09:00 Lois and I roll out of bed. Lois has asked me to
drive her over to Tewkesbury this morning because she wants to attend her
sect's two services taking place today in the town library.
However, there are 2 major issues: flood warnings for
Tewkesbury, and traffic jams in Cheltenham due to the 2nd (and final) day of
the ongoing horse racing festival. My god, what madness !!!
Floods in Tewkesbury: and it is impossible
to find out,
which roads are closed and which roads are
open – my god, what madness !!!
Second problem: the first race of the 2nd
day of this weekend's horse racing festival
in Cheltenham, as well as all the traffic
jams it brings - yikes !!!!
Fortunately we come up with a solution - I will drive
Lois over to Alf and Mari-Ann's house on the other side of Cheltenham right
away and they will drive her over to Tewkesbury - simples !!!!
At present, it is simply unclear whether the floods have
been caused by climate change, or by the tears of the famous weeping woman in
South America who hit the headlines recently (source Onion News).
NEW YORK - With
warnings that such events pose a serious threat to the global economy and
millions of lives, a report presented Thursday at a UN Magical Summit shows an
alarming rise in cases involving the entire world being completely flooded by
the tears of a grieving woman.
My god, what a crazy world we live in!!!! Can nobody in
the world just cheer the woman up a bit so she’ll be in a good mood again – good
grief!!!!
09:30 I rush into the kitchen and make two servings of
lunch: tongue sandwich with cucumber and mini tomatoes, and fruit for dessert,
and I hand one portion to Lois. Then I drive her over to Alf and Mari-Ann's
house.
10:30 I return home and relax with a cup of coffee on the
couch. Sarah, our daughter in Perth, Australia calls me on whatsapp.
Francis, Sarah, and their 6-year-old twins, Lily and
Jessie, have just returned from a day's outing to Fremantle, located just south
of Perth, and the girls are very tired. We decide to postpone our usual weekly
whatsapp video call till later in the week.
Our other daughter, Alison, who lives in Haslemere, Surrey,
with her husband, Ed, themselves have 3 children: two girls (Josie and
Rosalind) and a boy (Isaac). I take a look at my smartphone and I see that both
Alison in Haslemere and Sarah in Perth, coincidentally, have both posted
charming photos of their daughters on Facebook and “Insta”, which is nice.
Lily and Jessie, devouring some pancakes
this morning
at their house in Perth, Australia
Josie and Rosalind in Haslemere, in their Arsenal fan get-up:
they are going on a school outing to London today to watch Arsenal's women's
soccer team play against some other women's team
How charming
!!!
I have a little more alone time than expected, so I
decide to do as many tasks as possible on my 2 mile long to-do list.
I iron my pyjamas, shirts and underwear. I sit down with
the computer and book 2 seats for a December concert at the Town Hall, which
Lois wants to attend.
I cut back another cotoneaster in the front yard. I
replace two light bulbs that are burnt out.
Flashback to yesterday: I begin my campaign
against the front yard’s
crazy cotoneasters - hurrah!
As part of my ongoing downsizing mini project, I climb up
the loft ladder to the attic and collect a lot of old plastic folders and a lot
of old half-used wallpaper rolls dating from the days when Lois and I used to
put up new wallpaper ourselves, and I stuff them into our wheelie-bin: It's a
little annoying nowadays that Lois and I have almost nothing to throw in our
waste bin - I'd like to fill it up every time, to save us from taking so many
of our downsizing-project's unwanted clutter etc down to the council’s waste
depot in Stoke Orchard; I have become so lazy nowadays ha ha ha!
Stoke Orchard: the council’s Wingmoor Farm waste disposal and recycling
centre
I sit down with the computer. I look for some warm pyjamas
for when we visit Alison, but without success. I do some research on the cost
of train trips in Australia - we plan to visit our daughter Sarah in Perth next
year, and also visit Lois's cousin Stephen in Adelaide. We have discussed the
possibility of travelling by train from Perth to Adelaide to visit Stephen and
Diana, but a single ticket costs around £800 per person if you want two bunk
beds, and around £1600 if you want a double bed. Yikes - and that's just one way!!!
Later in the day I discuss train trips again with Lois.
She says she's not completely sure if she'll be able to sleep well enough on a
train, so it's possible that we'll just settle for flying instead.
13:00 I have lunch
and take a short afternoon nap. Lois returns from Tewkesbury at 2:30 pm - Alf
and Mari-Ann drop her off in front of the house. We relax with a cup of tea and
a slice of home-grown, homemade greengage jam - yum yum!
18:00 We have dinner and spend the rest of the evening
watching some television, an interesting documentary on the Smithsonian channel
in the series "America in Colour": this episode tells the story of
the 1920’s using old black and white news clips and home movies from the decade,
all recently colourised.
Boom times - and we see a clip of traffic jams in New
York, including a clip of one of the first ever traffic lights: in New York on Fifth
Avenue, with horizontal red, yellow and green lights instead of vertical.
horizontal traffic lights - yikes!
The number of car accidents began to worry the
authorities, and they began organising displays of totalled cars to warn
motorists about what could happen if they did not concentrate on the traffic
while behind the wheel.
We see some fascinating and slightly scary movie clips,
to put it mildly, for example, builders working high up on skyscrapers, without
ropes or harnesses. My goodness, unhealth and unsafety gone mad !!!! And they had to stay up there for 8 hour shifts, without a bathroom - yuck!
builders installing the iconic eagles
on top of the famous Chrysler Building, the
first building in the world to rise
over 1000 feet high – good grief, what
madness !!!
"roughnecks" working without ropes or harnesses
These builders were called "roughnecks", a word
we use in the UK to describe someone who is uncultivated and crude, and
possibly a bit violent. Lois and I did not know the origin of the word, so I do
some research on my smartphone.
Fascinating!
22:00 We go to bed - zzzzzzzzz !!!!!
Danish
translation: søndag den 17. november 2019
09:00 Lois og
jeg vælter ud af sengen. Lois har bedt mig om at køre hende over til Tewkesbury
i formiddag, fordi hun ønsker at deltage i sin sekts to gudstjenester, der
finder sted i dag i byens bibliotek.
Der er 2 store
problemer imidlertid: oversvømmelsesadvarsler
for Tewkesbury, og trafikpropper i Cheltenham på grund af den 2. (og sidste)
dag af den nuværende hestevæddeløbsfestival. Du godeste, sikke et vanvid !!!
Oversvømmelser
i Tewkesbury: og det er umuligt at finde ud af,
hvilke
vej er lukkede og hvilke veje er åbne – du godeste, sikke et vanvid!!!
Det
første løb i weekendens hestevæddeløbsfestival i Cheltenham,
samt
alle de trafikpropper, den medfører – yikes!!!!
Heldigvis
kommer vi med en løsning – jeg vil straks køre Lois over til Alf og Mari-Anns
hus i den anden side af Cheltenham og de vil køre hende over til Tewkesbury –
simples!!!!
I øjeblikket
er det simpelthen uklart, om svømmelserne er blevet forårsaget af
klimaforandring, eller af tårerne af den berømte grædende kvinde i Syd-Amerika,
der ramte overskrifterne for nylig (kilde Onon News).
NEW YORK – Med advarsler om, at sådanne begivenheder
udgør en alvorlig trussel mod den globale økonomi og millioner af menneskeliv,
viser en rapport, der blev forelagt torsdag på et FN-topmøde om magisk
realisme, en alarmerende stigning i tilfælde, hvor hele verden er fuldstændig
oversvømmet af tårerne af en sørgende kvinde.
Du godeste,
sikke en skør verden vi lever i !!!! Kan ingen i verden bare opmuntre kvinden lidt
så hun snart bliver i godt humør igen – du godeste, sikke et vanvid!!!!
09:30 Jeg
skynder mig ind i køkkenet og laver to portioner frokost: tunge-sandwich med
agurk og mini-tomater, og frugt til dessert, og jeg rækker én til Lois. Jeg
kører hende over til Alf og Mari-Anns hus.
10:30 Jeg
kommer hjem igen og slapper af med en kop kaffe i sofaen. Sarah, vores datter i
Perth, Australien ringer til mig på whatsapp. Francis, Sarah, og deres 6-årige
tvillinger, Lily og Jessie, er lige vendt tilbage fra en dags udflugt til
Fremantle, der ligger lidt syd for Perth, og pigerne er meget trætte. Vi
beslutter at udskyde vore sædvanlige ugentlige whatsapp-videoopkald til senere
på ugen.
Vores anden
datter, Alison, der bor i Haslemere, Surrey, sammen med sin mand, Ed, har 3
børn: to piger (Josie og Rosalind) og en dreng (Isaac). Jeg kigger lidt på min
smartphone og jeg ser, at Alison og Sarah i Perth, har tildfældigvis begge lagt
charmerende fotoer af deres døtre op på Facebook og Insat, hvilket er rart.
Lily og Jessie, i gang med at fortære pandekager i morges
i deres hus i Perth, Australien
Josie
i Rosalind i deres Arsenal-fan-antræk: de går i dag på en skoleudflugt
til
London for at se Arsenals damefodboldhold spille imod et eller andet damehold
Hvor
charmerende!!!
Jeg har lidt
mere alenetid, end forventet, så derfor beslutter jeg at klare så mange opgaver som muligt fra min
2 miles-lange gøremålsliste.
Jeg stryger
mine pajamas, skjorter og undertøj. jeg sætter mig med computeren og booker 2
sæder til en korkoncert i december i Rådhuset, som Lois har lyst til at deltage
i.
Jeg beskærer
endnu en dværgmispel i forhaven. Jeg udskifter to elpærer, der er udbrændte.
tilbageblik
til i går: jeg begynder mit feltog mod havens vanvittige dværgmispler
-
hurra!
Som en del af
min igangværende downsize mini-projekt klatrer jeg op ad loftstigen og samler
en masse gamle plastikchartekker og en masse gamle halv-brugte tapetruller daterende
fra de dage, da Lois og jeg plejede selv at sætte ny tapet op, og jeg propper
dem ind i vores hjulede affaldsbeholder: det er lidt irriterende nu til dags, at Lois
og jeg har næsten intet vi skal smide i vores affaldsbeholder – jeg vil gerne
fylde den helt op hver gang, for at spare os for at tage mange af vores
downsize-projekts uønskede tingeltangel osv til kommunens affaldsdepot i Stoke
Orchard; jeg er blevet så doven nu til dags ha ha ha!
Stoke
Orchard: kommunens Wingmoor Farm-affaldsdepot og genbrugscenter
Jeg sætter mig
med computeren. Jeg leder efter varme pajamas, uden succés. Jeg gør lidt
forskning om prisen af togture i Australien – vi planlægger at besøge vores
datter Sarah i Perth næste år, og også besøge Lois’ kusine Stephen i Adelaide.
Vi har diskuteret muligheden for at rejse med tog fra Perth til Adelaide for at
besøge Stephen og Diana, men en enkelt billet koster omkring 800£ pr. person,
hvis du vil have to køjesenge, og omkring 1600£ hvis du vil have en
dobbeltseng. Yikes!
Senere på
dagen diskuterer jeg togture igen med Lois. Hun siger, hun ikke er helt sikker på,
om hun vil kunne sove godt nok på en tog, så er det muligt at vi vil nøjes med
at flyve i stedet for.
13:00 Jeg
spiser frokost og tager en kort
eftermiddagslur. Lois kommer tilbage fra Tewkesbury kl 14:30 – Alf og Mari-Ann
sætter hende af foran huset. Vi slapper af med en kop te og et stykke brød med
hjemmedyrket, hjemmelavet reineclaudemarmelade – yum yum!
18:00 Vi
spiser aftensmad og bruger resten af aftenen på at se lidt fjernsyn, en
interessant dokumentarfilm på Smithsonian-kanalen i serien ”USA i farver”:
dette afsnit fortæller historien af tiåret ved hjælp af gamle sort-og-hvide
nyhedsklip og hjemmefilm fra 1920’erne, alle for nylig kolorerede.
Boomtider – og
vi ser billede af trafikpropper i New York, inklusive ét af de første trafiklys:
i New York på Fifth Avenue, med horisontale røde, gule og grønne lys.
Antallet af
bilulykker begyndte at bekymre myndighederne, og de begyndte at organisere
udstillinger af totalt ødelagte biler for at advare bilister om, hvad kunne ske
hvis de ikke koncentrerede sig om trafikken, mens de var bag rettet.
Vi ser nogle
fascinerende, og lidt skræmmende filmklip, for at sige mildt, for eksempel
byggemænd, der arbejde højt oppe på toppen af skyskrabere, uden reb eller seler.
Du godeste, usundhed og usikkerhed gået skørt!!!!
byggemænd installer de berømte ørner
på
toppen af den berømte Chrysler-bygning, den første i verden, som nåede
over
1000 fods høj – du godeste, sikke et vanvid!!!
de arbejder uden reb eller seler
Disse byggemænd
var kaldt ”roughnecks”, et ord vi bruger i Storbritannien for at beskrive én,
der er ukultiveret og rå, og muligvis lidt voldsom. Lois og jeg vidste ikke
ordets oprindelse, så jeg gør lidt forskning på min smartphone.
Fascinerende!
22:00 Vi går i
seng – zzzzzzzzz!!!!!
No comments:
Post a Comment