Friday October 25 2019

10:00 Lois’s  back and hip are hurting again today, so I offer to go out and post her birthday card to Lorna, her 2nd cousin, in the village mailbox, while she rests up.

Flashback to June: (from left to right): Lorna, Iris, Heather and Lois -

Iris is Lois's cousin, and Lorna and Heather are Iris's daughters

Lois bought the card the other day in the M&S department store in the middle of town - a humorous "39 ​​again?" birthday card, which she got the idea for after reading a fun, heart-warming news story on our go-to local news site, the influential Onion News Local:

After an almost hour-long search that included visits to about five stationers, local resident Doris Kessler finally found the perfect birthday card for a friend yesterday at Woodfield Mall. "This is just perfect for Kate!" said Kessler, 47, holding the card she chose for friend and colleague Kate Adler in her hand. The card read, "So you're 39 ... Again!". Kessler added, "I love teasing Kate about her age - she'll never admit how old she is!"

Kessler plans to present the card to Adler at work Thursday, along with a humorous "Over the Hill" mylar balloon. "She’s just going to die when she sees that!", Kessler said.

Lois and I both hope the card will help develop Lorna's sense of humour, which sometimes struggles a little to express itself, especially considering that she complimented Lois on not looking a day older than she did 20 years ago, when we last met with Lorna in Newton-le-Willows a few months ago.

After all, laughter is the best medicine, people say!

10:15 On the way into the village, I check up on the progress of a local construction company in restoring one of the village's 3 pubs. A lot of work is going on - no doubt about that. Raymond Leblanc, the well-known restaurant owner who bought the historic building, has begun to advertise for job applications from potential local employees. And the good news is that he has decided to keep the pub's original name, The Kings Arms.

Afterwards, on the way home, I spot a road sign reminding me that the season's first race festival, a 2 day event, starts today - damn it! But it is fortunate that according to the weather girl, it will rain heavily at times today, which will deter many potential spectators - I am quite sure of that!

11:00 I come back home and we relax with a cup of coffee. Lois calls the Bishop's Cleeve  health clinic and gets an appointment for next Wednesday with a physiotherapist, because of her ongoing back problems.

12:00 We have lunch in the dining room. Outside, it is raining and blowing a gale. Suddenly we hear something hit the window - it's one end of one of the plastic strips that protect the corners of our bay windows, which has been torn loose from the window and is repeatedly hitting the window pane.

We stop eating, and rush out into the front yard to investigate the problem. We already knew that the strips were a little loose because “Bob the Builder”, our neighbour, a retired builder, pointed it out to us a few days ago.

An employee of the company that originally installed the windows, back in September / October 2001 (Yikes - right after our daughter Sarah's first wedding and the Islamic terrorist attacks!) promised on Tuesday he would call us with an estimate for repairing them, but we haven't heard anything.

We come back into the house and I call the company again. They can send a repairman, but not until next Thursday - damn!

In the meantime, I shove the worst strip back into its slot, stick some small piece of duct tape over the strip to anchor it, and hope for the best: do-it-yourself is not one of my most obvious talents, to put it mildly!

I stick a piece of duct tape over the strip

to anchor it - yikes, do-it-yourself is not

one of my most obvious talents to put it mildly !!!

These miserable pieces of duct tape won't last long, I don't have any illusions about that. But they are relatively cheap to replace with new pieces (quote from my do-it-yourself manual, “Duck Tape – My Answer to Everything” ha ha ha!

12:30 We finish eating. Then Lois has to go to the local library to help the library staff organise and lead their weekly "Baby Bounce & Rhyme" session for local babies, young children and their mothers (and grandparents). The library is just around the corner, but I offer to drive her over there because it's raining, and she still has an aching back, the poor thing.

a typical "Baby Bounce & Rhyme" session

at our local library

I come home. I go to bed and take a gigantic afternoon nap. I get up at 3:30 pm and Lois comes back from the library. On her way home, she has popped into the local "Burgage Stores" convenience store to pick up a few pastries, the first of the many "Friday treats" that we spoil ourselves with, to celebrate the end of the week, which is a bit of a cheek considering we're both retired, but I'm going to let that one slide for the moment.

Old traditions die hard - and Lois and I recall with pleasure that when we were both still working, we used to meet up every Friday at 5pm at the Clocktower pub in Charlton Kings after finishing work, to have a drink and complain about our annoying bosses, annoying work colleagues and suchlike - happy days !!!!

18:00 We have dinner and spend the rest of the evening watching some television, the latest episode of Gogglebox, a fun program where participants comment on some of the week's TV shows from their couches and armchairs.

Tonight some of the contestants are "celebrities", but this does not help Lois and me because we do not have the faintest idea who they are, in most cases - yikes !!!

There’s one we do recognise - Jack Whitehall, the famous stand-up comedian. Jack and his parents think of an ingenious way to discourage each other from mentioning the Brexit word.

The run-up to Halloween has begun, and this week's attendees have already been busy watching a few horror films, including the old classic "Halloween", where a couple get horribly killed by a mysterious intruder.

The film starts with the couple having sex. We know it’s Halloween because there’s a pumpkin on the night stand.

Tonight’s  Gogglebox experts, however, aren't very impressed with the man's performance, to put it mildly.

The man pops down the stairs for a break at the end of "Round One”, asking the woman to stay in the bed, but unfortunately he finds himself  nailed to the wall by the killer's long knife, before he can go back up for Round Two.

Shortly thereafter, the woman gets strangled  by her telephone cord while talking on the phone with a friend.

Good grief, what madness !!! Who watches these kinds of films, Lois and I wonder.

22:00 We go to bed - zzzzzzzzzzz !!!!!!

Danish translation: fredag den 25. oktober 2019

10:00 Lois har ondt i ryggen og hoften igen i dag, så tilbyder jeg at lægge hendes fødselsdagskort til Lorna, hendes 2. kusine, i postkassen i landsbyen.

tilbageblik til juni: (fra venstre til højre): Lorna, Iris, Heather og Lois –

Iris er Lois’ kusine, og Lorna og Heather er Iris’ døtre

Lois  købte kortet forleden i M&S-stormagasinet midt i byen - et humoristisk ”39 igen?” fødselsdagskort, som hun fik idéen for efter at læse en morsom og hjertevarmende nyhedshistorie i vores go-to lokale nyhedswebsted, det indflydelsesrige Onion News Local:

Efter en næsten times lang søgning, der omfattede besøg i omkring fem papirhandlere, fandt den lokale beboer Doris Kessler endelig det perfekte fødselsdagskort til en ven i går på Woodfield Mall. "Dette er bare perfekt til Kate!" sagde Kessler (47) med det kort, hun valgte til ven og kollega Kate Adler, i hånden. På kortet stod der, "Så du er 39 ... igen!". Kessler tilføjede, "Jeg elsker at drille Kate med hendes alder - hun vil aldrig indrømme, hvor gammel hun er!" Kessler planlægger at præsentere kortet til Adler på arbejdet torsdag sammen med en humoristisk "På retur" plastikballon. "Hun vil bare dø, når hun ser det!", sagde Kessler.

Lois og jeg håber begge to på, at kortet vil hjælpe med at udvikle Lornas sans for humor, som nogle gange kæmper lidt til at udtrykke sig, især i betragtning af, hun komplimenterede Lois for at se overhovedet ikke ældre, end hun gjorde for 20 år siden, da vi mødtes med Lorna i Newton-le-Willows for et par måneder siden.

Trods alt er latter den bedste medicin, siger folk!

10:15 På vej ind i landsbyen tjekker jeg op på det fremskridt af et lokalt bygningsfirma med at restaurere én af landsbyens 3 pubber. En masse arbejde er i gang – ingen tvivl om det. Raymond Leblanc, den kendte restaurantejer som har købt den historiske bygningen, er begyndt at bede om jobansøgninger fra potentielle lokale ansatte. Og den gode nyhed er, at han har besluttet at beholde pubbens oprindelige navn, The Kings Arms.

Bagefter, på vej hjem får jeg øje på et vejskilt, der minder mig om, at sæsonens første væddeløbsfestival, en 2 dages event, starter i dag – pokkers! Men det er heldigt, at det ifølge vejrpigen vil i dag regne kraftigt af og til, hvilket vil afskrække mange potentielle tilskuere – det er jeg helt sikker på.

11:00 Jeg kommer tilbage hjem  og vi slapper af med en kop kaffe. Lois ringer til byen Bishops Cleeves sundshedsklinik og får en aftale til næste hos en fysioterapeut  på grund af sine igangværende rygproblemer.

12:00 Vi spiser frokost i spisestuen. Udenfor regner det og blæser kraftigt. Pludselig hører vi noget ramme vinduet – det er én ende til én af de plastikstrimler, der beskytter hjørnene af vores karnapvinduer, som er revet sig løs fra vinduet og er i gang med at ramme gentagende gange vinduesruden.

Vi holder op med at spise, og skynder os ud i forhaven for at undersøge problemet. Vi vidste allerede at strimlerne var lidt løse, fordi ”Byggemand Bob”, vores nabo, en pensioneret byggemand,  påpegede dem for nogle dage siden. En ansat af det selskab, der installerede dem i september/oktober 2001 (Yikes – lige efter vores datter Sarahs første bryllup og de islamiske terrorangreb!) lovede i tirsdag at ringe til os med en vurdering til at reparere dem, men vi har ikke hørt noget endnu.

Vi kommer tilbage ind i huset og ringer til selskabet. De kan sende en reparationsmand, men ikke indtil næste torsdag – pokkers!  I mellemtiden skubber jeg den værste strimmel tilbage i dens sprække, stikker nogle små stykke gaffertape over strimlen for at forankre den, og håber på det bedste: gør-det-selv er ikke én af mine mest iønefaldende talenter, for at sige mildt!

jeg stikker et stykke gaffer-tape over strimlen

for at forankre den – yikes, gør-det-selv er ikke

én af mine mest iøjenfaldende talenter for at sige mildt!!!

De elendige stykker gaffer-tape ikke vil vare længe, det har jeg ikke nogle illusioner over. Men de er forholdsvis billige at udskifte med nye stykker (citation fra Colins "Gør det selv" manuel ha ha ha!

12:30 Vi spiser færdigt. Derefter skal Lois til det lokale bibliotek for at hjælpe bibliotekets personale med at organisere og lede deres ugentlige ”Baby Bounce & Rhyme”-session for lokale babyer, små børn og deres mødre (og bedsteforældre). Biblioteket ligger lige rundt om hjørnet, men jeg tilbyder at køre hende derover, fordi det regner, og hun har stadig ondt i ryggen, staklen.

et typisk ”Baby Bounce & Rhyme”-session

på vores lokale bibliotek

Jeg kommer hjem og går i seng for at tage en gigantisk eftermiddagslur. Jeg står op kl 15:30, og Lois kommer tilbage fra biblioteket. På vej hjem har hun smuttet ind i det lokale ”Burgage Stores”-nærbutik, for at hente et par wienerbrød, det første af de mange ”fredags-forkælelser”, som vi forkæler os med, for at fejre enden på ugen, hvilket er lidt af en frækhed i betragtning af, at vi begge er pensionerede, men det springer jeg over i øjeblikket.

Gamle traditioner er sejlivede – og Lois og jeg mindes med glæde om, at da vi begge stadig arbejdede, mødtes vi hver fredag kl 17 efter endt arbejdsdagen på Clocktower-pubben i Charlton Kings for at brokke os om vores irriterende cheffer, irriterende arbejdskollegaer og den slags – lykkelige dage!!!!

18:00 Vi spiser aftensmad og bruger resten af aftenen på at se lidt fjernsyn, det seneste afsnit af Gogglebox, et morsomt program, hvor deltagernes kommenterer nogle af ugens tv-programmer fra deres sofaer og lænestole.

I aften er nogle af deltagerne ”kendisser”, men dette ikke hjælper Lois og mig, fordi vi ikke har den fjerneste anelse om, hvem de er, i de fleste tilfælde – yikes!!!

Jack Whitehall, den berømte standup komiker og hans forældre finder på en sindrig måde, at afskrække hinanden fra at nævne Brexit-ordet.

Tilløbet til Halloween er begyndt, og denne uges deltagere har allerede haft travlt med at se et par rædselfilm, inklusive den klassiske ”Halloween”, hvor et kærestepar bliver horribelt dræbt af en mystisk ubuden gæst efter de har sex.

Men Gogglebox-eksperterne  er ikke ret glade for mandens præstation for at sige mildt.

Manden smutter ned ad trappen efter endt første omgang, bedende kvinden om at blive liggende i sengen, men desværre bliver han straks naglet til væggen med morderens lang kniv, før han kan gå tilbage op ad trappen og hoppe tilbage op i sengen for at starte omgang 2.

Kort efter bliver kvinden kværket af en telefonledning, mens hun snakker på telefon med en veninde.

Du godeste, sikke et vanvid!!! Hvem ser på disse slags film, undrer Lois og jeg.

22:00 Vi går i seng – zzzzzzzzzzz!!!!!!