det sidste ord om,
hvilke fotoer vi skal inkludere i fotobogen og hvilke vi skal udelade. De
sidste beslutninger skal vente, indtil hun kommer tilbage fra Tewkesbury senere
på dagen.
Det haster
lidt, fordi snapfish-webstedet byder en rabat på 50% på deres fotobøger, men rabatten ender ved midnatstid – yikes!
den
snapfish-fotobog, jeg designer i dag
Men det er rart at se vores
fotoer igen – både Lois og jeg følte en bølge af ny energi og entusiasme efter
vores ferie i september. Desværre har den der energi nu forsvundet for det
meste. Oktober har været en måned ødelagt af for meget regnvejr, ingen tvivl om
det, og der er mærkeligt at kigge tilbage og se de blå himler i Devon for bare
4 uger siden – pokkers!!!!
11:30 Jeg
spiser frokost, lidt tidligere, end normalt, så jeg har tid til at tage en
rimelig eftermiddagslur, før jeg bliver nødt til at køre over til Tewkesbury
for at afhente Lois.
13:30 Jeg står
op og kører over til Tewkesbury. Jeg parkerer i den parkeringsplads, der er
nærmest til bibioteket og venter på, at hun kommer ud. Vi kører hjem og slapper
af med en kop te i sofaen.
15:00 Jeg går
i seng for at tage en 2. eftermiddagslur. Du godeste, hvor er jeg dog doven ha
ha! I mellemtiden kigger Lois på vores feriefotoer og tager den sidste
beslutning om, hvilke fotoer vi skal inkludere i vores fotobog, og hvilke vi
skal udelade. Jeg står op kl 16 og går i gang med at gendesigne fotobogen,
baseret på Lois’ forslag. Hun siger altid, at jeg har tendens til at inkludere
en masse fotoer af hende og ikke mange af mig selv, så hun har gjort 4 udskiftninger,
hvilket er lidt af en skam, men det springer jeg over.
18:00 Jeg
skænker mig en stærk gin og tonic og vi sætter os til bordet, or spiser. Vi
bruger aftenen på at se lidt fjernsyn, det seneste afsnit af ”Antiques Road
Show”, et program, hvor forskellige lokale mennesker medbringer forskellige
interessante gamle ejendele, så BBCs antikvitetseksperter kan undersøge dem og
vurdere dem. Dette afsnit blev optaget i Morden Hall Park, i det sydlige London.
Programmets vært er den charmerende Fiona Bruce.
Arkivaren til
en lokal naturistklub med navnet ”South Kent Sun Club” har medbragt en
oprindelig pen-og-blæk skitse, tegnet af den berømte vittighedstegner, ”Mac” i
1970. Arkivaren stødte på skitsen for nylig nederst i ét af klubbens skabe.
Skitsen
skildrer en flok af anglikanske præster i gang med et masseslagsmål, i et
forsøg på, at blive valget som den præst, der kunne lede klubbens gudstjeneste,
og vi ser en af menigheden, en splitnøgen kvinde, der titter frem ved kirkens
hoveddør for at kigge på slagsmålet.
billetunderskriftet: ”Gentlemen,
gentlemen, we already have
a vicar for next week’s 'service'!”
Mac tegnede
skitsen i 1970 på grund af en nylig nyhedsartikel, hvor det stod, at den lokale
klub var venuen til 1970 året International Naturists Federations konference,
og de delegerede havde bedt om en anglikansk præst, der kunne lede deres
gudstjeneste. Og den blev offentligjort i den Daily Sketch landsdækkende avis
et par dage senere.
Programmets
ekspert, Matthew Haley, vurderer dette oprindelige pen-og-blæk skitse til 500£,
men klubbens arkar siger, den i hvert fald absolut ikke er til salg – han planlægger
at fremvise den på klubbens vægge. Og faktisk havde selve Mac, nu 83 år gammel
eller deromkring, lovet at rejse sydpå og afdække skitsen ved et officelt
ceremoni i klubben om et par måneders tid.
Lois og jeg
har altid lidt Macs vittighedstegninger, fordi de altid var så frække og
jordnære, for at sige mildt. Jeg læste ét eller andet sted, at han havde en
vane med at inkludere et lille portræt af sin kone, skjult ét eller andet sted
i sine tegninger. I aften spørger jeg Lois om, om det kan, at hans kone faktisk
var modellen til den nøgne kvinde, der titter frem ved kirkens hoveddøren
måske? Men det er vi ikke helt sikre på, så er juryen stadig ude om det der
spørgsmål.
Du godeste,
sikke en skør verden vi lever i !!!!
Delvis fordi
Lois synes, jeg er så smuk, har hun ofte forsøgt at snige mig ind i nogle af
sine klassiske fotoporteføljer, ligesom denne fotostudie af Long Man of
Wilmington, skåret i kridt af Sussex Downs. Se om du kan få øje på mig!
Tilbageblik
til marts 1975: Lois’ fotostudie af
Long Man of Wilmington (i det fjerne).
Se om, du kan spotte mig ha ha!
22:00 Vi går i
seng – zzzzzzzzzz!!!!
No comments:
Post a Comment