Thursday, October 17 2019

09:30 The weather girl says it's not going to rain this morning for once, so Lois and I rush into the garden. I mow the lawn in front of the house (for the last time this year?), and then I get "down and dirty" by weeding a bit in the vegetable garden: the piece of land next to our neighbour Bob's fence where our back-up  rhubarb grows. In the meantime, Lois starts to do a bit of weeding in the area around our fruit trees - which is covered with nettles:  damn!

I weed a bit in the vegetable garden next to our neighbour Bob's fence ...

meanwhile, Lois does a bit of weeding in the area around our fruit trees.

We have to stay fit, no doubt about that, in order to continue to enjoy the pleasures of old age. I read a scary story recently on our go-to news web site, the influential Onion News.

Warning that the country's supply of restored antique locomotives and passenger cars will not be able to meet the demands of an ageing population, experts confirmed this week that the growing number of retirees will completely overwhelm the scenic rail sector by 2030.

“There are only so many 4-mile round trips with train trips that wind through picturesque mountain views, river valleys or autumn foliage, and we have to prepare for what may happen when we are no longer able to provide our seniors with the authentic, old-fashioned railway experiences they need”,  said analyst Dale Havermeyer, who estimates that approx. a third of the country's ageing baby boomers will in ten years’ time no longer be able to secure a ride in a vintage train across a series of wooden bridges, while enjoying a free soft drink, or cheese and biscuits.

"At this point, even if we could convince 50 percent of those over 65 to adopt a more sustainable RV-based sightseeing alternative, we would still have problems."

My goodness! I recall that this article caused a bit of a sensation at the time, sending shivers down the spines of the local old crows in our village.

But how many of the local old crows also noticed Havermeyer's less publicised warning about the about the frightening number of knee replacement surgeries that would be needed in the coming years to support the ailing ballroom dance industry?

Scary!!!!

11:00 We come back in the house again. I have a rule that I spend no more than 1 hour on gardening a day. I don't want to exhaust myself, and I'd rather keep some energy left in my batteries and just make a little bit of progress each day. Especially today, it is important not to exert myself, because I have recently gotten out of the habit of doing weeding on my hands and knees, to put it mildly. Lois concedes me that one, and so we both settle down on the sofa and enjoy our cup of coffee.

12:30 We have lunch and afterwards I go to bed and take a gigantic afternoon nap. I get up at 3 pm and sit down with the computer. Meanwhile, Lois goes for a walk into the village to post her second cousin Heather's birthday card in the mailbox. On the way, she talks to an old lady who tells her that the village post office is finally for sale, which is good news.

Lois and I have had the impression recently that Prestbury is an dying village. The doctor’s surgery closed 9 months ago and doctors had a brand new medical centre built on the other side of Bishop's Cleeve. The post office closed at the same time, or thereabouts. The owner wanted to retire, but she couldn't make the decision to sell it or not - my god, what madness !!!

flashback to January: the doctors close the old surgery,

and move into a new one 5 miles away from here - they are such bastards, those doctors!

flashback to May: the date of the post office closure

is revealed and the whole village goes into mourning – sob sob !!!

The village's historic pub, King's Arms, also closed last winter, and although scaffolding was set up around the building, no restoration work started.

 flashback to May 2019: scaffolding has been erected around the historic

King's Arms pub, but no restoration work is taking place

The area began to look like a ghost town, to put it mildly.

But now the outlook looks a little more positive - the post office is finally up for sale, so hopefully it will reopen at some point. And restoration work has begun at the pub - it will reopen when all the work is done, not as a pub, but as an upscale "Raymond Blanc" brasserie, which the borough council  has now granted Raymond permission for.

flashback to June when Raymond Blanc first applied to the borough council

to be allowed to start an upscale brasserie in the old pub's buildings

A Raymond Blanc brasserie will attract upscale customers to the village while at the same time helping all the other local businesses, no doubt about it. Good times are coming!

16:00 Lois comes home and we relax with a cup of tea on the couch. Afterwards, I jump up on my fitness bike and cycle 6 miles, followed by a limited amount of light weight training.

18:00 We have dinner and spend the rest of the evening watching some television, an interesting French documentary that uses French home movies to paint a touching portrait of France's last summer (1939) before the outbreak of World War II.

An interesting and touching, almost poetic programme. Completely different from British programmes on the same or similar themes, which tend to concentrate on the determination of the people to resist the Nazi invasion plans - a resilience that proved successful and therefore an experience people could look back on with a sense of a kind of nostalgic heroic pride.

In contrast, this touching French documentary is almost a sad poem or an hour-long song of lament for the summer of 1939, because of what followed it – i.e. 5 years of suffering and terror when no one felt safe: especially the thousands of Jewish refugees from the rest of Europe,  e.g. Poland, and even the Netherlands, refugees who had fled to France in a doomed quest for safety and security. We see heart-breaking home movies, for example, of Jewish families, including young children, enjoying that summer in France, families that later unfortunately ended up dying in Hitler's death camps. The sequel to the summer of 1939 was totally different from Britain's. 

Tonight Lois and I learn various things we didn't know before, or had forgotten. It was in fact Stalin's decision in August 1939 to sign a non-aggression pact with Hitler, which left Hitler free to do whatever he wanted in Europe, leading directly to the Nazi invasion of Poland and the start of the war.

It is somewhat ironic that the French film industry intended to stage the first ever Cannes film festival, starting on September 1, 1939, two days before the war broke out. Of course, the festival was cancelled.

But we see some interesting film clips of the build-up to the new Cannes festival in August 1939, with pictures of Marlene Dietrich, the Duke and Duchess of Windsor, and also a very young-looking Jack Kennedy.

Fascinating !!!!

21:00 We continue to watch a bit of television, the second episode of the second season of "Motherland", a funny sitcom revolving around the everyday life of Julia, a mother to 2 children, who is also trying to juggle a stressful career, without much success.

  

Julia's best friends are the down-to-earth, cynical Liz with her lugubrious face, and the useless "papa latte" stay-at-home dad, the wimpish Kevin.

The stressed-out Julia (left) with her best friends,

the cynical Liz (centre) and the useless wimpish papa latte stay-at-home-dad, Kevin

This week, the threesome’s snobbish friend, Amanda, has plans to open an upscale knick-knack shop with the half-Danish name "Hygge Tygge", and she invites Julia, Liz and Kevin to attend the shop's so-called "soft opening ".

The cynical Liz responds with her usual funny stock of sarcastic answers and saucy double-meanings -  a skill that is wasted on the useless, literal-minded Kevin.

22:00 We go to bed - zzzzzzzz !!!!

Danish translation: torsdag, den 17. oktober 2019

09:30 Vejrpigen siger, det ikke kommer til at regne i formiddag for en gangs skyld, så Lois og jeg skynder os ud i haven. Jeg slår græsplænen foran huset (for sidste gang i  år?), og jeg luger lidt i grøntsagshaven: det stykke jord ved siden af vores nabo Bobs hegn, hvor vores reserve-rabarber gror. I mellemtiden går Lois i gang med at luge lidt i området omkring vores frugttræer – som er dækket med brændenælder: pokkers!

jeg luger lidt i grøntsagshaven ved siden af vores nabo Bobs hegn...

i mellemtiden luger Lois lidt i området omkring vores frugttræer.

Vi må holde os i form, ingen tvivl om det, for at kunne fortsætte at nyde glæderne ved alderdom. Jeg læste en skræmmende historie for nylig i vores go-to nyhedswebste, den indflydelserige Onion News.

Med en advarsel om, at landets forsyning med restaurerede antikke lokomotiver og personbiler ikke vil være i stand til at imødekomme kravene fra en aldrende befolkning, bekræftede eksperter denne uge, at det voksende antal pensionister helt vil overvælde den naturskønne jernbanesektor inden 2030.

”Der er kun så mange 4-mile rundrejser med togture, der snor sig gennem maleriske bjergudsigter, floddale eller efterårsløv, og vi er nødt til at forberede os på, hvad der sker, når vi ikke længere er i stand til at give vores seniorer det autentiske, gammeldags jernbaneoplevelser, de har brug for”, sagde analytikeren Dale Havermeyer, der vurderer, at ca. en tredjedel af landets aldrende babyboomere efter ti år ikke længere vil være i stand til at sikre sig en tur i et veterandamptog på tværs af en serie af træbroer, mens de nyder en gratis læskedrikke eller ost og kiks.

”På dette tidspunkt, selv  hvis vi kunne overbevise 50 procent af dem, der er ved at fylde 65 år, til at adoptere et mere bæredygtigt RV-baseret sightseeing-alternativ, ville vi stadig have problemer.”

Du godeste! Jeg mindes om, at denne artikel på tidspunktet forårsagede lidt af en sensation, og  fik det til at løbe koldt ned ad ryggen på lokale gamle krage i vores landsby.

Men hvor mange af de lokale gamle krager bemærkede også Havermeyers mindre publiserede advarsel om eksperternes bekymringer over antallet af knæudskiftning operationer, der ville være nødvendige i de kommende år for at støtte den skrantende ballroom-dansebranche?

Skræmmende!!!!

11:00 Vi kommer ind i huset igen. Jeg har en regel, at jeg bruger ikke flere, end 1 time, på havearbejde om dagen. Jeg har ikke lyst til at udmatte mig, og jeg vil hellere lidt energi tilbage i mine batterier, så jeg kan gøre lidt fremskrid hver dag. Især i dag er det vigtigt ikke at anstrenge mig, fordi jeg er kommet ud af vane med at luge på knæene, for at sige mildt. Det giver Lois mig ret i, så sætter vi begge to til rette i sofaen og nyder vores kop kaffe.

12:30 Vi spiser frokost og bagefter går jeg i seng for at tage en gigantisk eftermiddagslur. Jeg står op kl 15 og sætter mig med computeren. I mellemtiden går Lois en tur ind i landsbyen for at lægge sin 2. kusine Heathers fødselsdagskort i postkassen. På vej snakker hun med en gammel dame, der siger, at landsbyens postkontor omsider er til salg, hvilket er en god nyhed.

Lois og jeg har haft det indtryk for nylig af, at Prestbury er en hendøende landsby. Lægehuset lukkede for 9 måneder siden og lægerne fik bygget et spritnyt lægehus i den anden side af Bishops Cleeve. Postkontoret  lukkede på samme tid, eller deromkring. Ejeren ville gå på pension, men hun kunne ikke tage beslutningen at sælge den, eller ej – du godeste, sikke et vanvid!!!

Tilbageblik til januar: lægerne lukker det gamle lægehus,

og flytter ind i et nye 5 miles væk herfra – de er sådanne nogle sjufter, de der læger

Tilbageblik til sidste maj: datoen af postkontorets lukning

bliver afsløret, og hele landsbyen anlægger sorg – hulk hulk!!!

Landsbyens historiske pub, King’s Arms, lukkede også, og selvom stilladser blev oprettet omkring bygningen, startede der ingen restaureringsarbejde.

tilbageblik til maj 2019: stilladser bliver oprettet omkring den historiske

King’s Arms-pub, men ingen restaureringsarbede finder sted

Området begyndte at ligne en spøgelsesby, for at sige mildt.

Men nu ser udsigterne lidt mere positive – postkontoret er til salg, så forhåbentlig vil det genåbne sig på ét eller andet tidspunkt. Og restaureringsarbejde er begyndt på pubben – den vil genåbne, når hele arbejdet er færdigt, ikke som en pub, men som en fornem  ”Raymond Blanc” brasserie, som den lokale kommune nu har givet ham tilladelse til.

tilbageblik til juni, da Raymond Blanc først ansøgte til kommunen

om at få lov til at starte en fornem brasserie i den gamle pubs bygninger

En Raymond Blanc brasserie vil tiltrække fornemme kunder til landsbyen og hjælpe samtidig alle de lokale forretninger, ingen tvivl om det. Gode tider i vente!

16:00 Lois kommer hjem og vi slapper af med en kop te i sofaen. Bagefter hopper jeg op på min kondicykel og cykler 6 miles, fulgt af en lille smule let vægttræning.

18:00 Vi spiser aftensmad og bruger resten af aftenen på at se lidt fjernsyn, en interessant franske dokumentarfilm, der bruger franskmænds hjemmefilm for at male et rørende portræt af Frankrigs sidste sommer (1939) før udbruddet af den 2. verdenskrig.

Et interessant og rørende, næsten poetisk program. Helt anderledes, end britiske programmer om samme eller lignende temaer, der koncentrerer sig på folkens bestemthed om at modstå nazisternes invasionsplaner – en modståelse, som viste sig til at være succesfuld, og derfor en oplevelse folk kunne kigge tilbage på med en sans af stolthed.

I modsatning er denne rørende franske dokumentarfilm næsten et triste digt eller sørgersang til sommeren 1939, på grund af dét, der fulgte den – dvs 5 år af lidelse og terror, da ingen følte sig sikker: i sær de tusindvis af jødiske flygtninge fra resten af Europa, Polen, endda Holland, der var flygtet til Frankrig i søgnen efter sikkerhed. Vi ser hjerteskærende hjemmefilm, for eksempel, af jødiske familier, herunder små børn, i gang med at nyde sommeren i Frankrig, familier, som senere desværre endte ud i, at de døde i Hitlers dødslejre.

Lois og jeg lærer forskellige ting, vi ikke vidste før, eller har glemt. Det var faktisk Stalins beslutning at underskrive en ikke-angrebspagt med Hitler i august 1939, der stod Hitler fri for at gøre hvad som helst han havde lyst til i Europa, og førte direkte til hans invasion af Polen, som startede krigen.

Det er lidt ironisk, at den franske filmbranche havde til hensigt at opføre den første Cannes filmfestival nogensinde, startende fra den 1. september 1939, to dage før krigen brød ud. Selvfølgelig blev festivalen aflyst.

Vi ser nogle interessante filmklip af forberedelser på festivalen i august 1939, med billeder af Marlene Dietrich, Hertugen og hertuginden af Windsor, også en meget ung-udseende Jack Kennedy.

Fascinerende!!!!

21:00 Vi fortsætter med at se lidt fjernsyn, den 2. afsnit af den 2. sæson af ”Motherland”, en morsom sitcom, der kredser om Julia, en mor til 2 børn, som også forsøger at jonglere et stressende job, uden succés for det meste.

Julia bedste venner er den jordnære Liz med bedemandsansigtet, og den unyttige ”papa latte” tøsedreng, Kevin.

Den stressede Julia (til venstre) med sine bedste venner,

den dystre Liz og den unyttige tøsedreng og papa latte, Kevin

De tre venners snobbede veninde, har planer om at åbne en fornem nipsbutik ved det halvdanske navn ”Hygge Tygge”, og hun inviterer Julia, Liz og Kevin til at deltage i butikkens ”bløde åbningsceremoni”.

Den kyniske Liz har, som altid, en morsom linje i sarkastiske svar og frække dobbeltbundede bemærkninger, en færdighed, der er spildt på den unyttige, bogstavelig-sindede Kevin.

22:00 Vi går i seng – zzzzzzzz!!!!