09:00 Lois and I roll out of bed. We have decided to miss
out on our periodic shower - we will just enjoy being dirty one more day -
Friday was the last day we hopped into the shower cubicle. But we have no
appointments today and no need to go out of the house - the best kind of day,
in other words. If only every day could be "a dirty day", I have to say!
But we are considering hiring local man Nick Dukas, who
is famous for being able to wipe down personal trainers in just a few minutes,
without the use of sheep dips or the like.
Nick hit the headlines recently (Source: Onion News
Local) when he first plucked up the courage to disinfect a few of the local
personal trainers at our local gym.
Pointing out that
it was just "basic courtesy" to sterilise them for whoever was
exercising next, local man Nick Dukas told reporters Thursday that he always
makes sure to wipe his personal trainer down after training.
"I sweat
everywhere, so it would be pretty rude to not at least clean up the fitness
instructor before I hit the locker room," Dukas said as he wiped the
surface of the muscular, over six-foot-tall training consultant with a
disposable disinfectant cloth - and he explained how repulsive it was to
start a training session when your fitness guru was disgustingly smelly and
covered in germs.
“Not only is it
important to prevent the spread of bacteria and infections, but it only takes two
seconds to disinfect his hands and feet. I remember one time I used a guy named
Daniel after someone had forgotten to clean him and I got the craziest rash."
At press time,
Dukas added that after finally wiping his personal trainer down with a damp cloth, he
always makes sure to put him back in the right place on the rack.
Maybe I'll call Dukas later in the day so he can swing by
and disinfect us temporarily - just so we can soldier on until tomorrow morning
- cool idea, right? !!!
10:00 I sit down at the dining table and read another
chapter of Njal's saga, written in Old Norse in Iceland in the 14th century,
though the saga and events in it are much older. Scilla's U3A Old Norse group is
holding its regular fortnightly meeting here on Wednesday, and this saga is the
group's current project.
Njal's saga, Scilla's U3A Old Norse group's
current project.
The big feud continues to ravage all of Iceland. And what's more, the
feud has escalated big time - now the entire population of Iceland is trying to
kill one another. So in short - very exciting to put it mildly!
Sometimes, however, the saga writer decides to give us a
brief break between all that blood and guts by the bucket-load, and we take a little time out to hear a
little about the country's pet animals, which is nice.
In the current chapter (No. 69), Olaf decides to give his
friend Gunnar some gifts after the two men had spent 2 weeks together in the
valleys. How heart-warming !!! He gives Gunnar 3 gifts: (1) a gold ring, (2) a
coat that Moorkyartan, the Irish King, once owned, and (3) a dog that Olaf had picked up at a yard sale in Ireland.
The dog is called Sam, which is a nice name. And he has
the advantage that he only barks at his owner's enemies, and never at friends -
and the dog is very intelligent: he can distinguish between enemies and friends
just by looking at them – my god, what a clever dog!
Lois and I are not really dog people - I have to admit
that. We prefer cats - they are so cuddly, and they are quiet and peaceful for
the most part. And you don't have to go for walks with them, which is nice.
Unfortunately, our last cat died in 2018 and we are
reluctant to get another one because we go away so often, to visit our 2
daughters, Ali in Haslemere, and Sarah in Perth, Australia.
Flashback to January 2018: Lois with our
last cat, Minx, in happier times
But if we ever came to own a dog, we would definitely
want it to bark at our enemies and be kind to our friends, and not the other
way around: no doubt about that!
The problem for Gunnar, however, could be that he has so
many enemies – in ball-park figures around half of Iceland's population - so
the sound of his constantly barking dog could start to get on his nerves a
little - not to mention his neighbours’ nerves !!! Good grief, what a crazy
world we live in !!!!
12:30 We have lunch and afterwards I go to bed and take a
gigantic afternoon nap. In the meantime, we get a pamphlet through our
letterbox publicising details of an upcoming "open day event",
organised by the village's local businesses.
A brochure publicising details of an upcoming
"open day",
organised by the parish council and local
businesses
The village has recently been hit by the closures (or
threatened closures) of several local businesses and services - the Kings Arms
pub, the post office, the medical centre, etc. - but now the parish council is
determined to fight back, it seems. And in this booklet, the council is
encouraging local residents to participate in the local businesses' "open day" and
continue to support them in the longer run: otherwise we are going to lose them,
no doubt about that.
And the news is better now, that’s for sure. The Kings Arms pub has
been purchased by Raymond Blanc's restaurant and brasserie chain and is in the
process of being refurbished and renovated: the pub will reopen in time for the
Christmas season. Also, someone has offered to buy the old post office, and the
owner of the village's largest convenience store, Bakery Stores, has decided
not to sell up, as he had threatened.
Good news - and it looks like the village will continue
to boast three old historic pubs - hurrah!
Until recently Lois and I were afraid that the village
was turning into a ghost town.
We are reminded that some ghost town or other in the U.S.
recently hit the headlines when the famed world traveller Vic Coyne, who hails from Lodi NJ, became quickly disillusioned during an outing to the area concerned (source:
Onion News).
SAGEBRUSH,
TX- An excursion to Sagebrush Wild West Ghost Town ended in disillusionment on
Saturday, when Lodi, NJ resident Vic Coyne suddenly came to see the
"genuine 1873 frontier village" for the fantasy scam, it always was.
"I was at first taken aback by the blacksmith’s shop with its concrete
frame," Coyne said. "But I finally figured it could be a reconstruction
from old photographs in collaboration with a local historical community."
The
final blow, Coyne said, was the "old-time" saloon, where the
bartender's nameplate read 'Smilin'
Joe', and one of the menu choices was 'Old-fashioned Sarsaparilla', with 'Hires
Root Beer' in parentheses."
Good grief, there are scams and traps
everywhere nowadays, just waiting for the unsuspecting tourist, no doubt about
that !!!
16:00 I get up and Lois and I relax with a cup of tea on
the couch. I take a look at my smartphone - our son-in-law Ed has asked me to
send him periodic Danish vocabulary tests, which sounds like a strange request,
but last year Ed and Ali, our daughter, moved back to England after almost 6
years staying in Copenhagen - Ed worked 2012-2018 in the Wolseley company's
Scandinavian headquarters over there with a lot of Danish colleagues, and he became
fantastically good at talking to them in Danish.
He was laid off in 2018, and since then has taken a
number of temporary jobs in England while on the hunt for his "dream
job". But he does not want to let his Danish become rusty and that’s why
he has asked me to help him. It is no extra work for me because I regularly
send Danish vocabulary tests to the members of our U3A Danish group: and it
will be easy just to add another addressee.
a recent photo of our daughter Ali with Ed
and their 3 children
back in England after 6 years in Copenhagen
an excerpt from our crime novel, Anna Grue's
"The Further You Fall",
where crime cop Flemming and his best friend
Dan
go rooting around in the dead woman's
underwear drawer
Lois recently bought a smartphone, and tonight she asks
me to download the whatsapp app so she can join her sect's whatsapp chatroom.
Until now, she has depended on me to monitor the chat room on her behalf. Yes,
I see that I am gradually becoming more and more dispensable now that Lois is
entering the smartphone era ha ha ha! Damn !!!!
21:00 We spend the rest of the evening watching some
television - the two TV quizzes where Lois and I try to prove that we are not
just two stupid old crows with bad memories, by competing successfully with the
fresh young brains of the programme's participants . We really enjoy trying to
come up with the correct answers to questions that the participants do not have
the faintest idea about ha ha!
We come up with 4 such correct answers in the University
Challenge, which is not too bad. And I find 2 connections on Only Connect,
where participants are challenged to exploit their talents for lateral
thinking.
My 2 "triumphs" tonight: the first comes as the
participants fail to find the connection between "teller",
"cookie", "hunter" and "500". But it's so “simples” !!!!
My second "triumph": I use my knowledge of pop songs from
the 1980’s or thereabouts to work out an excerpt from a pop song's lyrics in the quiz's
"missing vowels round". Hooray!
Little things please little minds, my mother used to say
ha ha ha!
22:00 We go to bed, dirty but proud ha ha ha - zzzzzzz !!!!
Danish
translation: mandag den 25. november 2019
09:00 Lois og
jeg vælter ud af sengen. Vi har besluttet at gå glip af vores periodiske
brusebad – vi vil nøjes med at være beskidte endnu en dag – fredag var den
sidste dag vi hoppede op i brusekabinen. Men vi har ingen aftaler i dag og
ingen brug for at komme ud at huset – den bedste slags dag, med andre ord. Hvis
bare hver dag kunne være ”en beskidt dag” – det må jeg nok sige!
Men vi
overvejer at hyre den lokale mand Nick Dukas, der er berømt for at kunne tørre personaltrænere
over indenfor et par minutter, uden brugen af fårevaskemiddel eller lignende.
Nick ramte
overskrifterne for nylig (Kilde: Onion News Local), da han tog mod til sig og
desinficerede et par af de lokale personlige trænere, der arbejder på det
lokale motionscenter.
Efter at have påpeget, at det bare var
“grundlæggende høflighed” at sterilisere dem for den, der øvede sig næste,
fortalte den lokale mand Nick Dukas til journalister torsdag, at han altid
sørger for at tørre sin personlige træner over efter træning.
”Jeg sveder overalt, så det ville være temmelig
uhøfligt at ikke mindst rense fitnessinstruktøren op, før jeg smutter ind i
omklædningsrummet,” sagde Dukas, da han tørrede overfladen af den muskuløse,
over seks fods høje træningskonsulent med en engangsdesinficerende klud – og
han forklarede, hvor frastødende det var at starte en træningssession, når din
fitnessguru var helt ildelugtende og dækket af bakterier.
”Det er ikke kun vigtigt at forhindre spredningen
af bakterier og infektioner, men det tager kun to sekunder at desinficere hans hænder
og fødder. Jeg kan huske, at jeg engang brugte en fyr ved navn Daniel, efter at
én eller anden glemte at rense ham, og jeg fik det vildeste udslæt. ”
På pressetid tilføjede Dukas, at efter at have tørret
sin personlige træner over med en fugtig klud, sørger han altid for at sætte
ham tilbage på det rigtige sted på stativet.
Måske vil jeg
ringer til Dukas senere på dagen, så han kan smutte ind hos os og disinficere
os midlertidligt – bare så vi kan fortsætte ufortrødent indtil i morgen tidligt
– cool idé, ikke?!!!
10:00 Jeg
sætter mig ved spisebordet og læser endnu et kapitel af Njals saga, skrevet på
oldnordisk i Island i det 14. århundrede, selvom sagaen og begivenhederne
derinde er meget ældre. Scillas U3A oldnordiske gruppe holder dens regelmæssige
fjortendagsmøde på onsdag hos os, og denne saga er gruppens nuværende projekt.
Njals
saga, Scillas U3A oldnordiske gruppes nuværende projekt.
Den store
fejde fortsætter med at hærge hele Island over. Og fejden har eskaleret, for at
sige mildt, og nu er hele Islands befolkning i gang med at prøve at dræbe
hinanden. Så kort sagt – meget spændende for at sige mildt!
Nogle gange
beslutter sagadigteren imidlertid at give os en kort pause mellem alt det der
blod og tarm i spandevis, og vi hører lidt om landets kæledyr, hvilket er rart.
I det
nuværende kapitel (nr 69) beslutter Olaf at give sin ven Gunnar nogle gaver
efter de to mænd havde tilbragt 2 uger sammen i dalerne. Hvor hjertevarmende!!!
Han giver Gunnar præcis 3 gaver: en guldring, en kåbe, som Moorkyartan, den
irske konge, engang ejede, og en hund, som Olaf fik fat i i Irland.
Hunden hedder
Sam, hvilket er rart. Og han har den fordel, at han kun gøer på sin ejers
fjender, og aldrig på sin ejers venner – og hunden er meget intelligen: han kan
skelne imellem fjenderne og vennerne bare ved at se på dem – du godeste, sikke
en klog hund!
Lois og jeg er
ikke virkelig hundemennesker – det må jeg indrømme. Vi foretrækker katte – de
er lige til at knuse, og de er stille og rolige for det meste. Og man er ikke
nødt til at tage ture med dem, hvilket er rart.
Vores sidste
kat døde desværre i 2018, og vi tøver med at få en ny, fordi vi tager af sted
så ofte, for at besøge vores 2 døtre, Ali i Haslemere, og Sarah i Perth,
Australien.
Tilbageblik
til januar 2018: Lois med vores sidste kat, Minx, i lykkeligere tider
Men hvis vi
nogensinde kom til at eje en hund, ville vi helt bestemt have den til at gø på
vores fjender og være venlig overfor vores venner, og ikke omvendt: ingen tvivl
om det!
Problemet for
Gunnar kunne være imidlertid, at han har så mange fjender – regnet rundt halvdelen
af Islands befolkning – at lyden af sin konstant gøende hund kunne starte at gå
ham på nerverne – for ikke at nævne hans naboerne nerver!!! Du godeste, sikke
en skør verden vi lever i !!!!
12:30 Vi
spiser frokost og bagefter går jeg i seng for at tage en gigantisk
eftermiddagslur. I mellemtiden fik vi ind ad brevsprækken en pjece, der
offentliggør detaljer om en kommende ”åben dag event”, organiseret af
landsbyens lokale forretninger.
En
brochure, der offentliggør detaljer om en kommende ”åben dag”,
organiseret
af landsbyens kommune og lokale forretninger
Landsbyen er
for nylig blevet ramt af lukninger (eller truede lukninger) af flere lokale
forretninger og tjenester - Kings Arms-pubben, postkontoret, lægehuset osv - men nu er landsbyens kommune fast besluttet på
at kæmpe imod, ser det ud til. Og med denne pjece opfordrer kommunen lokale
indbyggere til at deltage i den ”åbne dag” og fortsætte med at støtte vores
lokale forretninger: ellers vil vi miste dem, ingen tvivl om det.
Og nyhederne
er bedre nu, ingen tvivl om det. Pubben er blevet købt af Raymond Blancs restaurant
og brasserie-kæde og er i færd med at blive istandsat og renoveret: pubben skal
genåbnes i tide til julesæsonen. Nogen har tilbudt at købe det gamle
postkontor, og ejeren af landsbyens største nærbutik, Bakery Stores, har
besluttet ikke at sælge.
Gode nyheder –
og det ser ud til, at landsbyen vil fortsætte med at opvise tre gamle
historiske pubber – hurra!
Lois og jeg
var bange indtil for nylig for at, landsbyen var ved at blive til en
spøgelsesby.
Vi
mindes om, at en vis spøgelsesby i USA for nylig ramte overskrifterne, da den
berømte verdensrejsende Vic Coyne, der bor i Lodi NJ, hurtigt blev
desillusioneret under et udflugt til området (kilde: Onion News).
SAGEBRUSH, TX-En udflugt til Sagebrush Wild West Ghost Town sluttede i
desillusion lørdag, da Lodi, NJ-indbyggeren Vic Coyne i løbet af to timer kom
pludselig for at se den "ægte 1873 grænse landsby" som den
fantasi-svindel, den altid var. "Jeg blev først overrumplet af
grovsmedjeforretning med dens konkrete skelet," sagde Coyne. "men jeg
regnede med, at det kunne være en rekonstruktion fra gamle fotografier i
samarbejde med et lokalt historisk samfund."
Det sidste slag, der bragte bageret til at flyde over, sagde Coyne, var
den "gammeldags" værtshus, hvor der stod bartenderens
navneskilt, 'Smilin' Joe' og et af
menuens valg var 'Gammeldags Sarsaparilla'
med 'Hires Root Beer', inden for parentes. "
Du godeste,
der er fup og svindel overalt nu til dags, der venter den uforsigte turist,
ingen tvivl om det!!!
16:00 Jeg står
op og Lois og jeg slapper af med en kop te i sofaen. Jeg kigger lidt på min
smartphone – vores svigersøn Ed har bedt mig om at sende ham periodiske danske
ordforrådtest, hvilket lyder som en mærkelig anmodning, men Ed og Ali, vores
datter, sidste år flyttede tilbage til England efter næsten 6 års ophold i
København – Ed arbejdede 2012-2018 i Wolseley-selskabets skandinavske
hovedkontor derovre sammen med en masse danske kollegaer, og han blev
fantastisk god til at snakke med dem på dansk.
Han blev
afskediget i 2012, og siden da har han taget en række midlertidlige jobs i
England, mens han er på jagt efter sit ”drømmejob”. Men han har ikke lyst til
at lade sit dansk blive rustent og derfor har han bedt mig om at hjælpe ham.
Det er ikke ekstra arbejde for mig, fordi jeg regelmæssigt afsende danske
ordforrådtest til medlemmerne af vores U3A danske gruppe: og det vil være nemt at tilføje endnu en
adressat.
et nylig billede af vores datter Ali sammen
med Ed og deres 3 børn
tilbage
i England efter 6 år i København
Det er måske
lidt af en skam,at denne 1. ordforrådliset jeg sender ham er så propfyldt af
ord, der kredser om dameundertøj, men dette er simpelthen fordi i den
krimi-roman, vores grupper er i færd med at læse, er vi netop nået til det
kapitel, hvor kriminalpolitimanden Flemming og hans bedste ven Dan er i gang
med at rode rundt i den døde kvinde Lillianas undertøjskuffe (trusser, bh’er,
g-strenger og den slags), også i hendes roomie Sallys undertøjskuffe for at
skelne mellem de to kvinders ejendele. En bh på 70A (28A i tommer) for eksempel
er helt bestemt Sallys, mistænker Dan. Han havde mærket et Lillians barm var
meget meget større – du godeste, sikke et vanvid!!!!
18:00 Vi
spiser aftensmad og bagefter sætter vi os til rette i stuen og snakker lidt med
vores datter Ali på telefon. Det er rart, og nyttigt, at kunne snakke lidt med
hende om potentielle julegaver, vi kan købe til Ali og Eds tre børn. Ali
mistænker imidlertid, at det vil være vanskeligt at foreslå idéer på telefon –
børnene er indenfor hørevidde (problemet ved moderne huse, med deres vanvittige
mangel på skillevægge ha ha!), så hun beslutter at sende os en mail i stedet
for – du godeste, sikke et vanvid!!!!
et
udrag fra vores krimiroman, Anna Grues ”Dybt at falde”,
hvor
kriminelpolitimand Flemming og hans bedste ven Dan
roder
rundt i den døde kvindes undertøjskuffe
Lois har for
nylig købt en smartphone, og i aften beder hun mig om at downloade
whatsapp-appen, så hun kan deltage i sin sekts whatsapp chatroom. Indtil nu har
hun været afhængig af mig til at monitere chatroomet på hendes vegne. Ja, jeg ser,
at jeg bliver gradvist mere og mere undværlig, nu hvor Lois er ved at træde ind
i smartphone-æraen ha ha ha! Pokkers!!!!
21:00 Vi
bruger resten af aftenen på at se lidt fjernsyn – de to tv-quizzer, hvor Lois
og jeg prøver at bevise på, at vi ikke bare er to dumme gamle krager ved at
konkurrere succésfuld med de friske unge hjerner af programmernes deltagere. Vi
hygger os meget med at prøve at komme med korrekte svar til spørsgmål, de
deltagerne ikke har den fjerneste anelse om ha ha!
quizlistings
Vi kommer med
4 sådanne korrekte svar i University Challenge,
hvilket ikke er særlig dårligt. Og jeg finder 2 sådanne forbindelser på Only
Connect, hvor deltagerne bliver udfordret til at udnytte deres talenter for
lateral tænkning.
Mine 2 ”triumfer” i aften:
den første kommer, da det mislykkes deltagerne at finde forbindelsen mellem ”teller”,
”cookie”, ”hunter” og ”500”. Simples!!!!
Min 2. triumf:
jeg udnytter min viden om popsange fra 1980’erne til at finde frem til et
uddrag fra en popsang i quizzens ”manglende vokale” omgang. Hurra!
Små ting
behage små sind, plejede min mor at sige ha ha ha!
22:00 Vi går i
seng, stadig beskidte, men med udsigten til et brusebad i morgen tidligt – zzzzzzz!!!!
No comments:
Post a Comment