Friday October 18 2019

09:00 The weather girl says it will rain heavily most of the day, starting from 11 am or so. There will clearly be no chance to do gardening today, so we head over to Dunelm department store to look at their rugs.

the local Dunelm department store

We are beginning to feel very embarrassed about the condition of the carpet in our living room. We bought it 30 years ago and chose a light cream-beige because the living room is dark: the sun shines in there only quite late in the day. Unfortunately, the carpet shows the tiniest stains, and over the years, first us, then our children and later our grandchildren have spilled hundreds of drinks and other disgusting things on it. We get it cleaned periodically, but despite all that, it still looks disgusting.

That's why we've decided to buy a new rug, about 5 foot 8 by 4 foot or so, which we can lay between the couch and the gas fire, the worst area. Also a narrower, long rug, a so-called "runner", which we can lay in the hall under the coat hooks and shoe rack, another problem area.

the shiny new rug we put in our living room .. Lois calls it

“Fifty Shades of Grey, Cream and Yellow” – coincidentally also 
the working title for her planned breakthrough first novel.

..and the shiny new "runner" we have put in our hall, 
under the coat hooks, another problem area

Some of the stains on our carpets must be as much as 30 years old - in a strange kind of way it's a story of our life in the house, and our children's childhood, so we obviously have a responsibility not to obliterate them but to preserve them for generations to come.

The biggest stain, which happens coincidentally to be in the shape of a giant rat, right in the middle of the living room, is a nostalgic souvenir of the day Lois spilled an entire teapot of tea on the carpet. Memories memories !!!

This carpet is the archive of our lives as a married couple, and then parents and grandparents.

Every stain tells a story ha ha ha!

However, some other people’s stains are much older than 30 years, which is the age of mine and Lois’s oldest stain. Archaeologists recently came across the oldest stains known to mankind, according to our go-to news site, the influential Onion News.

HAFR AL-BATIN, SAUDI ARABIA - Textile archaeologists have unearthed a piece of coarsely-woven Sumerian goat’s wool, showcasing what could be the world's oldest and perhaps its toughest, stain. "The stain is scientifically speaking  ‘ground in’, and arguably one of the ‘active lifestyle’ stains that plagued Sumerian families," said Leigh Perkins, leader of the Tulane University team that uncovered the stain. "We hope it can be determined whether it is mud, blood or some form of blueberry proto-pie." Researchers say they can learn a lot from the discovery, such as how tough the Sumerians were on grime.

My god, what a crazy world we live in !!! I have read that many fabrics, for example, clothing, curtains and other textiles, etc. used by prehistoric families, are decaying and disappearing faster than the stains that first disfigured  them, which is a bit ironic, to put it mildly!

Let's just hope that mine and Lois’s carpet stains live on long after we are long gone from this world!

11:00 We come home and relax with a cup of coffee on the sofa before vacuuming and laying the new carpets - a success, we think, and the pattern of the carpets helps bring new life to the house after 30 years, which is nice.

16:00 We relax on the couch with a cup of tea and listen to the radio, an interesting episode in the series "The Last Word". Lois and I have got into the habit of trying to hear this programme every week because we are always curious to find out if anyone has died the last 2-3 weeks or not.

Alexei Leonov, the Soviet cosmonaut, sadly died recently at the age of 85, the first man to walk in space, in 1965. The idea of ​​doing the walk was initially conceived  as a kind of publicity stunt: the most important thing was that he stayed out of the spacecraft long enough to take a photo and then get back into space vehicle  immediately.

Unfortunately, Alexei's space suit had not been tested sufficiently and it began to expand and stiffen so much that he could hardly move. He almost died, and live coverage of the spacewalk was abruptly stopped by the Russian radio station, and replaced by a recording of Mozart's Requiem. Finally, Alexei managed to struggle back into the spacecraft after all, so there was a bit of a happy ending, though the Russian authorities slapped an immediate news black-out on the mishap.

My god, what madness !!! I suspect that if I had been in Russia at the time listening to the radio and heard Mozart's Requiem suddenly start up, I would have immediately suspected that the whole mission had exploded or something similar. My choice of music would have been Cliff Richard's Eurovision No. 2 song, "Congratulations!", although the song wasn't actually composed until 1968, so maybe not.

flashback to 1968 - Cliff comes second in the Eurovision Song Contest (Daily Mail)

Nevertheless  Lois and I find it very nostalgic to be reminded of those "cold war" days when the Soviet Union never admitted that they had made a mistake. We are quite sure that Putin is much more honest ha ha ha!

Coincidentally, I read today in the Danish news media (extrabladet.dk) that for the first time, 2 women have just performed a spacewalk without a man being present - yikes! But isn't that a bit sexist as a “bombshell” article?

However, this was only "Space Walk # 221" according to NASA. These spacewalks are now completely routine, no doubt about that.

Congratulations, girls! people! You go, girls! people!

18:00 We have dinner and spend the rest of the evening watching some television, the latest episode of Gogglebox, a fun programme where various TV viewers watch some of the week's programmes and comment on them from their couches and armchairs, etc.

Tonight we see the Googlebox series participants watching  a news item about this week’s Queen's Speech from the throne.

The Queen puts them all to shame, Lois and I think.

22:00 We go to bed - zzzzzzzzz !!!!!!

Danish translation: fredag den 18 oktober 2019

09:00 Vejrpigen siger, det vil regne kraftigt det fleste af dagen, startende fra kl 11 eller deromkring, Der vil tydelig være ingen chance for havearbejde i dag, så kører vi over til Dunelm-stormagasinet for at kigge på deres tæpper.

det lokale Dunelm-stormagasin

Vi er begyndt at føle os meget pinlige om tilstanden af gulvtæppet i vores stue. Vi købte det for 30 år siden og valgte en lysgul fordi stuen er mørk: solen skinner derind kun sent på dagen. Desværre viser gulvtæppet de mest småbitte pletter, og gennem årene har først vores børn og senere vores børnebørn tabt hundredvis af drikke og andre ting på det. Vi får det rengjort periodisk, men trods alt det der, ser det stadig modbydeligt ud.

Derfor har vi besluttet at købe en nyt tæppe, omkring 5 fods 8 x 4 fods, eller deromkring, som vi kan lægge mellem sofaen og gaskaminen, det værste område. Også en smallere, langt tæppe, en såkaldt ”løber”, som vi kan lægge i entréen under frakkehagerne og skoreolen, en anden problemområde.

det spritnye tæppe, vi har lagt i vores stue..

..og det spritnye ”løber”, vi har lagt i vores entré, under frakkehagerne

Nogle af pletterne på vores gulvtæpper må være så meget som 30 år gamle – på en mærkelig slags måde er det en historie af vores liv i huset, og vores børnes barndom, så har vi åbenbart lidt af et ansvar, ikke at ødelægge dem, men bevare dem for kommende generationer.

Den største plet, tilfældigvis i form af en kæmpe rotte, lige i midten af stuen, er en nostalgisk souvenir af den dag, Lois i  1990’erne spildte en hel tekannefuld af te på gulvtæppet. Minder, minder!!!

Dette gulvtæppe er arkivet  af vores liv som ægtepar, forældre og bedsteforældre.

Hver plet fortæller en historie  ha ha ha!

Nogle pletter er imidlertid meget ældre, end 30 år, vores ældste kendte plet. Arkæologer faldt for nylig over de ældste pletter kendt til menneskehedet, ifølge vores go-to nyhedswebsted, det indflydelsesrige Onion News.

HAFR AL-BATIN, SAUDI ARABIA - Tekstilarkæologer har opgravet op et stykke af grovvævet sumerisk geduld, der fremviser dét, der kunne være verdens ældste og måske dens hårdeste, plet. ”Pletten er videnskabeligt talt ”trængt dybt derinde ”og uden tvivl en af de aktive livsstilspletter, der plagede sumeriske familier,” sagde Leigh Perkins, lederen af Tulane University-holdet, der afslørede pletten. "Vi håber, at det kan afgøres, om det er mudder, blod eller en eller anden form for blåbærproto-pie." Forskere siger, at de kan lære meget af opdagelsen, såsom hvor hårde sumerne var på snavs.

Du godeste, sikke en skør verden vi lever i !!! Jeg tror at, mange stoffer, for eksempel, tøj, gardiner og andre textiler osv, brugt af forhistoriske familier, forfalder og forsvinder hurtigere, end de pletter, der skæmmede dem, hvilket er lidt ironisk, for at sige mildt!

Lad os håbe bare på, at Lois’ og mine gulvtæppepletter lever videre, efter Lois og jeg er for længe siden forsvundet!

11:00 Vi kommer hjem og slapper af med en kop kaffe i sofaen, inden vi støvsuger og lægge de nye tæpper – en succés, synes vi, og tæppernes mønster hjælper med at sætte ny liv i huset, hvilket er rart.

12:00 Vi spiser frokost. Bagefter begynder det at regne kraftigt igen efter et par timers pusterum, og himlen er så grå som grå kan blive. Stadig har vi ikke chance for at lave lidt havearbejde. Vi beslutter at tilbringe eftermiddagen under dynen. Vi læser omkring 20 sider af vores henholdsvise sengetidbøger og vælter ud af sengen kl 16.

16:00 Vi slapper af i sofaen med en kop te og lytter lidt til radio, et interssant afsnit i serien ”Det sidste ord”. Lois og jeg er kom i vane med at prøver at høre dette program hver uge, fordi vi er ivrige efter at finde ud af, hvis nogen døde de sidste 2-3 uger, eller ej.

Alexei Leonov døde desværre for nylig på 85 år, den første mand til at vandre i rummet, i 1965. Den idé af, at gøre det, blev oprindeligt fattet som en slags publicitetstunt: det vigtigste var, at hun forblev ude af rumfartøjet bare for at tage et foto og komme umiddelbart ind i rumtøjet igen.

Desværre var Alexeis rumdragt ikke blevet teste tilstrækkeligt og det begyndte at udvide sig og stivne så meget, at han ikke næsten kunne bevæge sig. Han døde nærmest, og live-dækning af rumvandringen blev pludselig stoppet af de russiske radiostation, og blev udskiftet af en optagelse af Mozarts requiem i D-mol. Endelig nåede Alexei at snige sig tilbage ind i rumfartøjet, så var der trods alt lidt af en lykkelig slutning, selvom detaljerne om bommerten blev med det samme mørkelagt af de russiske myndigheder.

Du godeste, sikke et vanvid!!! Jeg mistænker, at hvis jeg på det tidspunkt havde været i Rusland i gang med at lytte til radio, og hørt Mozarts requiem starte, ville jeg have umiddelbart formodet, at hele missionen havde eksploderet eller noget lignende. Mit valg af musik ville have været Cliff Richards Eurovision nr 2 sang, "Congratulations!", selvom sangen faktisk ikke blev komponeret indtil 1968, så måske ikke.

Men Lois og jeg finder det meget nostalgisk at blive mindet om de der ”kolde krig” dage, da Sovjetunionen aldrig indrømmede, at de tog fejl. Vi er helt sikre på, at Putin er meget ærligere ha ha ha!

Tilfældigvis læste jeg i dag i de danske nyhedsmedier (ekstrabladet.dk), at for første gang har 2 kvinder udført en rumvandring, uden at, der var en mand til stede – yikes! Men er det der ikke lidt sexistisk som artikel?

Men dette var dette kun ”rumvandring nr. 221” ifølge NASA. Disse rumvandringer er nu helt rutinemæssige, ingen tvivl om det.

”Congratulations”,  folkens! Kom så, piger!

18:00 Vi spiser aftensmad og bruger resten af aftenen på at se lidt fjernsyn, det seneste afsnit af Gogglebox, et morsomt program, hvor forskellige tv-seerne ser på nogle af ugens programmer og kommenterer dem fra deres sofaer og lænestole osv.

Vi ser Googlebox-seriens deltagere i gang med at se på en nyhedsprogram om dronningens trontale.

22:00 Vi går i seng – zzzzzzzzz!!!!!!